Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb

27. august 2009 Ref.nr.: AER-0001-06-07 507 Frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb 2000 2008 I 2004 fremlagde AER en rapport vedrørende frafald på erhvervsuddannelsernes hovedforløb baseret på AER s register for indgåede uddannelsesaftaler i perioden fra 1995-2003. AER s bestyrelse har udtrykt ønske om en opdatering af udviklingen i dette frafald. Dette notat beskriver derfor udviklingen i frafaldet inden for perioden 2000-2008. Frafaldet fra erhvervsuddannelserne opgøres her på baggrund af antallet af elever, som påbegyndte deres uddannelse et givent år, og den andel af disse elever, der senere afbrød uddannelsen. Kortlægningen af frafaldet viser følgende: Hele EUD-området: Erhvervsuddannelserne har i 2004-2007 oplevet en øget tilgang af elever (se side 4). I 2008 faldt tilgangen af elever i forhold til de to foregående år, men opretholdt et højt niveau set over perioden 2000-2008 (se side 4). Det gennemsnitlige frafald på erhvervsuddannelsesområdet var i årene 2000-2003 på 20,2 pct. (se side 10-11) I perioden 2004-2008 vil det skønnede frafald være i størrelsesordenen 20-21 pct. (se side 13) 1/3 af frafaldet finder sted inden for uddannelsens første tre måneder. Dette frafald finder altså sted indenfor prøvetiden. (se side 14-15) Frafaldet blandt kvindelige og mandlige elever er overordnet set på samme niveau. (se side 15-16) Opgjort på uddannelsesregi er det vokseneleverne, som har det laveste frafald på cirka 10 pct. i perioden fra 2000-2004. De ordinære elever har et frafald på cirka 19 pct., mens skolepraktikeleverne i samme periode gennemsnitlig har 30 pct. frafald. (se side 13-14) Det største frafald findes på uddannelser under indgangen Jord til bord. Denne indgang har et markant højere frafald end andre uddannelsesindgange. Her afbryder cirka 35 pct. af eleverne deres

uddannelse. Det laveste frafald findes under indgangen Merkantil, hvor 14 pct. afbryder uddannelsen. (se side 18-19) Opgjort på alder har aldersgruppen mellem 25-29 år det højeste frafald, efterfulgt af de 30-34-årige. Det laveste frafald er konstateret blandt den store elevgruppe under 25 år samt de over 39-årige. (se side 18) Ordinære elever: Frafaldet blandt eleverne udgør en næsten konstant andel med et gennemsnit for perioden 2000-2004 på 19,4 pct. (se side 13-14). Omkring 40 pct. af det samlede frafald finder sted inden udløbet af prøvetiden på tre måneder. Yderligere 30 pct. af det samlede frafald finder sted inden for uddannelsens første år. (se side 14-15) Voksenelever Elever i voksenelevaftaler har det laveste frafald på gennemsnitlig 10 pct. i perioden 2000-2004, hvilket svarer til halvdelen af frafaldet for de ordinære elever. (se side 13-14) Frafaldet blandt vokseneleverne finder sted senere end blandt de øvrige elever, idet halvdelen af voksenelevernes frafald sker senere end et år inde i uddannelsen. (se side14-15) Skolepraktikelever Andelen af elever, som påbegynder deres uddannelsesforløb i skolepraktik, er faldet betydeligt i perioden 2004-2008. (se side 4) Skolepraktikelever har det højeste frafald, idet godt 30 pct. ikke fuldfører den påbegyndte uddannelse. (se side 13-14) Næsten 70 pct. af frafaldet finder sted indenfor uddannelsens første år. Det bemærkes, at det anvendte datagrundlag, i lighed med rapporten fra 2004, er baseret på oplysninger fra AER s register vedrørende indgåede uddannelsesaftaler, og dermed udelukkende omfatter elever i hovedforløb. Datamaterialet belyser således ikke frafaldet i forbindelse med uddannelsens grundforløb. Alle beregninger, der ligger til grund for notatets analyser, er hvis ikke andet står beskrevet foretaget med udgangspunkt i data fra AER s register over indgåede uddannelsesaftaler. De anvendte datasæt er dannet i marts 2009. Det skal understreges, at metoden som anvendes ved for Undervisningsministeriets løbende opgørelser ikke kan sammenlignes med den her anvendte metode. Derfor kan resultaterne vedrørende fuldførelsesprocenter på hovedforløbet ikke umiddelbart sammenlignes med resultaterne i denne kortlægning. 2

Indhold 1. Tilgang 2000-2008... 4 2. Frafald generelt... 9 2.1 Frafald 2000-2003... 9 2.2 Frafald 2004 2008... 11 3. Uddannelsesregi... 12 3.1 Uddannelsens alder ved afbrud... 13 3.2 Køn og alder... 14 4. Indgang... 14 4.1 Uddannelsens alder ved afbrud... 15 4.2 Køn og alder... 16 5. Udgifter vedrørende frafaldne elever... 17 6. Bilag... 21 6.1 Bilag 1 datagrundlag... 21 6.2 Bilag 2 definition af afbrudsprocenten... 22 6.3 Bilag 3 indgange og tilhørende uddannelser... 23 6.4 Bilag 4 Afbrudsprocent pr. hoveduddannelse fra 2000-2008... 26 6.5 Bilag 5: Tilgang af 16-24-årige som andel af samtlige 16-24-årige (pct.)... 28 6.6 Bilag 6: Tilgang til erhvervsuddannelserne 2000-2008 fordelt på indgang (pct.).... 28 6.7 Bilag 7: Afbrud 2000-2003 Tilgangen 2000-2003 fordelt på afbrud/fuldførelse af uddannelsen (pct.). 29 3

