Tilgængelighedsplan Tønder Kommune

Tilgængelighedsplan Tønder Kommune Udarbejdet af: Team Plan, Byg og Trafik i samarbejde med Handicaprådet

Indholdsfortegnelse Indhold Indledning...3 Formål...4 Vision, målsætning og succeskriterier...5 Vision...5 Målsætning...5 Succeskriterier...5 Brugergrupper...6 Mennesker med bevægehandicap og nedsat gangfunktion...6 Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede...6 Mennesker med allergi...7 Mennesker med nedsat orienterings- og reaktionsevne...7 Mennesker, som er døve eller har en hørenedsættelse...7 Tilgængelighedsruter og -net...8 Tilgængelighedsrevision...8 Virkemidler...10 Fortove og gangbaner...10 Krydsningsmuligheder...14 Taktilfelter...14 Signalregulerede overgange...15 Fodgængerfelt på strækning...18 Uregulerede overgange...19 Overkørsler...20 Parkering...20 Bilag 1 Tønder...22 Bilag 2 Toftlund...23 Bilag 3 Skærbæk...24 Bilag 4 Løgumkloster...25 Bilag 5 Højer...26 Bilag 6 Bredebro...27 Bilag 7 Agerskov...28 2

Indledning Det er i Tønder Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2014-2020 besluttet, at der skal udarbejdes en Tilgængelighedsplan. I Trafiksikkerhedsplanen er det desuden bestemt, at der for alle større vej- og stiprojekter skal gennemføres en tilgængelighedsrevision. Tilgængelighedsrevision består primært i at vurdere forhold for færdselshandicappede, men kan også have en positiv effekt på trafiksikkerheden. Der kan gennemføres tilgængelighedsrevision på følgende trin: - Trin 1: Forprojekt - Trin 2: Skitseprojekt - Trin 3: Detailprojekt - Trin 4: Ibrugtagning - Trin 5: Overvågning Tilgængelighed skal så vidt muligt indarbejdes i alle fremtidige anlægs- og vedligeholdelses projekter i byområder. Derfor indeholder tilgængelighedsplanen beskrivelser af en række tilgængelighedsværktøjer. I Tilgængelighedsplanen er, af hensyn til fremtidig fortovsvedligehold, udarbejdet kort over, hvilke veje i kommunens centerbyer 1, der i forbindelse med fortovsarbejder skal udstyres med ledelinier. Tilgængelighedsplanen er udarbejdet i samarbejde med den lokale Handicap Organisation, og efterfølgende behandlet af en Tilgængelighedsrevisor. 1 Tønder, Højer, Skærbæk, Bredebro, Løgumkloster, Agerskov og Toftlund 3

Formål Formålet med tilgængelighedsplanen er, at kunne tilbyde alle borgere et velfungerende og sammenhængende transportsystem. Der skal så vidt muligt tages højde for behovene hos borgere med handicap, ældre og børn, samt de mennesker der benytter offentlige færdselsarealer som deres arbejdsplads, fx postbude og fragtmænd. Ved god tilgængelighed forstås et vejsystem, der let og enkelt giver enhver adgang til transportsystemet, hvad enten det er veje, stationer, busser eller tog. Der vil derfor i de kommende år blive arbejdet på at skabe sikre, trygge og funktionelle ruter til de væsentligste mål i kommunens centerbyer for særligt de ældre og handicappede. I planen redegøres for tilgængelighedspolitikken og de virkemidler, der skal medvirke til at forbedre de udpegede strækninger. Planen beskriver en række forskellige virkemidler, og retningslinier/krav til, hvordan disse udføres/bruges. Tilgængelighedsplanen skal således bidrage til ensartede og sammenhængende tilgængelighedsløsninger. Samtidig skal planen medvirke til at øge kendskabet, blandt kommunens fagfolk, til indretning af færdselsarealer for bedre tilgængelighed. Tilgængelighedspolitikken skal være det overordnede værktøj for kommunens Teknik- og Miljøudvalg og administrationen, når tilgængelighed skal implementeres i de fremtidige anlægs-, drift- og vedligeholdelses projekter. Indholdet er blevet til i et godt og konstruktivt samspil med Handicaprådet. 4

