Dit barns trivsel, læring og udvikling



Relaterede dokumenter
Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn 9-14 måneder, forældre Revideret maj 2017

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Vejledning og redskab

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Alfer Vuggestue/Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Hobitter Vuggestue

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Beskrivelse af arbejdet med de 6 læreplanstemaer i vuggestuen Spurven.

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Mål og indikatorer på vej mod to år

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Mål og indikatorer på vej mod fire år

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Dagtilbud. Pædagogiske læreplanstemaer

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplanstemaer. Børnehaven kernehuset

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Pædagogiske læreplaner for Engskovgård.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

BILLUND KOMMUNE BØRNEHUSET ANDEDAMMEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C

Pædagogiske læreplaner Januar Pædagogiske Læreplaner

Læringshjul til forældre børn på vej mod 3 år

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplan for Dagtilbuddet Skovvangen

Pædagogisk læreplan. 3 6 år. Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplan. Skæring Dagtilbud. Sætter spor

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Hvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne.

Tema Mål Metoder Handleplan

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

VEJLE KOMMUNE (PRIVATE) BØRNEHUSET SOMMERFUGLEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL. Hjernen&Hjertet

Evaluering af pædagogiske læreplaner

OBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 4-års alderen, forældre Revideret maj 2017

HOLSTEBRO KOMMUNE SØSTJERNEN I MOGENSTRUP PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL. Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan. O 2 år. Afdeling: DII Stationsvangen

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske læreplaner i HLL

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT

Alsidig personlig udvikling

Læringshjul til forældre børn på vej mod 6 år

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Alsidige personlige kompetencer

Forord til læreplaner 2012.

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Dagtilbud Hasle Indholdsfortegnelse

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogisk læreplan for Lystrup Dagtilbud.

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Læreplaner. Vores mål :

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

dii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf

OBSERVATIONSGRUPPE 2-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 2-årige

Hvis barnet skal have opfattelsen af at det er legalt at give udtryk for egne ønsker, kræver det at vi respektere disse udtryk!

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogisk læreplan

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Transkript:

Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5 1. Sociale kompetencer...5 2. Sproglig udvikling...6 3. Kulturelle udtryksformer og værdier...7 4. Alsidig personlig udvikling...8 5. Krop og bevægelse...9 6. Natur og naturfænomener...10 Dialoghjul...11 Kolofon Udgivet af: Århus Kommune, Børn og Unge. Videncenter for Pædagogisk Udvikling paed-afd@mbu.aarhus.dk Copyright: Århus Kommune, Børn og Unge. Videncenter for Pædagogisk Udvikling Der tages forbehold for trykfejl Oplag: 3.000 Design og produktion: coma

Introduktion BØRn I dagpleje og VUGGESTUE I inviteres til en samtale om jeres barns trivsel, læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer typisk 30 45 minutter. Formålet er at tale om det, som både forældre og personale fi nder mest betydningsfuldt, og samtalen tager udgangspunkt i, at noget er fælles for alle børn, og noget er forskelligt. Samtalen munder ud i beslutninger om, hvem der gør hvad for at støtte barnet bedst muligt. I samtalen udveksler I og personalet viden, erfaringer og ønsker om jeres barns trivsel, læring og udvikling. Personalet er interesserede i at vide noget om barnets hverdag sammen med jer, og I kan have glæde af at høre om barnets hverdag i dagplejen eller vuggestuen. I og personalet har forskellige roller og ansvar, og samtalen medvirker til at klarlægge disse forskelle. I samtalen drøftes, hvordan barnet er, hvordan det har det, og hvad det kan. derudover tales om, hvad barnet gerne vil, hvordan det lærer, og hvad der skal til, for at barnet i det hele taget lever et godt børneliv. I kan også inddrage oplevelser fra fødslen, og de samtaler I har haft med sundhedsplejersken, og ikke mindst jeres erfaringer fra hverdagen sammen med barnet. Temaer for samtalen Samtalen kommer omkring følgende seks temaer: sociale kompetencer sproglig udvikling kulturelle udtryksformer og værdier alsidig personlig udvikling krop og bevægelse naturen og naturfænomener Et tema indeholder et eller tre pædagogiske læringsmål, som beskriver, hvad personalet arbejder på at opnå i det pædagogiske arbejde. Til hvert læringsmål er der indikatorer på, hvor barnet er i sin udvikling. Indikatorerne ses som kropsudtryk, handlinger og sproglige udtryk. Både I og personalet kan naturligvis inddrage andre indikatorer. Inden samtalen Inden samtalen udfylder I dialoghjulet på side 11 ved at skravere indefra og ud til den fase, I vurderer, jeres barn er i. dialoghjulet er en model, der skaber overblik over barnets kompetencer, ressource og udviklingsretning. hjulet kan ikke udfyldes rigtigt eller forkert, men udfyldes på den måde som I fi nder mest præcis. 3

