Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske intention været, at 10. klassetilbuddet særligt er målrettet elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse (Folkeskoleloven 19a). Denne lovændring skal ses i lyset af den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. Det har længe været diskuteret, om dette ekstra skoleår blot forlænger uddannelsestiden eller om det lever op til den politiske intention om at klargøre og modne elever, således at flere gennemfører en ungdomsuddannelse. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af effekter af at tage 10. klasse for elevers påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen er tredje og sidste del af en større evaluering af 10. klasse. Dato 22.06.2015 Ref. MBE Projekt-nr. 142101 1/6 Første del af evalueringen viser i en karakteristik af 10. klasseelever, at elever, der vælger et kommunalt 10. klassetilbud 1 i høj grad svarer til den målgruppe, som lovændringen knytter an til. Det vil sige, elever der har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg. Herimod er den elevgruppe, der vælger 10. klasse på en efterskole mere fagligt stærk og mere afklaret i forhold til uddannelsesvalg. Anden del af evalueringen sætter fokus på variation i 10. klassetilbuddene, elevernes udvikling i løbet af 10. klasse og hvilke faktorer, der har betydning for at øge elevernes motivation for at starte på en ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser bl.a., at de elever, der i 9. klasse vurderede deres egen uddannelsesparathed, skoletrivsel og motivation lavt, giver mere positive vurderinger i 10. klasse. Størstedelen af denne elevgruppe går på et kommunalt 10. klassetilbud. I tredje del af evalueringen tager vi skridtet videre og ser på, hvorvidt den udvikling eleverne selv vurderer også kan ses på elevernes adfærd i forhold til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 1 Et kommunalt 10. klassetilbud inkluderer i undersøgelsen 10. klasser på: folkeskoler, 10. klassecentre og ungdomsskoler. Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk F 3555 1011 H www.eva.dk
Formål og undersøgelsesspørgsmål Formålet med projektet er at undersøge om 10. klasse har en effekt i forhold til elevernes videre forløb på ungdomsuddannelserne. Metoden baserer sig på en såkaldt kvasieksperimentel effektmålingsmetode kaldet instrumentvariabel estimation (herefter kaldet IV-estimation). Datagrundlaget består af registerdata fra Danmarks Statistik. Det primære undersøgelsesspørgsmål er, om der kan påvises en effekt for elever, der tager 10. klasse i stedet for at afslutte folkeskolen efter 9. klasse. De effekter, der undersøges, handler primært om påbegyndelse, fastholdelse og gennemførelse af ungdomsuddannelser. Effektmålene er udvalgt på baggrund af den politiske intention 10. klasse har ifølge loven, som netop handler om at øge elevernes faglige kvalifikationer og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Udover at undersøge effekten af 10. klasse i forhold til de elever der afslutter folkeskolen efter 9. klasse, vil vi også undersøge, om der er forskel på effekten af at tage et kommunalt 10. klassetilbud i forhold til at tage 10. klasse på en efterskole. I undersøgelsen afgrænser vi et kommunalt 10. klassetilbud til at inkludere 10. klasser på folkeskoler, 10. klassecentre og ungdomsskoler. Inden for rammerne af den anvendte metode er det ikke muligt at undersøge effekter for hver af disse 10. klassetilbud. Det er således ikke muligt at isoleret effekten af fx 10. klasse placeret på ungdomsskoler eller 10. klassecentre. Helt konkret vil undersøgelsen søge at besvare følgende undersøgelsesspørgsmål: 1) Har 10. klasse en effekt i forhold til om eleverne påbegynder en EUD eller en gymnasial uddannelse? 2) Har 10. klasse en effekt i forhold til: - at gennemføre første år af en gymnasial uddannelse på normeret tid? - at være i gang med en gymnasial uddannelse? - at gennemføre en gymnasial uddannelse på normeret tid? - at gennemføre en gymnasial uddannelse? - at være i gang med samme EUD, som man startede på efter endt grundskole? - at være i gang med en EUD med maksimalt et grundforløb og et hovedforløb? - at være i gang med en EUD? - at gennemføre EUD med maks et grundforløb og et hovedforløb? - at gennemføre en EUD? 2/6 Tilsvarende undersøgelsesspørgsmål vil blive besvaret i forhold til at undersøge forskelle på effekter mellem 10. klasse taget i et kommunalt 10. klassetilbud og 10. klasse taget på en efterskole. Desuden vil vi undersøge, om effekterne varierer afhængigt af hjemmets uddannelsesniveau. Vi har valgt at operationalisere hjemmets uddannelsesniveau til morens længste gennemførte uddannelse. Eleverne inddeles i den forbindelse i tre grupper alt efter, om morerens højeste uddannelse er grundskole, en ungdomsuddannelse/erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Forskningen viser, at opvækstvilkår, herunder morerens uddannelsesniveau, bl.a. har betydning for, hvorvidt eleverne gennemfører en uddannelse (se fx Baadsgaard 2011). De fleste analyser af effekten af 10. klasse foretages både for alle elever i populationen samt specifikt for de tre grupper af elever, hvis forældre har forskellig uddannelsesbaggrund.