Vision, målsætning og succeskriterier Vision I Tønder Kommune ønsker vi lige vilkår. Tønder Kommune skal være et godt sted at bo, arbejde og uddanne sig for alle. Tønder Kommune vil være kendt for, at borgere med et handicap behandles med respekt og ligeværdigt i forhold til de andre borgere. I Tønder Kommunes Handicappolitik udtaler Borgmester Laurids Rudebeck derfor følgende: I Tønder Kommune vil vi fjerne de barrierer, der gør det vanskeligt eller umuligt for mennesker med handicap at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere i kommunen. Samtidig er Tønder Kommunes vision for trafiksikkerhedsarbejdet indtil 2020 at følge Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan. Hver ulykke er én for meget et fælles ansvar Tønder Kommune vil under disse udsagn forsøge at sikre de bedst mulige betingelser for alle trafikantgrupper. Det er derfor Tønder Kommunes vision i Tilgængelighedsplanen, at alle færdselsarealer gøres så tilgængelige og sikre, at alle borgere kan færdes trygt og sikkert. Målsætning Tønder Kommune vil arbejde for, at skabe tilgængelige, sikre og sammenhængende ruter i alle kommunens centerbyer. Det er derfor Tønder Kommunes primære målsætning, at man inden udgangen af 2040 har etableret ideelle forhold for handicappede på de i centerbyerne udpegede ruter. På ruterne skal der bl.a. etableres ledelinier og optimale krydsningsfaciliteter for blinde og svagtseende, ligesom der af hensyn til kørestolsbrugere og gangbesværede skal etableres sammenhængende fortove forbi sideveje (klasse 4) og indkørsler. Succeskriterier Ud over den primære målsætning om at skabe ideelle forhold for handicappede på de i centerbyerne udpegede tilgængelighedsruter inden 2040, har Tønder Kommune også opstillet følgende delmål: Tønder Kommune ønsker inden 2030 at have sikret alle signalregulerede overgange på tilgængelighedsruterne med ledelinier, opmærksomheds- og retningsfelter, fodgængertryk og akustisk signal. Tønder Kommune ønsker inden 2030 at have etableret gennemførte fortove ved 60 % af de krydsende sideveje (klasse 4). Tønder Kommune ønsker i forbindelse med fremtidige fortovsarbejder at etablere et passende antal uregulerede krydsninger. Krydsningerne etableres uden opmærksomheds- og retningsfelt, men med sænkede kantsten (1:10). Tønder Kommune ønsker inden 2030 at have gjort Tønder Gågade mere tilgængelig for alle. Kommunen ønsker bl.a. at etablere ledelinier i gaden. Tønder Kommune vil inden 2030 have etableret et passende antal handicapparkeringspladser på 70 % af kommunens parkeringspladser 5

Brugergrupper Forskellige grupper med funktionsnedsættelser har forskellige behov, hvad angår færdselsarealernes udformning. Mennesker med bevægehandicap og mennesker, som er blinde udgør de mest udsatte grupper, da deres behov er de mest vidtrækkende. Hertil kommer den store gruppe af ældre borgere, der er gangbesværede, har nedsat syn og/eller benytter hjælpemidler, som fx rollator eller El-scooter. Trafikant Længde Bredde Højde Sporvidde Fodgænger med stok 0,7 m 1,1 m 1,6-2,0 m Fodgænger med rollator 1,0 m 0,6 m 1,6-2,0 m 0,6 m Kørestolsbruger 1,25 m 0,75 m 1,3 m 0,75 m Kørestolsbruger m. hjælper 1,75 m 0,75 m 2,0 m 0,75 m El-kørestolsbruger 1,35 m 0,8 m 1,3 m 0,8 m El-scooter bruger m. 3 (4) hjul 1,5 m 0,8 m 1,3 m 0,8 m Tabel 1: Normale dimensioner for mennesker med bevægehandicap og deres hjælpemidler, der kan bruges i udformningen af gangbaner i fodgængerområder. Kilde: Færdselsarealer for alle håndbog i tilgængelighed Mennesker med bevægehandicap og nedsat gangfunktion Denne gruppe omfatter mennesker med bevægehandicap, der bruger kørestol, stok, rollator eller gangstativ. Desuden kan forældre og dagplejemødre med små børn i hånden og i barnevogn, gravide, og personer med midlertidig funktionsnedsættelse betegnes som personer med nedsat gangfunktion. For at sikre tilgængeligheden for mennesker med bevægehandicap og nedsat gangfunktion indrettes færdselsarealer med jævne, plane og skridsikre belægninger, og uden niveauforskelle ved krydsninger. Selv en lille kantstenslysning kan udgøre en barriere, fx kan det være svært for et ældre menneske at løfte deres rollator op over en mindre kant. Fortove og gangbaner tilstræbes udført med en minimumsbredde på 1,5 m. Handicapparkeringspladser placeres tættest muligt ved det pågældende rejsemål, og trapper undgås så vidt muligt eller udformes i henhold til vejledende standarder. Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede Mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede orienterer sig ved hjælp af mobilitystok eller med førerhund, og ved at følge forandringer i underlaget, ledelinier i belægningen samt husfacader, kantsten, mv. Herudover anvendes mobilitystokken til at opfatte forhindringer i lav højde. For at lette orienteringen for mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede tilrettelægges færdselsarealer med et sammenhængende system af gangbaner og ledelinier, der indrettes enkelt og konsekvent. Desuden udformes fodgængerarealerne med: Adskillelse af trafikantgrupper ved hjælp af taktil belægning Jævne belægninger Markering af alle niveauspring Kontrastfarver, som synliggør omgivelserne Gangbanerne udformes med enten naturlige eller særlige taktile ledelinier Opmærksomhedsfelter ved blandt andet fodgængerfelter og busstoppesteder 6

