Referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. 11:30 Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Claus Mørkbak Højrup og Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Økonomirapport Godkendelse af Beskæftigelsesplan Sanktionspraksis 10 4 Ankestyrelsens klagestatistik 1. halvår Produktionsrapporter oktober Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i

2 Side Ø Økonomirapport 2 Resumé Økonomirapport 2 består af en budgetopfølgning pr. 30. september 2017, et skøn over forventet regnskab for 2017, samt indstilling af en række bevillingsmæssige korrektioner. Økonomirapporten viser et samlet mindreforbrug på 26,5 mio. kr. Sagsfremstilling Økonomirapport 2 for 2017 viser helt overordnet, at Arbejdsmarkedsudvalgets forventede regnskab før bevillingsmæssige korrektioner giver et samlet mindreforbrug på 26,5 mio. kr. ift. korrigeret budget, jf. også tabel 1 herunder: Tabel 1: Opsamling Økonomirapport 2, Arbejdsmarkedsudvalget (drift), mio. kr. De skønnede nettomindreudgifter på 19 mio. kr. til forsørgelsesydelser er primært udtryk for, at den store omstilling vedr. investeringsstrategien fortsat hjælper flere borgere i job og uddannelse, herunder også integrationsborgerne. Den reducerede flygtningekvote bidrager med 6 mio. kr. af mindreforbruget. Der er tale om mindreudgifter udover de forudsætninger, der var indlagt i investeringsstrategien, hvor budgettet fra 2016 til 2017 blev reduceret med 29 mio. kr. Hovedforklaringerne for det skønnede mindreforbrug på 7,5 mio. kr. for sektor Beskæftigelsesindsats er en tidsforskydning af ressourceanvendelsen i investeringsstrategien, et mindreforbrug på STU samt berigtigelser vedr. tidligere år. Mindreforbruget vedr. investeringsstrategien og STU på i alt 5,2 mio. kr. søges overført til 2018, med baggrund i de flerårige strategier på områderne.

3 Det forventede regnskab for 2017 er baseret på de første ni måneders forbrug i 2017 samt skøn for udviklingen i resten af året. Skønnene for resten af året er i varierende grad for serviceområderne forbundet med en hvis usikkerhed. Særligt serviceområderne A-dagpenge og Sygedagpenge kan være usikre pga. efterregistreringer i data. Side 3. På de fleste serviceområder forventes der enten budgetmæssig balance eller mindreforbrug. Merforbruget på enkelte serviceområder mere end opvejes af mindreforbrug på andre serviceområder. For sygedagpengeområdet er der skønnet et merforbrug på 1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 6 mio. kr. ift. ØK1, idet effekterne af reorganiseringen af afdelingen er slået hurtigt igennem. Der er desuden skønnet et merforbrug på serviceområdet førtidspension på i alt 7,5 mio. kr., hvilket skyldes flere tilkendelser end forudsat og efterbetalinger til andre kommuner vedr. tidligere år. For serviceområdet kontanthjælp er der skønnet et merforbrug på 1 mio. kr., hvilket svarer til et udgiftsniveau, der er reduceret med ca. 12,5 mio. kr. ift De største mindreforbrug findes på serviceområderne integrationsydelse og revalidering. For integrationsydelse er det samlede mindreforbrug 16 mio. kr. Årsagen til de 10 mio. kr. heraf er, at flere er blevet selvforsørgende, mens 6 mio. kr. skyldes, at kommunen har modtaget færre flygtninge end forudsat. For serviceområdet revalidering er der som ved ØK1 færre personer på ydelsen end forudsat. Alle serviceområderne er nærmere gennemgået i vedlagte Økonomirapport 2. Opfølgning på Investeringsstrategien - flere i job og uddannelse Som nævnt er budgettet reduceret med ca. 29 mio. kr. fra 2016 til 2017 som følge af de forudsatte effekter af investeringsstrategien. Med fremrykningen af investeringsstrategien, som Arbejdsmarkedsudvalget besluttede d. 3. april 2017, blev målgruppen for investeringsstrategien udvidet til også at omfatte forsikrede ledige og integrationsborgere. Det samlede mindreforbrug ift. det korrigerede budget er for forsørgelsesydelserne på 13 mio. kr., når der ses bort fra mindreudgifterne på 6 mio. kr., som vedrører færre flygtninge end forudsat. Den samlede besparelse ift. et udgangspunkt uden investeringsstrategien er på 69,2 mio. kr. jf. figur 1 herunder:

