Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013



Relaterede dokumenter
Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, , 227 samt nr. S

Eksisterende viden om risiko for kræft ved brandbekæmpelse baseret på kritisk gennemgang af den videnskabelige litteratur Johnni Hansen Center for

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Electrolux Professional. Sikker håndtering og rengøring af brandfolks tøj og udstyr

Vejledning om erhvervssygdomme 12. udgave af vejledningen gælder fra 1. juli 2018.

God forebyggelsesadfærd november Undgå kræft i arbejdet som brandmand

Præsentationen I dag

Sådan slukkede vi brande før i tiden. Rapport om brandfolk og kræft

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Udgivet af FOA Fag og Arbejde, januar 2013

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Hvor farlig er asbest?

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Sundhedsproblemer ved støvudsættelse

Potensvurdering af kræftfremkaldende stoffer som redskab. Ulla Vogel Arbejdsmiljøinstituttet

Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.

BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM

BRANDFOLKS EKSPONERING VED BRANDSLUKNING OG BIOMARKØRER FOR RISIKO FOR KRÆFT OG HJERTEKARSYGDOM

Monitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018

Cancerregisteret 1996

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015

Social ulighed i kræftbehandling

Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033

HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017

Arbejds- og Miljømedicin

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

Kræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013

Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018

Asbestrelaterede sygdomme

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

Opdatering om glyphosat

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte i Danmark

Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

Cancerregisteret 1995

N O T A T. Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del Bilag 146 Offentligt (01)

Kost og kræft - sandheder og myter

Patientinformation. PET ved non-hodgkin lymfom

Sundhedsrisiko ved radon

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Social ulighed i kræftoverlevelse

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Arbejdsmiljø er vi gode nok til det på arbejdspladserne og de tekniske skoler?

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Årsmøde DASAM 17. maj Konklusion og præmisser. Kviksølv: resultater. Kommunikation og formidling: en udfordring

D O M. A (advokat Mikkel Nøhr, København) mod Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen, København)

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark

Værn mod udsættelse for farlige stoffer Videnskonference

HØJESTERETS DOM. afsagt mandag den 20. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 20. afdeling den 16. marts 2018.

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Indberetningsskema Region Sjælland, april 2010

Kræftoverlevelse i Danmark

Ankestyrelsens principafgørelse Arbejdsskade - om varigt mén - KOL - fradrag - konkurrerende årsager

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Kortlægning af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Transkript:

Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012

Disposition Kræftfremkaldende stoffer i brandrøg Brandmænds eksponering Undersøgelser af kræftforekomst IARC s vurdering Ny dansk undersøgelse? Helbredscheck? Hvordan beskytte sig

Kærftfremkaldende kemiske stoffer påvist i brandrøg (IARC gruppe 1) Stof Arsenik Asbest Benzen Benzo(a)pyren 1,3-butadien Cadmium Formaldehyd Kvarts Svovlsyre Dioxin (TCDD) Kræftform Hud, lunge, lever Lunge, mesotheliom, strube Leukæmi Lunge, blære, hud Lymfe-knoglemarv Lunger Næse- og bihule Lunger Lunger Lunge, non-hodgkin lymfom, sarkom http://monographs.iarc.fr/eng/monographs/vol98/mono98-7.pdf

Hvor lang tid er en brandmand aktivt udsat for røg ved brandslukning? Amerikanske nationale data (IARC): Små brandstationer 1% Mellemstore brandstationer 2% Store brandstationer 5% af den samlede arbejdstid. Modsvarer det forholdene i Københavns brandvæsen?