Retningsfelter ved blandt andet fodgængerfelter og busstoppesteder Kantstenslysning, der markerer overgangen til og fra fortov Gangbaner, der er friholdt for inventar Tilstrækkelig belysning ved fodgængerfelter, trapper, ramper og andre forhindringer. Fællesstier, det vil sige stier med fælles færdselsareal for fodgængere og cyklister, kan medføre utryghed for fodgængerne, især for mennesker, som er blinde, stærkt svagsynede, døve eller har en hørenedsættelse. Fællesstier bør derfor kun anlægges, hvor der er meget få fodgængere, og hvor pladsforholdene er absolut begrænsede. Delte stier, det vil sige cykelsti og fortov i samme niveau, anvendes kun, hvor cykel- og gangtrafikken er af begrænset omfang, og hvor også pladsforholdene er begrænsede. Delte stier udformes med en tydelig afgrænsning mellem fodgængerareal og cykelsti i form af markant taktil belægning med farvekontrast til den omgivende belægning. Mennesker med allergi Mennesker med allergi udgør en stigende del af befolkningen, og følgende forhold tilgodeses: Beplantning med birk, el, hassel og elm minimeres, da de er vindbestøvede, og der derfor vil være meget pollen i luften omkring disse arter. Tæt og høj beplantning etableres i god afstand fra opholds- og ventearealer. Mennesker med nedsat orienterings- og reaktionsevne Denne gruppe omfatter personer, der pga. læsevanskeligheder, psykiske handicaps, demens o. lign. har vanskeligt ved at orientere sig og forstå informationer. Gruppen har svært ved at orientere sig i komplekse trafikale situationer og har ofte nedsat reaktionstid. Mindre børn kan ligeledes have vanskeligheder ved at forstå almindelige trafikale situationer som fx at bedømme afstande, bilers hastighed og andre risikofaktorer. Også nogle ældre kan have en langsommere reaktionsevne end andre trafikanter. Ved udformningen af færdselsarealer omkring ældrecentre, skoler, institutioner og idrætsanlæg, lægges der derfor særligt vægt på at skabe: Tydelige og let forståelige informationer. Lavt hastighedsniveau for biltrafikken. Gode oversigtsforhold. Tilstrækkelig belysning Separate arealer for fodgængere og cyklister, fx fortov og cykelstier. Separate stier i eget tracé tilrettelægges, så der opnås trygge og tilgængelige ruter uden væsentlige omveje. Belysning og frit udsyn til omgivelserne kan medvirke til at øge trygheden om aftenen og om natten. Stitunneler og stibroer tilstræbes udformet med stigninger, der kan tilgodese mennesker med bevægehandicap, og suppleres med mere direkte adgangsveje, fx i form af trapper og evt. ramper. Mennesker, som er døve eller har en hørenedsættelse Denne brugergruppe orienterer sig primært ved hjælp af synet. Ovenstående brugergrupper har brug for: Tydelig belyst skiltning. Visuelle informationer samt billeder og symboler. Adskillelse af trafikantgrupper ved hjælp af taktil belægning. 7

Fællesstier, det vil sige stier med fælles færdselsareal for fodgængere og cyklister, kan medføre utryghed for fodgængerne, især for mennesker, som er blinde, stærkt svagsynede, døve eller har en hørenedsættelse. Fællesstier bør derfor kun anlægges, hvor der er meget få fodgængere, og hvor pladsforholdene er absolut begrænsede. Tilgængelighedsruter og -net Muligheden for at færdes mellem egen bolig og arbejdsplads, uddannelse, kollektiv trafik, biblioteker, rådhus og andre servicefunktioner har stor betydning for den enkelte borgers livskvalitet. Tønder Kommune arbejder derfor i alle centerbyer for at etablere et tilgængelighedsnet opbygget af tilgængelighedsruter, som skal sikre, at alle fodgængere kan færdes på fortove og stier samt med kollektiv trafik til og fra de vigtigste rejsemål i kommunen. Tilgængelighedsruterne for centerbyerne er vist på bilag 1-7. Tilgængelighedsruterne er opdelt i tilgængelighedsklasserne 1 og 2, der beskriver om der skal etableres ledelinier i begge eller kun i den ene side af vejen. Skal der kun etableres ledelinie i den ene side af vejen, besluttes det i forbindelse med projektering af fortovet, i hvilken side det er mest hensigtsmæssigt med ledelinier. Tilgængelighedsklasse Tilgængelighedsklasse 1 Tilgængelighedsklasse 2 Tabel 2: Oversigt over tilgængelighedsklasser. Kilde: Eget materiale Beskrivelse Ledelinier i begge sider af vejen Ledelinie i den ene side af vejen Alle rejsemål er relevante for personer med funktionsnedsættelser i deres roller som fx rejsende, arbejdstagere, kunder, besøgende og brugere af kulturelle samt rekreative tilbud og områder. Følgende rejsemål er taget med i udpegningen af Tønder Kommunes tilgængelighedsruter i centerbyerne: Apoteker Biblioteker Daginstitutioner (børnehaver og vuggestuer) Idrætsfaciliteter (idrætshaller, svømmehaller, boldbaner mv.) Indkøbsmuligheder Kollektiv transport Kulturinstitutioner (museer, biografer mv.) Overnatning og bespisning Rådhus og andre offentlige institutioner (kirker, medborgerhuse mv.) Skoler og fritidshjem Større virksomheder Sundhed (sygehuse, lægehuse, speciallæger, tandklinikker, sundhedshuse, fysioterapeuter mv.) Ungdomsuddannelser Ældre og handicaptilbud (dagcentre, plejehjem, ældrecentre og væresteder) Tilgængelighedsrevision Tilgængelighedsrevision udføres for at sikre, at anlægsprojekter opfylder vejledningerne for tilgængelighed. En tilgængelighedsrevision afrapporterer problemstillinger, så bygherre let kan tage stilling til de forskellige problemer. Ved en revision gennemgår en uddannet tilgængelighedsrevisor projektet og påpeger hvilke ændringer, der skal ske, for at projektet bliver tilgængeligt. Revisor foretager en besigtigelse af projektlokaliteten for at sikre, at der er taget højde for lokale problemstillinger. 8

