Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. debat. Udfordringer og forslag til strategiske tiltag



Relaterede dokumenter
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Bilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

work-live-stay southern denmark

1 Videnpolitik

Socialfondsprogram v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Aktivitetsbeskrivelse:

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Stærke uddannelses- og praktikforløb

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Forbundsformand Claus Jensen Høring om Vækstplan for Det Blå Danmark 24. januar 2013

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

Uddannelsesråd Lolland-Falster

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Godkendt af Djøf Privats repræsentantskab den 22. marts Djøf Privats fokusområder

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

Uddannelse og ansættelse 2007

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune

Aktivitetsbeskrivelse:

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Strategisk partnerskabsaftale

Rapportlancering: Uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion. Konference den 20. september 2018

UDVALGSSTRATEGI BESKÆFTIGELSESUDVALGET

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Temaer for kommende drøftelser

TUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer

VEU-STRATEGI RAR-Hovedstaden

Mere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

JAs uddannelsespolitik

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Projekt Danmarks Maritime Klynge. - Et maritimt kompetenceudviklingsprojekt

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

30% Måske, hvis tilskud

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

MSK Strategi

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Erhvervsudviklingsstrategi

Strategi 2020 Syddansk Universitet

NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 APRIL Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft. [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig]

Infomøde om: - Pulje til Kvalificeret arbejdskraft - Pulje til Social inklusion. Vejle, 25. marts 2015

Efter- og videreuddannelse til de højtuddannede kan bidrage til at sikre de rette kompetencer til virksomhederne

Ilisimatusarfik strategi

Viden viser vej til vækst

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Politik for integration og international arbejdskraft. - arbejdsliv, der integrerer mennesker i Kolding

Arbejdsmarkedskontor Syd

Strategi for VUC Storstrøm

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

Baggrund, retningslinjer og ansøgningsvejledning for ansøgninger til Vækstforums initiativ nr. 10 i handlingsplanen: Netværkssamarbejde om læring

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Danmark taber videnkapløbet

Et arbejdsmarked rustet til fremtiden

INTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Kloge hænder og kloge hoveder - en mangelvare i det midtjyske

Beskæftigelsespolitiske fokusområder

Thomas Bustrup, Direktør, DI

Vi vækster på viden I den nye politik er visionen: Målsætninger:

INTEGRATIONSSTRATEGI

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for

Samspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Københavns Kommunes daghøjskolepolitik

københavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

Tendenser i krydsfeltet mellem uddannelse og arbejdsmarked

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Strategi- og handleplan 2018

Uddannelses- strategi

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

DE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Transkript:

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it debat Udfordringer og forslag til strategiske tiltag

Indhold 5 Udfordring 1: Sikre et sammenhængende finans-it uddannelsessystem 6 Udfordring 2: Behov for at udvikle nye uddannelsestilbud til studerende, styrke tværfagligheden og styrke kontakten med virksomheder 8 Udfordring 3: Behov for at synliggøre og eventuelt udvikle nye efter- og videreuddannelsestilbud til medarbejdere og ledere 10 Udfordring 4: Styrke samspillet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner i klyngen 11 Udfordring 5: Fremme forskning med relevans for finans-it 12 Udfordring 6: Styrke evnen til at arbejde internationalt hos studerende og i den eksisterende kompetencebase 13 Udfordring 7: Kampen om talent skærpes

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Udfordringer og forslag til strategiske tiltag CFIR er støttet af: Logoversioner CFIRs partnere: LOGO TIL UBESTRØGET PAPIR / UNCOATED FILNAVN djof_cmyk_uncoated.eps (cmyk /4-farvetryk) djof_pms_uncoated.eps (pantone) FILNAVN djof_cmykneg_uncoated.eps (cmyk /4-farvetryk) djof_pmsneg_uncoated.eps (pantone) CMYK 100 / 75 / 00 / 00 PANTONE 286U RGB 51 / 75 / 129 HEX 334B81 LOGO TIL BESTRØGET PAPIR / COATED FILNAVN djof_cmyk_coated.eps (cmyk /4-farvetryk) djof_pms_coated.eps (pantone) FILNAVN djof_cmykneg_coated.eps (cmyk /4-farvetryk) djof_pmsneg_coated.eps (pantone) CMYK 95 / 75 / 10 / 00 PANTONE 661C RGB 51 / 75 / 129 HEX 334B81

