Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner



Relaterede dokumenter
Læreplan for Privatskolens vuggestue

Forord til læreplaner 2012.

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk læreplan

Pædagogiske Læreplaner

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

Læreplan for Privatskolens børnehave

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan Rollingen

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Indledning Pædagogiske overvejelser:

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Holstebro Kommune. Dagtilbudspolitik Udviklingsplan for Skjoldgården

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

9 punkts plan til Afrapportering

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Generel pædagogisk læreplan. Slangerup

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

De pædagogiske læreplaner og praksis

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

PÆDAGOGISK LÆREPLAN. Saltum & Vester Hjermitslev børnehaver. - vi går efter forskellen

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Pædagogiske Læreplaner

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Skole og Børnehus

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogisk læreplan 0-2 år

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner. Vores mål :

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Pædagogisk læreplan Rollingen

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Pædagogiske læreplaner i HLL

Pædagogisk Læreplan - Fritidshjem

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

BØRNEHUSET JORDBÆRVANGEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER

Hjortestuens årshjul for Hjortestuens struktur Børnene på Hjortestuen er opdelt i to grupper efter alder og udviklingsniveau.

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Transkript:

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk

2 Indholdsfortegnelse Side 03: Fakta om institutionen. Strukturelt Pædagogiske indsatsområder Side 04: Fyrtårnets læringsforståelse. Den voksnes rolle De 6 læreplanstemaer. Side 05: Alsidig personlig udvikling. Hvad mener vi med alsidig personlig udvikling i Fyrtårnet? Hvad er målet med børnenes alsidige personlige udvikling? Side 05: Social kompetence. Hvad mener vi med social kompetence i Fyrtårnet? Hvad er målet med social kompetence? Side 06: Sprog. Hvad mener vi med sprog i Fyrtårnet? Hvad er målet med sprog? Side 06: Krop og bevægelse. Hvad mener vi med krop og bevægelse i Fyrtårnet? Hvad er målet med krop og bevægelse? Side 07: Kulturelle udtryksformer Hvad mener vi med kulturelle udtryksformer i Fyrtårnet? Hvad er målet med kulturelle udtryksformer? Side 07: Natur og naturfænomener Hvad mener vi med natur og naturfænomener i Fyrtårnet? Hvad er målet med natur og naturfænomener? Børnehaven Fyrtårnets værdier og målsætning Side 08: Kerneopgaven i Fyrtårnet Overordnede værdier. Tryghed/trivsel Omsorg Individuel udvikling Social udvikling Side 09: Fyrtårnets læringsforståelse for børn med særlige behov. Praksis og mål for børn med særlige behov. Praksisbeskrivelse Mål Side 10: Overgange i børns liv. Når vi modtager nye børn. Børn som kommer fra dagplejen. Overgang til skole. Side 11: Storbørns gruppe. Formål. Side 11: Børnemiljøvurdering. Praksis beskrivelse af børnemiljø. Det psykiske børnemiljø Det fysiske børnemiljø Det æstetiske børnemiljø Opstillede mål herfor er. Handleplan for børnemiljø 2

3 Fakta om institutionen Institutionen er oprettet i 1978 og er en stor etplans institution på 610 m2, med store udenomsarealer, beliggende tæt på skov og strand. Institutionen er beliggende i et lille lokalt område. Gennem årene har institutionen gennemgået flere omstruktureringer, og har således både været vuggestue, børnehave, flex-grupper, fritidshjem og juniorklub. Børnehaven Fyrtårnet er i dag normeret til 132 børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt på 4 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Der er ca. 20 ansatte. 1 leder, 12 pædagoger, 5 medhjælpere og 1 pædagogstuderende. I perioder er der også PAU-studerende og 1 i fleksjob. Organisatorisk hører institutionen til Område Taulov/Skærbæk, der er ledet af områdeleder Hanne Nielsen Strukturelt Institutionen er opdelt i 4 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper, hvor børnene hører til på en stue med faste voksne. Huset er delt op så stuerne samarbejder i Teams 2 stuer imellem. Der er 4 pædagoger og 2 medhjælpere i hvert teams. Vi har et årshjul i huset, der tager udgangspunkt i de 6 læreplanstemaer. Natur/Udeliv Sprog Krop og bevægelse/ Motorik Sociale kompetencer Alsidig personlig udvikling Kulturelle udtryksformer Ud over det er der følgende o Storbørnsgruppe. o Vuggestueliv o Natur Pædagogiske indsatsområder Børnehaven Fyrtårnets indsatsområder er: Venskaber/fællesskaber Udeliv for alle aldersgrupper Sproggruppe, hvor der arbejdes med sprogstimulering. Trin for Trin og Start Krop/bevægelse 3