En tilgængelighedsrevision skal gennemføres som en ekstern revision. Med dette menes, at revisor ikke er tilknyttet den projektorganisation (fx rådgivningsvirksomhed), som forestår udarbejdelsen af projektet. Formålet hermed, er at sikre revisors uvildighed i forhold til projektet. Der kan gennemføres tilgængelighedsrevision på de i Figur 1 fem nævnte trin. Figur 1: Oversigt over revisionstrinene. Kilde: Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed 9

Virkemidler Tønder Kommune har udarbejdet følgende standardløsninger for tilgængelighed i centerbyerne. Standardløsningerne skal bidrage til ensartede og sammenhængende tilgængelighedsløsninger. Samtidig skal de medvirke til at øge kendskabet, blandt kommunens projekterende og driftsfolk. Fortove og gangbaner Ledelinier kan være naturlige eller kan anlægges ved hjælp af særlige ledelinieelementer. En naturlig ledelinie kan fx være en kantsten med et opspring på mindst 5 cm, et skift mellem 2 belægninger med meget forskellig overflade (fx kanten mellem asfalt og græs), en husmur eller et gelænder. Hvor der ikke forekommer naturlige ledelinier etableres særlige ledelinier i form af taktile elementer. Disse placeres så vidt muligt midt i gangbanen og min. 50 cm fra gadeinventar og andre faste elementer, se figur 2. Figur 2: Ledelinie med indtegnet afstand på 50 cm til hhv. skilt og pullert. Kilde: Tilgængelighed for blinde og svagsynede. Ledelinier lagt i fortove, på perroner, over pladser m.v. kan sikre, at den, som følger linien med fødder og/eller stok, vil følge et sikkert forløb for gående trafik. Forstår og kender andre trafikanter og fodgængere betydningen af ledelinier, så de holdes frie for forhindringer som cykler, skilte osv. kan de skabe en, mere sikker færden. 10

Figur 3: Eksempel på fortov med ledelinie - Kongevej, Tønder. Kilde: Eget materiale. På de særligt udpegede tilgængelighedsruter i kommunens centerbyer vil fortovene typisk bestå af 2 eller 3 rækker store fortovsfliser adskilt med en række gule taktilsten og evt. en række almindelige gule klinker, se figur 3. En fortovsbredde på 1,5 m tillader, at en fodgænger og en kørestolsbruger kan passere hinanden, og at 80 % af alle mennesker med bevægehandicap kan vende på fortovet.2 Fortove på tilgængelighedsruterne tilstræbes derfor etableret med en bredde på 1,5 m. Belægningen på gangbaner og fortove bør være fast og jævn, og længdefaldet maks. 50. Tværfaldet etableres med 10-20. Store niveauspring og trin undgås på gangarealer og fortove. Gangbanen bør være tilstrækkeligt og jævnt belyst. Figur 4: Principskitse for længdefald. Kilde: Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed De særlige ledelinieelementer anbringes på en plan overflade således, at overkanten af det taktile element (knopperne/ribberne) er forhøjet i forhold til omgivende fliser eller belægninger, således at det både kan mærkes med mobilitystokken og med fødderne. Taktilstenene anbefales udført i betonsten eller metal, og må ikke udføres i thermoplast, idet den taktile markeringsværdi slides bort i løbet af få år. Chaussésten/brosten i sig selv frarådes som ledelinie og som opmærksomhedsfelt. Deres taktile (følbare) markeringsegenskaber er ikke tydelige nok til, at de isoleret set kan skelnes fra andre typer belægning. 2 Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed 11

