Sammendrag af Årsrapport
Forord Med 27.000 ansatte og en økonomi på næsten 25 mia. kr. er Region Midtjylland en af de største virksomheder i Danmark. Det er regionens hovedopgave at bidrage til velfærden ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand. Sundhedsområdet Det er regionens ambition at skabe et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau til gavn for alle borgere. Til trods for en meget anstrengt økonomi er der også i opnået betydelige resultater. Det økonomiske resultat viser blandt andet, at Region Midtjylland på sundhedsområdets driftsbudget har brugt godt 350 mio. kr. mere end de rammer, der ligger i økonomiaftalen. Det svarer til ca. 2 % af den samlede udgiftsramme. Den økonomiske ubalance skyldes, at udgifterne på områder, som regionen vanskeligt kan styre, stiger langt mere end forudsat. Der kommer nye og bedre behandlingsmetoder hurtigere end forudsat. Der er flere borgere, der går til læge. Der er flere borgere, der ønsker behandling f.eks. operation af dårligt knæ eller hofte, operation for fedme, behandling af kroniske lidelser. Den årlige udgiftsvækst til ny medicin ligger væsentlig over det forudsatte. På de somatiske hospitaler er behandlingsaktiviteten i perioden 2007 til øget med gennemsnitlig 5,6 %. Det er navnlig behandlingen af de allermest syge, der er øget i denne periode. Behandlingen af kræftpatienter er øget med 22 % fra 2007 til, svarende til 11 % pr. år. I psykiatrien behandles ca. 1.300 flere patienter i i forhold til året før. Dette svarer til en vækst på ca. 5,5 %. Tilvæksten skyldes den indførte udrednings- og behandlingsret, hvor ventetiden er max. 2 måneder. Region Midtjylland har en meget høj produktivitet på regionens somatiske hospitaler. Det er således, at 5 ud af landets 10 mest produktive hospitaler, ligger i Region Midtjylland. De vanskelige økonomiske betingelser har medført betydelige ekstraordinære besparelser på vores hospitaler, som ligger ud over det almindelige årlige produktivitetskrav på 2 %. Disse besparelser har i de seneste 3 år ligget på ca. 250 mio. kr. pr. år. Dermed er det årlige produktivitetskrav over 4 %. Det er der næppe andre offentlige eller private sektorer, der har præsteret. Til trods for de betydelige besparelser, så får borgerne høj kvalitet for indsatsen. Den brugeroplevede kvalitet er meget høj. Det er ca. 93 % af alle indlagte og 96 % af alle ambulante patienter, der har et virkeligt godt eller godt indtryk af deres behandlingsforløb. Generelt et patienterne i Region Midtjylland mere positive sammenlignet med andre regioner. Den faglige kvalitet understøttes af, at Århus Universitetshospital, Skejby for andet år i træk er kåret som landets bedste hospital, og Psykiatrien i Region Midtjylland er kåret som landets bedste, mens Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er kåret som landets bedste inden for 11 forskellige faglige specialer. Der er i arbejdet intensivt med implementering af hospitalsplaner, akutplaner, psykiatriplaner, forbedring af den præhospitale indsats og nye sygehusbyggerier. Disse opgaver vil også i de kommende år være en kæmpe udfordring. Der er ingen tvivl om, at regionens personale yder en kæmpe faglig og engageret indsats for at skabe disse resultater. Socialområdet Det er Region Midtjyllands ambition, at levere sociale ydelser på højt internationalt niveau. Der har også i været en betydelig efterspørgsel efter regionens sociale tilbud. Den gennemsnitlige belægning for regionens botilbud er på 115 % i mod 104 % i 2008. På aktivitetstilbuddene er belægningen på 102 % mod 107 % i 2008. 3
