Organisatoriske effekter - MAST-modellen



Relaterede dokumenter
ORGANISATORISKE MULIGHEDER OG BEGRÆNSNINGER MED VELFÆRDSTEKNOLOGI IDAG

Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet

Telehomecare forskning

Hvad drejer det sig om?

Sådan omsætter du brugernes ønsker til konkrete sundhedsteknologier. Onsdag den 27. april 2011

Edgar Schein, organisationskultur og ledelse Hvad er organisationskultur? Scheins definition af organisationskultur...

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September august 2018

Organisationers form og funktion

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Organisationsstruktur

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Konsekvenser ved den internationale fusion

Digital og kreativ innovation i sundhedssektoren Tirsdag den 24. september 2013 Teledi@log telerehabilitering af hjertepatienter

3. ORGANISATIONSFORMER OG FORMELLE STRUKTURER

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

Hvordan telemedicin kommer ud af dødvandet?

Telerehabilitering af hjertepatienter

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade Gandrup

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

VELFÆRDSTEKNOLOGI I KOMMUNAL PRAKSIS

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Klassiske ledelsesformer. Behovshierarki (A.H. Maslow 1954) Situationsbestems ledelse lederes valgmuligheder fra autoritær til demokratisk

Psykisk arbejdsmiljø

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

KOL Eksamens nr Frøbelseminariet. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: semester V06 M-T.

IT Eksperimentariet 4. september 2009

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Lean Virksomhed. Få et hurtigt overblik over Lean. En vej til tilfredse kunder og glade medarbejdere i en profitabel organisation

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fagprofil - sygeplejerske.

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST

SBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport

Telemedicinske erfaringer fra ACCESS-projektet

FORSKNING I SYGEPLEJEN

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Implementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3.

Workshop. Prøv et værktøj, der sikrer vellykket implementering! - Implementering af telemedicin og velfærdsteknologi i stor skala

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Tværsektorielle løsninger problemer og muligheder?

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Tjekliste til vurdering af telemedicin

Overblik over handleplaner i Social Strategi

Evaluering af elektroniske vendesystemer. Anne Pagh Programleder for velfærdsteknologi Theresa Jepsen Konsulent for velfærdsteknologi

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg Viborg Høringssvar Psykiatriplan for Region Midtjylland 2017-

Online støtte hjælper lungesyge mennesker ud af ensomhed. Fokus på applikationen: En god snak

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Kommunal telemedicin/telecare strategi - hvordan opnås bedst mulig understøttelse af Det Nære Sundhedsvæsen

Designprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase.

Intelligente plejeseng Projekt: Lab. X. Ulrik Appel, Aalborg kommune Anna Marie Lassen, Lab. X, UCN

Peder Jest, lægefaglig direktør Odense Universitetshospital

NNIT Empower Patients

BRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud

Oplæg til Code of Care indsats for Struer Kommunes Fleksjob værksteder

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design og implementering

Social kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Job- og personprofil for viceområdechefer

UCN Forsknings- og Udviklingsdag Teknologier i borgernær sundhed Projekt: Lab. X. Simon Skogberg, UCN Anna Marie Lassen, UCN

Organisationsteori. Læseplan

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Integration af kunst hvad og hvorfor? Det Nye Universitetshospital, Aarhus

Årskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Projekt lindrende indsats

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Indledning... 1 Historik... 1 Beskrivelse af modellen... 1 Analyse at modellen... 2

Overvejelser i forbindelse MED OUTSOURCING

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Hvem er Netplan Care og hvorfor interesserer vi os for den telemedicinske kortlægning? Analyse og observationer vedr. den telemedicinske kortlægning

Transkript:

Organisatoriske effekter - MAST-modellen Lektor Birthe Dinesen, Telehealth og Telemedicinsk Forskningsgruppe, SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Aalborg Universitet

Agenda 1. Hvad er mulige organisatoriske aspekter af telemedicin & velfærdsteknologi? 2. Eksempler på identificering af organisatoriske aspekter og hvordan data indsamles? 3. Gode råd 4. Spørgsmål

Hvad er mulige organisatoriske aspekter af telemedicin & velfærdsteknologi?