Figur 5: Taktilsten på base af gult skiferler med 2 rækker á 4 knopper. Kilde: Steffen Sten ApS En særlig ledelinie påbegyndes og afsluttes altid med et opmærksomhedsfelt og anlægges så vidt muligt i forløb, der mødes i rette vinkler. Opmærksomhedsfelter anvendes, hvor der forekommer retningsskift på en ledelinie, eller hvor to ledelinier krydser hinanden. Ved retningsændringer mellem 0-45o, fx hvor fortove drejer om et hjørne eller ændrer retning, kan opmærksomhedsfeltet udelades. Ved retningsændringer over 45o kan opmærksomhedsfeltet ligeledes udelades, hvis ændringen fordeles over flere knæk på højst 45o eller føres i en bue med en radius på mindst 9,0 m. En anlagt ledelinie skal være fri for genstande som skilte, blomsterkrukker og andet inventar, og afstanden til genstande skal være minimum 60 cm målt fra ledeliniens midte, eller 50 cm fra kant af en bred ledelinie. I gågader etableres en tydelig ledelinie, som mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan følge. Ledelinier placeres i midten af gangarealet udenfor inventarzone, hvor skilte og stativer placeres. Fællesstier, det vil sige stier med fælles færdselsareal for fodgængere og cyklister, anlægges kun, hvor der er meget få fodgængere, og hvor pladsforholdene er absolut begrænsede. Delte stier, det vil sige cykelsti og fortov i samme niveau, etableres kun, hvor cykel- og gangtrafikken er af begrænset omfang, og hvor også pladsforholdene er begrænsede. Delte stier udformes med en tydelig afgrænsning mellem fodgængerareal og cykelsti i form af markant taktil belægning med farvekontrast til den omgivende belægning, fx chaussesten/brosten. Tønder Midtby Tønder er en af de sønderjyske byer, der anvender gult tegl som fortovsbelægning en tradition, der er vigtig at bevare i den historiske midtby. På gågadestrækningen Vestergade, Storegade og Østergade og de gader, der går vinkelret herpå, Richtensgade og Søndergade samt på de små gågader Kogade, Lillegade og Kobbergade bør alle fortove udføres i gult tegl og med en minimumsbredde på 1,2 m. Mod kørebaner eller cykelstier afsluttes med kantsten eller bordursten af granit. 12

For at sikre tilgængelighed for alle, skal der på de særligt udpegede tilgængelighedsruter i midtbyen nedlægges ledelinier og taktilfelter i fortovsbelægningen. Ledeliniens udseende og materiale skal tilpasses den gule teglbelægnings. Ledelinien anbefales etableret med en kontrastfarve, eksempelvis soloelementer i bronze, rustfrit stål eller støbejern, der monteres oven på eksisterende belægning og forankres med lim og/eller søm. Øvrige fortove inden for området, der er omfattet af midtbyplanen, bør udføres med den traditionelle fortovsflise med gule teglsten imellem. Tilpasning mod bygninger foretages med toppede brosten eller chaussésten af granit. Den gule teglsten mellem fliserne vil kunne etableres som ledelinie for blinde og svagtseende. Ved portene til midtbyen, som er vist med en cirkel på Figur 6, er det vigtigt, at de gule teglstensfortove 'trækkes' helt ud om gadehjørnerne, så belægningen griber fat i Kongevej. Derved er man ikke i tvivl om, i hvilken retning midtbyen ligger, og disse steder bliver således markeret som noget særligt. Belægningen i disse kryds skal udformes i et ensartet udtryk, så de fremstår let genkendelige og understreger mødet med den historiske bykerne. Belægningen i krydsene foreslås udformet i en skåret chaussestenbelægning med opmærksomhedsfelter inden krydsene i en anden opmærksomhedsskabende belægning. Ved disse opmærksomhedsfelter er fodgængerfelterne placeret. Belægningen i krydsene er hævet lidt, så de ligger i niveau med fodgængerarealet. Af hensyn til blinde og svagtseende er overgangen mellem fodgænger- og kørebanearealet dog markeret med en taktil belægning. Den ændrede belægning i krydsene skal både være med til at markere portene/indgangene til midtbyen og til at sænke trafikhastigheden, da der ved disse kryds færdes mange fodgængere. Figur 6: Kort over Tønder midtbys porte. Kilde: Tønder Midtbyplan. 13