Målinger af udsættelse for kemiske stoffer i brandrøg (IARC)

Målinger af stoffer i urin hos brandmænd 20 dage efter 11.9.2001, New York

Undersøgelser af kræftforekomst blandt brandmænd I alt 42 undersøgelser til dato 19 brandmands-undersøgelser (mange typer kræft) 11 kræft patient undersøgelser (én type kræft) 14 andre typer undersøgelse Udført i perioden1956-2006, flest studier i 1990- erne 1000-5000 brandmænd, enkelte færre henholdsvis flere (studie med 35.000 brandmænd Florida) De fleste udført i USA, Canada og Australien

Sammenfattende analyser (meta-analyse) Lemasters 2006 finder statistisk overhyppighed blandt brandfolk for 10 af 21 kræftformer, men mener kun at 4 kræftformer ses konsistent på tværs af studierne Testikelkræft Prostatakræft Knoglemarvskræft (multipelt myelom) Lymfekræft (Non-Hodgkin lymfom) Risikoen moderat øget RR 1.2-1.5, fraset testikelkræft 2.0

IARC: International Agency Research on Cancer. WHO kræftforskningsinstitut Laver systematiske vurderinger af den samlede videnskabelige viden og kræft for kemiske stoffer og fag - Eksponering - Dyrestudier - Biologisk mekanisme - Befolkningsundersøgelser Klassifikation: 1: Kræftfremkaldende for mennesker 2A Sandsynligvis kræftfremkaldende 2B Muligvis kræftfremkaldende 3 Utilstrækkelige data

IARC s konklusion

Danske brandmænd? 1. Der er ingen overbevisende dokumentation for, at danske brandmænd har en overdødelighed af kræftsygdomme 2. Dansk undersøgelse af dødelighed blandt brandmænd 1990 rejser mistanke om øget risiko for lungekræft, men talmaterialet er beskedent 3. Bekræftes ikke i en opgørelse af kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere i perioden 1970-1997 udført af Kræftens Bekæmpelse Støttrup Hansen E: A Cohort study on the mortalilty of firefigthers, British Journal of International Medicine 1990;47:805-809 Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere (1970-1997) fordelt på Arbejdstilsynets branchegrupper. AT Rapport Nr. 1, 2003, ISBN 87-7534-102-6

Vurdering Brandrøg indeholder kræftfremkaldende stoffer Høje spidsbelastninger Udsat tid beskeden Ingen dyrestudier Mange befolkningsstudier med vekslende resultater, dog statistisk overhyppighed for nogle kræftformer Ingen overrisiko for de mest sandsynlige kræftformer (luftveje, blære, leukæmi) Testikel og prostatakræft sættes ikke i forbindelse med brandrøgskemikalier forskellige og særlige kræftformer

Ny dansk kræft undersøgelse? Teknisk mulig (cancer registeret) Chancen for ny viden er nok beskeden i betragtning af de mange tidligere studier Arbejdsskadeerstatning er mulig på basis af en konkret vurdering Effektiv beskyttelse er mulig

Helbredscheck De relevante kræftformer (luftveje, blære og leukæmi) kan opspores i tidligt stadium med kendt teknologi men der er mange falsk positive Helbredscheck med henblik på kræft har ingen forebyggende værdi men skaber også mange falsk positive Andre grupper: Tidligere udsættelse for asbest kræftrisiko er sikker men ulemperne er store Ansatte i lufthavnen udsatte for partikler kræftrisiko er sandsynlig men ulemperne er meget store

Lungekræft Spiral CT scanning er bedste bud Undersøgt på højrisikogrupper (storrygere) 17% falsk positive: Fundet syge, men er raske Få falsk negative Fundet raske, men er syge Oktober 2007 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital

Andre helbredsundersøgelser Kræft i urinveje Cystoskopi Hjertesygdom KAG Oktober 2007 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital

Beskyttelse (AT: arbejdsmiljøvejviser 21) Friskluftforsynet åndedrætsværn Yder tilstrækkelig beskyttelse mod både akut forgiftning (kulilte, hydrogencyanid, nitrøse gasser) og kræftfremkaldende stoffer Kulfiltermaske ved kortvarende mindre massiv eksponering Øjenværn, strålevarme, forbrænding Ulykker Psykiske traumer

Konklusion Kræftfremkaldende stoffer i brandrøg Brandmænds eksponering Undersøgelser af kræftforekomst IARC s vurdering ( ) Ny dansk undersøgelse? ( ) Helbredscheck? Nej Hvordan beskytte sig AT