Indledning AER præsenterede i 2004 en kortlægning af frafaldet blandt erhvervsuddannelseselever i perioden 1995 2003. AER s bestyrelse har bedt AER opdatere analysen fra 2004, hvilket er baggrunden for dette notat, som beskriver udviklingen i perioden 2000 2008. 1. Tilgang 2000-2008 Den årlige tilgang til erhvervsuddannelserne har været faldende i perioden fra 1998 til 2003. Herefter steg den årlige tilgang fra 2004 til 2007, for at falde igen i 2008 1. Figur 1: Tilgang til erhvervsuddannelserne 2000-2008 fordelt på uddannelsesregi 2. Kilde: AER marts 2009 Tilgang til erhvervsuddannelserne 35.000 30.000 25.000 Antal 20.000 15.000 Voksenelever Skolepraktikelever Ordinære elever 10.000 5.000 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 År 1 Registeret dækker de uddannelser, der er defineret i erhvervsuddannelsesloven, før ændringen af lov om erhvervsuddannelser trådte i kraft og før ophævelsen af lov om grundlæggende social og sundhedsuddannelser og lov om landbrudsuddannelser fra 2007. Dermed indgår SOSU-elever, elever fra landbrugsuddannelsen og de øvrige sidestillede uddannelser ikke i analyserne. 2 I opgørelser anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes tre grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Voksenelevaftaler kan opnås både i forbindelse med ordinære aftaler og restlæreaftaler. I frekvensopgørelserne indgår voksenelevuddannede uddannet i restlæreaftaler i gruppen af restlæreuddannede. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. 4

Efter 3 års vækst nåede tilgangen i 2007 det højeste niveau i perioden 2000 2008 med en årlig tilgang på omkring 31.000 erhvervsskoleelever. Stigningstakten var især høj fra 2005 til 2006, hvor den årlige tilgang af f.eks. ordinære elever steg med cirka 3.000. Som det fremgår af figur 1 er andelen af elever, som påbegyndte deres uddannelsesforløb i skolepraktik, faldet betydeligt i forhold til både ordinære elever og voksenelever. Kun cirka 1.200 elever påbegyndte en erhvervsuddannelse i skolepraktik i 2008 mod cirka 5.500 elever i 2003. I modsætning hertil er antallet af ordinære elever steget markant fra cirka 18.000 til cirka 25.000 i samme periode. Stigningen i tilgangen af ordinære elever har dermed mere end kompenseret for faldet i antal skolepraktikelever. Der ses endvidere en betydelig stigning i tilgangen af voksenelever frem til 2007, hvorefter andelen i 2008 faldt til et niveau svarende til niveauet før 2000. Det konstaterede fald i 2008 kan til dels være et udtryk for en ændret fordeling af elever på de uddannelser, som indgår i EUD-uddannelserne. Da hverken SOSU-uddannelserne eller landbrugseleverne indgår i datagrundlaget, kan der således være tale om en forskydning af tilgangen til disse uddannelser. Hvorvidt der er sket en sådan ændring af tilgangen er ikke undersøgt i denne kortlægning. Faldet i tilgangen i 2008 er størst blandt vokseneleverne. Figur 2: Tilgang af 16-24-årige som andel af samtlige 16-24-årige (pct.). Kilder: AER 2009 samt Danmarks Statistik. Tilgang af 16-24 årige som andel af samtlige 16-24-årige 8,00% 7,00% Andel 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 16-årige 17-18-årige 19-20-årige 21-22-årige 22-24-årige 1,00% 0,00% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 År Note: Figuren omfatter ikke landbrugselever eller SOSU-elever og de øvrige sidestillede uddannelser. I bilag 5 forefindes talværdierne, som ligger til grund for figur 2. 5

Figur 2 viser, at andelen af en ungdomsårgang, som påbegyndte en erhvervsuddannelse stort set er uændret henover perioden 2000-2008. Fordeling af elevernes alder ved uddannelsesstart som andel af samtlige 16 24 årige fremgår af figur 2. Elevernes gennemsnitsalder ved uddannelsesstart har konstant ligget på cirka 22 år gennem hele perioden. Figur 3: Tilgang til erhvervsuddannelserne 2000-2008 fordelt på uddannelsesregi (pct.). Kilde: AER marts 2009. Tilgang fordelt på uddannelsesregi 100% 90% 80% 70% Andel 60% 50% 40% 30% 20% 10% Voksenelever Skolepraktikelever Ordinære elever 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 År Den andel af den samlede tilgang, der påbegyndte deres uddannelse i ordinære forløb, er steget i perioden. I 2008 udgjorde elever i ordinære forløb 89 pct. af den samlede tilgang mod 69 pct. i 2003. Den andel af den samlede tilgang, der påbegyndte deres uddannelse via skolepraktik steg fra 14 pct. i 2000 til 18 pct. i 2004. Siden 2004 er denne andel faldet markant og i 2008 udgjorde skolepraktikeleverne kun 4 pct. af elevtilgangen. I 2004 blev en række adgangsbegrænsninger til skolepraktikuddannelserne gennemført, hvilket kan have været en medvirkende årsag til den efterfølgende reduktion i tilgangen. Øget efterspørgsel efter arbejdskraft i perioden frem til 2008 kan også have påvirket tilgangen til skolepraktik. 6