4 Fyrtårnets læringsforståelse Vi ser børn som unikke væsener med hver deres ressourcer og kompetencer, og trivsel og livsglæde som fundament for børns læring og udvikling. Børns følelser er af afgørende betydning for deres udvikling, det er derfor vigtigt at skabe trygge rammer, så børnene via succesoplevelser får mod til at lære nyt. Læreprocessen er betinget af gode sociale og anerkendende relationer. Børnenes vigtigste kilde til læring og udvikling er leg. Børn lærer alene og i samspil med andre. Det er vigtigt, at børnene får mulighed for og tid til at fordybe sig i legen. Ved at give børnene forskellige kulturelle oplevelser af livets mangfoldigheder, bidrager det til at danne et nuanceret syn på dem selv og deres omverden. Læring foregår i en dynamisk proces, hvor den voksne må være åben overfor egen læring og udvikling for at varetage og understøtte børnenes læreprocesser. Den voksnes rolle Skabe et læringsmiljø, som giver børn mulighed for udvikling af kompetencer At være nærværende, engagerede og nysgerrige i forhold til de enkelte børn. At møde børnene, hvor de er og være motiverende og understøttende i forhold til deres udviklings- og læringsmuligheder Er at tage ansvar for at skabe gode samspil børn imellem, voksne imellem og børn/voksen imellem Er at være gode rollemodeller for børnene. Det har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring, at der er tæt samarbejde mellem personale og forældre. 4

5 De 6 læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling: Hvad mener vi med alsidig personlig udvikling i Fyrtårnet? Børnenes alsidige personlige udvikling fremmes i et trygt og indlevende miljø, hvor børnene ses som unikke individer, med hver deres kompetencer, hvor børnene trives og har tillid til deres omgivelser, som basis for en kontinuerlig personlig udvikling. Hvad er målet med barnets alsidige personlige udvikling? Børnene får mange forskellige muligheder for at deltage aktivt i hverdagen og derved få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. At børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab. Social kompetence: Hvad mener vi med social kompetence i Fyrtårnet? Børns sociale kompetence udvikles i fællesskab med andre børn og voksne i venskaber, grupper og kulturer, hvor de vigtige elementer er tillid, tryghed, omsorg og empati. Det er i fællesskabet med andre, at børnene oplever styrke og betydning, og her er der mulighed for at give og få anerkendelse. Børnene skal have plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med at børnene også forstår, at andre har de samme eller forskellige behov. Børnene skal have mulighed for at sætte egne grænser og kunne sige til og fra. Hvad er målet med social kompetence? At børnene føler sig anerkendt og respekteret som de personer, de er, og at de oplever at være en del af fællesskabet. At børnene oplever tryghed og tillid i deres relationer til både børn og voksne i dagtilbuddet uden mobning og drillerier, og at ingen holdes udenfor. At børnene inddrages og opmuntres til at deltage aktivt i fællesskabet. At børnene lærer at samarbejde med andre og deltager i fælles beslutningsprocesser. At børne lærer at hjælpe hinanden. 5