Krydsningsmuligheder For at reducere vejens barriereeffekt langs stisystemerne etableres sikre og tilgængelige krydsningsmuligheder ved alle naturlige overgange samt med passende mellemrum. Krydsningspunkterne bør af hensyn til svagtseende, blinde og kørestolsbrugere være reguleret. Med reguleret menes fodgængerfelt med eller uden lyssignal. På strækninger med lav trafikmængde eller i forbindelse med en støttehelle, kan der etableres uregulerede overgange. Taktilfelter Et taktilfelt virker i kraft af taktil og visuel kontrast mellem feltet og den omgivende belægning. Taktilfelter anvendes til markering af retningsskift, krydsninger mellem stier, fodgængerfelter, busstoppesteder, ved trapper samt andre steder, hvor man ønsker opmærksomheden fra mennesker som er blinde eller stærkt svagsynede - både til markering af, hvor man befinder sig, og til advarsel om risiko i trafikken. Erfaringsmæssigt opnås den bedste virkning ved anvendelse af knopper og ribber. Der findes 2 typer taktilfelter: Opmærksomhedsfelter, der består af knopper Retningsfelter, der består af ribber De 2 typer felter anvendes dels separat, dels i sammenhæng afhængig af hvad der skal orienteres om. Der findes ikke naturlige taktilfelter. Opmærksomhedsfelter udføres derfor altid med ophøjede, runde knopper, og retningsfelter med ribber, som peger på tværs af gangretningen. Både opmærksomheds- og retningsfelter anbefales udført i beton eller metal. På trafikerede fodgængerområder skal man være opmærksom på at slidtage kan reducere knoppernes højde på betonfliser i løbet af få år. Begge typer felter udføres med kontrastfarve til den omgivende belægning. Som for ledeliniers vedkommende frarådes granitchaussésten generelt til udformning af opmærksomhedsfelter, idet deres taktile markeringsværdi som regel er utilstrækkelig. Chausséstensfelter bør således ikke anvendes som opmærksomhedsfelter til advarsel om fare i trafikken (fx ved fodgængerfelter, trapper og niveauspring). Et opmærksomhedsfelt skal være så bredt, at det sikres, at mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede ikke går hen over feltet uden at opdage det, dvs. en skridtlængde. Efter dansk praksis svarer dette normalt til 90 cm. I praksis kan felter ned til 80 cm i gangretningen etableres. Hvor opmærksomhedsfelter placeres på tværs af gangretningen (fx ved trapper, retningsskift og fodgængerfelter i forlængelse af gangretningen) skal feltet være 80-90 cm bredt og placeres, så det i tide kan advare mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede om risikoelementer. Mellem retningsfelt og opmærksomhedsfelt etableres et mellemrum på mindst 30 cm for at gøre det lettere at skelne de 2 felter fra hinanden. 14

Figur 7: Principskitse, som viser placering af opmærksomheds- og retningsfelt ved et fodgængerfelt, der ligger vinkelret på den naturlige gangretning. Kilde: Færdselsarealer for alle Håndbog i Tilgængelighed En særlig ledelinie påbegyndes og afsluttes altid med et opmærksomhedsfelt og anlægges så vidt muligt i forløb, der mødes i rette vinkler. Opmærksomhedsfelter anvendes, hvor der forekommer retningsskift på en ledelinie, eller hvor to ledelinier krydser hinanden. Ved retningsændringer mellem 0-45 o, fx hvor fortove drejer om et hjørne eller ændrer retning, kan opmærksomhedsfelt udelades. Ved retningsændringer over 45 o kan opmærksomhedsfeltet ligeledes udelades, hvis ændringen fordeles over flere knæk på højst 45 o eller føres i en bue med en radius på mindst 9,0 m. Signalregulerede overgange Ved alle signalregulerede fodgængerfelter anlægges en del af feltet til mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, ved at etablere en 10 cm høj lysning mod kørebanen. Den anden del af fodgængerfeltet indrettes til mennesker med bevægehandicap, personer med barnevogne m.m. Her er der ingen kantstenslysning mellem fortov og cykelsti/kørebane. 15

Figur 8: Principskitse af fodgængerkrydsning i fodgængerfelter. Det blå felt indikerer opmærksomhedsfeltet, og det røde felt indikerer retningsfeltet. Kilde: Færdselsarealer for alle håndbog i tilgængelighed. Den signalregulerede overgang etableres med følgende elementer: Minimum 3 m bredt fodgængerfelt 80-90 cm bredt retningsfelt på tværs af hele gangbanen, placeret ved det akustiske signal 10-12 cm kantstenslysning ved retningsfeltet 0 cm kantstenslysning i mindst 1,5 m bredde ud for fodgængerfeltet. Ud for den sænkede kantsten placeres et opmærksomhedsfelt mindst 30 cm fra retningsfeltet Maks. 1:10 fald på fortovsrampe - udvendig, indvendig eller kombirampe Lydfyr med retningsgiver som er placeret ved siden af retningsfeltet Tilgængelig trykknap for aktivering af grøntid ved signalanlæg med tvunget fodgængertryk Ved tvunget fodgængertryk kan en stander placeres på modsatte side af stopstregssignalet Tilstrækkelig belysning, der ikke blænder, jvf. Vejregel for vejbelysning Det bør desuden tilstræbes, at etablere 1,5 m fri gangbanebredde forbi fodgængerfeltet. I signalanlæg, hvor der må forventes at færdes fodgængere, etableres der akustiske signaler/lydfyr, som orienterer mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede, dels om hvornår der er grønt, dels om hvilken retning fodgængerfeltet ligger. Langsomt signal betyder rødt lys, og hurtigt signal betyder grønt lys. Signalet orienterer derudover om retningen på fodgængerfeltet. Lydfyret bør indstilles, så det har et tilstrækkeligt højt lydniveau, som mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede kan anvende som retningsgiver over fodgængerfeltet. 16