Udfordringer og forslag til strategiske tiltag med henblik på at understøtte den fremtidige kompetenceudvikling i finans-it klyngen Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for finans-it klyngens globale konkurrenceevne og vækst. For at understøtte dette, skal der være et udbud af relevante uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud inden for finans-it, som giver medarbejdere og ledere i kompetencebasen mulighed for livslang læring. Relevante uddannelses- og kompetenceudviklingstilbud er en forudsætning for, at virksomhederne i klyngen også fremover har adgang til kvalificeret og højtspecialiseret arbejdskraft. I det følgende præsenteres de udfordringer og forslag til strategiske tiltag, som er blevet identificeret og udviklet i projektets forskellige analytiske aktiviteter og workshops. 4 CFIR Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it - Debaoplægt

Udfordring 1: Sikre et sammenhængende finans-it uddannelsessystem De gennemførte interviews og casestudier af finans-it virksomheder viser, at virksomhederne i klyngen i stigende grad efterspørger kompetencer på akademisk niveau, og at en stor del af den eksisterende kompetencebase inden for finans-it har behov for at få opkvalificeret deres kompetencer, så de kan matche denne efterspørgsel. En særlig udfordring gør sig gældende for den store andel af medarbejdere i kompetencebasen med erhvervsfaglige uddannelser, som ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for opkvalificering i efter- og videruddannelsessystemet gennem optagelse på diplomuddannelser. Det er afgørende for kompetencebasens udvikling og dermed virksomhedernes fremtidige adgang til kvalificeret arbejdskraft, at der er et udbud af relevante uddannelsestilbud, der giver mulighed for opkvalificering uanset formel uddannelsesbaggrund. Der skal med andre ord etableres et sammenhængende finans-it uddannelsessystem, der ligesom det nuværende, sammenhængende uddannelsessystem for den finansielle sektor bygger bro fra de erhvervsfaglige uddannelser til lange videregående uddannelser. Forslag til tiltag 1.1 At uddannelsesinstitioner på alle niveauer sammen med relevante interesseorganisationer identificerer væsentlige "huller" og barrierer i finans-it uddannelsessystemet og på den baggrund tager initiativ til tilpasning og udvikling af uddannelsestilbud, der sikrer den fornødne sammenhæng i uddannelsessystemet. Et helt konkret behov er at udvikle en model for, hvordan medarbejdere med erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse kan få adgang til et nyt formelt uddannelsesniveau. 1.2 At virksomhederne, gerne i dialog med uddannelsesinstitionerne, sikrer, at medarbejdere og ledere har den rette viden og de rette incitamenter til at videreudvikle deres kompetencer, så de matcher fremtidens kompetencebehov. 1.3 At relevante uddannelsesinstitutioner forsat aktivt formidler og vejleder virksomheder og medarbejdere i kompetencebasen vedrørende muligheder for vurdering og anerkendelse af realkompetencer i forbindelse med optagelsen på offentlige uddannelser. CFIR Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it - Debatoplæg 5

Udfordring 2: Behov for at udvikle nye uddannelsestilbud til studerende, styrke tværfagligheden og styrke kontakten med virksomheder De gennemførte casestudier og interviews viser, at virksomhederne i finans-it klyngen efterspørger medarbejdere med en stærkere grad af specialisering inden for finans-it. Samtidig viser kortlægningen af uddannelser inden for finans og it, at der på nuværende tidspunkt kun findes begrænsede muligheder for at opnå en dyb specialisering inden for finans-it. De eksisterende uddannelser, der i størst omfang kombinerer it og finansiel viden, er kandidat- og bacheloruddannelserne inden for erhvervsøkonomi og it (cand.merc.dat/it) og matematik-økonomi (cand.scient.oecon), men nogle virksomheder efterlyser bedre muligheder for at sikre en stærkere integration af de to fagområder i uddannelsessystemet. Studerende vil imidlertid ikke nødvendigvis efterspørge en ren finans-it uddannelse, men derimod efterspørge en mere bred profil, der giver mulighed for at arbejde i forskellige brancher. I et samfundsmæssigt perspektiv er en høj grad af mobilitet mellem brancher også ønskelig. Kompetencebehovet i krydsfeltet mellem finans og it skal ifølge casestudier og interviews dog ikke kun imødekommes gennem en justering af fagindholdet i forskellige uddannelsestilbud, men også ved at øge mulighederne for tværfagligt samarbejde i uddannelsessystemet, eksempelvis ved at give studerende mulighed for at samarbejde med studerende fra andre fagområder om løsningen af konkrete opgaver. Endelig er der en generel samfundsmæssig udfordring i at styrke unge menneskers interesse for ituddannelser, hvor it-branchen og uddannelsesinstitutionerne i de seneste år har gennemført en række tiltag med fokus på at øge optagelsen på it-uddannelser. Interessen for it-uddannelser blandt unge mennesker vil påvirke virksomhedernes fremtidige adgang til medarbejdere, der kan drive udviklingen inden for finans-it. 6 CFIR Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it - Debaoplægt

