Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Temamøde om patientuddannelse Torsdag den 9. september 2010 på Trinity Hotel & Konference Center Jens Albæk Fra 01.05.2010: Projekt- og forskningskonsulent, Frederikssund Hospital Senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut Ph.D. i organisation, Institut for Organisation, Copenhagen Business School Dias 1
Sammenhæng? Er patientuddannelse en funktion af tværsektoriel koordinering / samarbejde? Dias 2
To emner Blev patientperspektiv og patientuddannelse indarbejdet i et Fynsk projekt om Hjerterehabilitering? (langt) Hvordan er patientuddannelse indarbejdet i et sammenhængende kronikerprogram i Region Hovedstaden. (kort) Dias 3
Evaluering af projekt om hjerterehabilitering Evaluering udføres af Dansk Sundhedsinstitut Projektleder: Susanne Reindahl Rasmussen Status: Afslutning af evaluering afventer data. Forventet afslutning primo 2011. Her præsenteres: Resultater fra den organisatoriske evaluering. Dias 4
Projekt: Partnerskab om hjerterehabilitering - Hvem Region Syddanmark, Afd. f. Kommunesamarbejde OUH Svendborg Hjerteforeningen Faaborg-Midtfyn Kommune Nyborg Kommune Almen praksis v. praksiskonsulent Dias 5
Partnerskab om hjerterehabilitering - Hvad Organisatorisk samarbejdsmodel Fokus: - Det tværsektorielle perspektiv og - model for partnerskab om patientforløb Forløbskoordination forløbskoordinator model for systemet eller for patienten / borgeren Patientuddannelse som integreret del? Dias 6
Model rehabilitering af hjertepatienter Fase 1 Indlagt på sygehus Fase 2 Fra udskrivelse til patienter er tilbage i erhverv / selv kan klare dagligdagen Fase 3 Opfølgning og vedligeholdelse Behandling (sygehuset) Klinisk kontrol (sygehuset) Klinisk kontrol (almen praksis) Rehabilitering (sygehuset/kommunen/hjerteforeningen) Vedligeholdelse (kommunen/hjerteforeningen) Håndtering af patienter med forværring af hjertesygdom (almen praksis (sygehuset)) Dias 7 Hvor er patientuddannelsen?
Er det de professionelles model? Behandlertrekanten Almen praksis Hjerteforeningen Patienten Sygehus Kommunen Dias 8
Organisatorisk evaluering Nøgleord: Implementering Tværsektorielt Tværfagligt Afgrænset målgruppe Strukturreform dvs. regulering Partnerskab set som innovation Dias 9
CMO- programteori
CMO - Patienternes udbytte Kontekst Mekanisme Output Patienterne lider af en potentielt dødelig sygdom / tilstand, Patienterne har behov for en kombineret fysisk, mental og social rehabilitering, Patienterne tilbydes en sammenhængende række af tilbud fra de involverede parter, Der tages initiativer til sikring af kontinuitet i tilbuddene (bl.a. gennem forløbskoordinering) Patienterne får opfyldt en række af de behov, som de subjektiv oplever i forbindelse med deres sygdom, Kontinuitet for patienterne Dias 11
Metode Litteraturstudium, Kigget på dokumenter, Gennemført interview Par- og individuelle interview fokusgrupper Dias 12
Evalueringsspørgsmål Bliver der etableret et fælles mål med interventionen mellem partnerne i projektet, og fastholdes den fælles målsætning gennem projektet? Sker der en tilpasning af de faglige kompetencer til de definerede opgaver i interventionen? Sker der en udvidelse af den gensidige forståelse af arbejdsmetoder, værdier, kommunikation og koordination gennem interventionen? Opnås der en udvidet forståelse for og praksis i samarbejdet mellem offentlige og private parter i hjerterehabiliteringen? Er patienterne Dias 13 tilfredse med de leverede tilbud og kontinuiteten i tilbuddene, og: vurderer de, at de er de i stand til at håndtere deres tilværelse med hjertesygdom som følge af det integrerede tilbud?