Den andel af den samlede tilgang, der påbegyndte deres uddannelse som voksenelever, er steget svagt i perioden og udgjorde 12 pct. i 2007. Denne andel faldt markant i 2008 til 7 pct. I absolutte tal faldt antallet af voksenelever fra 3.700 i 2007 til 2.000 i 2008. Tilgangen fordelt på uddannelsesindgange 3 fremgår af figur 4 4. Figur 4: Tilgang til erhvervsuddannelserne 2000-2008 fordelt på indgang (pct.). Kilde: AER marts 2009. Tilgang fordelt på indgang Andel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 År Håndværk og teknik Service Mekanik, transport og logistik Teknologi og kommunikation Fra jord til bord Bygge og anlæg Merkantil Note: I bilag 6 findes talværdierne som ligger til grund for figur 4. Som det fremgår af figur 4, er den relative fordeling mellem indgangene stabil over hele perioden. Denne relative fordeling dækker dog over variationer i tilgangen fra år til år, jf. figur 1. I tabel 1 ses tilgangen fordelt på køn og aldersgrupper. 3 Indgang bruges i denne rapport som fællesbetegnelse for opdelingen i følgende uddannelsesområder: Teknologi og kommunikation, Bygge og anlæg, Håndværk og teknik, Fra jord til bord, Mekanik, transport og logistik, Service og Merkantil. 4 Uddannelsesindgange er Undervisningsministeriets gruppering af samtlige erhvervsuddannelser. I 2008, blev indgangsopdelingen udvidet til at omfatte 12 nye indgange frem for de tidligere syv. For at kunne sammenligne med 2004 rapporten tager denne opdeling dog udgangspunkt i den tidligere opdeling. 7

Tabel 1: Tilgang til erhvervsuddannelserne 2000-2008 fordelt på køn og aldersgruppe (pct.). Kilde: AER marts 2009. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Mænd 58 59 59 60 62 63 63 62 61 Over 25 år 11 12 12 12 13 14 15 14 12 Under 25 år 47 47 47 48 49 49 48 48 49 Kvinder 42 41 41 40 38 37 37 38 39 Over 25 år 13 12 12 12 11 10 10 11 11 Under 25 år 29 29 29 28 27 27 27 27 28 I alt 29.300 27.600 26.600 26.300 26.300 27.200 30.500 31.200 28.300 Note: Tabellen omfatter ikke landbrugseleverne eller SOSU-eleverne og de øvrige sidestillende uddannelser. Kvindernes andel af den samlede elevtilgang er svagt faldene i perioden 2000-2008. I 2000 udgjorde kvinder 42 pct. af tilgangen mod kun 39 pct. i 2008. Kvinder over 25 udgjorde 13 pct. af tilgangen i 2000 mod 11 pct. i 2008, og gruppen af kvinder under 25 år faldt fra 29 pct. til 28 pct. Bevægelserne i køns- og aldersfordelingen kan sammenholdes med udviklingen i den absolutte tilgang. Den samlede elevtilgang steg med 1.900 elever fra 2000 til 2007, mens antallet af mandlige elever steg med 2.350. Dette er afspejlet i en tilsvarende stigning i de traditionelle mandefag. Andelen af mænd over 25 år voksede markant fra 2000 og nåede 15 pct. i 2006 for herefter af falde til 12 pct. i 2008. En tilsvarende udvikling kan ikke konstateres blandt kvindelige elever over 25 år. Denne udvikling synes at hænge sammen med faldet i tilgangen af voksenelever i 2008, idet det dog noteres, at ikke alle elever, som er fyldt 25 år, er voksenelever. 8

2. Frafald 2000-2008 Frafaldet på erhvervsuddannelsesområdet opgøres på baggrund af de registreringer, der er foretaget af elevernes afslutningsårsag. Således defineres frafaldne elever i denne kortlægning som elever, der har afsluttet deres uddannelse inden marts 2009 (hvor datasættet er dannet) med en afslutningskode, der indikerer, at uddannelsen er afbrudt 5. Med dette udgangspunkt kan frafaldet opgøres som den andel af eleverne, der påbegyndte deres uddannelse et givent år, og som senere afbrød uddannelsen uden at færdiggøre den. Erhvervsuddannelserne har en varighed på mellem 2 og 4,5 år. Derfor kan det endelige frafald for et tilgangsår først opgøres efter fem år eller mere. Primo 2009 er 2003 derfor det seneste år, for hvilket det endelige frafald kan opgøres. For de efterfølgende år, kan der opgøres et foreløbigt frafald, og der kan foretages et skøn over det forventede samlede frafald 6. Afsnittet opdeles i to dele, den første del beskriver frafaldet fra 2000-2003, hvor opgørelse af frafaldet er endeligt. Den anden del beskriver frafaldet fra 2004-2008, hvor opgørelsen er foreløbig. 2.1 Frafald 2000-2003 Det generelle frafald blandt elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse i perioden 2000 2003 var på cirka 20 pct. Det vil sige, at ca. 4 ud af 5 gennemførte den uddannelse, de påbegyndte. Tabel 2: Tilgangen 2000-2003 fordelt på afbrud/fuldførelse af uddannelsen (pct.). Kilde: AER marts 2009. Afbrudt Fuldført I gang/ ulogiske 7 Total Antal elever 2000 20,1 78,1 1,8 100,0 29.283 2001 20,3 78,2 1,5 100,0 27.649 2002 20,6 77,7 1,7 100,0 26.558 2003 19,8 77,2 3,0 100,0 26.261 2000-2003 20,2 77,8 2,0 100,0 109.751 Cirka to tredjedele af frafaldet finder sted inden for uddannelsens første år. Næsten halvdelen af dette frafald finder sted inden for de første 3 måneder, hvilket for langt de fleste uddannelsesaftaler svarer til, at uddannelsen afbrydes inden prøvetidens udløb. Dette illustreres i figur 5, hvor frafaldets fordeling opgøres på uddannelsens alder dvs. tiden fra uddannelses start til afbrydelsen finder sted. 5 Se Bilag 2. 6 Det bemærkes, at opgørelsen udelukkende omfatter hovedforløb på erhvervsuddannelserne. 7 De elever som findes i denne gruppe, er elever, som endnu ikke har registreret en afslutning på uddannelsen, eller har registreret en afslutningsårsag, som ikke indikere hverken frafald eller fuldførelse af uddannelsen. 9

