Replace Graphic by using the Toolbar. Norddjurs Kommune. Trafikhandlingsplan. Udkast

Relaterede dokumenter
Norddjurs Kommune. Stiplan. Udkast. September 2009

TRAFIKPLAN Trafikplan for Norddjurs Kommune

Forslag til. Trafikplan for Norddjurs Kommune

Trafikhandlingsplan 2016 Mariagerfjord Kommune 1 INDHOLD

Norddjurs Kommune. Trafiksikkerhedsplan. Udkast. December 2009

Trafiksikkerhedsplan Randers Kommune

UDKAST. Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Forord. Trafiksikkerhedsplanen erstatter kommunens tidligere trafiksikkerhedsplan fra 2010.

Trafiksikkerhedsstrategi Veje og Trafik

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Copyright 2011 Grontmij A/S. Trafiksikkerhedsplan

AABENRAA KOMMUNE HASTIGHEDSPLAN FOR ÅBENT LAND

Trafiksikkerhedsudvalget

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

Trafiksikkerhedsplan

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2011

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune side 1

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan

NOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning

Bilag 1 Projektbeskrivelse Etablering af stifaciliteter på Karl af Rises Vej i Karise

Principskitse. 1 Storegade

Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

Diverse spørgsmål fra forhandlingerne d. 13. august. Hvad er nuværende beløb til fri- og efterskoler i budget 2017

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Trafiksikkerhedsplan for København

Oversigtskort: 2 af 14

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

FORSLAG TIL TRAFIKPLAN FOR KALUNDBORG BYMIDTE

Revision 3 Date Februar 2012 Made by JKD Checked by JKD Approved by TBN. Ref Trafikhandlingsplan Mariagerfjord Kommune, opdatering 2012

Rådet for sikker trafik undersøger årligt kommunernes kampagneaktiviteter og resultater fra dette bliver der også refereret til i dette notat.

Trafikhandlingsplan 2013 Mariagerfjord Kommune 1. Revision 2 Date Februar 2013 Made by JKD Checked by MNSS Approved by JKD.

NOTAT: Vurdering af Svogerslev Sikker Trafiks oplæg. I notatet gennemgås forslaget fra gruppen Sikker trafik i Svogerslev.

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

1. Indledning. Formålet med stiplanen for Aabenraa Kommune er at fastlægge de overordnede rammer for udbygningen af kommunens stinet

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Bilag 1: Uddybning af trafiksikkerhedsprojekterne 2017

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

OKTOBER 2012 JAMMERBUGT KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN PROJEKTKATALOG

Svendborg Kommune. Projektkatalog. Trafiksikkerhedsplan. September Baggrundsrapport nr. 5

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

Cykelstiplan Teknisk Forvaltning Park og Vej

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

BAGGRUND FOR ANLÆGSOVERSLAG TIL KORRIDORANALYSE DJURSLAND

Notat. Omlægning af Næsvej. Model 2/Forslag A:

Sønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro

Liste over trafiksikkerhedsprojekter i prioriteret rækkefølge

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Prioriteringsliste for Trafiksikkerheds-og stiprojekter 2016 i Faaborg-Midtfyn Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Lorem ipsum ut. Trafikhandlingsplan

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

Trafikplan - Bredebro

Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Notat. Indledning. Forvaltningen har undersøgt følgende alternativer:

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2014

Bilag 1 Status Trafiksikkerhedsplan 2010 (inklusive stiprojekter)

NOTAT. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold

1. Faxe Enkeltrettede fællesstier på Rådhusvej mellem Præstøvej og Ny Strandvej

HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune

Strategi for trafiksikkerhed

Bilag. UNMG108 Pulje til trafiksikkerhedsindsats. Projekter 2019

Vurdering af forslag og overslag

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Stiplan offentlige cykel- og gangstier til transport

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN FOR FREDENSBORG KOMMUNE 2012

Teknisk Forvaltning. Trafiksikkerhedsplan

December 2010 JKD, TBN JKD TBN

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

# # # # ! " # # # " # $ % " " # & ' ( # ) * * + , " (# - #. ' / #. ' #. #. (# ! #. # #.

Cykelstiplan Indledning

Stiplan 2010 UDKAST. Maj offentlige cykel- og gangstier til transport

Trafiksikkerhedsplan Holstebro Kommune

Høringsnotat Cykelsti Ugerløse - Nr. Vallenderød

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

NVF-seminar Færøerne maj 2009

Trafiksikkerhedsplan for Holbæk Kommune

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

Indholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.

