Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle: Formålet med omstillingsgruppen er at få dialog med borgerne om prioriteringen af de ressourcer, der afsættes i budgettet til de samlede befordringstilbud til borgerne i Holbæk Kommune. Der er behov for et samarbejde mellem byråd, borgere og brugere om vurdering af kvaliteten af den samlede befordring i Holbæk Kommune, fx ved finde løsninger, der kombinerer befordringstilbuddene på andre og måske mere hensigtsmæssige måder end tidligere. Udgangspunktet for en omstilling er, at der igangsættes dialog om hvilke typer af befordring, der er behov for i kommunen, i hvilket omfang og af hvilken kvalitet. Den økonomiske ambition for omstillingsgruppen er at reducere udgifterne til den samlede kommunale befordring med to mio. kr. Til den samlede kommunale befordring bruger kommunen omkring 67 mio. kr. årligt (2012-tal). Omstillingsprojektet har sat fokus på fire overordnede temaer i forhold til planlægningen af den kommunale befordring: Den mest optimale fordeling af ressourcer mellem land og by Koordinering af forbindelserne i den samlede kollektive trafik Information og dialog Visiteret kørsel Omstillingsprojektet har resulteret i fem anbefalinger, som tager udgangspunkt i disse fire temaer. Temaerne overlapper hinanden, men der er i de forskellige anbefalinger lagt vægt på forskellige principper for planlægningen af fremtidens kollektive trafik. Anbefalingerne skal ses som et samlet bud på, hvordan den økonomiske målsætning opnås. Omstillingsgruppen peger på følgende anbefalinger til, hvordan den økonomiske målsætning indfries: 2

Den mest optimale fordeling af ressourcerne mellem land og by Anbefaling 1A By Som princip vil denne anbefaling pege på, at den økonomiske gevinst opnås ved at satse på at etablere mere direkte og højfrekvente ruter og derved søge at øge kundegrundlaget i områder med flest potentielle brugere. Der satses på at øge passagertilgangen gennem bedre dækning i form af ruter, der kører mere direkte mellem områder, hvor vi ved, der er de største kundegrundlag og dermed potentielle brugere. Eksempelvis Holbæk by. Det er også muligt at justere på hyppigheden af busafgange. Ifølge borgerpanelet er der størst tilfredshed med den kollektive trafik i Holbæk by i forhold til landområder og det er i Holbæk by, at kundegrundlaget er størst. Dilemma: Der er risiko for at direkte ruter er årsag til at nuværende brugere af den kollektive trafik erstatter brugen af bus med fx Flextur. Dette kan resultere i øgede udgifter til Flextur, omfanget er dog svært at forudsige. Desuden skal der være opmærksomhed på, at de brugere, der rammes af eventuelle ruteomlægninger kan opleve en forringet kollektiv befordring. Rejsemål som fx uddannelsesinstitutioner, togstationer, sygehuse Stoppesteders placering og udformning Muligheden for at anvende cykel, hvis den kollektive trafik ikke er et reelt alternativ efter en eventuel ruteomlægning Pendlere Konceptet omkring shuttlebusser undersøges. Fx i forhold til om busdrift på denne måde kan afhjælpe udfordringer omkring parkering i Holbæk by Der kan ses generelt på infrastrukturen i de områder, der ikke omfattes af evt. om- /nedlagte ruter, så der arbejdes med adgang for alle. 3