Forslag til tiltag 2.1 At uddannelsesinstitionerne på alle uddannelsesniveauer styrker muligheden for, at studerende kan specialisere sig inden for finans-it gennem en tilpasning og udvikling af uddannelsestilbud. Dette kan understøttes af en øget anvendelse af gæsteundervisere og cases fra klyngens virksomheder. Virksomhederne peger selv på, at det især er studerende på it-uddannelser, der skal gives bedre muligheder for at opnå en dybere forståelse af blandt andet specifikke forretningsområder og produkter, forretningsprocesser samt udviklingsbehov i den finansielle sektor. 2.2 At uddannelsesinstitutionerne som en integreret del af uddannelsen giver de studerende indblik og forståelse for, hvorledes studiets faglighed ude i virksomhederne skal spille sammen med andre fagligheder. Interessen for finans-it og evnen til at arbejde tværfagligt kan styrkes ved fx udbyde kurser på tværs af uddannelsesinstitioner (eks. kursus i "biobusiness and innovation" udbudt af CBS og DTU) samt gennemføre undervisningen i fælleslokaler (eks. tværfagligt innovationsrum på Aalto University i Finland) 2.3 At virksomheder og uddannelsesinstitioner samarbejder om at styrke studerendes interesse for og incitament til at specialisere sig inden for finans-it gennem tydeliggørelse af karriereveje og information om muligheder for at samarbejde. Ligeledes kan finans-it virksomheder eksempelvis stille opgave- eller specialepladser til rådighed for studerende 2.4 At der etableres én platform for samarbejde, eks. i form af en finans-it portal for virksomheder, forskere og studerende, der giver adgang til information om uddannelsestilbud, karriereveje, (speciale) opgaver, praktik og studiepladser etc. Portalen kan forankres i CFIR 2.5 At virksomheder i større grad overvejer mulighederne for at give studerende praktisk erfaring inden for finans-it gennem praktikmuligheder og studiejobs. CFIR Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it - Debatoplæg 7

Udfordring 3: Behov for at synliggøre og eventuelt udvikle nye efter- og videreuddannelsestilbud til medarbejdere og ledere Ifølge en survey af medarbejdere og ledere i finans-it virksomheder, vurderer ca. 46 pct. af hele kompetencebasen, at de i høj grad er i besiddelse af de nødvendige kompetencer for at varetage fremtidige opgaver, mens 39 pct. mener, at de i nogen grad er i besiddelse af de nødvendige kompetencer. For de forskellige grupper af medarbejdere og ledere, er det især it-medarbejderne, der er de mest skeptiske, når det gælder deres kompetencer til at varetage fremtidige opgaver. Det er ligeledes it-medarbejderne, som er mindst tilfredse med kompetenceudviklingsmulighederne. Dette indikerer, at der er et særligt behov for at synliggøre og eventuelt udvikle nye efter- og videreuddannelsestilbud til it-medarbejdere i kompetencebasen. Virksomhederne giver i de gennemførte casestudier og interviews udtryk for, at de mangler overblik over, hvilke efter- og videreuddannelsesmuligheder der eksisterer i det offentlige uddannelsessystem. Dette tyder på et behov for i større omfang at synliggøre eksisterende tilbud og muligheder. Konkret efterspørger virksomhederne blandt andet n Tilbud om specialisering med udgangspunkt i den nuværende it-platform (mainframe) n Kurser på universitetsniveau med fokus på finans-it, herunder metoder til analyse og løsning af itudviklingsopgaver n Bedre tilbud om efter- og videreuddannelsesmuligheder for den øverste ledelse i finans-it virksomheder. Det er vigtigt, at uddannelsestilbud adresserer de nye kompetencebehov, som er blevet identificeret i kompetenceanalysen. Dermed vil tilbuddene afspejle de forandringer, der sker i arbejdsdelingen mellem den finansielle sektor og it-sektoren, samt de forandringer i arbejdsdelingen mellem indland og udland (offshoring af it-funktioner). Det er for uddannelsesinstitutionerne vigtigt, at virksomhederne kan estimere deres konkrete behov for uddannelse, og at virksomhederne i et vist omfang forpligter sig til at benytte nye tilbud, idet det er omkostningsfuldt for uddannelsesinstitutioner at etablere og drive nye tilbud. 8 CFIR Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it - Debaoplægt