Ringkøbing-Skjern Kommune. Dato Dec UDKAST RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE VEJPLAN

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar

Administrationens prioritering af ansøgninger til PULO s puljemidler i kategorien Sikker færden, 31. oktober 2018

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 15. august Aarhus Kommune

Bilag Prioriteringsliste for Trafiksikkerhedsplan

Projekter i gang på følgende skoler: Søager, Balsmose, Boesager, Bækkegård, Lærke, Slagslunde og Ganløse.

Trafiksikkerhedsplan Bymidteplan Afsluttet

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

Transkript:

Replace Graphic by using the Toolbar Norddjurs Kommune Trafikhandlingsplan Udkast September 2009

Norddjurs Kommune Trafikhandlingsplan September 2009 Ref. 8649045 Version 3 Dato 2009-08-25 Udarbejdet af TBN Kontrolleret af JPD Godkendt af TBN Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22

Indholdsfortegnelse Indledning Målsætninger 1 1 Mål med vejplanen 1 Mål for trafiksikkerhed 1 Mål med stiplanen 2 Handlingsplan 3 Investeringsplan 3 Projekter i trafikplanen 4 Projekter i trafiksikkerhedsplanen 5 Projekter i stiplanen 6 Priser 6 Projekter 7 Stiprojekter i mindre bysamfund 7 Generelle fysiske- og kampagnemæssige tiltag 9

Indledning Norddjurs Kommune, Trafik & Miljø, har i samarbejde med Rambøll udarbejdet en række planer for trafikken i kommunen. Planerne består i en overordnet trafikplan, der bl.a. fastlægger den fremtidige vej- og hastighedsklassificering på kommunens vejnet, og 2 temaplaner - en trafiksikkerhedsplan og en stiplan. Endelig er der udarbejdet en række baggrundsnotater til uddybning af de forskellige emner i planerne. Målsætninger I trafikplanen og de 2 temaplaner indgår der en række målsætninger. Målene omhandler bl.a. hvorledes det fremtidige vejsystem skal hænge sammen med den fremtidige byudvikling. Endvidere er det målet at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken og forbedre stinettet i kommunen. Mål med vejplanen Vejplanen skal både tage højde for eksisterende og fremtidig trafik. Vejplanen skal således understøtte kommuneplanens udpegning af fremtidige områder for by-, erhvervs- og turismeudvikling. Formål med vejplanen Formålet med vejplanen er at sikre, at kommunens vejnet har en fornuftig indretning i forhold til afvikling af den trafik, som skal til for at få kommunen til at fungere. M Å L O G V I S I O N E R Mål for trafiksikkerhed Kommunen har valgt at tage udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra 2007 og har derfor vedtaget følgende målsætning: Oversigt over det samlede system af planer 1

Antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til år 2012 med udgangspunkt i 2005. Mål med stiplanen Norddjurs Kommunes overordnede mål med stiplanen er: Målsætningen skal nås ved en fælles indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan. Kommunen vil igangsætte tiltag, som skal reducere antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunevejene med mindst 20% frem til 2012. De øvrige 20% forudsættes opfyldt via tiltag, som igangsættes på nationalt og regionalt niveau. For at målsætningen skal nås, skal antallet af dræbte og tilskadekomne i Norddjurs Kommune være under 31 i 2012 mod 52 i 2007, fordelt på: Under 1 dræbte Under 17 alvorligt tilskadekomne Under 13 lettere tilskadekomne Målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet Kommunen vil fokusere trafiksikkerhedsarbejdet både på fysiske ændringer af vejene og på påvirkning af trafikantadfærd via kampagneaktiviteter. Kun en kombination af disse elementer kan sikre, at målet kan nås. Norddjurs Kommunes overordnede mål Der skal etableres et sikkert og trygt sammenhængende stinet i kommunen, som skal: Forbinde centerbyer med deres nærområder Skabe sikkert og sammenhængende stinet i centerbyerne Skabe sikre skoleveje På sigt forbinde byområder og turistområder på tværs i kommunen Desuden er målet at stiplanen skal medvirke til at reducere antallet af tilskadekomne blandt de lette trafikanter. For at nå disse mål vil kommunen især koncentrere indsatsen omkring følgende områder: Etablere manglende stiforbindelser Sikre krydsningerne mellem stinettet og trafikvejnettet Sikre en god vedligeholdelse af stinettet Deltage og gennemføre kampagner og event som fremmer brug af cyklen Kommunen vil overveje at oprette et lokalt færdselssikkerhedsudvalg, som bredt repræsenterer parterne i trafiksikkerhedsarbejdet. Udvalget skal i dets virke være med til at sikre, at der arbejdes målrettet mod at forbedre trafiksikkerheden. Der skal udarbejdes en årlig uheldsstatus, sortpletudpegning og handlingsplan, som kan sikre, at der arbejdes mod målet. 2

Handlingsplan Trafikplanen og de 2 temaplaner udpeger en række projekter, som hver for sig skal bidrage til at nå de fastlagte målsætninger. Det er besluttet at placere de prioriterede projektlister i nærværende samlede handlingsplan. Projekterne er prioriteret i forhold til forskellige parametre, som nytteværdi, økonomi m.m. Handlingsplanen indeholder en oversigt over projekterne, samt en prioritering af disse inden for hvert tema. For en nærmere forklaring og begrundelse for hvert projekt henvises til den relevante temaplan eller trafikplanen. Projekterne dækker over kampagner, samarbejder og planlægning samt fysiske tiltag. Der vil derfor være fokus både på forbedringer af vej- og stinettet samt ændringer af trafikanternes adfærd. Projekterne er opdelt i følgende grupper: Større enkeltprojekter (Vejplanen) Mindre anlægsprojekter (vejplanen) Trafiksikkerhedsprojekter (trafiksikkerhedsprojekter) Stiprojekter (stiplanen) Generelle fysiske, planlægnings- og kampagnetiltag (alle planer) Det er hensigten, at der skal årstal på projekterne, således at det er kendt i hvilke år projekterne gennemføres. Dette vil afhænge af de kommunale budgetter. Mens temaplanerne typisk vil blive opdateret hvert 4. år svarende til takten i opdateringen af kommuneplanen, tænkes handlingsplanen revideret en gang om året. Hvert år udarbejdes en ny handlingsplan med udgangspunkt i den tidligere samt nye beslutninger, borgerhenvendelser, uheldsstatistikker m.m. Derved gøres arbejdet med trafikplanen dynamisk og de projekter som gennemføres følger udviklingen i kommunen generelt. Investeringsplan 3