Introduktion I vurderer barnets trivsel, læring og udvikling frem mod læringsmålene ved hjælp af følgende fire faser: ikke endnu betyder, at barnet hverken selv eller med aktiv støtte og hjælp fra en anden mestrer læringsmålet. Barnet viser en meget begrænset aktiv interesse og overlader initiativet til en anden eller opgiver, fordi det ikke kan. med hjælp fra en anden betyder, at barnet er afgørende afhængigt af, at nogen hjælper det. Det kan være et andet barn eller en voksen som vejleder, holder, støtter, inspirerer eller hjælper aktivt til. næsten selv betyder, at barnet i kraft af egen indsats er på vej til at nå læringsmålet. Barnet træner og øver sig og har i den forbindelse ikke brug for hjælp fra andre. betyder, at barnet mestrer læringsmålet sikkert. Ved enkelte læringsmål kan disse fire faser ikke benyttes. Samtalen I samtalen snakker I om barnets særlige træk, og hvad der er bedst for barnet. Der kan være tale om barnets forhold til de andre børn og til de voksne, og om sjove og tankevækkende historier fra hverdagen. Da barnets trivsel, læring og udvikling er afhængig af, hvor det opholder sig, vil I og personalet have forskellige erfaringer med barnet, og det afspejles i dialoghjulet. Dette er naturligt og inspirerer til en udbytterig samtale. I slutningen af samtalen aftales det, hvem der gør hvad for at støtte jeres barns fortsatte trivsel, læring og udvikling indtil overgangen til en anden børnegruppe eller til et andet dagtilbud. Derudover beslutter I, om der skal holdes et møde inden overgangen. I den forbindelse er det vigtigt, at I tager stilling til, hvad der skal oplyses til dem, der overtager ansvaret for barnet. Personalet har ansvaret for samtalen og anvender også materialet i deres forberedelse. Dog vælger personalet i nogle tilfælde ikke at udfylde dialoghjulet, da personalet ikke har kendt barnet så længe. De følgende seks sider læses og udfyldes for til sidst at skravere i dialoghjulet. 4

1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere de sociale spilleregler. Barnet opbygger og styrker sine sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Barnet tilegner sig spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og er selv med til at skabe reglerne som en del af samværet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. Pædagogiske læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til: ikke. endnu med. hjælp næsten selv Indikatorer Målene kan registreres på flere måder, blandt andet ved, at barnet... tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går vil sidde på skødet, trøstes eller putte sig ind forlader og vender tilbage til de kendte voksne med jævne mellemrum at indgå i fællesskaber kigger på det, som andre kigger på, og det de gør efterligner andres handlinger tager initiativ til kontakt med andre at kommunikere med følelser giver respons med forskellige ansigtsudtryk giver respons med forskellige kropsholdninger og bevægelser giver respons med lyde, latter eller gråd over for andre 5

2. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Pædagogiske læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til: ikke. endnu med. hjælp næsten selv Indikatorer Målene kan registreres på flere måder, blandt andet ved, at barnet... at etablere sproglig kontakt peger, rækker ud og skubber hen til ler, klapper, siger lyde og enkelte ord giver og tager genstande at kommunikere med kendte andre er i dialog med andre med lyde og ord bevæger hovedet ved et ja eller nej giver respons på kropsudtryk og stemmens betoning at håndtere sprogets form siger korte, ens, sammenhængende lyde og enkelte ord efterligner sprogmelodien i det, barnet hører giver respons på typiske ord og udtryk fra hverdagens rutiner 6