Forslag til tiltag 3.1 At uddannelsesinstitutionerne sikrer størst mulig synlighed vedrørende eksisterende muligheder inden for offentlig efter- og videreuddannelse. Fx kan relevante uddannelsesinstitutioner gennemføre en fælles informationskampagne rettet mod finans-it virksomheder og gennem udarbejdelse af vejledninger og uddannelsesguides vedrørende mulighederne i det formelle uddannelsessystem, herunder beskrivelse af modeller for uddannelsesforløb, der kan gennemføres med Statens Voksen Uddannelsesstøtte. 3.2 At CFIR sammen med uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer tager initiativ til at etablere en portal (se også udfordring 2), der kan fungere som indgang til information om relevante uddannelsestilbud på alle uddannelsesniveauer. 3.3 At uddannelsesinstitutioner understøtter virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft gennem udviklingen af målrettede efter- og videreuddannelsestilbud inden for finans-it. Virksomheden fremhæver, at sådanne kurser skal være målrettede sektorens behov, tilføre deltagerne viden og metoder på akademisk niveau og være anvendelsesorienterede (fx gennem casebaseret undervisning). 3.4 Der skal især fokuseres på at tilbyde relevante tilbud til it-medarbejdere, men deltagelse bør også være åben for andre typer af medarbejdere, som arbejder i krydsfeltet mellem finans og it, eks. forretningsudviklere og analytikere. 3.5 At der udvikles bedre kompetenceudviklingstilbud til den øverste ledelse. Det behøver ikke nødvendigvis være i form af kurser, men kan inkludere andre kompetenceudviklingsformer. Virksomhederne selv peger på etableringen af et ledernetværk for finans-it virksomheder som et muligt tiltag. Eksisterende ledernetværk på tværs af brancher vurderes at være for brede til at kunne bidrage til ledernes strategiske og ledelsesmæssige udvikling. 3.6 At uddannelsesinstitutionerne i udviklingen af efter- og videreuddannelsestilbud sikrer en modualisering, der giver øget mulighed for at tilrettelægge efter individuelle og specifikke behov. 3.7 At virksomhederne aktivt bidrager til udviklingen af nye efter- og videreuddannelsestilbud ved at identificere konkrete behov samt estimere den forventede fremtidige efterspørgsel efter nye tilbud. CFIR Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it - Debatoplæg 9

Udfordring 4: Styrke samspillet mellem virksomheder og uddannelses institutioner i klyngen Det er kun en lille andel af finans-it virksomhederne, som ifølge virksomhedssurveyen enten indgår i partnerskaber eller hyppigt samarbejder med uddannelsesinstitutioner. Surveyen viser desuden, at det især er uddannelser rettet mod it-udvikling, hvor flest virksomheder har etableret et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Blandt de væsentligste barrierer for at indgå i et strategisk samarbejde er, at kontakten mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner ofte er baseret på personlige kontakter, hvorved samarbejdet risikerer at ophøre ved fx jobskifte eller organisationsændringer. Der kan derfor være behov for at sikre en stærkere organisatorisk forankring og prioritering af det strategiske samarbejde i både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Ligeledes er det ifølge surveyen af finans-it virksomheder især de store virksomheder i klyngen, der evner at igangsætte og/eller deltage i et strategisk samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Ingen af de små eller mellemstore virksomheder i surveyen indgår i et samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Forslag til tiltag 4.1 At CFIR etablerer en database med kontaktpersoner fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner i Danmark og Sverige med henblik på at understøtte forsknings- og uddannelsessamarbejdet i klyngen. 4.2 At CFIR tager initiativ til en formalisering af uddannelsessamarbejdet på klyngeniveau fx i form af et decideret uddannelsesforum for finans-it, der mødes regelmæssigt for at drøfte nye uddannelsesbehov og tiltag på klyngeniveau, herunder følge op på igangsatte kompetencerettede tiltag. Dette forum kan bestå af danske og svenske virksomheder og uddannelsesinstitutioner på alle uddannelsesnievauer. Sekretariatsfunktionen kan forankres i CFIR. 4.3 At CFIR i det fremadrettede arbejde gør brug af internationale erfaringer med samarbejde om kompetenceudvikling inden for finans-it gennem indhentning og analyse af viden om relevante tiltag og samarbejdsrelationer i finans-it klynger i udlandet. 10 CFIR Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it - Debaoplægt