6 Sprog: Hvad mener vi med sprog i Fyrtårnet? Sproget er en forudsætning for børnenes personlige og socialeudvikling og indgår derfor som en naturlig del af hverdagen. Sprog er også motorisk færdighed (mund motorik) Børnene møder anerkendende voksne, som støtter børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser de har i Fyrtårnet. Sproget er en forudsætning for løsning af problemer og konflikter. Samtidig er sproget baggrund for at blive forstået af både børn og voksne. Hvad er målet med sprog? At give børnene et redskab til at kommunikere. At give børnene mulighed for at skabe socialerelationer Lære børnene at bruge sproget til konfliktløsning, udtrykke behov og følelser. Øge børns ordforråd(f. eks gennem rim/remser dialogisk læsning sang historiefortælling/læsning) At have sproggruppe for at stimulerer børn med særlige behov. Krop og bevægelse: Hvad mener vi med Krop og bevægelse i Fyrtårnet? Børnene bruger de forskellige bevægelsesmiljøer både ude og inde. Deltager i planlagte aktiviteter som støtter både den grovmotoriske, finmotoriske og sansemotorisk udvikling. Vi har fokus på, at krop og bevægelse styrke de fysiske og sociale kompetencer. Hvad er målet med krop og bevægelse? Børn får mulighed for at udforske, udfordre og bruge deres krop på så mange forskellige måder som muligt. At børnene kommer i harmoni med sig selv. Derved får de mulighed for læring, indgå i fællesskaber, venskaber og sociale relationer. Børnene skal føle glæde ved at bruge sig selv, og have indsigt i kost, sundhed og hygiejne. 6

7 Kulturelle udtryksformer og værdier: Hvad mener vi med kulturelle udtryksformer og værdier i Fyrtårnet? Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og deres kultur, at vi definerer vores eget kulturelle ståsted. Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af børns kulturelle udtryksformer. Gennem mødet med andre udtryksformer både kunstnerisk, kulturelt, og ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. Hvad er målet med kulturelle udtryksformer og værdier? At børnene får mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt udbud af kulturelle udtryksformer. At børnene får mulighed for at benytte materialer, redskaber og moderne medier, som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. At børn får mulighed for at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Natur og naturfænomener: Hvad mener vi med natur og naturfænomener i Fyrtårnet? Natur og udeliv begynder i Fyrtårnet så snart vi går ud af døren til vores store legeplads. Vores placering gør at vi har mulighed for at bruge skoven og stranden rigtigt meget i det pædagogiske arbejde. Terrænet er meget kuperet, hvilket gør at børnene for styrket deres motorik og får brugt alle deres sanser. Vi bruger naturen som eksperimentarium og legerum, til at forstå verden og forståelsen af den natur vi lever i. Natur oplevelser bidrager til både den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn leger i naturen får fantasien og samværet frit spil, og børnene udfordres både motorisk og sansemæssigt. Hvad er målet med natur og naturfænomener? At børnene får en spirende interesse, glæde for at opleve og bruge naturen, forståelse, kendskab og respekt for naturen. Børnene skal have mulighed for at bruge deres sanser og motorik, ved at færdes i naturen. At børnene får kendskab til hvor maden kommer fra og årstidernes betydning derfor. Vi vil inddrage de øvrige læreplanstemaer i arbejdet med naturen. Vi vil bruge sproget til at udtrykke de oplevelser vi får i naturen. At skærpe børns nysgerrighed og kreativitet ved at gøre brug af naturens materialer. Bruge naturen til at udvikle børnenes sociale kompetencer og personlig udvikling og glæde ved at røre sig og færdes i naturen, hvor børnene får brugt deres krop og sanser. 7

8 Børnehaven Fyrtårnets værdier og målsætning Kerneopgaven i Fyrtårnet Kerneopgaven er at give børnene en hverdag med omsorg og tryghed som basis for en personlig udvikling med fællesskabet i fokus. Overordnede værdier: Tryghed/Trivsel Omsorg Individuel udvikling Social udvikling Vores pædagogiske grundlag er, at pædagogisk arbejde er relationsarbejde, og at der arbejdes på at skabe anerkendende relationer mellem børn/personale/forældre som forudsætning for trivsel og udvikling. Tryghed/Trivsel: For os betyder begrebet: Det kan ses ved: Som voksne vil vi: Omsorg: For os betyder begrebet: Det kan ses ved: Som voksne vil vi: At vi har børn der har det godt. At vi har glade børn der leger og er deltagende. Være engagerede i børnene og være opmærksom på det enkelte barns trivsel. At vi har trygge børn, der har tillid til sig selv og sine omgivelser. At alle viser omsorg og hjælper hinanden. At vi er rummelige og nærværende voksne, som til gode ser det enkelte barns behov. Individuel udvikling: For os betyder begrebet: At kunne mestre nye ting. Det kan ses ved: At vi har nysgerrige børn. Børn der udforsker, undersøger, spørger og er opmærksomme. Som voksne vil vi Guide, opmuntre, støtte og anerkende barnet. Social udvikling: For os betyder begrebet: Det kan ses ved: Som voksne vil vi: At børnene har forståelse for og deltagelse i fællesskabet. At børnene hjælper hinanden, leger sammen, lærer at løse konflikter og spørger om hjælp. Give børnene fælles oplevelser, guide, støtte, opmuntre og anerkende. 8