4 Figur 1: Investerings- og besparelsesprofil for investeringsstrategien, mio. kr. Side 4. Bevillingsmæssige korrektioner Følgende bevillingsmæssige korrektioner indstilles i forbindelse med ØK2: Omprioritering inden for sektorniveau: Det skønnede merforbrug vedr. førtidspension, kontanthjælp, A- dagpenge og sygedagpenge dækkes ind af andre serviceområder inden for sektorforsørgelse. Flytning mellem udvalg: 1,9 mio. kr. flyttes fra sektor forsørgelse til Arbejdsmarkedsudvalgets område på konto 6 under Økonomiudvalget til finansiering af personalemæssige engangsomkostninger i relation til reorganisering af sygedagpengeafdelingen. Reorganiseringen har bidraget til en hurtigere genopretning af sygedagpengeområdet, hvor der ses en forbedring på 6 mio. kr. ift. ØK1. 3,1 mio. kr. vedr. berigtigelse af refusion fra tidligere år flyttes fra diverse serviceområder til indtægtsoptimeringsprojektet under Økonomiudvalget. Bevillinger med kassevirkning: 16,3 mio. kr. tilføres kassen fra sektor forsørgelse 5,2 mio. kr. tilføres kassen fra sektor beskæftigelsesindsats og at der gives en tilsvarende tillægsbevilling på 5,2 mio. kr. i 2018 (driftsrul).

5 De bevillingsmæssige korrektioner er nærmere gennemgået i bilaget. Side 5. Overførsel til 2018 Med henblik på at fastholde momentum i indsatserne i investeringsstrategien er det afgørende, at et forventet mindreforbrug på 4,2 mio. kr. overføres til Mindreforbruget vedrører primært en forskydning af de virksomhedsrettede indsatser med bl.a. jobkvalificeringskurser og sidemandsoplæring, som skal understøtte et øget arbejdskraftudbud, samt forskydning af en konkret ITinvestering. Der er således tale om særskilte tiltag, der allerede er sat i værk, men hvor forbruget strækker sig ind i I den forbindelse gøres der i øvrigt opmærksom på, at det allerede ved Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om fremrykningen af investeringsstrategien i foråret var forudsat, at en del af midlerne først ville finde anvendelse i Mindreforbruget på STU på 1 mio. kr. søges ligeledes overført til 2018 som en del af en flerårig budgetstrategi. Der gøres desuden opmærksom på, at STU forløbene fra skoleåret 2017/2018 er opnormeret til et højere timetal uden at området er tilført budget dertil. Overførslen til 2018 vil bidrage til en hensigtsmæssig tilpasning til det nye timetalsniveau. Rent teknisk indstilles det ifm. ØK2 jf. foregående afsnit, at de 5,2 mio. kr. tilføres kassen i 2017, og at der gives en tillægsbevilling på 5,2 mio. kr. i Lovgrundlag Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomi De bevillingsmæssige indstillinger i forbindelse med ØK2 samt afvigelser herefter er sammenfattet i nedenstående tabel: Tabel 2: Indstillede bevillingsmæssige korrektioner, mio. kr.

6 Side 6. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Økonomirapport 2 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - At Arbejdsmarkedsudvalget godkender Økonomirapport 2, At Arbejdsmarkedsudvalget godkender omprioriteringen mellem serviceområderne indenfor sektor forsørgelse i henhold til bilagets beskrivelse heraf - At Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at de bevillingsmæssige korrektioner vedrørende flytning mellem udvalg samt tillægsbevillinger med kassevirkning gennemføres i henhold til bilagets beskrivelse heraf Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingerne. Claus Mørkbak Højrup og Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet.