Projekter i trafikplanen Projekterne i trafikplanen er projekter, som skal medvirke til at opnå målsætningerne i vej- og hastighedsplanen. Projekterne falder naturligt i 2 grupper: Større enkeltprojekter, som bør budgetteres særskilt, efterhånden som kommunens økonomi giver mulighed for det. Mindre projekter, som kan etableres efterhånden med midler fra en årlig pulje, som foreslås sat til 5 mio. kr./år. Nedenstående tabeller viser projekterne med prioritering. Prisskønnene er baseret på grove skøn fundet med grove enhedspriser, ekskl. moms og ekspropriation. Som en del af anlægsprojekterne bør der gennemføres trafiksikkerhedsrevision på disse. Nr. Større enkeltprojekt Prisskøn 1 Hovedgaden, Allingåbro 2-10 mio. 2 Omfartsvej ved Laen 10 mio. 3 4 Forlægning af Hemmedvej ind i Glesborg nordfra og fartdæmpning gennem Glesborg (Forslaget skal undersøges nærmere inden der træffes endelig beslutning) Ny vej over Pap-grunden i Grenaa (Denne bør dog delvis finansieres af byudviklingsprojektet på området) 10-15 mio. 10 mio. 5 Nord-syd vej, (først i perspektivperioden) 70-120 mio. Krydset Havnevej-Kattegatvej (afhængig af planerne for havnen)* 1-3 mio. Prioritering af større enkeltprojekter. *Krydset Havnegade-Kattegatvej afhænger af hvilke planer der udvikles for havnen, hvorfor den ikke er prioriteret, men ombygges sammen med et evt. havneprojekt. Nr. Mindre anlægsprojekt Prisskøn 1 Ombygning af krydset Bredstrupvej Mellemstrupvej, Grenaa 2,0 mio. 2 Fartdæmpning af N. P. Josiassens Vej, Grenaa 1,0 mio. 3 Trafiksanering af strækninger af Åstrupvej, Bavnehøjvej og Randersvej, Grenaa 2,0 mio. 4 5 Opgradering af Auning Allingåbro, ca. 6. km (inkl. bygennemfarter Tårup og Tøjstrup) Trafiksanering af Søndergade Kannikegade Østergade Østerbrogade Havnevej Strandgade, Grenaa 5,0 mio. 5,0 mio. 6 Opgradering af Ørum Fannerup, ca. 6 km. 5,0 mio. 7 Opgradering af Grenaa Veggerslev Gjerrild (inkl. bygennemfarter Thorsø og Veggerslev) 5,0 mio. 8 Opgradering af Veggerslev Glesborg (inkl. bygennemfart Rimsø) 5,0 mio. Bygennemfarter i mindre byer på trafikveje* 3,5 mio. Prioritering af mindre anlægsprojekter. *De nekelte bygennemfarter er ikke prioriteret indbyrdes. 4

Projekter i trafiksikkerhedsplanen Prioriteringen af de uheldsbelastede lokaliteter er foretaget efter en beregning af førsteårsforrentningen i forhold til den beregnede effekt af det foreslåede tiltag, samt anlægsprisen. Prioriteringsmetoden er nærmere beskrevet i notat om uheldsbelastede lokaliteter. En tilsvarende beregning er ikke gennemført ved de øvrige lokaliteter, da uheldsgrundlaget er for småt til dette. Derfor fremgår kun pris ud fra disse. For at nå det opsatte mål for trafiksikkerhed, er det vurderet at der årligt skal anvendes omkring 5. mio. kr. Dette skal både bruges til nedenstående uheldsbelastede lokaliteter og til de generelle trafiksikkerhedstiltag. Nr. Lokalitet Uheld Projekt Pris [kr.] FYB 1 Østerbrogade N.P. Josiassens Vej, Grenaa 8 Hævet overkørselsareal, opstramning af geometri i til- og frafart 500.000 155% 2.1 2.2 Nordkystvejen Rougsøvej, Allingåbro Nordkystvejen Rougsøvej, Allingåbro 7 Forbedring af kryds 300.000 117% 7 Ombygning til rundkørsel 3.500.000 42% 3.1 Nordkystvejen, åbent land 5 Forbedring af kurve med rumleriller, autoværn, ændret rabat 500.000 88% 3.2 Nordkystvejen, åbent land 5 Udretning af kurve 3.500.000 31% 7 Havnevej, Grenaa 12 Trafiksanering 700.000-8 Gammel Fjellerupvej, åbent land 13 9 Stenaltvej, åbent land 7 Hastighed på 60km/t, vejlukning, faste genstande Hastighed på 60km/t ved udvalgte lokaliteter, kurveforbedringer 350.000-150.000 - Hovedgaden, Allingåbro 14 Trafiksanering* - - Uheldsbelastede lokaliteter med foreslåede uheldsprojekter. *Prissat og prioriteret i vejplan 5