Hvad er en organisation? En organisation er et socialt system, som er bevidst konstrueret for at løse specielle opgaver og realisere bestemte mål ( Jacobsen DJ & Thorsvik, 2007, Hvordan organisasjoner fungerer?, s. 13)

Leavitts organisationsmodel (Jacobsen DI, Organisationsændringer og forandringsledelse?, 2005, s 81) Telemedicin & velfærdsteknologi

Organisationsformer (Mintzberg H, Structures in Fives, 1983) Struktur : Defineres som den totale sum af dels de måder, hvorefter arbejdskraften er opdelt i bestemte aktiviteter og dels de måder på hvordan disse aktiviteter koordineres. 5 former: Simple struktur Maskinbureaukratiet Fagbureaukratiet Divisionaliserede form Adhockratiet

Hvordan koordineres opgaver- set i Mintzbergs optik? Gensidig tilpasning Direkte tilsyn Standardisering af arbejdsopgaver (regler, retningslinjer, etc) Standardisering af resultater Standardisering af kundskaber/viden/normer

Organisationsformer -Mintzberg Form Koordineringsmekanisme Nøgledel i organisationen Den simple struktur Direkte overvågning Øverste ledelse Maskinbureaukratiet Fagbureaukratiet Divisionaliserede form Standardisering af arbejdsprocesser Standardisering af færdigheder Standardisering af output Teknostruktur Produktionskernen Mellemledere Adhocrati Gensidig tilpasning Støttestaben

Sundhedsvæsenet som et fagbureaukrati Betegnelse for en organisationer der er præget af professionelle og regler fx sygehuse, forvaltninger, uddannelsesinstitutioner, mv. Organisationen er stærk afhængig af de professionelles viden og indsats i selve produktionen af ydelser Stor produktionskerne Styres bedst ved at standardisere de professionelles færdigheder og kvalifikationer Fungere bedst i stabile omgivelser Den komplekse opgaveløsning kan ikke ændres overnight Mintzberg inddrager ikke de kulturmæssige aspekter

Organisationskultur Et mønster af grundlæggende antagelser, der er opfundet, opdaget eller udviklet af en en bestemt gruppe samtidig med at den lærer at klare sine problemer i forbindelse med ekstern tilpasning og intern integration, og som fungerer godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor bør læres til nye medlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på i relation til dise problemer (Schein EH, Organisationskultur og ledelse, 1994, s 12)

Kulturniveauer - Schein Kultursymptomer og manifestationer (synlig) Teknologi Kunst Synlige og hørbare adfærdsmønstre Værdier (højere bevidstniveau) Kan afprøves i det fysiske miljø Afprøves ved social enighed Grundlæggende antagelser(tages for givet, usynlig, ubevidst) Forholdet til omverden Virkelighed, tid og rum Den menneskelige natur, menneskelig aktivitet og relationer

Telemedicin & velfærdsteknologi imellem organisationer Interorganisatorisk perspektiv Hierarkiperspektiv

Definition af interorganisatorisk netværk Interorganisatoriske netværk er sociale former af interorganisatorisk aktivitet omkring udveksling af information, koordineret handling og fælles opgaveløsning mellem enheder fra legalt separate organisationer, som udgør ikkehierarkiske sociale systemer (Alter & Hage 1993).

En generel inter-organisational model developed by Gustafsson (Gustafsson 2007 cited in Axelsson and Axelsson 2007, s. 64)

Hierarkiperspektiv Traditionelle ledelsesperspektiver ser verden i et hierarkiperspektiv (pyramideperspektiv) og har derfor vanskeligt ved at indfange de interorganisatoriske ledelsesudfordringer. Ledelsen får ikke øje på netværket, Samspillet mellem parterne sker på et marked med leverandører, konkurrenter og kunder. Man taler ikke om ledelse i forbindelse med parternes samspil, men om konkurrence og samarbejde

Netværksledelse - hvordan skal man håndtere dilemmaet mellem. På den ene side hensynet til egen bundlinje og egen moderorganisation Hensynet til de andre enheders bundlinjer og moderorganisationer

Indførelse af ny teknologi i en organisation starter en forandringsproces.

Forandringens dimensioner Evolution Revolution Proaktiv Justering Re-orientering Reaktiv Tilpasning Genskabelse

Ændringer i en organisation Der skelnes mellem planlagte ændringer emergerende ændringer i organisationer

Forandringens dybe Synlige subsystemer og artefakter Synlig organisation Fysiske omgivelser Designs Strukturer Beslutningsmønstre Kommnuikationsprocesser Mindset/mentalle modeller Værdier Antagelser Normer

Modstand mod forandring 1. Frygt for det ukendte 2. Brud på psykologisk kontrakt 3. Tab af identitet 4. Ændring i symbolsk orden 5. Magtforhold ændres 6. Krav om nyinvesteringer 7. Dobbeltarbejde 8. Sociale bånd brydes 9. Personlige tab er muligt 10. Eksterne aktører ønsker stabilitet

Strategier for organisationsudvikling (Cummings & Worley 2009, Organization Development & Change, s 25) A. A: Lewins forandringsmodel B. B: Actions Research modellen C. C: Den anerkendende tilgang til organisationsforandringer.