Regional Udvikling Det er Region Midtjyllands ambition at forøge viden og udvikling i erhvervslivet, i den offentlige sektor og i offentligheden samt at skabe vilkår for vækst i borgernes indkomst. Årsrapporten giver en nærmere beskrivelse af en omfattende aktivitet omkring initiativer vedrørende erhvervsudviklingen, indsatsen på miljøområdet og den kollektive trafik samt en række eksempler på projekter, der udvikler og støtter innovation inden for erhvervsudvikling, uddannelse og kultur. I årsrapporten kan du læse meget mere om Region Midtjyllands resultater for inden for sundhedsområdet, det sociale område og regional udvikling. God læselyst. Bent Hansen 4
Ledelsesberetning Finansieringskredsløb og økonomistyring Regionernes budget og regnskab inddeles i 3 adskilte finansielle kredsløb: Sundhed Regional Udvikling og Socialområdet Inddelingen af regionens servicetilbud i 3 adskilte kredsløb indebærer, at den økonomiske situation og regnskabet må vurderes særskilt inden for det enkelte finansieringskredsløb. Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriet regler skal regnskabsresultatet for alle 3 kredsløb opgøres efter det omkostningsbaserede regnskabsprincip. Sundhed og Regional Udvikling Udgangspunktet for budget og regnskab på Sundhedsområdet er det omkostningsbaserede princip jf. Budget og regnskabsreglerne. Imidlertid er Økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner udgiftsbaseret. På den baggrund er økonomistyringen i Region Midtjylland også tilrettelagt udgiftsbaseret på sundhedsområdet. Budget og regnskab på det regionale udviklingsområde er ligeledes baseret på omkostningsbaserede regnskabsprincipper jf. Budget og Regnskabsreglerne. De beregnede omkostninger er begrænsede, hvorfor området har været udgiftsstyret. Socialområdet Budget og regnskabet for socialområdet er baseret på omkostningsprincippet. Rammerne for budget og regnskab fastsættes i de årlige rammeaftaler med kommunerne. Kommunerne betaler via taksterne for periodens ressourceforbrug. Det betyder, at kommunerne betaler for årets afskrivninger, forrentninger og hensættelser til tjenestemandspensioner. Regnskabsresultatet for socialområdet vurderes i forhold til de faktiske kommunale takstbetalinger sammenholdt med de faktisk afholdte omkostninger. Fællesområder Omkostninger vedrørende den politiske organisering samt fælles administrative tværgående og koordinerende opgaver skal fordeles på de 3 finansieringskredsløb efter en fastsat fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen skal så vidt muligt afspejle det reelle ressourcetræk fra de 3 finansieringskredsløb på fællesområdet. Styringen på fællesområderne er i hovedtræk også udgiftsbaseret, idet området i langt overvejende grad finansieres af sundhedsområdet. Et regnskab og 3 resultater Regionens regnskab vurderes i forhold til 3 resultater: Det omkostningsbaserede resultat Udgiftsbaseret resultat sammenholdt med økonomiaftalen mellem Regeringen og Danske Regioner Overholdelse af Regionsrådets bevillinger Det omkostningsbaserede regnskabsprincip Det omkostningsbaserede regnskab fokuserer på periodens ressourceforbrug, dvs. omkostningerne periodiseres svarende til forbrugstidspunktet. Det betyder, at udgifter til investeringer og større anskaffelser periodiseres i resultatopgørelsen og fordeles over en årrække som afskrivninger, svarende til aktivets levetid. Tilsvarende registreres hensættelser til f.eks. feriepenge og tjenestemandspensioner, når disse optjenes. Det udgiftsbaserede regnskabsprincip I udgiftsprincippet fokuseres på udgifter og indtægter i det år, hvor transaktionen finder sted. Udgiftsprincippet fokuserer udelukkende på likviditetsforbruget. 5