Projekter i stiplanen Stiplanen omfatter i alt 33 projekter til en skønnet værdi på ca. 74 mio. kr. Stiprojekterne er desuden opdelt i en prioritering for henholdsvis by og land. Dette skyldes, at de forholdsvise kostbare stiprojekter i landområderne ellers ville blive prioriteret ned. Dette er ikke rimeligt i forhold til den store tryghedsværdi de giver. Samtidig er det et mål i vejplanen, at fjerne de lette trafikanter fra gennemfartsvejene. Projekterne i stiplanen er prioriteret efter hvor mange der har glæde af projektet samt hvilken virkning projektet vil have på problemerne ved lokaliteten. Dette er set i forhold til de udgifter, der er forbundet med at gennemføre projektet. Projekter prioriteres desuden højere hvis de giver sammenhæng i stinettet og for de rekreative ruter. Det har i mange sammenhænge været nødvendigt at foretage skøn for at foretage prioriteringen (f.eks. fordi der mangler tællinger af cyklister på den relevante strækning). Nærmere beskrivelse af prioriteringsmetode findes i bilag. Der er en række projekter som er rute ad lokalvej i landzone. Disse projekter indeholder i første omgang kun opsætning af skilte med hastighedsbegrænsning til 60 km/t. Projekterne vil blive holdt under observation og derfor på et senere tidspunkt kunne indgå i prioriteringen som et større projekt. Der er afsat penge til skiltningen af disse ruter over driftsmidlerne. Priser Priserne på stiprojekterne er beregnet med udgangspunkt i grove enhedspriser. For enkelte af de nævnte projekter er priserne kor- Projekt Pris Sti/cykelbane langs vej 2 X 2,0 m ensrettet cykelsti langs vej (åbent land med skillerabat) 3 mio. / km 2 X 2,0 m ensrettet cykelsti langs vej (i bymiljø med kantsten) 4,0 mio. / km Cykelbaner i by på eks. kørebane (altså kun afstribning) Hvor kørebanen skal udvides 1,0 m i hver side 100.000 / km 2,5 mio. / km Separat sti Separat sti (åbent land) Separat sti (by) Cykelrute ad fartdæmpet lokalvej Åbent land (kun skiltning) By (40 km/t, bump for hver 100 m + skiltning) By (hævet flade, der dækker ét kryds) 1,5-2 mio. / km 3,5 mio. / km 10.000 kr. / km 350.000 kr. / km 100.000 kr. Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Åbent land (skiltning og hastighedsdæmpende foranstaltninger) 350.000 kr. / km I by se cykelrute ad fartdæmpet lokalvej - Grove enhedspriser, der er taget udgangspunkt i ved prissætning af stiprojekter Baggrundsmateriale Notat om prioritering af stiprojekter 6

rigeret pga. særlige forhold. Priserne er ekskl. moms, belysning, arealerhvervelse, erstatninger for hegn og beplantning samt projektering. Projekter Nedenstående tabeller viser projekterne med prioritering. Nr. Lokalitet Projekt Pris [kr.] 1 Hoedvej, ved Ålsø Opstramning af afmærkning og oversigtsforhold 50.000 2 3 Auning Øster Alling (Århusvej- Allingkærvej) Allingåbro Tøjstrup (Tøjstrupvej) Dobbeltrettet, vest side + 60 km/t skiltning på Allingkærvej 60km/t skiltning+ evt. hastighedsreducerende foranstaltninger 4.650.000 600.000 4 Allingåbro Ørsted (Rougsøvej) Dobbeltrettet, øst side. uden rundkørsel 8.600.000 5 6 Glesborg Brændtvadvej (Laenvej) Ålsrode Mølleskolen (Ålsrodevej) Dobbeltrettet 5.900.000 Stiprojekter i mindre bysamfund Dobbeltrettet 3.750.000 7 Voldby Dolmer (Dolmervej) Dobbeltrettet 8.650.000 8 Ørsted LI. Sjørup (Rougsøvej) Dobbeltrettet 10.500.000 9 LI. Sjørup Holbæk (Rougsøvej) 60km/t skiltning+ evt. hastighedsreducerende foranstaltninger 2.600.000 SUM 45.300.000 Stiprojekter i åbent land vist i prioriteret rækkefølge Nr. Lokalitet Projekt Pris [Kr.] 1 Vivild (Langgade) 2 Gjesing (Auningvej) 3 Gjerrild (Stokkebro - Gjerrild Bygade) 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger 300.000 280.000 525.000 SUM 1.105.000 Stiprojekter i mindre bysamfund vist i prioriteret rækkefølge 7