7 P Side Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2018 Resumé Kommunerne skal årligt udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen for 2018 foreligger nu til godkendelse. Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen skal årligt udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplan 2018 skal endeligt godkendes i Byrådet senest ved udgangen af Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de 5 ministermål for den beskæftigelsespolitiske indsats og er tilpasset vilkår og udfordringer på det lokale arbejdsmarked og afspejler de politiske prioriteringer og ønsker til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen, som Arbejdsmarkedsudvalget har udpeget. 2. Beskæftigelsesplanens indhold For 2018 har ministeren udmeldt disse fem vejledende mål: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse 4. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 25. september blev det besluttet, at der i Beskæftigelsesplan 2018 som lokale målsætninger skal indarbejdes særlige indsatser for: Det fortsatte arbejde med investeringsstrategien - herunder fremrykningen og udvidelsen af målgrupperne Revalidering og voksenlærlinge

8 De fem ministermålsætninger og de to lokale indsatsområder er indarbejdet i beskrivelsen af strategierne i udkastet til beskæftigelsesplanen således at de alle understøtter det overordnede strategiske mål om færre borgere på offentlig forsørgelse samt flere borgere i arbejdsstyrken. Side Anmodning om drøftelse af retningslinjer for virksomhedspraktik På byrådsmødet den 25. oktober 2017 blev et forslag fra Enhedslisten om nye retningslinjer i forbindelse med anvendelsen af virksomhedspraktikker drøftet. Forslaget er vedlagt i bilag 2. Byrådet besluttede, at oversende forslaget til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget i forbindelse med behandlingen af Beskæftigelsesplanen. På Arbejdsmarkedsudvalgets møde i dag vil afdelingsleder Ole Bendix fra Jobcentrets Virksomhedsservice orienterer om den praksis, der anvendes i forbindelse med etablering og opfølgning på virksomhedspraktikforløb. Lovgrundlag Lov om organisering og understøtning af beskæftigelsesindsatsen mv. 4 Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: 1. Udkast til Beskæftigelsesplan Anmodning fra Enhedslisten om drøftelse af retningslinjer for virksomhedspraktik

9 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter udkastet til Beskæftigelsesplan at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslaget fra Enhedslisten om nye retningslinjer for anvendelsen af virksomhedspraktikker Side 9. Beslutning Arbejdsmarkedsforvaltningen gav en orientering om brugen af virksomhedspraktik og opfølgningen herpå - herunder opdelingen i afklarende, kompetencegivende og jobrettede virksomhedspraktikker. Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning og konstaterer, at der med den nye organisering foregår en tæt opfølgning på virksomhedspraktikkerne i Virksomhedsservice, jfr. udvalgets beslutning i foråret. Der er således både den nødvendige indsigt og mulighed for at handle på evt misbrug af virksomhedspraktik. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede endvidere, at man ønsker en løbende status på brugen og effekten af de virksomhedsrettede værktøjer og herunder specielt med fokus på forlængelser af virksomhedspraktikker. Arbejdsmarkedsudvalget besluttede derudover, at man ikke ønsker at pålægge alle virksomhederne yderligere bureaukrati end det der følger af lovgivningen, men i stedet via den løbende opfølgning bremse de få der misbruger systemet. Endeligt besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at tilføje et afsnit til beskæftigelsesplanen om videreførelse af Hjørring-modellen for samarbejdet mellem borger, sagsbehandler og virksomheder, og indstiller med denne justering forslaget til Beskæftigelsesplan 2018 til godkendelse i Økonomiudvalg og Byråd. Claus Mørkbak Højrup og Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet.

10 Side I Sanktionspraksis Resumé En statusopgørelse over sanktionspraksis fremlægges til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering. Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget har i to omgange i 2017 behandlet Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2016 om kommunernes anvendelse af sanktioner over for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere. I forbindelse med behandlingen i møde 23. januar 2017 besluttede udvalget bl.a., at der i efteråret 2017 skulle forelægges en fornyet status på anvendelsen af sanktioner for udvalget. Denne status, der består af tre elementer, fremlægges hermed til udvalgets behandling. I vedlagte bilag 1, gengives den indekserede udvikling af borgere og sanktioner med afsæt i maj Helt overordnet gælder, at antallet af borgere, der har modtaget en ydelse i perioden maj august måned for måned har været stort set uændret, dog med en svagt faldende tendens fra marts Antallet af sanktioner udviser i samme periode store udsving. Den overordnede tendens er dog, at antallet af sanktioner er faldende. Ses der på aktivitetsparate modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp samt deltagere i jobafklarings- og ressourceforløb, er der en stærkt faldende tendens til at sanktionere - også selvom der i sidste halvdel ag 2016 har været store udsving i antallet af sanktioner. Blandt de job- og uddannelsesparate modtagere af kontanthjælp, integrationsydelse og uddannelseshjælp samt modtagere af ledighedsydelse, er der store udsving i antallet af sanktioner i hele perioden, men dog en stigende tendens til at træffe afgørelse om sanktion. Den stigende tendens til at sanktionere job- og uddannelsesparate borgere, er dog ikke helt fulgt med udviklingen i antallet af personsager. I modsætning til de aktivitetsparate borgere, har denne gruppe af borgere ikke andre udfordringer end ledighed, og en