9 Fyrtårnets læringsforståelse for børn med særlige behov. Vores læringsforståelse gælder generelt for alle børn, dog kan der være børn, som har akut opståede, permanente eller periodiske behov, som kræver en ekstra pædagogisk indsats. Forældrene til børn med særlige behov inddrages så tidligt som muligt, så der ved fælles indsats og samarbejde skabes mulighed for at barnet hjælpes til trivsel og udvikling. Formålet med at arbejde målrettet med børns særlige behov, er at undgå at disse børn bliver marginaliserede. Ved at være undersøgende og anerkendende vil vi fokusere på børnenes ressourcer og kompetencer. Vi arbejder inkluderende, hvilket betyder at børn med særlige behov skal kunne rummes i eksisterende grupper og mødes med forståelse, indlevelse og anerkendelse. Vi skal også hjælpe børnene med at skabe nye handlemønstre, som forudsætning for at børnene kan blive inkluderet i fællesskabet. Praksis og mål for børn med særlige behov: Praksisbeskrivelse Personalet observerer børnenes trivsel og adfærd, og lederen inddrages. Udvidet forældresamarbejde er typisk etableret, og eventuel ny pædagogisk praksis iværksættes. Vi er specielt opmærksomme på at give disse børn ekstra anerkendelse og positiv kontakt. Da vi arbejder på tværs i huset, bliver hele personalegruppen informeret om et barns særlige behov samt den nødvendige pædagogiske praksis for at støtte barnet. Information til hele huset bevirker, at alle ansatte kan møde barnet og handle i overensstemmelse med den aftalte pædagogiske praksis. I vores undersøgende arbejde, for at afdække børnenes ressourcer, kompetencer og behov, anvender vi forskellige metoder og redskaber, blandt andet: Børn opdelt i 3 grupper. Grøn Gul eller Rød mappe. Individuelle læreplaner/handleplaner. Observationer Fortællinger Marte Meo TRAS Mini Pas AKT pædagogen Kollegial respons. PPR KKP 9

10 Mål Støttepædagog Psykolog Sundhedsplejerske Tale hørepædagog Tidlig opsporing af børnenes særlige behov Tidlig inddragelse af forældre Handling og opfølgning At børnene er inkluderede for at undgå marginalisering. Alle børn kan have en periode i børnehavelivet, hvor de kan have et særligt behov. Særlig behov for tryghed, at få nye venskaber og blive tilbudt nye aktiviteter. Overgange i børns liv. Når vi modtager nye børn Forældre og børn vises rundt, og ved 1. besøg får de en velkomstfolder udleveret. Der viser rundt, og informeres om de overordnede ting ang. børnehaven. Der aftales indkøringsperiode mellem forældrene og den pågældende stue, hvor børnene er tilknyttet. Der informeres om børnehavens hverdag, og forældrene får mulighed for at fortælle om deres børn og eventuelle individuelle behov. Vi er opmærksomme på at være imødekommende og anerkendende både overfor børn og forældre. For at byde familien velkommen forbereder personalet diverse: garderoberum stol, alt efter barnets alder og størrelse krybber Tabulex - stamkort m.m. På børnenes første dag i børnehave, skrives velkommen på tavlen, og forældrene guides ved aflevering. Efter 3 md. holdes igen møde, hvor der snakkes om hvordan det går. Børn som kommer fra dagplejen: Der foreligger en aftale med dagplejen om regelmæssige besøg for, så børnene får kendskab til livet i børnehaven. Når vi ved, at et barn har fået plads på en stue, målretter dagplejeren sine besøg på den pågældende stue. 10