Identificering af organisatoriske effekter afhænger af implementeringsprocessen FØR MÅLINGER UNDER EFTER MÅLINGER Arbejdsgange Patientforløb Fysisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Uddannelse Utilsigtede hændelser Ansvar & kompetence mellem faggrupper Forbrugt tid på borgere Hvad sker der under implementeringsprocessen? Ingen uddannelse Uklar forløb M.v. Har betydning for idenficering af effekter Identificering af effekter

Når vi skal analysere skal vi huske at

Eksempler på identificering af organisatoriske aspekter og hvordan data indsamles?

Effektvurdering af den intelligent seng

10 funktioner afprøvet hos borgere i eget hjem Ingen strøm på sengen Bremse ikke låst Seng ikke i laveste højde Sengehest i usikker position Patient kald (forskellig på plejehjem og i eget hjem) Ude af seng Våd seng Kateterpose fuld/tilløb stoppet Lys under seng Lys på toilet tændes via udstigning

Politiske forventninger Tim Hansen, Ældrechef i Sønderborg Kommune vil gerne have vurderet funktionerne i forhold til følgende punkter: Tryghed for borgerne Kvaliteten i plejen Arbejdsmiljø for medarbejderne Sparet (frigivet) tid på omlagte rutiner Antal sparede besøg

Ny teknologi- identificering af målepunkter Gennem forventningsafstemning..

Kritiske succes faktorer barometer funktion Kritiske succes faktorer, som kan have indflydelse på identificerede effekter. At den intelligente seng er på prototype stadie Udøvelse af forandringsledelse i forbindelse med implementering af den intelligente seng på plejehjem og hos borgere i eget hjem, som er tilknyttet hjemmesygeplejen. Kompleksitet i sundhedsvæsenet Drøftet på alle månedlige styregruppemøder i icare projektet.

Dataindsamlingsteknikker i et casestudie (Yin 2009) FØR MÅLINGER UNDER EFTER MÅLINGER Indledende interviews ledelse, SOSU, personale fra hjælpemiddelcentral, borger, pårørende, m.v. Deltagende observationer Fokusgruppe interviews Workshops identificering af nuværende og nye arbejdsgange Kortlægning af bleforbrug Spørgeskema Logfiler Observationer Arbejdsgange Uddannelse Møder Workshops Barometerfunktion Aflevering af observationer på styregruppemøder Interviews ledelse, SOSU, personale fra hjælpemiddelcentral, borger, pårørende, m.v. Deltagende observationer Fokusgruppe interviews Workshops identificering af nuværende og nye arbejdsgange Kortlægning af bleforbrug Spørgeskema Logfiler

Eksempel på før skema om brug af kateter

Eksempel på brug af efter spørgskema efter brug af KAD sensor på sengen

Eksempel fra Telekat projektet

Patientens hjem Sundhedsprofessionelle Deling af data giver mulighed for udvikling og afprøvning af nye pleje- og behandlingsformer 35

Scenarier 36

Health Contracts -Chronic Disease Unit KOL forum Family Private IT-providers Private IT-providers Research Project team and several research groups and centers 37

Forum til brug af indsamling af data Kilde: Development of a program for tele-rehabilitation of COPD patients across sectors : co-innovation in a network. / Dinesen, Birthe et al. i International Journal of Integrated Care, Vol. 11, Nr. January-March, 2011.

Interviews (Dinesen et al 2010)

Det er svært at bryde ud af en faglig forståelseshorisont Kilde: Development of a program for tele-rehabilitation of COPD patients across sectors : co-innovation in a network. / Dinesen, Birthe et al. i International Journal of Integrated Care, Vol. 11, Nr. January-March, 2011.

Gode råd Identificering af organisatoriske målepunkter skal laves i dialog med interessenter Nye teknologier kan kræve udvikling af spørgeskemaer Brug triangulering af dataindsamlingsteknikker herunder alternative dataindsamlingsteknikker som videoer, visuel etnografi, m.v.

Spørgsmål