11 sanktion kan skønnes at være det skridt, der får borgeren til at søge job, registrere sin jobsøgning på joblog eller lignende. Side 11. Der henvises til bilag 1 for en uddybning. Der har været afholdt undervisning for beskæftigelsesmedarbejderne om udvalgets beslutning om, at den fremtidige sanktionspraksis målrettes således, at der iværksættes sanktioner når det ud fra en konkret, individuel stillingtagen vurderes at bringe den enkelte borger nærmere job eller uddannelse. Udvalgets prioritering er endvidere indarbejdet i relevante sags- og arbejdsgangsbeskrivelser. Der henvises til bilag 2 for en illustration. Endelig er der udtrukket 17 tilfældige borgersager, hvor der i perioden maj september 2017, er truffet beslutning om sanktion. Sagerne fordeler sig på sanktionsbestemmelse og Unge- & Uddannelsesafdelingen, Integrationsteamet og Beskæftigelsesenheden som nedenfor. De faglige konsulenter er blevet bedt gennemføre en intern temarevision, hvor der bl.a. har været fokus på at afdække om det i sagen er dokumenteret, hvorfor sanktionen skønnes at bringe borgeren tættere på job eller uddannelse. Den interne temarevision er vedlagt i bilag 3, og der henvises hertil for en uddybning. Forvaltningen har fortsat fokus på at sikre en sagsbehandlerpraksis, der loyalt udmønter Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning 23. januar Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

12 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Side 12. Bilag: 1. Udvikling i antal borgere og sanktioner maj august 2017 (indekserede) 2. Jobcentrets sags- og arbejdsgang vedr. sanktioner efter LAS Intern temarevision Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orientering om sanktionspraksis til efterretning - at Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder videre med at udvikle kommunens sanktionspraksis i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 23. januar 2017 Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget godkendte indstillingerne. Claus Mørkbak Højrup og Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet.

13 Side G Ankestyrelsens klagestatistik 1. halvår 2017 Resumé Der er udarbejdet oversigt over Ankestyrelsens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet for første halvår 2017, såvel som der er udarbejdet uddybende redegørelser i de sager, hvor styrelsen har ændret kommunens afgørelse eller hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen. Oversigt og redegørelser fremlægges til udvalgets behandling. Sagsfremstilling Ankestyrelsen gør en række statistikker tilgængelig på sin hjemmeside, herunder kvartalsstatistikker over klager over kommunernes afgørelser på socialog beskæftigelsesområdet. I nedenstående tabel gengives Ankestyrelsens afgørelser i de realitetsbehandlede klager over afgørelser truffet af i første og andet kvartal Der er alene medtaget klager, der ikke er blevet afvist fordi der er klaget for sent, eller klager, der er henvist til anden myndighed. Ankestyrelsen har i perioden realitetsbehandlet 70 klager på social- og beskæftigelsesområdet, hvoraf s afgørelser er blevet stadfæstet i 52 tilfælde - svarende til 74 pct.

14 Lov om aktiv socialpolitik har afstedkommet flest afgørelser fra Ankestyrelsen, og i 58 pct. af tilfældene er kommunens afgørelse blevet stadfæstet. Loven administreres af flere forvaltninger. Side 14. Sygedagpengeloven har afstedkommet næst flest afgørelser fra styrelsen. I alle tilfælde er kommunens afgørelse blevet stadfæstet. Redegørelser vedrørende ændrede afgørelser og hjemviste sager vedlagt i bilag. Der henvises til bilaget for en uddybning. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Uddybende beskrivelser vedr. Ankestyrelsens klagesagsbehandling 1. halvår 2017 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Claus Mørkbak Højrup og Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet.