I signalanlæg, hvor der er tvunget fodgængertryk, anbefales det at etablere forlænget grøntid for fodgængerne ved særlig aktivering med fodgængertryk. Ved signalanlæg, hvor fodgængeren skal aktivere signalet for at få grøntid, anvendes ofte en trykknap (fodgængertryk). Når en fodgænger detekteres, tændes fodgængertrykskontrollampen som indikation af, at signalerne for det pågældende fodgængerfelt efterfølgende vil skifte til grønt. Fodgængertrykknappen placeres og udformes på følgende måde: Fodgængertryk anbringes ved alle fodgængerstøttepunkter, såvel ved enderne af fodgængerfeltet som på midterheller Fodgængertryk placeres, så de er iøjnefaldende og let tilgængelige for de gående, der skal benytte det pågældende fodgængerfelt Ved tvunget fodgængertryk kan en stander placeres på modsatte side af stopstregssignalet Fodgængertryk anbringes normalt på signalstandere eller på egne standere i en højde på 1,0 m målt til trykknappen Fodgængertrykknappen placeres 0,2 m fra gangbane, så den kan betjenes af mennesker med bevægehandicap under forudsætning af, at de frit kan køre helt hen til standeren Fodgængertrykket bør kunne betjenes med en lukket hånd og/eller med håndryggen Figur 9: Eksempel på midterhelle i signalreguleret kryds - Kongevej/Østergade, Tønder. Kilde: Eget materiale. Midterheller etableres i overgange med gode pladsforhold for at sikre, at fodgængere (fx personer med nedsat gangfunktion) kan komme over i løbet af to grøntidsperioder. Midterheller i forbindelse med regulerede overgange markeres med: 80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt ved midterhellens begyndelse og slutning 1,5 m bred rampe ved opmærksomhedsfeltet Ramperne anlægges med en hældning på max. 1:10 Retningsfelt i samme side af midterhellen, som det er angivet på fortovet. Retningsfeltet strækker sig over hele midterhellen Kantstenslysning på mindst 6 cm ved retningsfeltet 17

Minimum 2,5 m bred midterhelle, som gør det muligt at opholde sig på midterhellen med både en cykel, barnevogn og kørestol Klar kantafgræsning på midterhellen for at supplere retningen Lydfyr med retningsgiver Ved fodgængerovergange med tvunget fodgængertryk, placeres denne på midterhellen i den modsatte side af retningsfelterne. Figur 10: Principskitse af midterhelle ved en reguleret overgang. Opmærksomhedsfelt er markeret med blåt og retningsfelt med rødt. Kilde: Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed Fodgængerfelt på strækning Fodgængerfelter uden signalregulering anlægges så vidt muligt vinkelret på fortovet, hvilket gør det nemmere at bestemme gangretningen. Derudover anlægges et retningsfelt og et opmærksomhedsfelt, ligesom niveauforskelle søges udlignet. Ikke-signalregulerede fodgængerfelter på strækning udformes med følgende: 80-90 cm bredt opmærksomhedsfelt ved midterhellens begyndelse og slutning 1,5 m bred kombirampe ved opmærksomhedsfeltet Retningsfelt på samme side af midterhellen, som det er angivet på fortovet. Retningsfeltet strækker sig over hele midterhellen Kantstenslysning på mindst 6 cm ved retningsfeltet Minimum 2,0 m bred midterhelle, som gør det muligt at opholde sig på midterhellen med både en cykel, barnevogn og kørestol Kombirampe med "0" kant mellem midterhellen og kørebane, hvilket letter passagen for kørestols- og rollatorbrugere. Ramperne anlægges med en hældning 1:10 Klar kantafgræsning på midterhellen, for at supplere retningen Opstilling af E17 "Fodgængertavler". 18

Figur 11: Principskitse af fodgængerkrydsning på strækning. Opmærksomhedsfelt er markeret med blåt og retningsfelt med rødt. Kilde: Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed Uregulerede overgange Uregulerede overgange, hvor fodgængere har vigepligt, markeres ikke og niveauforskelle søges udlignet ved hjælp af udvendige eller kombinerede ramper. Derved undgår mennesker, som er blinde eller stærkt svagsynede at forveksle overgangen med et fodgængerfelt. Uregulerede overgange benyttes primært på strækninger med lav trafikintensitet eller hvor det vha. en støttehelle er muligt at krydse vejen i to tempi. Figur 12: Principskitse for uregulerede overgange ved et T-kryds. Kilde: Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed 19