Anbefaling 1B - Landområder Som princip vil denne anbefaling pege på, at den økonomiske gevinst opnås ved at udlægge en del af planlægningen af den kollektive trafik til kommunens lokalområder. Der mangler kollektive tilbud, der er tilpasset landområderne. Besparelsen kan findes ved at udlægge en del af planlægningen af den kollektive trafik til lokalområderne, således at det bliver de enkelte områders medansvar at drive kollektiv trafik for de midler, der er til rådighed og dermed prioritere ressourcerne, så de bedst muligt gavner områdets borgere og brugere. Herigennem kan ruterne lægges efter borgernes behov. Dilemma: Der er risiko for, at der som følge af justeringer af skolekørslerne sker en stigning af brugen af Flextur. Dette kan resultere i øgede udgifter til Flextur. For nogle brugere vil det være en forringelse af det kollektive tilbud, hvis Flexture er det eneste alternativ. Ikke mindst på grund af prisen, der kan stige i forhold til den øvrige kollektive trafik. Det er svært at forudsige, hvor mange der fremadrettet vil vælge at bruge Flextur. Både omstillingsgruppe og borgerpanel har nævnt behovet for at se den kollektive trafik i forhold til cyklisters og gåendes muligheder og behov for at færdes. Det visiterede kørsel kan også blive påvirket og måske skal flere børn ind i disse kørsler som en følge af forslaget. I dag oplever mange brugere ifølge omstillingsgruppen, at mange busser kører på de forkerte tidspunkter og ad forkerte ruter. Dette scenarie peger på potentialer ved at ruterne fremover planlægges efter brugernes ønsker. Dette kræver en tæt dialog mellem brugergrupper, Holbæk Kommune og Trafikselskabet Movia. Det kan desuden vælges, at der køres efter samme princip som i anbefaling 1A- By, hvor ruterne planlægges efter de områder, hvor der er flest brugere. De faste ruter kører af hensyn til børn, unge og pendlere. Andre brugere kan serviceres af Flextur eller af nye tiltag som landsbybusser, der planlægges og drives af lokalområder. De lukkede skoleruter gøres åbne fra næste udbud, og kan derefter benyttes af alle i det omfang, der er kapacitet til det og efter aftale med de operatører, der kører ruterne. Konceptet Kommunebus undersøges, for at se om denne form for gratisbusser kan være et alternativ i landområderne Endvidere undersøges mulighed for mere fleksibilitet i Flextur fx i forhold til takstregulering og bestilling af ture Fælles anbefaling for By og Landområder I samarbejde med Movia udarbejdes et projekt med titlen Begrænsning af Flextur. Projektet går ud på at reducere muligheden for at benytte flextur i udvalgte områder af kommunen og derved opnå mulighed for at prioritere tilbuddet i områder, der har særlig behov for det fleksible tilbud. 4

Koordinering af forbindelserne i den samlede kollektive trafik Anbefaling 2 Som princip vil denne anbefaling pege på at den økonomiske gevinst opnås ved at satse på at gøre det attraktivt at benytte de kollektive forbindelser, som kommunen tilbyder. Emnet er bragt på banen på mange forskellige måder gennem hele omstillingsarbejdet. Den bærende idé er, at fokusere på koordinering af forbindelserne i den samlede kollektive trafik, så der opleves en sammenhæng i det kollektive net til gavn for de brugergrupper, som de kollektive tilbud servicerer. Dilemma: For at skabe det mest velfungerende tilbud af kollektiv trafik, er der mange forskellige parametre, der skal tages højde for og prioriteres mellem. Omstillingsgruppen er sat i verden for at medvirke til at finde besparelser inden for den samlede kommunale befordring. Samtidig er det et oplæg til debat om borgernes behov for kollektiv trafik og om kvaliteten af de tilbud, som den kollektive trafik skal tilbyde. Kort sagt: Det er ikke muligt at tilgodese alle de emner, der indvirker på hverken behovet for eller kvaliteten af den kollektive trafik i Holbæk Kommune. Derfor er det afgørende, at der foretages prioriteringer. I det følgende fremhæves brugergrupper, som omstillingsprojektet anbefaler, at det er særligt vigtigt at prioritere. Børn: Det anbefales, at der sættes ind med direkte inddragelse af børn og unge. Børn er ikke omfattet af borgerpanelundersøgelsen og de unge er underrepræsenteret. Denne gruppe er en meget stor brugergruppe af den kollektive trafik. Skolerne foreslås som knudepunkter for den kollektive trafik. Unge/pendlere til uddannelsessteder: Koordinering af ankomst- og afgangstider til uddannelsessteder/skoler og Flextur for unge om aftenen. Skal der være attraktive ungemiljøer i kommunen, er det nødvendigt, at de unge kan deltage i aktiviteter. Bilister/pendlere til arbejde: Det anbefales, at der fokuseres på hurtig transport mellem udvalgte steder, så det er muligt at transportere sig med bus/tog til arbejde. Muligheden for at opbevare/medtage cykler samt gode parkeringsforhold er afgørende for dette. Motorvejsbus nævnes også som en mulighed. Udsatte grupper: Kollektiv trafik bør servicere dem, der ikke har mulighed for andre transportmidler. Omstillingsprojektet peger på, at det er vigtigt, at det prioriteres, hvilke brugergrupper det er vigtigst at koordinere de kollektive forbindelser for. 5