Resultatopgørelse - sammendrag Resultatopgørelsen viser forskellen mellem regionens driftsomkostninger fratrukket evt. driftsindtægter og finansieringsindtægter. Resultatopgørelse - Social og Sundhed Regional Udvikling Region Midtjylland i alt sammendrag mio. kr. specialundervisning* Årets priser R 2008 R R 2008 R R 2008 R R 2008 R Driftsindtægter -2.020,0-2.194,1-1.525, 5-1.574,5-22,5-30,0-3.568,1-3.798,6 Driftsomkostninger i alt 20.918,8 22.624,4 1.607,6 1.631,1 469,7 524,2 22.996,2 24.779,7 Heraf: Somatik og sygesikring 19.490,5 21.046,1 Behandlingspsykiatri 1.428,3 1.578,3 Drift før finansiering 18.898,8 20.430,3 82,1 56,6 447,2 494,2 19.428,1 20.981,1 Finansieringsindtægter -18.420,2-19.821,2-50,2-53,4-485,7-530,6-18.956,2-20.405,2 Regnskabssresultat 478,5 609,1 31,9 3,2-38,5-36,3 471,9 575,9 Fortegn: + indtægter mindre end omkostninger, - indtægter større end omkostninger Det omkostningsbaserede resultat for Region Midtjylland Det samlede omkostningsbaserede regnskabsresultat er i opgjort for Region Midtjylland til et samlet underskud på 576 mio. kr. De samlede finansieringsindtægter er på godt 20,4 mia. kr., mens de samlede driftsomkostninger før finansiering er på knap 21 mia. kr. Underskuddet skyldes især et merforbrug til Sundhed set i forhold til aftale mellem Regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for. Og på indtægtssiden afventer regionen statens tilskud til nyt byggeri (Kvalitetsfonden). Herudover er der ændringer vedrørende beregnede omkostninger. Det omkostningsbaserede resultat, økonomiaftalen og forbrug af likvide midler: Sundhed Økonomiaftalen med regeringen merforbrug Udgiftsløft - Vedrørende overgangsordning på 191 mio. kr. og leasing 104 mio. kr., som jf. budget var forudsat lånefinansieret Anlægsopgaver finansieret af likvide midler - Regionen afventer tilskud vedrørende anlægsprojekter for 165 mio. kr. fra Kvalitetsfonden Udgiftsbaseret resultat og forbrug af likvide midler Mio. kr. 353 295 199 847 Sundhed Sundhedsområdet - omkostningsbaseret resultat Sundhedsområdet omfatter de somatiske hospitaler, behandlingspsykiatrien, primær sundhed, præhospital indsats, en række fællesudgifter samt administration. På sundhedsområdet er der et underskud på 609,1 mio. kr. Regulering vedrørende beregnede omkostninger (netto) Omkostningsbaseret resultat - merforbrug -238 609 6
Underskuddet skyldes især et merforbrug på 353 mio. kr. set i forhold til økonomiaftalen. Underskuddet omhandler ubalancer på vanskeligt styrbare områder: Ny dyr medicin, 57 mio. kr. Præhospital ambulancer og flere akutbiler, 59 mio. kr. Udvidet frit sygehusvalg, 37 mio. kr. Behandling over regionsgrænser, 24 mio. kr. Primær Sundhed praksisområdet, 138 mio. kr. Respiratorpatienter i eget hjem, 18 mio. kr. Øvrige patientforsikring mv., 20 mio. kr. Hospitalerne har inden for udgiftsrammen præsteret mere aktivitet på 8,9 %. Korrigeres aktiviteten for konflikten i 2008, svarer det til mere aktivitet i på 5,5 %. Jf. økonomiaftalen er der forudsat mere aktivitet på 3,5 %. I forhold til økonomiaftalen har hospitalerne i reelt præsteret mere aktivitet på 2 %. I budget var der jf. aftale mellem regionerne aftalt at løfte udgiftsniveauet med 295 mio. kr., som var forudsat lånefinansieret. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har imidlertid ikke givet lånedispensation hertil. Anlægsopgaver for i alt 199 mio. kr. er finansieret af likvide midler. Heraf afventer Regionen tilskud fra Kvalitetsfonden til anlægsprojekter for 165 mio. kr., som er afholdt i. Regionen har fået et foreløbigt tilsagn fra regeringen til anlægsprojekterne. Udbetaling af tilskud for og tidligere år afventer statens endelige godkendelse. Herudover finansierer de likvide midler 34 mio. kr. af årets samlede anlægsaktivitet, som i øvrigt er finansieret af bloktilskuddet. I det omkostningsbaserede regnskab indgår beregnede nettoomkostninger på -238,1 mio. kr. jf. oversigt over beregnede omkostninger. Overholdelse af økonomiaftalen De årlige økonomiaftaler med regeringen om næste års økonomi angiver de økonomiske rammer og vilkår for regionens virksomhed. I økonomiaftalerne for både 2007, 2008 og har det været tillagt afgørende betydning, at aftalerne efterleves både i budget og regnskab. Udgiftsloftet til drift opgøres jf. økonomiaftalens præmisser ekskl. medicin (medicingarantien) og renteudgifter. Udgiftsloftet reguleres i forbindelse med midtvejsregulering, DUT-reguleringer for lovændringer m.v. I alt udgør udgiftsloftet 17.774 mio. kr. Økonomiaftalens forudsætninger sammenholdes med regnskabsresultatet for. Sundhedsområdet Driftsbudget og -regnskab. Udgiftsloft Økonomiaftale m.v. Udgiftsloft drift, Økonomiaftale (ekskl. renter) Mio. kr. 19.322 Medicin -1.685 Midtvejsregulering, DUT-reguleringer Korrigeret udgiftsloft - drift jf. økonomiaftale og reguleringer Udgiftsbaseret realiseret resultat (ekskl. medicin og renter) 137 17.774 18.127 Merforbrug i forhold til økonomiaftale 353 Overførsler 2008 til -171 Overførsler til 2010 123 Merforbrug inkl. forskydning i overførsler Regnskabsresultatet ekskl. medicin og renter udgør i alt 18.127 mio. kr. i. 305 Driftsudgifterne i er således 353 mio. kr. højere end økonomiaftalen. Underskuddet i forhold til økonomiaftalen er på 2 %. Tages der højde for at der er overført 171 mio. kr. fra 2008 til og der overføres 123 mio. kr. fra til 2010, som følge af betalingsforskydninger, udgør merforbruget i forhold til økonomiaftalen 305 mio. kr. 7
DUT-regulering Når Folketinget og regeringen gennemfører regelændringer af bindende karakter for regionerne, skal det statslige bloktilskud justeres svarende til de udgiftsmæssige konsekvenser for regionerne under ét af de nye regler. Overholdelse af Regionsrådets bevilling Regnskabsresultatet på sundhedsområdet skal vurderes i forhold til det udgiftsbaserede resultat, idet budget, Regionsrådets løbende bevillinger og økonomistyringen er afgivet efter dette princip. Tabellen viser de beregnede omkostninger og sammenhængen mellem nettoomkostninger og nettoudgifter før finansiering: Sundhed Mio. kr Total Nettoomkostninger før finansiering 20.430,3 Aktiverede anskaffelser 764,5 Af- og nedskrivninger -440,6 Lagerreguleringer 3,4 Pensionshensættelser -88,4 Feriepengehensættelse -101,8 Øvrige periodiseringer 101,0 I alt 238,1 Nettoudgifter før finansiering 20.668,4 Forskellen mellem omkostninger og udgiftsbaseret resultat udgør 238,1 mio. kr. og omhandler bl.a. beregnede omkostninger til afskrivninger, hensættelse til feriepenge, patienterstatning og arbejdsskade samt tjenestemandspension. 8
Sundhedsområdet udgiftsbaseret resultat og finansiering heraf Mio. kr. Budget inkl. Tillægsbev Regnskab Afvigelse 1) Driftsudgifter 19.945,8 19.762,6 183,2 Anlæg 1.536,0 905,8 630,2 I alt 21.481,8 20.668,4 813,4 Finansiering -20.028,4-19.821,2-207,2 Resultat 2) 1.453,5 847,2 606,2 Låneoptag 3) -341,9 0,0-341,9 - heraf drift -295,0 0,0-295,0 - heraf anlæg -46,9 0,0-46,9 Likvide aktiver 3) -1.111,6-847,2-264,4 Netto 0,0 0,0 0,0 1)+ angiver mindreudgift eller merindtægt og angiver merudgift eller mindreindtægt. 2) Budget- og regnskabskolonnen angives differencen mellem udgifter og finansiering, hvor + svare til større udgifter end finansiering. I kolonnen afvigelse svarer + til mindreudgifter i forholdet mellem budget og regnskab. 