Figur 5: Afbrud 2000-2003 fordelt på uddannelsens alder (pct.). Kilde: AER marts 2009. Afbrud fordelt på uddannelsens alder 100% 90% 80% Andel 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Over 2 år 1-2 år 3 md - 1 år Inden 3 md 0% 2000 2001 2002 2003 År Frafaldets fordeling på uddannelsens alder har stort set ikke ændret sig i perioden 2000-2003. En del af de elever, der afbryder deres uddannelse, påbegynder senere en ny uddannelse. Blandt de elever, som afbrød et erhvervsfagligt hovedforløb i perioden 2000-2003, påbegyndte cirka en fjerdedel et nyt erhvervsfagligt hovedforløb inden den 1. marts 2009. Tabel 3: Afbrud 2000-2003 (pct.). Kilde: AER marts 2009. Afbrudt (1) Påbegynder andet hovedforløb (2) Differencen (1) - (2) 2000 20 6 14 2001 20 6 15 2002 21 5 15 2003 20 5 15 Af tabel 3 fremgår det, at ud af de 20 pct. af elevtilgangen fra 2000, som senere afbrød deres uddannelse, påbegyndte lidt under en tredjedel en ny erhvervsuddannelse inden marts 2009. Det betyder samlet set, at minimum 14 pct. af elevtilgangen fra 2000 ikke har fuldført en erhvervsuddannelse. Ovenstående omfatter udelukkende elever, som påbegynder et nyt erhvervsfagligt hovedforløb. Datagrundlaget giver ikke mulighed for at konstatere i hvilken udstrækning, disse elever har påbegyndt og eventuelt afsluttet - et andet uddannelsesforløb end et erhvervsfagligt (hoved)forløb. 10

Blandt de elever, som i perioden 2000-2003 afbrød et erhvervsfagligt (hoved)forløb og senere påbegyndte et nyt, har cirka 45 pct. færdiggjort den nye uddannelse. Cirka 24 pct. afbrød det andet uddannelsesforløb, mens cirka 30 pct. stadig er i gang med deres nye uddannelse. Denne gruppes frafald kan derfor endnu ikke fastslås præcist. Det kan dog konstateres, at frafaldet blandt elever, der er i andet uddannelsesforløb, er større end blandt elever, som er i første uddannelsesforløb. 2.2 Frafald 2004 2008 Blandt de elever, som har påbegyndt en erhvervsuddannelse i perioden 2004-2008, er der en forholdsvis stor andel, som endnu ikke har afsluttet den påbegyndte uddannelse. Derfor er opgørelserne af frafaldet for disse år foreløbige. Usikkerheden er naturligvis størst for de senere år. Tabel 4: Foreløbige frafald 2004-2008 (pct.). Kilde: AER marts 2009. Afbrudt Fuldført I gang/ ulogiske 8 Total Antal elever 2004 20 64 16 100 26.300 2005 18 36 46 100 27.200 2006 18 7 75 100 30.500 2007 12 1 87 100 31.200 2008 1 0 99 100 28.300 Blandt de elever, som påbegyndte deres uddannelser i 2004, er der indtil videre 20 pct., som har afbrudt uddannelsen. Blandt de elever, som påbegyndte deres uddannelse i henholdsvis 2005 og 2006 er det foreløbige frafald ca. 18 pct. Blandt de elever, som påbegyndte deres uddannelse i 2007 og 2008, er det foreløbige frafald på hhv. 12 pct. og 1 pct. Opgørelsen af det endelige frafald vil ende på et højere niveau, når samtlige elever enten har fuldført eller afbrudt deres uddannelser. I tabellen nedenfor er frafaldet for perioden opgjort i forhold til uddannelsens alder ved afbrud. De skraverede felter i tabellen beskriver de foreløbige frafaldsprocenter. Tabel 5: Frafald i forhold til uddannelsens alder ved afbrud 2004-2007 (pct.). Kilde: AER marts 2009. År Inden 3 md 3 md - 1 år 1-2 år Efter 2 år Foreløbigt afbrud Skønnet endelig total 2004 6,5 7,0 4,0 2,3 19,8 19,8 2005 6,4 6,5 4,2 1,4 18,5 19,6 2006 7,0 7,6 3,6 0,1 18,2 21,2 2007 7,5 4,8 0,2 0,0 12,5 21,2 Opgørelsen af periodens frafald fordelt på uddannelsens alder ved afbrydelse viser, at frafaldet inden for de første tre måneder stort set er på samme niveau, som for årene 2000-2003. Gennemsnittet for frafald i 8 Elever i denne gruppe, har endnu ikke registreret en afslutning på uddannelsen, eller registreret en afslutningsårsag, som indikerer enten frafald eller fuldførelse af uddannelsen. 11