Information og dialog Anbefaling 3 Som princip vil denne anbefaling med udgangspunkt i det eksisterende budget, pege på, at den økonomiske gevinst opnås ved at satse på at få flere brugere af den kollektive trafik. Både ved at udbrede kendskabet til de allerede eksisterende tilbud af kollektiv trafik samt ved at målrette kommunikationen overfor potentielle brugere af den kollektive trafik. Besparelsen kan findes gennem målrettet dialog og information. Dette er en ny måde at gribe planlægningen af den kollektive trafik an på. Arbejdet med omstillingsprojektet viser tydeligt, at der kan opnås fordele ved større inddragelse af brugergrupper eksempelvis gennem en øget satsning på dialog i arbejdet med planlægningen af den kollektive trafik samt information til borgere om allerede eksisterende produkter og justeringer af disse. Brugergrupper, der særligt foreslås inddraget er: Børn Unge Ældre Pendlere. Det vurderes, at der fremkommer nye muligheder for sammensætning af de ydelser og tilbud, vi har i dag, som vil påvirke kvalitet og budget i en positiv retning, ved systematisk at tænke inddragelse af borgere og brugergruppers behov for kollektiv trafik som en integreret del af planlægningen. Det vil være et nyt indsatsområde, at have øget fokus på hvordan brugerne inddrages. Gennem arbejdet med omstillingsprojektet er det blevet tydeligt, hvor mange forskellige hensyn, der skal prioriteres imellem, når det gælder planlægningen af den kollektive trafik. Derudover er også potentiale i følgende: Bilister, som også udgør ca. 80 % af de adspurgte i borgerpanelet, er et stort potentiale i forhold til at få flere brugere af den kollektive trafik. Denne gruppe kunne være relevant at forsøge at påvirke til at benytte kollektiv trafik på nogle af deres rejser. Ifølge undersøgelser fra Trafikselskabet Movia er der en vis procentdel af denne gruppe, som potentielt vil kunne påvirkes. Potentialet for samkørsels-ordninger vurderes. 6

Visiteret kørsel Anbefaling 4 Som princip vil denne anbefaling, med udgangspunkt i udbud af den visiterede kørsel, pege på at den økonomiske gevinst opnås gennem partnerskab og samarbejde med brugerne. Den bærende idé er, at etablere et eller flere partnerskaber med private operatører, der sikrer et dialog- og tillidsbaseret samarbejde i kontraktperioden, samt bidrager til innovative løsninger på konkrete driftsudfordringer Dilemma: Man bør være opmærksom på, at den visiterede kørsel er en understøttende funktion, der får tingene til at hænge sammen for en bredt sammensat befolkningsgruppe. Kvaliteten af den visiterede kørsel har brede samfundsøkonomiske implikationer. I driftsperioden er det vigtigt med god dialog mellem operatører og brugere Driften skal være stabil med mulighed for fleksibilitet De åbne brugere inddrages i udbudsprocessen at sikre stabilitet på området at minimere de nuværende omkostninger til befordring på området at inddrage brugere i forhold til udvikling af opgaven Partnerskabsaftaler - efter udbud - omkring befordringen af brugergrupper henvist til visiteret kørsel, giver via dialog og samarbejde mulighed for, at imødekomme de ændringer i kørselsbehovet, som kan forventes hen over kontraktperioden. Derudover skal partnerskabsaftalerne ligeledes give incitament til løbende optimering af driften. Indgåelse af partnerskab(-er) med en eller flere leverandører skaber mulighed for en større grad af fleksibilitet og innovation i forbindelse med planlægning og drift af de visiterede kørsler. Tildelingskriteriet angives som det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Der anvendes underkriterier som kvalitet og pris. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsmaterialet afdækkes mulighederne for at udbyde opgaven i mindre pakker evt. med en geografisk opdeling (eventuelt med begrænsninger for hvor meget én operatør kan vinde), således at kommunen ikke er afhængig af én operatør (parallel sourcing strategi). 7

HOLBÆK KOMMUNE 8