Når vi undersøger effekten af 10. klasse, ekskluderer vi 10. klassetilbud på privatskoler, som ikke er efterskoler. Det har vi valgt, da det er en relativt lille andel, der har taget 10. klasse på en privatskole. Desuden er 10. klasse taget som et særligt tilrettelagt forløb på efterskoler, samt 10. klasse taget på en specialskole ligeledes ekskluderet fra analysen. Det skyldes primært at elevgruppen har nogle helt særlige udfordringer i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Desuden er grupperne for små til, at vi kan undersøge selvstændige effekter for de nævnte 10. klassetilbud. Design og metode Det er ofte meget vanskeligt at måle effekter af indsatser, da det meget sjældent er tilfældigt, hvem der får indsatsen, og hvem der ikke gør. Der er således ofte tale om en selektion, som gør, at indsatsgruppen meget sjældent er sammenlignelig med dem, der ikke får indsatsen. Dette gør sig også gældende i denne undersøgelse. Vi ved, at der er faglige og socioøkonomiske forskelle på den elevgruppe, der vælger at afslutte folkeskolen efter 9. klasse, og den elevgruppe, der vælger at tage 10. klasse. Derudover er der igen store forskelle på elevgrupperne i forhold til det 10. klassetilbud, de vælger. Det betyder, at sammenligninger af, hvordan de forskellige elevgrupper klarer sig på ungdomsuddannelserne kun har en beskrivende karakter og ikke kan bruges til at udtale sig om effekten af et 10. klassetilbud. Effektevalueringen er nødt til at håndtere selektionen og konstruere en gruppe af elever, der tager 10. klasse (indsatsgruppen) og en gruppe af elever, der ikke tager 10. klasse (kontrolgruppen), hvor grupperne er ens og derved i udgangspunktet har de samme forudsætninger for at præstere på en ungdomsuddannelse. Først ved at sammenligne ens kontrol- og indsatsgrupper er det muligt at beregne effekten af 10. klasse. Instrumentvariabel estimation I forskningslitteraturen findes der en lang række såkaldte kvasi-eksperimentelle metoder, som alle stræber efter at danne sammenlignelige kontrol- og indsatsgrupper. I denne undersøgelse har vi valgt at anvende IV-estimation. IV-estimation har den fordel, at den muliggør at kontrol- og indsatsgrupper konstrueres, så de er ens for både observerbare og uobserverbare forhold. Ideen bag IV-estimation er at identificere en variabel kaldet instrumentet, som har betydning for, om eleverne vælger en 10. klasse eller ej, men som ikke korrelerer med præstationer på ungdomsuddannelserne. På denne måde har man en mekanisme, som er med til at bestemme, om man får indsatsen, men mekanismen skaber samtidig ikke systematiske forskelle mellem kontrol- og indsatsgruppen. 3/6 Det instrument, vi anvender, er hvorvidt eleven går på en skole, hvor 10. klasse er blevet lukket i det skoleår, hvor eleven påbegynder 9. klasse set i forhold til skoler, hvor der i både 8. og 9. klasse har været en 10. klasse på skolen. For at være et gyldigt instrument skal det leve op til to betingelser: Relevansbetingelsen: Det, at 10. klasse lukker på skolen, skal i tilstrækkelig grad påvirke elever til at fravælge 10. klasse. Eksogenitetsbetingelsen: Det, at 10. klasse lukkes, korrelerer ikke med elevernes adfærd på ungdomsuddannelserne. Af egne indledende undersøgelser kan vi se, at relevansbetingelsen er opfyldt. Det er faktisk sådan, at hvis man går på en skole, hvor 10. klasse lukkes i det skoleår eleven påbe-
gynder 9. klasse, så har eleven mindre sandsynlighed for at tage en 10. klasse og større sandsynlighed for at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Denne sammenhæng skyldes formentlig, at elever har kendskab til 10. klassetilbud, der er placeret på deres egen skole, og ved hvilke elever, de kan forvente at tage 10. klasse sammen med. Når 10. klassetilbuddet på skolen lukkes, er der en andel blandt de elever, der ville have valgt 10. klassetilbuddet på skolen, som i stedet vælger at afslutte grundskolen efter 9. klasse. Det er ikke muligt empirisk at teste, om eksogenitetesbetingelsen er opfyldt. Det er