15 Side P Produktionsrapporter oktober 2017 Resumé Produktionsrapporten for oktober 2017 foreligger nu til Arbejdsmarkedsudvalgets orientering. Sagsfremstilling Produktionsrapporten består denne gang af tre opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledigheden og dels en opgørelse over udviklingen i de målgrupper, der er registreret i Jobcentrets sagsbehandlingssystem. Endvidere er medtaget status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet samt 225-timers reglen. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for september I forhold til september 2016 har der i absolutte tal været en stigning i bruttoledigheden på 279 personer svarende til en stigning på cirka 27 pct., så der i september 2017 var bruttoledige, svarende til en ledighedsprocent på 4,4 opgjort som andelen af borgere i arbejdsstyrken. I figuren øverst på side 1 er der nu lavet en underopdeling i forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Årsagen hertil er at vise, i hvilket omfang antallet af ikke-forsikrede ledige påvirker den samlede ledighedsudvikling, bl.a. som følge af at borgere på integrationsydelse fra og med 4. kvartal 2016 som udgangspunkt vurderes at være jobparate og derfor tæller med i de officielle ledighedsopgørelser. Det skal bemærkes, at opgørelsen af ledigheden fra og med juli 2017 baserer sig på et nyt datagrundlag som en konsekvens af dagpengereformens indfasning. Dette kan medføre, at der i en overgangsperiode vil være større usikkerhed om ledighedsniveauerne samt om udviklingen fra måned til måned, idet A-kasser skal indberette data på en ny måde. En yderligere konsekvens vil være, at der fremover vil være flere og større revisioner af ledighedstallene bagud i tid.

16 På side 5 i bilag 1 er der for september 2016 og 2017 vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt. Side Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der dels i alt 13 måneder bagud for at se på udviklingen i antallet af sager i perioden, og dels ses der mere uddybende på sagsantallet for den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde på sagsstammen i de valgte målgrupper ved udgangen af oktober måned Målgrupperne i rapporten omfatter: Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering Integrationsborgere Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige Førtidspension 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo oktober måned. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp udbetales til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Personer, der er uddannelsesparate modtager en ydelse svarende til SU-niveau, mens aktivitetsparate personer modtager en ydelse svarende til den tidligere kontanthjælpssats. Der er endelig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-oktober i hhv og 2017 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb.

17 Der har som det kunne forventes været en nedgang i antallet af unge på uddannelseshjælp fra juni henover juli til august, idet deres sagsforløb afsluttes inden opstart på uddannelse. Fra august henover september til oktober har der imidlertid været en stigning i sagsantallet således at sagsniveauet nu er højere end den tilsvarende periode året før. Side Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp har vist en nedadgående tendens siden juni måned, således at antallet af borgere i oktober måned er noget under den tilsvarende periode i Samtidig er der dog i perioden sket en væsentlig forskydning i den samlede gruppe, idet antallet af aktivitetsparate er faldet med cirka 90 personer, men at antallet af jobparate er steget med omkring 80 personer, således at antallet af jobparate så nogenlunde modsvarer antallet af aktivitetsparate. Den større gruppe af jobparate bevirker samtidig, at der nu er en større gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der tæller med i de officielle ledighedsopgørelser. 2.4 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 143 sager ved udgangen af oktober måned, hvilket er en markant nedgang i forhold til samme periode året før. Samlet set var der i oktober måned 910 sygedagpengesager med forbehold for senere efterregistreringer. 2.5 Jobafklaringsforløb I rapporten er der dels vist en tabel med antal jobafklaringsforløb opgjort månedsvis samt til- og afgang af forløb og dels vist en figur, hvor forløbene er opdelt efter deres samlede varighed, inklusive den foregående periode på sygedagpenge, opdelt på henholdsvis under og over 52 uger. Antallet af sager er faldet fra september til oktober og er nu tilbage på niveauet fra før sommeren.