Udfordring 5: Fremme forskning med relevans for finans-it Stærke forskningsmiljøer er en forudsætning for stærke uddannelser. Det er derfor vigtigt at understøtte den offentlige forskning inden for eksisterende og latente styrkepositioner. Der eksisterer allerede i dag nogle stærke forskningsmiljøer på KU, CBS, ITU, ASB og DTU, som danner rammen for uddannelsen af medarbejdere og ledere i kompetencebasen. Disse miljøer bør understøttes og i højere grad synliggøres internationalt, fx gennem etableringen af et centre of excellence inden for finans-it. Ligeledes ønsker både virksomheder og forskningsinstitutioner ifølge de gennemførte interviews og casestudier at styrke forskningssamarbejdet, men både virksomheder og forskningsinstitutioner efterlyser synlighed vedrørende kontaktpersoner og mere dialog om samarbejdsmuligheder. Endelig viser en række analyser fra blandt andet Forsknings- og Innovationsstyrelsen, at erhvervsfremmesystemet i Danmark rummer en række muligheder for at understøtte virksomhedernes udvikling gennem tilførelse af viden og nye metoder. Der er dog relativt få virksomheder i servicesektoren, som gør brug af de forskellige tilbud. Der er i den finansielle sektor gode eksempler på, at store finansielle virksomheder anvender nogle af de eksisterende erhvervsfremmetilbud, eksempelvis erhvervs-phd.-ordningen. Små og mellemstore virksomheder er imidlertid ofte ikke bekendte med de forskellige ordninger og har heller ikke ressourcer til at gøre brug af ordningerne. Forslag til tiltag 5.1 At partnerkredsen bag CFIR understøtter et stærkere samarbejde om forskning i klyngen, herunder etablering af internationalt "centre of excellence" inden for finans-it, hvor forskere fra forskellige danske, svenske og internationale institutioner samt virksomheder videndeler og samarbejder om forskningsprojekter. 5.2 Større synlighed vedrørende eksisterende muligheder for innovative samarbejder inden for erhvervsfremmesystemet, ikke mindst når det gælder små og mellemstore virksomheder. 5.3 At CFIR udvikler sin rolle som brobygger imellem især klyngens mindre virksomheder og de konkrete innovationsfremmende programmer primært i regi af videnskabsministeriet/forsk nings- og innova tionsstyrelsen. 5.4 At CFIR ser på mulighederne for at udbygge samarbejdet med finans-it klynger i andre lande med henblik på at etablere nye uddannelses- og forskningssambejder på tværs af klyngerne. CFIR Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it - Debatoplæg 11