dog muligt at få nogle indikationer af, om betingelsen er opfyldt. Dette gøres ved at sammenligne de skoler, hvor 10. klasse lukkes, med de skoler, hvor 10. klasse ikke lukkes. Yderligere indledende analyser viser, at der kun er meget små ubetydelige forskelle mellem de to grupper af skoler, hvilket indikerer, at instrumentet bidrager med tilfældig variation. I de indledende analyser har vi desuden undersøgt, om det var muligt at anvende instrumentet: er der en 10. klasse på folkeskolen eller ej. Dette instrument kan dog, i modsætning til ovenstående instrument, ikke anvendes. Det skyldes, at der er for store forskelle i elevgrundlaget på skoler med og uden en 10. klasse. Metodens udsigelseskraft IV-estimation bergener det, der kaldes en lokal gennemsnitlig deltagereffekt. IVestimationen kan kun bruges til at udtale sig om de elever, der påvirkes af instrumentet. Af denne grund giver IV-estimationen altså ikke en global effekt for alle, der tager 10. klasse, men netop kun en lokal effekt for de elever, der bliver påvirket af, at der er en 10. klasse på skolen, eller at 10. klassen lukkes på skolen. Effekten for denne gruppe elever kan ikke umiddelbart generaliseres til at gælde alle, der tager 10. klasse. I analyserne vil vi karakterisere de elever, der bliver påvirket af instrumentet og derved karakterisere den elevgruppe, som er genstand for effektmålingen. På den baggrund er det muligt at beskrive, om effektmålingen baseres på en elevgruppe, der er repræsentativ for de elever, der vælger 10. klasse. 4/6 Et grundlæggende vilkår for analyserne er, at elever, der vælger 10. klasse, i gennemsnit vil være ældre, end elever, der ikke vælger 10. klasse, når vi ser på deres fastholdelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt at slå fast, at de beregnede effekter både er udtryk for effekten af at tage 10. klasse samt effekten af at være blevet et år ældre. Når man anvender IV-estimation som effektmålingsmetode, er det ofte vanskeligt i designfasen at fastlægge udsigelseskraften af metoden. Det er derfor også vanskeligt i opstarten af undersøgelsen at vide, hvilke undersøgelsesspørgsmål metoden kan besvare. Det er derfor ikke sikkert, at vi med denne undersøgelse kan besvare alle nævnte undersøgelsesspørgsmål. Særligt kan undersøgelsesspørgsmål, der baserer sig på analyser af relativt små delpopulationer, vise sig ikke at kunne besvares. Det gælder fx undersøgelsesspørgsmål, der handler om effekter af 10. klasse for elever, der specifikt har påbegyndt en EUD. Det handler også om analysen af, om effekterne varierer for elevgrupper, hvis forældre har forskellig uddannelsesbaggrund. Populationsafgrænsning
Grundpopulationen består af alle elever, der har afsluttet folkeskolen i 9. klasse i skoleårene 2007/08-2011/12, og som har gået på samme skole i 8. og 9. klasse. Udgangsåret 2007/08 fra 9. klasse er valgt pga. lovændringen af 10. klasse i 2008/09, så eleverne i undersøgelsen følger samme lovgivning for 10. klasse. Restriktionen til samme skole i 8. og 9. klasse er foretaget, fordi analysens design hviler på en sammenligning mellem skoler med og uden 10. klasses-lukninger mellem disse skoleår 2. Til analyser af elevers påbegyndelse og fastholdelse på en ungdomsuddannelse, anvender vi hele populationen af elever, der har afsluttet folkeskolens 9. klasse eller 10. klasse i skoleårene 2007/08-2011/12. Til analyser af elevernes gennemførelse af en ungdomsuddannelse, anvender vi derimod en delpopulation. I disse analyser indgår elever, der har afsluttet folkeskolen i 9. klasse eller 10.klasse i skoleårene 2007/08-2008/09. Det skyldes, at det er den gruppe, vi kan følge fire år efter afsluttet grundskole, da eleverne højest kan følges til 30. september 2014. Elever, der går på specialskoler (herunder efterskoler med særligt tilrettelagte tilbud) og privatskoler i 9.klasse, ekskluderes fra analyserne. Ligeledes udelades elever, der ikke afslutter 9. klasse, udvandrer i perioden eller på anden måde forsvinder fra registrene. Indsats- og