perioden 2000-2003 er på 6,4 pct. af tilgangen, mens det tilsvarende gennemsnit for perioden 2004-2007 ligger på 6,8 pct. af tilgangen. Samme svagt stigende tendens observeres for kategorierne 3 md 1 år samt 1-2 år. De frafaldsprocenter, som er noteret i de skraverede felter i tabellen, vil vokse. Antages disse at vokse til et niveau svarende til gennemsnittet for perioden 2000-2003 kan det endelige frafald skønnes. Det forventede frafald for disse års tilgang er i størrelsesordenen 20-21 pct. De beregnede foreløbige frafald antyder, at det endelige frafald for tilgangen i årene 2006 og 2007 vil være lidt højere sammenlignet med de forudgående år, jf. tabel 5. 3. Uddannelsesregi Der er betydelig forskel på frafaldet alt efter, om eleverne har påbegyndt deres uddannelse i ordinære aftaler, som voksenelever eller i skolepraktik. Tabel 6: Frafald 2000-2004 fordelt efter uddannelsesregi (pct.). Kilde: AER marts 2009. År Ordinære elever Voksenelever skolepraktikelever Alle elever 2000 19,8 8,2 30,6 20,1 2001 19,9 10,9 29,0 20,3 2002 19,9 12,1 29,7 20,6 2003 18,6 10,7 28,8 19,8 2004 18,6 9,1 31,4 19,8 Total 19,4 10,2 29,9 20,1 I perioden 2000-2004 var frafaldet for samtlige elever på 20,1 pct. Vokseneleverne skiller sig imidlertid positivt ud, idet frafaldet for denne gruppe kun er 10,2 pct. Dermed har vokseneleverne det laveste frafald af de tre uddannelsesregi. Til sammenligning faldt cirka 20 pct. af de ordinære elever fra i løbet af deres uddannelse i perioden 2000-2004 og cirka 30 pct. af skolepraktikeleverne i samme periode. Da de ordinære elever antalsmæssigt udgør langt hovedparten af alle elever, ligger frafaldet for samtlige elever på niveau med de ordinære elevers frafaldsprocent. Den største gruppe med ordinære aftaler har i perioden 2000-2004 et stabilt frafald på cirka 20 pct. Frafaldet for 2003-2004 var en anelse lavere end de tre foregående år.. Skolepraktikeleverne har det højeste frafald af de tre analyserede regier. Frafaldet for denne gruppe ligger omkring 30 pct i perioden 2000-2004. 12

I perioden 2000-2004 konstateres relativt store udsving i frafaldet blandt vokseneleverne, som stiger fra 8,2 pct. i 2000 til 12,1 pct. i 2002, hvorefter frafaldet falder til 9,1 pct. i 2004. Ordningens relativt lille størrelse kan være en medvirkende årsag til udsvingene i frafaldet blandt voksenelever. 3.1 Uddannelsens alder ved afbrud Der er betydelig forskel på, hvornår frafaldet finder sted inden for de tre uddannelsesregier. Figur 6: Frafald 2000-2004 fordelt i forhold til uddannelsens alder ved afbrud. Kilde: AER marts 2009. Afbrud fordelt på uddannelsens alder 100% 90% 80% Andel 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Over 2 år 1-2 år 3 md - 1 år Inden 3 md 0% Ordinære elever Skolepraktik Voksenelever Total Regi De ordinære elever afbryder overvejende deres uddannelse inden for det første år. Cirka 40 pct. af afbrydelserne sker inden for de første tre måneder, dvs. inden prøvetidens udløb. Omkring 70 pct. af det samlede frafald blandt ordinære elever finder sted indenfor det første år. Det betyder, at andelen af ordinære elever, som har modtaget lønrefusion inden de afbrød deres uddannelse, er forholdsvis lille. Også blandt skolepraktikeleverne finder størstedelen af afbruddene sted indenfor uddannelsens første år. Næsten 70 pct. af frafaldet blandt skolepraktikeleverne finder sted indenfor uddannelsens første år. Den største andel af frafaldet blandt skolepraktikeleverne finder sted i perioden 3 md. - 1 år, hvor 45 pct. af alle afbrydelserne finder sted. Vokseneleverne adskiller sig markant fra de to øvrige uddannelsesregier, idet halvdelen af frafaldet sker efter et år og 20 pct. af det totale frafald blandt vokseneleverne først finder sted efter 2 år. Det relativt sene 13