3) Oversigt over budgetteret låneoptag og træk på likvide aktiver i 2008 findes i note 15 i afsnit med regnskabstal. I forhold til budget og de tillægsbevillinger, som Regionsrådet har givet, viser driftsresultatet et samlet mindreforbrug på 183,2 mio. kr. og anlægsudgifterne er 630,2 mio. kr. mindre end budgetteret. Under finansiering er der mindreindtægter for 207,2 mio. kr. Driftsresultatet er præget af en markant opbremsning i udgiftsudviklingen i slutningen af året. Det drejer sig bl.a. om udgifter til ny dyr medicin og nye behandlinger, behandling over regionsgrænser, øget aktivitet samt udgifter til kvalitetsreform og trepartsmidler. Regionen fik afslag på låneansøgninger i Det faktiske låneoptag er 0 mio. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke godkendt et låneoptag på 191 mio. kr. som forudsat omkring en hurtigere indfasning af overgangsordningen samt lån vedr. leasingafdrag på 104 mio. kr. som forudsat i budgettet. Finansieringen indeholder bloktilskud, aktivitetsafhængige kommunale og statslige bidrag samt kommunalt grundbidrag. Finansiering medtager ikke låneoptag og træk på likviditeten. Udgiftsbudgettet er 1.453,5 mio. kr. større end finansieringen, idet der er budgetteret med et låneoptag på 341,9 mio. kr. og et træk på kassen på 1.111,6 mio. kr., jf. overførsel fra 2008 til. Både låneoptag og trækket på kassen er blevet væsentlig mindre end forudsat. 9
Social og specialundervisning Socialområdet 2 centrale regnskabsresultater Social og specialundervisningsområdet omfatter forskellige sociale tilbud, specialundervisning og kommunikationstilbud. I forbindelse med opgørelsen af regnskabsresultat på Socialområdet er der 2 regnskabsresultater: Et samlet omkostningsbaseret regnskab, og Et Kommuneregnskab i relation til den indgåede Rammeaftale mellem Kommunerne og Region Midtjylland Det samlede omkostningsbaserede regnskabsresultat er jf. resultatopgørelsen et underskud på 3,2 mio. kr. For at få kommuneregnskabet skal dette resultat korrigeres for henholdsvis hensættelser til feriepenge og almene boliger. Omkostninger i mio. kr. Regnskab Regnskabsresultat for hovedkonto 2 3,2 Korrektion til kommuneregnskab Feriepenge -20,9 Almene boliger 6,3 Anlæg -6,3 Regnskab ift. kommuner -17,7 Som det fremgår af ovenstående tabel er Kommuneregnskabet i et overskud på 17,7 mio. kr. Regional Udvikling Regional Udvikling - omkostningsbaseret resultat Regional Udvikling afholder udgifter til kollektiv trafik, erhvervsudvikling, miljø, uddannelse og kultur samt administration På det regionale udviklingsområde er der et overskud på 36,3 mio. kr. Overskuddet skyldes primært tidsforskydninger i udbetaling af midler vedr. erhvervsudvikling samt overskud vedr. kollektiv trafik. Overholdelse af økonomiaftalen På området for Regional Udvikling er det i Økonomiaftalen for aftalte udgiftsloft overholdt. Overholdelse af Regionsrådets bevilling Der er budgetteret med 156,8 mio. kr. ud over finansieringsgrundlaget, hvilket skyldes overførsel af uforbrugte midler fra 2008 til. Regional Udvikling, udgiftsbaseret resultat Budget inkl. Regnskab Afvigelse Mio. kr. Tillægsbev. 1) Driftsudgifter 688,3 491,6 196,7 Anlæg 0,0 0,0 0,0 Finansiering -531,5-530,6-1,0 Resultat 2) 156,8-38,9 195,7 Likvide aktiver -156,8 38,9-195,7 Netto 0,0 0,0 0,0 1)+ angiver mindreudgift eller merindtægt og angiver merudgift eller mindreindtægt. 2) Budget- og regnskabskolonnen angives differencen mellem udgifter og finansiering, hvor + svarer til større udgifter end finansiering. I kolonnen afvigelse svarer + til mindreudgifter i forholdet mellem budget og regnskab. I er der brugt 38,9 mio. kr. mindre end finansieringsgrundlaget, hvilket angiver det udgiftsbaserede resultat. De beregnede omkostninger udgør -2,6 mio. kr. Det er således, at der samlet er uforbrugte midler på 196,7 mio. kr., som forventes overført til 2010. Der er primært tale om tidsforskydninger i udmøntningen af midler vedrørende erhvervsudvikling samt mindreforbrug vedr. kollektiv trafik. 10