18 2.6 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for oktober 2017, at der er personer ansat i fleksjob. Antallet af personer i fleksjob er dog fortsat noget over forrige års niveau. Side 18. Efter den midlertidige stigning i antal borgere på ledighedsydelse i september er antallet igen faldet i oktober. Nedgangen betyder, sammen med flere borgere i fleksjob, at andelen af fleksjobberettigede borgere uden beskæftigelse igen er faldet. 2.7 Ressourceforløb Oversigten viser, at den vigende tendens i sagsantallet er fortsat fra september til oktober måned så der ved udgangen af måneden var 289 aktive forløb, hvilket er under niveauet fra forrige år. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.8 Revalidering Antallet af personer i revalidering er faldet en smule fra september til oktober og således er antallet faldet med cirka 28 pct. siden oktober 2016 og der har i perioden været en nettoafgang på i gennemsnit 4 sager om måneden. 2.9 Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Oversigten viser, at antallet af borgere omfattet af programmet har været faldende siden forsommeren, således at niveauet er lavere end den tilsvarende periode i Udviklingen er dog noget forskellig, når borgerne opdeles efter, hvorvidt de modtager ydelse i forbindelse med integrationsprogrammet eller ej. Alle borgere med ydelse har siden juli 2016 modtaget den lavere integrationsydelse i stedet for kontanthjælp. Borgere uden ydelse er eks. indvandrere, der deltager i sprogundervisning mv., men som ikke har ret til en forsørgelsesydelse. Udviklingen mellem de to grupper vises ved figuren på side 10, der viser sagsudviklingen de seneste 13 måneder. Målt over hele perioden har der været et pænt fald i borgere, der modtager en ydelse og omvendt en klar stigning for borgere i integrationsprogram uden ydelse frem til juli Herefter er der en markant nedgang for gruppen, hvilket bl.a. har sammenhæng med at flere borgere i denne gruppe har afsluttet deres integrationsprogram.

19 2.10 Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats Denne oversigt i bilagets side er ny og har fokus på den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige, det vil sige forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, borgere omfattet af integrationsprogrammet samt uddannelseshjælpsmodtagere. De virksomhedsrettede redskaber, der indgår i opgørelsen er virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og opgørelsen gælder forløb, der har været aktive i perioden januar-oktober For hver målgruppe vises to tabeller; dels en top-ti over de brancher, som de ledige er aktivereret indenfor og dels en tabel med en top-ti med de stillingsbetegnelser, som de ledige omfatter. Side Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt tilgangen fordelt på måneder i perioden. Samtidig vises i figuren aldersfordelingen for nytilkendelser af førtidspension fordelt på hhv. under og over 40 årige. Antallet af nytilkendelser til førtidspension har i perioden julioktober ligget noget over niveauet for de øvrige måneder i perioden. 3. Status for kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen I bilag 3 er vist status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i Hjørring kommune. Tallene for kontanthjælpsloftet på side 2-4 er udarbejdet af KL og viser dels antallet af borgere omfattet af loftet samt antallet heraf, der har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlige støtte. Der har fra oktober til november været en stigning i antallet af personer omfattet af loftet; fra 166 til 200. Opgjort som andele af alle ydelsesmodtagere er niveauet dog uændret. I bilagets side 5-7 er vist status for borgere omfattet af 225-timers reglen baseret på registreringer i KMD Aktiv, herunder antal borgere, der aktuelt er fritaget fra arbejdskravet, samt en opgørelse af det antal borgere, der i perioden oktober 2016-oktober 2017 har fået nedsat deres ydelser som følge af reglerne. Lovgrundlag Økonomi

20 Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Side 20. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, september Produktionsrapport, oktober Status kontanthjælpsloft og 225-timers regel Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget tog orienteringen til efterretning. Claus Mørkbak Højrup og Line Kraghede Jensen deltog ikke i mødet.

21 Side G Orientering, Arbejdsmarkedsudvalget i 2017 Sagsfremstilling 1. Formanden - Orienterede om møderne med LO og 3F 2. Medlemmerne 3. Forvaltningen - Orienterede om det kommende møde i RAR - Orienterede om reglerne for køb af ydelser på Produktionsskolen - Orienterede om den nyligt indgåede aftale vedrørende Erhvervspakken

22 Side 22. Underskrifter Ivan Leth Helmuth Zickert Jørgen Christensen Michael Vajhøj Line Kraghede Jensen Claus Mørkbak Højrup Per Folden Hyldig