3. Kulturelle udtryk og værdier Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. de leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. de lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. Pædagogiske læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til:. ikke. endnu. med. hjælp. næsten. selv Indikatorer Målene kan registreres på fl ere måder, blandt andet ved, at barnet... at deltage i kulturelle aktiviteter griber ud, kigger og peger ved højtlæsning bevæger kroppen til musik og sange ser efter og efterligner andre børns lyde og bevægelser 7

4. Alsidig personlig udvikling Barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg og hvad kan jeg?. det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. Barnets kompetencer afl æses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition, og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det selv har lyst til, hvad det har godt af og passer på sig selv ved at sætte grænser. Pædagogiske læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til:. ikke. endnu. med. hjælp. næsten. selv Indikatorer Målene kan registreres på fl ere måder, blandt andet ved, at barnet... at have indlevelse i andre gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre smiler og siger lyde til eget spejlbillede bevæger sig mod eller rækker ud efter andre at tage initiativ tager øjenkontakt reagerer på kontakt rækker ud med hænderne at være psykisk robust kigger, rækker ud, skubber væk ved nye stimuli forsøger sig frem gentagne gange kravler eller rumper sig ud i nye omgivelser 8

5. Krop og bevægelse Kroppen er et meget komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust. Gennem aktivitet og sanser får barnet erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og opmærksomt øver sig i at koordinere sine bevægelser. Pædagogiske læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til: ikke. endnu med. hjælp næsten selv Indikatorer Målene kan registreres på flere måder, blandt andet ved, at barnet... at deltage i hverdagsrutiner bevæger kroppen i overensstemmelse med det, som finder sted smiler eller græder ved kendte lyde, dufte og kropssprog kluk-ler ved overraskelser. Udtrykker protestlyde ved afvisning at anvende sanserne ler, når kroppen bevæges giver respons på syns-, høre-, lugte-, føle- og smagsindtryk med lyde og mimik griner ved kropslig kontakt. Græder ved kropslig belastning at koordinere kroppens grundbevægelser står på begge ben og bærer sin egen vægt går med støtte, skubber sig af sted eller kravler sidder uden støtte og tager fra med hænderne, når det vælter til siden 9

6. Natur og naturfænomener Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det nogle afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, og det får indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Ved at sanse og at være i naturen, erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Pædagogiske læringsmål Målet er, at barnet udvikler kompetence til: ikke. endnu med. hjælp næsten selv Indikatorer Målene kan registreres på flere måder, blandt andet ved, at barnet... at modtage naturoplevelser retter sine øjne og vender sin krop mod lyde og fænomener i naturen smiler og rækker armene frem. Græder og tager hænderne op foran ansigtet ser, lytter, dufter, smager og rører 10

Dialoghjul barnets ressourcer, kompetencer og udviklingsretninger Dialoghjulet er et redskab til at skabe overblik over barnets kompetencer og nærmeste udviklingszoner. Barnets navn: født den: udfyldt af: dato: At indgå i fællesskaber At kommunikere med følelser Tilknytning og adskillelse At etablere sproglig kontakt At kommunikere med kendte andre At modtage naturoplevelser At håndtere sprogets form At koordinere kroppens grundbevægelser At deltage i kulturelle aktiviteter At anvende sanserne At deltage i hverdagsrutiner At være psykisk robust At tage initiativ At have indlevelse i andre Sociale kompetencer Sproglig udvikling Kulturelle udtryk og værdier Alsidig personlig udvikling Krop og bevægelse natur og naturfænomener Krydserne på de foregående sider overflyttes ved at skravere felterne i dialoghjulet indefra og ud således: Inderste felt: Næste felt: Næste felt: Yderste felt: kan ikke endnu kan med hjælp kan næsten kan 11