Balance sammendrag Balance på 12,3 mia. kr. Regionens samlede balance var på 12,3 mia. kr. ved udgangen af. Balancen er øget med 61 mio. kr. i forhold til 2008. Egenkapitalen er reduceret med 0,6 mia. kr., og udgjorde ved årets slutning 1,7 mia. kr. Balance - sammendrag mio. kr. Årets priser Region Midtjylland i alt 31/12 2008 Region Midtjylland i alt 31/12 Ændring 2008 til Aktiver Anlægsaktiver 10.226,8 10.764,1 537,3 Langfristet tilgodehavende 343,2 439,5 96,4 Kortfristet tilgodehavende 785,5 769,8-15,7 Likvide aktiver 716,3 196,2-520,0 Aktiver tilhørende fonds og legater 497,0 488,7-8,3 Mellemregning med foregående og følgende regnskabsår -313,4-341,9-28,5 Aktiver i alt 12.255,3 12.316,5 61,2 Passiver Egenkapital -2.296,5-1.672,8 623,8 Hensatte forpligtelser -3.462,6-3.783,1-320,4 Langfristet gæld -3.999,1-4.164,2-165,1 Kortfristet gæld -2.030,8-2.222,8-192,0 Passiver tilhørende fonds og legater -466,3-473,7-7,4 Passiver i alt -12.255,3-12.316,5-61,2 Aktiver Anlægsaktiver, som består af grunde, bygninger, apparatur og inventar, anlæg under udførelse og varebeholdninger m.v. er forøget med 0,5 mia. kr. efter fradrag af årets afskrivninger, jf. afslutning af større anlægsopgaver. Langfristet tilgodehavende, som består af udlån til spormodernisering af Odderbanen, erhvervsudviklingsprojekter og deponerede beløb vedrørende lejemål er forøget med 0,1 mia. kr., som primært skyldes udlån til spormodernisering. Kortfristet tilgodehavende er uændret. Kortfristet tilgodehavende består af tilgodehavender vedrørende drift af sociale tilbud, tilgodehavender på sundhed vedrørende mellemregional afregning, genoptræning og kommunal medfinansiering og tilgodehavender ved staten. Likvide aktiver er reduceret med 0,5 mia. kr., svarende til årets negative regnskabsresultat på 0,6 mia. kr. I budget var der forudsat, at de likvide midler skulle styrkes ved optagelse af lån. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har imidlertid givet afslag på en lånedispensationsansøgning til lån vedr. overgangsordningen 2008 og på henholdsvis 255 mio. kr. og 191 mio. kr. samt lån vedr. leasingafdrag på 104 mio. kr. Fonds og legater vedrører bl.a. forskningsprojekter inden for sundhed. Mellemregningen vedrører periodiseringen af betalinger mellem regnskabsår. 11
Passiver Hensatte forpligtelser er steget med 0,3 mia. kr. og vedrører hensættelser til fremtidige udbetalinger af pension til tjenestemænd samt hensættelser vedrørende arbejdsskade- og patientskadeforsikring. Der er bl.a. tale om, at beregningen af pension til tjenestemænd nu forudsætter længere levealder. Langfristet gæld er steget med 0,2 mia. kr. Regionen har optaget nye lån inkl. leasingaftaler for 0,6 mia. kr. og betalt afdrag for almindelige lån og leasing for 0,4 mia. kr. Der er optaget lån for 0,1 mia. kr. til kræftapparatur og 0,2 mia. kr. til spormodernisering. Endvidere har regionen lånt 0,2 mia. kr. til afdrag på almindelige lån og leasingaftaler for 0,1 mia. kr. Kortfristet gæld er steget med 0,2 mia. kr., som vedrører ændring i hensættelse til feriepenge. Ændringer i aktiver og passiver og årets negative regnskabsresultat på 0,6 mia. kr. medfører, at egenkapitalen er formindsket med 0,6 mia. kr. 12