kontrolgrupper samt identifikation af instrument Undersøgelsens indsatsgrupper er de elever, der vælger at tage en 10. klasse direkte efter afsluttet 9. klasse på en folkeskole. Kontrolgruppen består af elever, der afslutter grundskolen efter 9. klasse på folkeskole. Danmarks Statistiks elevregister er anvendt til at identificere, hvilke uddannelsesforløb eleven har haft i skoleåret efter afsluttet 9. klasse. Elevregisteret indeholder alle afbrudte og gennemførte uddannelsesforløb, og elevregisteret angiver desuden, hvornår uddannelsesforløbene påbegyndes og afsluttes. På denne måde er det muligt at identificere de uddannelsesforløb, som påbegyndes umiddelbart efter afsluttet 9. klasse. 5/6 Tilstedeværelsen af 10. klasse på skolen, hvor eleven går i 9. klasse, er målt ud fra oplysninger, om der er elever, der i samme skoleår er indskrevet i 10. klasse på skolen. Nogle kommuner har oprettet såkaldte 10. klassecentre, som samler de elever der vælger 10. klasse i kommunen. 10. klassecenteret kan fx være placeret på en ungdomsskole. I nogle tilfælde er 10. klassecenteret placeret samme fysiske sted som en folkeskole, men folkeskolen og 10. klassecenteret opfattes i institutionsregisteret som forskellige institutioner. Instrumentet er operationaliseret sådan, at hvis 10. klassecenteret er placeret samme fysiske sted som folkeskolen, så kategoriseres folkeskolen som en skole med 10. klasse. Helt konkret betyder det, at hvis 10. klassecenteret har samme postnummer og vejnavn, så betragtes det som, at eleven går på en folkeskole med 10. klasse. Det valgte instrument i undersøgelsen sondrer mellem elever, der i 9. klasse går på en folkeskole, hvor der er en 10. klasse på skolen og elever der oplever at 10. klassen på skolen lukker det skoleår, hvor eleven påbegynder 9. klasse. Vi har identificeret, om 10. klassen lukker på skolen ved at undersøge, om der i et givet år er 10. klasseelever indskrevet på skolen, hvor imens der i det efterfølgende skoleår ikke er. 2 Desuden består grundpopulationen kun af elever der i 8. og 9. klasse går på en folkeskole. Denne afgræsning skyldes det valgte instrument, som identificerer lukninger af 10. klasser på folkeskoler, og lukninger af 10. klasser placeret samme fysiske sted som en folkeskole.
Inddragelse af eksperter EVA har indgået et samarbejde med KORA om design og udførelse af analyserne. EVA står for at sammenkoble data, mens operationalisering af resultatmål og instrument er et samarbejde mellem EVA og KORA. KORA udfører analyserne baseret på IV-estimation. KORA udarbejder i den forbindelse et notat, der redegør for metode, data og resultater af ovenstående analyser. Notatet kvalitetssikres af EVA og en ekstern følgegruppe. Notatet indgår som dokumentationsbilag i EVA s rapport. Derudover giver KORA sparring på den endelige rapport i forhold til at fortolke analyserne. Projektets organisering Projektgruppe på EVA Projektet er organiseret omkring en projektgruppe på EVA, der består af specialkonsulent Mikkel Bergqvist (projektleder), evalueringskonsulent Mette Riisgaard Hansen samt metodekonsulent Thomas Hem Pedersen. Eksperter fra KORA Professor Jacob Nielsen Arendt og seniorforsker Jane Greve fra KORA er tilknyttet projektgruppe som eksterne eksperter. Ekstern følgegruppe Projektet har tilkoblet en ekstern følgegruppe, der består af professor Anders Holm fra SFI og professor Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Formidling Resultaterne af undersøgelsen vil blive fremstillet i en kort rapport på ca. 30 sider. Rapporten bygger på KORA s notat, der beskriver undersøgelsens metode og resultater. Det forventes, at rapporten kan udgøre grundlag for en videnskabelig artikel, der skrives i fællesskab mellem EVA og KORA. 6/6 Projektets målgruppe er dels de politiske beslutningstagere i ministerier, regioner og kommuner og dels aktører, der interesser sig for unges overgang til ungdomsuddannelserne. Offentliggørelse Projektet forventes at blive afsluttet og offentliggjort i slutningen af 2015.