frafald blandt voksenelever betyder, at andelen af elever, som har modtaget lønrefusion, inden de afbrød deres udannelse, er størst for denne gruppe. 3.2 Køn og alder Tidligere analyser har peget på en mindre forskel i frafaldet blandt mænd og kvinder. Denne analyse for perioden 2000-2004 viser, at frafaldet blandt mænd og kvinder er stort set ens, idet frafaldet for både mænd og kvinder er på cirka 20 pct. Samlet set er der større variation på tværs af aldersgrupperne end mellem mænd og kvinder indenfor samme aldersgruppe. Opdeles eleverne i uddannelsesregi, observeres der samlet set minimale afvigelser i frafaldet fordelt på køn. Kvinder i skolepraktik har et minimalt større frafald end mændene i skolepraktik, mens de kvindelige voksenelever modsat har et lavere frafald end de mandlige voksenelever. De kønsmæssige variationer dækker over større variationer indenfor de enkelte aldersgrupper. Tabel 7: Frafald 2000-2004 fordelt i forhold til køn, alder og uddannelsesregi. Kilde: AER marts 2009. Under 25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år Over 39 år Total Total 19,8 23,1 21,7 20,9 16,6 20,1 Kvinder 19,6 22,2 20,7 20,4 17,7 19,9 Mænd 19,9 23,8 22,8 21,3 15,3 20,3 Ordinære 18,0 30,0 29,7 29,1 22,0 19,4 Kvinder 18,1 26,4 27,0 26,0 21,6 19,4 Mænd 18,0 34,2 33,2 33,9 22,6 19,4 Skolepraktik 28,9 34,3 31,9 33,5 31 29,9 Kvinder 31,0 31,6 27,7 28,0 28,7 30,3 Mænd 28,1 37,3 38,9 46,2 36,3 29,6 Voksenelever 9,3 11,6 10,9 9,4 7,5 10,2 Kvinder 5,4 10,3 8,4 8,8 7,6 8,9 Mænd 12,5 12,3 12,5 9,8 7,4 11,0 Aldersmæssigt findes det laveste frafald i gruppen af elever under 25 år samt i gruppen af elever over 39-år. Frafaldet er højest i aldersgruppen 25-29 år efterfulgt af aldersgruppen 30-34-år. Antallet af elever, der afbryder deres uddannelse, er i langt højere grad påvirket af uddannelsesregi frem for den enkelte elevs køn eller alder. Omkring 10 pct. af vokseneleverne falder fra, mens cirka 20 pct. af de ordinære elever og cirka 30 pct. af eleverne i skolepraktik afbryder deres uddannelse, jf. tabel 6. 4. Indgang Frafald fordelt på indgang og uddannelsesregi fremgår af tabel 8, hvor indgang viser betydelige forskelle i frafaldet for alle tre regier. Det fremgår det tydeligt, at frafaldet ikke blot afhænger af uddannelsesregi, men i høj grad også af hvilken uddannelsesmæssig indgang eleven er tilknyttet. 14

Tabel 8: Frafald 2000-2004 fordelt på indgang og uddannelsesregi (pct.). Kilde: AER marts 2009. Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Fra jord til bord Mekanik, transport og logistik Håndværk Uddannelsesregi og teknik Service Merkantil Ordinære 13,5 20,4 21,4 36,0 20,1 22,3 13,5 Voksenelever 9,5 11,4 14,0 14,2 10,4 7,7 6,6 Skolepraktik 25,2 28,9 43,3 43,3 35,3 32,5 23,4 Total 17,3 20,6 21,4 35,3 22,3 21,9 13,9 Indgangen Fra jord til bord har uden sammenligning det største frafald på cirka 35 pct., hvilket er et markant højere niveau end andre indgange. Indgangen Merkantil har det laveste på knap 14 pct. Tilgangen til Merkantil er i perioden fra 2000-2004 faldet, mens tilgangen til Bygge og anlæg er øget, jf. figur 4. På trods af de markante forskelle mellem de enkelte indgange, har valget af uddannelsesregi størst betydning for frafaldets størrelse. Elever, som er påbegyndt deres uddannelsesforløb i skolepraktik, har et højere frafald uanset uddannelsesindgang, mens vokseneleverne har det laveste frafald. 4.1 Uddannelsens alder ved afbrud Opdeling af afbrud fordelt på uddannelsens alder og indgang viser, at størstedelen af frafaldet finder sted inden for uddannelsens første år uafhængigt af indgang. Under den største indgang Merkantil finder cirka 75 pct. af frafaldet sted inden for uddannelsens første år, mens elever tilknyttet Bygge og anlæg gennemsnitligt afbryder senere i uddannelsesforløbet. Figur 7: Frafald 2000-2004 fordelt på indgang og uddannelsens alder (pct.). Kilde: AER marts 2009. Afbrud fordelt på uddannelsens alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Mekanik, transport og logistik Håndværk og teknik Service Fra jord til bord Merkantil Andel Over 2 år 1-2 år 3 md - 1 år Inden 3 md 15