Pengestrømsopgørelse sammendrag Likviditet under pres pga. økonomisk ubalance og afslag på låneansøgning Pengestrømsopgørelsen viser den samlede likviditetsvirkning af årets resultat af driftsaktiviteten, af anlægsaktiviteten og af låneoptag/afdrag. Pengestrømsopgørelse - sammendrag mio. kr. Social og special- Region M idtjylland i Sundhed Regional Udvikling undervisning alt R2008 R R2008 R R2008 R R2008 R Regnskabsresultat -478,5-609,1-31,9-3,2 38,5 36,3-471,9-575,9 Regulering af beregnede omkostninger: Regionens likviditet er faldet i. Årsagen er bl.a. den økonomiske ubalance på flere områder på sundhedsområdet samt manglende muligheder for at optage lån, som forudsat ved budgetlægningen. Likviditetsvirkning fra drift 286,0 526,3 87,2 76,3-0,6 2,6 437,6 633,5 Likviditetsvirkning af investeringer -724,8-764,5-58,1-80,6 0,0 0,0-847,9-897,5 Samlet likviditetsvirkning -917,3-847,2-2,9-7,5 38,0 38,9-882,2-839,9 Øvrige likviditetsvirkning 2.490,0 319,9 Årets samlede likviditetsvirkning 1.607,8-520,0 + likvid beholdning primo -891,5 716,3 Likvid beholdning ultimo 716,3 196,2 Det samlede driftsresultat er som det fremgår af resultatopgørelsen på -575,9 mio. kr. I det samlede driftsresultatet indgår en række beregnede omkostninger, som ikke indebærer et træk på likviditeten. Det drejer sig om afskrivninger, pensionshensættelser, feriepenge m.v. Korrigeres der herfor vil likviditetsvirkningen fra driften forbedre resultatet med 633,5 mio. kr. Investeringer i bygninger og apparatur betyder omvendt et træk på likviditeten. Likviditetsvirkningen fra investeringer er -897,5 mio. kr. Den samlede likviditetsvirkning fra drift og investeringer er på -839,9 mio. kr. Øvrige likviditetsforskydninger er opgjort til 319,9 mio. kr., som følge af primært nettovirkningen af øget låneoptag og afdrag på eksterne lån. Der er tale om et markant fald i øvrige likviditetsforskydninger i forhold til 2008, hvilket skyldes at regionen i 2008 optog lån i forbindelse med omlægning af de tidligere amters kassekreditter. Årets samlede likviditetsvirkning er et negativt bidrag til kassen på -520,0 mio. kr. Ved udgangen af er regionens likvide aktiver på 196,2 mio. kr. I 2008 var regionens likvide aktiver på 716,3 mio. kr. Sundhed har et forbrug af likvider på 847 mio. kr. som vedrører merforbrug i forhold til økonomiaftalen på 353 mio. kr., manglende lånefinansiering på 295 mio. kr. Regionen afventer tilskud fra Kvalitetsfonden vedrørende anlægsopgaver på 165 mio. kr. Der er øvrige anlægsopgaver på 34 mio. kr. Manglende lånefinansiering, 295 mio. kr. og tilskud fra Kvalitetsfonden, 165 mio. kr. udgør i alt 460 mio. kr., som påvirker likviditeten negativt. 13
Likviditeten skal bl.a. dække genbevilling i 2010 af mindreforbruget på driften samt tidsforskydninger på planlagte anlægs- og apparaturinvesteringer. Den likvide beholdning ultimo er en opgørelse af likviditeten den 31.12.. En opgørelse på en bestemt dag er følsom overfor konkrete ud- og indbetalinger samt evt. periodeforskydninger. Overførsel af bevillinger fra til 2010 - sammendrag I forbindelse med regnskabsafslutningen overføres der i alt 1.043,1 mio. kr. fra til 2010. Overførsler fra til 2010 Mio.kr. Overførsel til 2010 Drift Anlæg Sundhed 123,4 625,4 Social og specialundervisning 51,0 46,5 Regional Udvikling 196,7 0,0 Fælles formål og administration -10,1 9,9 Overførsel til konto 1-3 10,1-9,9 Overførsler i alt 371,1 672,0 Kassekreditreglen Der er fokus på, at regionen overholder den såkaldte kassekreditregel. Reglen betyder, at den likvide beholdning i gennemsnit for de seneste 12 måneder skal være positiv. I pengestrømsopgørelsen indgår primo- og ultimolikviditeten opgjort efter bogføringsdato. Opgørelsen er påvirket af den usikkerhed der altid vil knytte sig til en given dato, idet der