1. Etablering af fælles mål Partnerskabsaftalen skaber / støtter en værdi om fællesskab Men etablerer samtidig særskilte mål, Sammenholdes i en fælles organisatorisk ramme, Dias 14
2. Tilpasning af faglige kompetencer det bliver gjort klart, hvilke faglige kompetencer, der er nødvendige, der bliver lagt vægt på koordination som væsentlig kompetence, en del af opgaveflytningen består i at tydeliggøre når kompetencer skal varetages i kommunerne; som fx blandt terapeuterne. - gælder også patientuddannelse - rygestop, kostvejledning, motion, livsstil. Dias 15
3. Organisering koordinationen bliver defineret som en specialiseret stillingskategori - forløbskoordinatorer, (patientguides??) Koordination vs. ledelse?? Organisatorisk udvikling i kommunerne Ansættelse af nye fagpersoner i kommunerne, men også nye opgaver til eksisterende fagpersoner fx til terapeuterne, kostvejlederen mv. kontakten til praktiserende læger rutiner vedr. kontakt til forløbskoordinator skal indarbejdes man skal selv have prøvet som praktiserende læge for at glide ind Dias 16
4. Udvidelse af gensidig forståelse sker i en kombination af en række top-down og bottom-up processer på flere måder: konstruktiv konfliktløsning v. projektleder, Samling af personer..faglige seminarer etc., ad hoc -grupper (fysioterapi, fraser, etc.) løbende udvikling af samarbejdsrelationer og gensidigt personkendskab, udvikling af det fælles sprog enighed om hjerteplan, Men praktiserende læger er på sidelinien af flere årsager Dias 17
5. Offentlig privat samarbejde Hjerteforeningen besværlig forventningsafstemning mangelfuldt gensidigt kendskab, Økonomi hvem betaler for hvad? Hvad består opgave, kompetencer og opgaveløsning i; hvordan og hvorfor juridisk problem med adgang til personfølsomme data? Lever kun delvis op til planen hvor er de brede og omfattende tilbud i fase 3? Bærer præg af, at der her er forsøgt etableret nye roller mellem Hjerteforening og kommuner, Dias 18
6.a. Patienterne Overordnet: Stor tilfredshed med projektet og med kontinuiteten. Skyldes det kontinuitet eller skyldes det funktionen: Forløbskoordinator. Det skyldes begge dele, men med stort vægt på forløbskoordinator, det er den løbende forløbskoordination, der løfter patienternes tilfredshed og glæde. Generelt stor tilfredshed med træningen, men forløbskoordinationen (kontinuiteten) var det afgørende. OBS! Patienterne tænker sommetider længere har mere vidtgående forventninger til projektet, end det, der ligger i planen. Fx manglende information på OUH, behov for længerevarende tilbud, hvordan opfatter patienterne et forløb? rækker det videre end den professionelle opfattelse? Dias 19
6.b. Patienterne fortsat Koordination: Det patienterne bemærker og kommenterer omkring backstage / koordineringen, er når den ikke fungerer det er altså i brudsituationer, at patienterne bekymrer sig om koordinering. Fx mangelfuld information om bivirkninger, mangelfuld info om langvarig angst, Kontinuitet: Faktisk viser patientinterview, at forløbskoordinatorerne er endog meget opsøgende i en række situationer Dias 20 Det betyder til gengæld ikke, at alle patienter oplever deres behov som dækkede Spørgsmålet er så: Kan man overhovedet stille det krav på et rimeligt grundlag?
6.c. Patienterne fortsat fortsat. videre Dette peger hen på den usystematiske dækning af fase 3! Men hvornår er indsatsen tilstrækkelig - og hvad for et begreb er tilstrækkelig? Denne usikkerhed kan ses som et grundlæggende vilkår for tertiær forebyggelse den enkeltes liv, livssituation og oplevet behov for hjælp. Link til mangel på evidens og mangel på entydighed biologisk monitorering vs. psykologiske test? Dias 21
Forløbskoordination hvilken status Eksempler: Logistik, Forløbsudvikling, Patientadvokat, Følge i hånd Spørgsmål: Skal patienten passe til systemet, eller skal systemet tilpasse patienten? Dias 22
Martin Sandberg Buch Dansk Sundhedsinstitut x-akse: vision y-akse: formål Dias 23
Hovedbudskaber 1. Der er opnået stort ejerskab til hjerterehabiliteringen såvel i kommuner som på sygehuse, 2. Ejerskabet er ikke udstrukket til de praktiserende læger, som ellers var tiltænkt en af de centrale roller og med god grund? 3. Brugen af forløbskoordinator som specialiseret stilling har været en succes, 4. Inddragelsen af HF har været præget af mangelfuld forventningsafstemning, og kunne have været bedre planlagt. 5. Patienterne er (stort set) entydigt positive over for initiativet og ikke mindst forløbskoordinatorens rolle. Dias 24
Spørgsmål: Er patientuddannelse bl.a. en funktion af tværsektorielt samarbejde? Ja, for det tværsektorielle perspektiv sætter rammer for patientens håndtering af egen situation og dermed også håndtering af sammenhængende tilbud fra de involverede parter, Patientuddannelse bør derfor være integreret som mål (og værdier) tværsektoriel udvikling, og : Bør være til stede i metoder - skabelse / udvikling af patientens mulighed for at håndtere sin sygdom Dias 25
2: Patientuddannelse i Region Hovedstaden Dias 26
Patientuddannelse Formål: at patienterne opnår en høj grad af egenomsorgskapacitet med evne til at tage vare på eget helbred at udvikle og beskrive en generel model for de sygdomsspecifikke patientuddannelser i regionen (baseret på evidens og de erfaringer, der allerede findes på regionens hospitaler.) Dias 27
Patientuddannelse Model Modellen skal tilpasses de enkelte sygdomme og de lokale forhold Modellen skal beskrive mål for undervisningen af patienterne. Derudover skal modellen beskrive de sygdomsspecifikke elementer af undervisningen og de pædagogiske metoder og principper i undervisningen. Modellen skal beskrive den løbende evaluering og kvalitetsudvikling Grundlæggende skal modellen hvile på den kendte evidens både hvad angår pædagogiske metoder og sundhedsfagligt indhold. Der skal udarbejdes undervisningsmateriale til både undervisere og patienter. Dias 28
Dias 29