Andelen af elever indenfor de enkelte uddannelsesindgange, som afbryder inden for prøvetiden varierer markant mellem de forskellige uddannelsesindgange, således finder mindre end 20 pct. af frafaldet på f.eks. Teknologi og kommunikation sted indenfor de første 3 måneder, mens hele 45 pct. af frafaldet på indgangen Merkantil sker indenfor samme periode. 4.2 Køn og alder Blandt både kvinder og mænd udgjorde det samlede frafald ca. 20 pct. i perioden 2000-2004. Under flere indgange ses, at kvindernes frafald er højere end mændenes. Det gælder især indenfor de traditionelle mandefag som Mekanik, transport og logistik, Håndværk og teknik samt Bygge og anlæg. Også det generelt høje frafald på indgangen Fra jord til bord slår igennem hos kvinderne. Forklaringen på at kvinderne samlet set ikke har et højere frafald end mændene er den store andel af kvinder indenfor Merkantil, der er karakteriseret ved et generelt lavt frafald, hvilket påvirker kvindernes samlede frafald betydeligt og dermed udjævner forskellen i kvindernes totale frafald i forhold til mændenes frafald. Mændenes frafald er steget indenfor alle indgange i forhold til perioden 1995-1999, jf. tidligere analyser. For en række uddannelsesindgange såsom Mekanik, transport og logistik, Merkantil og Bygge og anlæg er der dog tale om en meget lille stigning. For Håndværk og teknik ses en større stigning, hvor frafaldsprocenten for mænd steg fra et gennemsnit på 17,1 pct. for perioden 1995-1999 til et gennemsnit på 20,9 pct. for 2000-2004. For Service er frafaldet for mænd steget fra 29,1 pct. til 31,8 pct. i samme periode, mens uddannelser tilhørende indgangen Jord til bord er steget fra 32,4 pct. til 34,9 pct. Tabel 9: Frafald 2000-2004 fordelt på indgang og køn (pct.). Kilde: AER marts 2009. Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Mekanik, transport og logistik Service Merkantil Alle Håndværk Fra jord Køn og teknik til bord Kvinder 17,2 32,2 30,0 35,7 32,8 21,1 13,8 19,9 Mænd 17,3 19,4 20,9 34,9 21,7 31,8 14,2 20,3 Total 17,3 20,6 21,3 35,3 22,3 21,9 13,9 20,1 Frafaldet er i højere grad bestemt af, hvilken indgang eleven har taget end af, hvilken aldersgruppe vedkommende tilhører, jf. tabel 10. Således har Fra jord til bord endog meget højt frafald uanset alder og Merkantil tilsvarende lavt frafald. Niveauet for frafaldet er mere ens på tværs af aldersgrupperne for den samme uddannelsesindgang end på tværs af uddannelsesindgangene for den samme aldersgruppe. 16

Tabel 10: Frafald 2000-2004 fordelt på indgang og aldersgruppe (pct.). Kilde: AER marts 2009. Under 25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år Over 39 år Alle Teknologi og kommunikation 17,5 17,7 16,5 18,2 14,7 17,3 Bygge og anlæg 20,7 23,4 21,3 19,1 11,6 20,6 Håndværk og teknik 21,0 24,3 20,3 21,4 22,4 21,4 Fra jord til bord 35,1 37,2 35,3 38,3 31,1 35,3 Mekanik, transport og logistik 22,5 26,4 27,4 17,4 11,4 22,3 Service 23,1 25,7 22,6 18,2 11,9 21,9 Merkantil 13,0 17,2 16,8 17,6 19,3 13,9 Total 19,8 23,1 21,7 20,9 16,6 På trods af dette findes der også karakteristika for de enkelte aldersgrupper. Det er oftest aldersgrupperne Under 25 år og Over 39 år som har det laveste frafald. Gruppen Under 25 år er langt den største og derved bliver den totale frafaldsprocent under de forskellige indgange stort set identisk med frafaldsprocenten for Unge under 25 år, jf. tabel 10. Frafaldet for gruppen Over 39 år er betydeligt lavere på uddannelserne tilknyttet Bygge og anlæg, Mekanik, Transport og logistik og Service sammenlignet med de øvrige alderskategorier, mens denne gruppe har en højere frafaldsprocent på uddannelserne tilknyttet Håndværk og teknik og de Merkantile uddannelser. Gruppen 35-39 år har på samme vis som de over 39-årige et relativt lavt frafald under Bygge og anlæg, Mekanik, Transport og logistik og Service mens frafaldet på især Fra jord til bord er højt for denne gruppe. Frafaldet for de 25-29-årige er blandt de højeste indenfor alle indgange. Kun for Teknologi og kommunikation er denne aldersgruppes frafald på sammen niveau som det gennemsnitlige frafald (jf. tabel 10). 5. Udgifter vedrørende frafaldne elever Ved hjælp af oplysninger om udbetalte lønrefusioner vedrørende den enkelte elev kan det opgøres, hvilke udgifter AER har afholdt for elever, som henholdsvis har afbrudt og fuldført deres uddannelse. Opgørelserne er kun foretaget for elever, som har påbegyndt deres uddannelse i ordinær aftale eller voksenelevaftale. Når der ikke er lavet opgørelser for elever, som har påbegyndt deres uddannelse i skolepraktik, skyldes det, at AER ikke foretager registreringer af elevgodtgørelse til den enkelte skolepraktikelev. Omkring en tredjedel af frafaldet på erhvervsuddannelsesområdet finder sted inden for uddannelsens første tre måneder. Yderligere en tredjedel af frafaldet finder sted inden for uddannelsens første år. Det tidlige frafald betyder, at relativt få af de frafaldne elever når at have skoleophold inden de afbryder uddannelsen. 17

Det betyder, at andelen af frafaldne elever for hvilke, der udbetales lønrefusion, inden de afbryder uddannelsen, er forholdsvis lille. Den gennemsnitlige udbetalte lønrefusion for frafaldne ordinære elever og voksenelever udgør 11. 210,50 kr. Dette gennemsnitlige beløb dækker over betydelige variationer mellem mænd og kvinder, de forskellige uddannelsesindgange og aldersgrupper. Den gennemsnitlige udbetalte lønrefusion for mænd, som senere har afbrudt deres uddannelse, udgør 14.044 kr., mens det samme gennemsnitlige beløb for kvinder udgør 7.109 kr. Frafaldstidspunktet er afgørende for den gennemsnitlige lønrefusion. Derfor er variationen i frafaldet fordelt på indgang og uddannelsens alder (jf. figur 7) afspejlet i den gennemsnitlige udbetalte lønrefusion fordelt efter uddannelsesindgang. De højeste gennemsnit ligger på lidt over 18. 000 kr. pr. frafalden elev og findes for indgangene Bygge og anlæg samt Håndværk og teknik. Begge indgange har den største andel af elever, som falder fra efter 2 år (jf. figur 7), mens Merkantil og Jord til bord er de to retninger med den største andel af elever, som falder tidligt fra. Merkantil og Jord til bord har derfor også de laveste gennemsnit for lønrefusion på henholdsvis 4.534 kr. og 7.601 kr. Figur 8: Gennemsnitlig udbetalt lønrefusion pr. frafalden elev fordelt efter uddannelsesindgang i perioden 2000-2004. Kilde: AER marts 2009. Lønrefusion pr. frafalden elev fordelt efter uddannelsesindgang kr. 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 Merkantil Fra jord til bord Service Mekanik, transport og logistik Teknologi og kommunikation Bygge og anlæg Håndværk og teknik 18