både på indtægts- og udgiftssiden forekommer mange forskydninger i bogføringen. I løbet af har den gennemsnitlige likviditet været stigende frem til maj, hvor gennemsnittet var oppe på 1.858,2 mio. kr. Stigningen skyldes Regionsrådets beslutning i marts 2008 om at omlægge de tidligere amters kassekreditter til langfristede lån svarende til 1.240,9 mio. kr., hvilket har haft en positiv effekt på den gennemsnitlige likviditet. Fra maj til december kan der dog konstateres et fald i gennemsnittet på ca. 370 mio. kr., som skyldes ubalancen i økonomien for sundhedskredsløbet. Figuren viser den gennemsnitlige likviditet i 2008 og beregnet som et glidende gennemsnit over 12 måneder. Opgørelsen viser, at gennemsnittet 31. 12. er på 1.491,2 mio. kr., hvilket er næsten uændret i forhold til gennemsnittet for 2008, der var på 1.485,2 mio. kr. Gennemsnitslikviditet (mio. kr.) 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 2008 Primo 31/1 28/2 31/3 30/4 31/5 30/6 31/7 31/8 30/9 31/10 30/11 31/12 14
Antal ansatte Region Midtjylland en af de største arbejdspladser i Danmark Region Midtjylland er en af de største virksomheder i Danmark. En arbejdsplads der rummer mange forskellige service opgaver. En arbejdsplads der vil levere god service til sine borgere. Personaleforbrug 2008 Forskel Sundhed 22.118 23.310 1.192 Social og Specialundervisning 2.999 3.008 9 Regional Udvikling 135 129-6 Fælles formål og administration 464 477 13 I alt 25.717 26.925 1.208 1) Det skal bemærkes, at personaletallene for 2008 er teknisk korrigeret i forhold til tallene i Årsregnskab 2008. (Se i øvrigt Note 12) Der er næsten 27.000 ansatte på hospitaler, sociale tilbud og på området for Regional Udvikling. Herudover er der for at understøtte driften og politikerne ansatte i administrative stillinger. Inden for sundhed er der på somatiske hospitaler inkl. fælleskonti og behandlingspsykiatrien en stigning på 1.192. Heraf udgør ca. 550 stillinger en ekstraordinær stigning i personaleforbruget som følge af sygeplejerskekonflikten i 2008. Sundhedsområdet er igennem de årlige Økonomiaftaler tilført ressourcer, som har udmøntet sig i øget aktivitet på de somatiske hospitaler, hvilket svarer til ca. 470 ekstra fuldtidsstillinger. Stigningen på ca. 470 fuldtidsstillinger svarer til 2,4 % af det samlede antal stillinger på de somatiske hospitaler som udgør 19.534 fuldtidsstillinger. I Region Midtjylland stiger aktiviteten med 8,9 % fra 2008 til. Aktiviteten var lavere i 2008 på grund af konflikten. Korrigeres der herfor er aktivitetsstigningen fra 2008 til på 5,5 %. Behandlingen af patienter på de somatiske hospitaler er dermed steget mere end dobbelt så meget sammenholdt med stigningen i antallet af fuldtidsstillinger. Herudover er der stigning i personaleforbruget på sundhed på ca. 76 stillinger på behandlingspsykiatrien vedr. drift og overførsler som følge af omlægninger af Psykiatri og Socialområdet. En teknisk stigning på ca. 82 fuldtidsstillinger vedr. SOSU-elever (primært foranlediget af anvendelsen af ny opgørelsesmetode/inform). Herudover omregnes vikarforbrug og overarbejde, også til fuldtidsstillinger i opgørelsen. På social og specialundervisningsområdet er der et personaleforbrug svarende til niveauet i, hvor der også var en høj aktivitet på både børne- og ungeområdet samt Voksenområdet. På området for Regional Udvikling og Fælles formål og administration er der henholdsvis et mindre fald og en mindre stigning i personaleforbruget. Den lille stigning på Fælles formål og administration skyldes nettovirkningen af dels omlægninger vedr. Psykiatri og socialområdet samt etableringen af den nye fælles it organisation. 15