Overkørsler Overkørsler udformes med et klart defineret gangbaneområde, med jævn og fast belægning og tilstræbes udført med en bredde på 1,5 m. Fortove føres, med mindre der kører busser eller anden tung trafik på strækningen, ubrudt forbi alle klasse 4-veje. Hvis muligt føres fortovene også ubrudt forbi klasse 3-veje. Parkering På parkeringsanlæg udformes et passende antal parkeringspladser, så de kan anvendes af personer med handicap, nærmest de primære rejsemål efter behov. Sådanne pladser skal være særligt afmærkede og må kun benyttes til parkering af biler forsynet med parkeringskort for personer med handicap (det tidligere invalidevognsskilt). Båse kan også i henhold til Færdselsloven, når særligt tungtvejende hensyn taler for det, reserveres til en eller flere bestemte køretøjer, som anvendes af personer med handicap. Båsene placeres så tæt på rejsemålet som muligt (maks. 30 m i henhold til DS 105 Udearealer for alle og Byernes Trafikarealer). Parkeringsanlæggets størrelse Handicappladser til alm. bil [3,5x5,0 m] Handicappladser til kassevogn [4,5x8,0 m] 1-9 - 1 10-25 1 1 26-50 1 2 51-75 2 2 76-100 2 3 101-150 3 3 151-200 3 4 201-500 4 4 501-1000 4 5 Tabel 3: Oversigt over antal handicappladser i forhold til parkeringsanlæggets størrelse, SBI anvisning 230. Kilde: Færdselsarealer for alle Håndbog i tilgængelighed Handicapparkeringspladser indrettes med hensynstagen til mennesker med bevægehandicaps pladsbehov ved ind- og udstigning. Handicapparkeringspladser udformes på følgende måde: Handicapparkeringspladser har et brugsareal på 3,5 m x 5,0 m for almindelige personbiler. Den ekstra bredde på 1 m gør det muligt at flytte over i en kørestol eller bruge stokken ved siden af bilen. Jævn fast belægning på parkeringspladsen, så det er muligt at køre med kørestol og rollator Antallet af handicapparkeringspladser bestemmes ud fra Tabel 3 Brugsareal på 4,5 m x 8,0 m af hensyn til minibusser/kassevogne med lift bagpå. En plads på 2,5 m x 8,0 m langs et fortov vil ofte kunne benyttes, hvis fortovet er tilstrækkelig bredt til en lift i siden, ca. 2 m. Det forudsættes at fortovskanten sænkes En frihøjde på 2,6 m på handicapparkeringspladser samt tilkørsler Maks. hældning på parkeringspladser pa 1:40 (25 mm pr. m) Afmærkning med tavle E 33 og E 23, de almindelige afmærkningsskilte, er lette at få øje på og fortæller at pladsen er reserveret Afmærkning med symbol V23 pa kørebanen, jvf. Vejregler for afmærkning på kørebanen. 20

Figur 13: Principskitse for forskellige typer handicapparkeringspladser. Kilde: BR 10 Tjekliste Undtagelsesvis kan handicapparkeringspladser udformes med en bredde på 2,5 m i tilfælde hvor: Båse placeres så de grænser op til arealer, der kan benyttes ved ind- og udstigning (fodgænger- og opholdsarealer eller ganske svagt trafikerede kørearealer) Hvor de fysiske forhold gør det hensigtsmæssigt, kan der etableres handicapparkeringspladser med en bredde på 2,5 m plus 1 m, hvis disse placeres med direkte adgang til et tilstødende fodgængerareal på mindst 1 m. Det er en forudsætning, at det tilstødende areal friholdes for alle faste genstande og ligger i samme plan som handicapparkeringspladsen uden lysning. Løsninger hvor to parkeringspladser på 2,5 m deler et mellemliggende areal på 1 m, kan ikke anvendes eller afmærkes som handicapparkeringsplads. Handicapparkeringspladser som længdeparkering udformes på følgende måde: Mindst én handicapparkeringsplads udformet som længdeparkering indrettes med et brugsareal på 4,5 m x 8 m af hensyn til minibusser med lift bagpå Der anlægges en rampe med en hældning på maks. 1:10, uden niveauspring fra fortov til kørebane af hensyn til mennesker med bevægehandicap. I forbindelse med udarbejdelse af fremtidige lokalplaner og byggetilladelser skal det sikres, at der etableres et tilstrækkeligt antal handicapparkeringspladser, og at disse udføres efter anbefalingerne for handicapparkering. 21

Bilag 1 Tønder 22

Bilag 2 Toftlund 23

Bilag 3 Skærbæk 24

Bilag 4 Løgumkloster 25

Bilag 5 Højer 26

Bilag 6 Bredebro 27

Bilag 7 Agerskov 28