Udfordring 6: Styrke evnen til at arbejde internationalt hos studerende og i den eksisterende kompetencebase Medlems- og virksomhedssurveyen samt de gennemførte interviews og casestudier viser, at den stigende internationalisering af den finansielle sektor og it-sektoren øger behovet for at styrke kompetencebasens evner til at begå sig internationalt. Men de gennemførte interviews indikerer samtidig, at de sproglige og kulturelle kompetencer blandt både studerende og den eksisterende kompetencebase ikke nødvendigvis er tilstrækkelige til, at de kan arbejde internationalt. Ligeledes kan der identificeres en væsentlig udfordring med hensyn til kompetencebasens mindset, hvor nogle virksomheder efterlyser en stærkere international orientering blandt medarbejderne. Virksomheder kan give medarbejdere og ledere mulighed for at blive udstationeret og derigennem opbygge sproglige og kulturelle kompetencer. Internationaliseringen kan også understøttes gennem fx sprogkurser til de medarbejdere og ledere, som forventes at skulle arbejde mere internationalt fremover. Medlemssurveyen viser dog samtidig, at nogle medarbejdere i kompetencebasen har svært ved at få finansieret netop sprogkurser. Samtidig viser en analyse, udarbejdet af DJØF, at virksomheder ikke er gode til at påskønne de kompetencer, der er opbygget i forbindelse med en udstationering. Medarbejdere og ledere risikerer derfor, at en udstationering kan virke hæmmende på deres karriereudvikling. For virksomheder, der ønsker at arbejde globalt, er det nødvendigt at styrke den strategiske indsats på det internationale område og medvirke til, at de medarbejdere og ledere, som fremover forventes at arbejde internationalt, er klædt på til dette. Forslag til tiltag 6.1 At uddannelsesinstitutionerne i klyngen giver deres studerende mulighed for at styrke deres sproglige og kulturelle kompetencer ved at etablere udvekslingsaftaler og praktikophold i udlandet for finans-it studerende. De europæiske udvekslingsprogrammer rummer ligeledes muligheder for at styrke internationaliseringen af studerende 6.2 At uddannelsesinstitutionerne styrker den internationale dimension gennem undervisning på fremmedsprog og projektsamarbejder med studerende ved udenlandske uddannelsesinstitutioner (eks. internationalt projektarbejde på ITU) 6.3 At virksomheder, der ønsker at agere internationalt, giver medarbejdere og ledere inden for finans-it mulighed for udstationering i udlandet og anerkender dette som kompetence- og karriereopbyggende aktivitet. Det er ligeledes vigtigt, at virksomheder overvejer at tilbyde sprogkurser til ledere og medarbejdere i relevante jobfunktioner. 12 CFIR Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it - Debaoplægt

Udfordring 7: Kampen om talent skærpes Fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft viser, at der på trods af den finansielle krise vil være en stor mangel på især højtuddannet arbejdskraft i Danmark i de kommende år. Dette gælder blandt andet for it-udviklere og økonomer, hvor ledigheden er lav, og hvor selv moderat vækst fremover vil medføre store rekrutteringsproblemer. Både virksomhedssurveyen og de gennemførte casestudier af virksomheder i klyngen viser, at finans-it virksomheder ligesom virksomheder i mange andre brancher fremover vil efterspørge flere højtuddannede medarbejdere, og det betyder, at kampen om talent vil blive skærpet i de kommende år. Hvis virksomheder inden for finans-it skal vinde kampen om talenterne, skal virksomhedernes synlighed øges i både uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Opkvalificering af arbejdsstyrken i samfundet udgør en mulighed for at imødekomme nogle af de forventede rekrutteringsproblemer, og det globale arbejdsmarked udgør ligeledes en mulighed for virksomhederne til at at sikre sig adgang til højtkvalificeret arbejdskraft. Forslag til tiltag 7.1 At CFIR sammen med uddannelsesinstitioner og finans-it virksomhederne i klyngen understøtter virksomhedernes synlighed i forhold til studerende fx øget tilstedeværelse på og samarbejde med danske og svenske uddannelsesinstitutioner, herunder eksempelvis bidrage med gæsteundervisere, afholde "case competitions" etc. 7.2 At virksomhederne og interesseorganisationerne tydeliggør over for unge, deres forældre og uddannelsesvejledere, hvilke jobprofiler og karrieremuligheder, der er inden for finans-it. 7.3 At uddannelsesinstitutioner og virksomheder styrker den internationale rekruttering af talent gennem øget samarbejde med udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner. 7.4 At der på samfundsplan tages initiaitv til at styrke fastholdelsen af internationale studerende og medarbejdere gennem en stærkere integration i samfundet og på arbejdsmarkedet, fx ved at understøtte lokale, sociale netværk af danske, svenske og internationale medarbejdere, sikre job- og skoletilbud til internationale medarbejderes partnere og børn samt styrke mulighederne for, at internationale studerende sluses ind i danske og svenske virksomheder under og efter deres uddannelsesforløb. CFIR Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it - Debatoplæg 13

Egne noter

Udarbejdet for Copenhagen Finance IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut, Center for analyse og erhvervsfremme Finanssektorens Hus Amaliegade 7 1256 København K cfir@cfir.dk www.cfir.dk