11 Overgang til skole Børnehaven Fyrtårnet overleverer primært børn til Skærbæk skole. Sekundært samarbejder vi med Taulov skole, hvor børnene har mulighed for at starte i glidende overgang i marts før skolestart. I tilfælde af at et barn starter på Taulov skole, etableres besøg på skolen og/eller SFO en. Skærbæk er et lille lokalsamfund med 1 børnehave og 1 skole. Der har siden børnehavens oprindelse eksisteret et tæt og formelt samarbejde mellem børnehaven og skolen. Der er lavet en årsplan for samarbejdet. Storbørnsgruppe i Fyrtårnet I Fyrtårnet arbejdes der pædagogisk med de ældste børn med henblik på skolestart. Formål: Formålet med en stor gruppe er, at få skabt relationer i mellem børnene på tværs af de 4 stuer. Skole livet er på mange måder en ny måde at være barn på. Der stilles andre forventninger, man skal klare mange flere ting selv. Man skal kunne lytte, man skal turde sige fra og til og man skal kunne tage stilling. Der forventes også, at man har en vis viden, og ikke mindst skal man kunne fungere socialt med mange forskellige mennesker. Børnemiljøvurdering Vi har nedsat en børnemiljø gruppe Praksis beskrivelse af børnemiljø: De pædagogiske fundamenter og overvejelser, når vi tænker børnemiljø.: Det psykiske børnemiljø: Vi arbejder i teams og laver alders/køns opdelte aktiviteter, så der tænkes venskabs relationer ind. Vi anerkender børns følelser Lærer børnene at forstå andres følelser, og læse dem. Vi ser på det enkelt barns behov Vi vil inddrage børnene, de vil få spørgsmål omkring deres syn på det at være børn i Fyrtårnet. Lave fortællinger i Vuggestuen. Det fysiske børnemiljø: Vi ser på indretning af stuerne Vi ser på indretning i fællesrummet Vi tænker vores ude arealer ind, som ekstra plads til udfoldelse Vi ser på sikkerheden i huset for børnene. 11

12 Det æstetiske børnemiljø: Vi indretter stuerne, så de ser rare og hyggelige ud. Vi vil til stadighed være opmærksomme på strukturen i huset. Vi vil arbejde på tværs i huset og se på venskabs- og fællesskabs relationer. Vi arbejder med et årshjul, som evalueres hvert år. Herunder tages der udgangspunkt i husets pædagogik, set i forhold til relationerne, både venskaber og fællesskaber og børn - voksen relationer. Vi har nedsat en børnemiljø gruppe, apv, der har udarbejdet et materiale, omhandlende børneinterview. I vores læringsforståelse, står der beskrevet de forhold og muligheder vi tænker som overordnede for det at have et godt børnemiljø i Fyrtårnet, samt hvilket indhold og hvilke pædagogiske overvejelser vi gør i hverdagen, både for og med børnene. Opstillede mål herfor er: At børn udvikles og trives At alle børnene har en ven og føler sig betydningsfuld. At børnene oplever tryghed til og med voksne. At der skabes rum for fysisk udvikling, både ude og inde. At miljøet er sikkert. At der tages højde for støj. At der skabes gode lege og fordybelses steder. At rammerne er i en sådan stand, at de indbyder til kreativitet. At de kreative sanser stimuleres. Handleplan om børnemiljø: Vi vil løbende se på vores indretning rent fysisk og æstetisk, Vi vil se på vores ude arealer, Vi vil løbende være opmærksomme på børnenes psykiske trivsel, både som gruppe og individuelt Vi vil til stadighed være opmærksomme på strukturen i huset Vi vil arbejde på tværs i huset og ser på venskabs -og fællesskabsrelationerne Vi arbejder med et års hjul, som evalueres hvert år, herunder tages der udgangspunkt i husets pædagogik set i forhold til både venskabs/fællesskabs relationer og børn/voksen relationer. 12