Nr./ År By Lokalitet Projekt Pris [kr.] 1 Grenaa Kystvej 2 Allingåbro Rougsøvej (Hovedgaden chikane ved Aldi) Skiltning af eksisterende sti som fællessti 15.000 Cykelbane: Ny afstrbning 35.000 3 Auning Gjesingvej 60km/t skiltninig 10.000 4 Auning Stadion Allé 5 Auning Torvegade og Århusvej (Østergade Potetevej) 6 Auning Nyvangsvej Sdr. Fælledvej 40km/t + hastighedsreducerende foranstaltninger 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger Befæstelse af eksisterende grussti ved Auning Skole 120.000 100.000 200.000 7 Allingåbro Granbakkevej 40km/t + bump 250.000 8 Auning 9 Grenaa Mellemstrupvej 10 Allingåbro Nørregade, Juelsgade, Kirkegade og Tårupvej (Østergade eksisterende sti) Hovedgaden (Broagervej - Tøjsrupvej) 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger Befæstelse af eksisterende grussti ved asylcenter (dobbeltrettet) 200.000 180.000 40 km/t, hævede flader i kryds 400.000 11 Grenaa Humlevej Snebærvej Befæstelse af eksisterende grussti 540.000 12 Grenaa Møgelbjergparken eksisterende sti Ny separat sti 900.000 13 Grenaa Djursgade Ymersvej Sti ved gammelt jernbanespor 1.260.000 14 Allingåbro Tøjstrupvej (Hovedgaden bygrænsen) 40km/t + evt. hastighedsreducerende foranstaltninger 250.000 15 Auning Klibovej 40km/t + bump 150.000 16 Grenaa Åstrupvej (Solvangs Allé Mellemstrupvej) Cykelsti 2.920.000 17 Grenaa Fuglsangvej Dobbeltrettet sti på sydside 3.150.000 18 Allingåbro Hovedgaden (Tøjsrupvej Nordkystvejen) Fællessti. Eksisterende fortovareal benyttes og asfalteres. 2.820.000 19 Grenaa Kattegatvej Cykelsti 5.660.000 20 Allingåbro Rougsøvej (Nordkystvejen Hovedgaden) Cykelbane + mindre udviddelse af kørebaneareal (2m). Fortov på eksisterende bro ændres til fællessti. 2.600.000 21 Grenaa Bredstrupvej Cykelsti 5.680.000 SUM 27.420.000 Stiprojekter i by vist i prioriteret rækkefølge 8

Generelle fysiske- og kampagnemæssige tiltag Projekterne i denne gruppe består af en række fysiske, planlægnings- og kampagnetiltag, som skal forbedre både utrygheden og trafiksikkerheden i kommunen. Projekterne har især fokus på de indsatsområder som er udpeget i trafiksikkerhedsplanen og stiplanen. Projekterne gennemføres løbende hvert år. Kampagner Virkemiddel Herunder deltagelse i nationale og lokale kampagner omkring unge, spiritus, hastighed, sele og cyklister/knallerter Pris [kr.] 100.000 pr år Færdselssikkerhedsudvalg Mindre trafiksikkerheds projekter Skolevejsanalyse Herunder samarbejde med politi om sprit og fartkontrol, samt kontrol af knallerter, fokus på trafiksikkerhedsarbejdet Herunder sikring af faste genstande, sikring af kryds i byområder med fokus på lette trafikanter, forbedring af kurver med eksempelvis afmærkning og rumleriller, reduktion af hastighed gennem landsbyer og mindre bysamfund samt øvrige udsatte områder Kortlægning via. internetundersøgelse af kommunens skoleelevers skolevej, evt. utrygge steder undervejs samt deres transportmiddel. 50.000 pr år 300.000 pr år 150.000 SUM 600.000 Generelle fysiske- og kampagnemæssige tiltag for 2010 9