Der er ikke store variationer, når gennemsnittet fordeles efter aldersgrupper, da frafaldet i højere grad er bestemt af, hvilken indgang eleven har taget end af, hvilken aldersgruppe vedkommende tilhører (jf. tabel 10). Aldersgruppen Under 25 år adskiller sig dog med et gennemsnit, som er 5-6.000 kr. lavere end de øvrige. Selvom denne alderskategori har nogle relativt lave frafaldsprocenter sammenlignet med øvrige aldersgrupper i stort set alle indgange (jf. tabel 10), kan dette ikke forklare forskellen i den gennemsnitlige refusion. Årsagen til forskellen skal findes i elvernes uddannelsesregi (voksenelevaftale eller ordinær aftale). Den gennemsnitlige lønrefusion pr. frafalden elev med voksenelevaftale er 43.047 kr., mens den er 8.810 kr. for elever med ordinær aftale. Figur 9: Gennemsnitlig udbetalt lønrefusion pr. frafalden elev fordelt efter aldersgruppe i perioden 2000-2004. Kilde: AER marts 2009. Lønrefusion pr. frafalden elev fordelt efter aldersgruppe kr. 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 2000 0 under 25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år over 39 år I figur 10 fordeles de samlede omkostninger forbundet med udbetalt lønrefusion for elever, som er faldet fra deres erhvervsuddannelse efter indgang. Som det fremgår, er der betydelig forskel på, hvor meget der samlet set er udbetalt til lønrefusion mellem de forskellige uddannelsesindgange for perioden 2000-2004. Forskellen opstår delvis på grund af variationer i mængden af udbetalt lønrefusion pr. frafalden elev pr. indgang samt delvis på grund af antallet af frafaldne elever tilknyttet den enkelte indgang. 19

Figur 10: Summen af udbetalt lønrefusion til frafaldne elever fordelt efter indgang i perioden 2000-2004. Kilde: AER marts 2009. Sum af omkostninger forbundet med frafaldne elever pr. indgang 70 60 50 mio.kr. 40 30 20 10 0 Service Teknologi og kommunikation Merkantil Mekanik, transport og logistik Håndværk og teknik Fra jord til bord Bygge og anlæg AER s udgift til lønrefusion til elever, som er faldet fra deres erhvervsuddannelse varierer mellem de enkle indgange som følge af elevernes regi, hvornår i uddannelsesforløbet de enkel elever falder fra, deres sats og deres antal. I perioden 2000-2004 havde omkring en fjerdedel af de frafaldne ordinære elever og voksenelever skoleophold, inden de afbrød deres uddannelse. AER s udgift til lønrefusion til disse elever udgjorde omkring 5 pct. af de samlede refusionsudgifter i perioden, nemlig 231 mio. kr. 20

6. Bilag 6.1 Bilag 1 datagrundlag Kortlægningen af frafaldet på erhvervsuddannelsesområdet er foretaget med udgangspunkt i AER s register over indgåede uddannelsesaftaler dannet i marts 2009. Dette register indeholder data fra Undervisningsministeriets EASY-P register. Oplysninger om elever og deres uddannelsesforløb registreres af skolerne i EASY-P systemet. Registeret indeholder de uddannelser, der er defineret i erhvervsuddannelsesloven forinden lov om ændringen af lov om erhvervsuddannelser og ophævelse af lov om grundlæggende social og sundhedsuddannelser og lov om landbrudsuddannelser fra 2007. Dermed indgår SOSU-elever, elever fra landbrugsuddannelsen og de øvrige sidestillede uddannelser ikke. Uddannelsesaftaler, der er indgået under grundforløbet, indgår i datamaterialet i de tilfælde, hvor hovedforløbet er påbegyndt. Dermed indgår uddannelsesaftaler, der bliver afbrudt inden hovedforløbet er påbegyndt, ikke. Datagrundlaget indeholder oplysninger om den enkelte elev og dennes uddannelse. Kun elever som har cprstatus aktiv på tidspunktet for datagrundlagets dannelse er medtaget. Dermed indgår døde og udvandrede ikke i datagrundlaget. Disse grupper svarer til godt 1,5 pct. af det fuldstændige datagrundlag. En elev kan indgå i datamaterialet flere gange, hvis vedkommende har afsluttet mere end en uddannelse. Eksempelvis indgår en elev, som har afsluttet flere uddannelser med en uddannelsesafslutningsårsagskode, som kategoriseres som frafald, flere gange i opgørelserne af frafald. Tilsvarende indgår elever, som har fuldført mere end én erhvervsuddannelse, med samtlige fuldførte uddannelsesforløb i opgørelserne. Cirka 7 pct. af eleverne i datagrundlaget indgår med mere end ét uddannelsesforløb. 21

6.2 Bilag 2 definition af afbrudsprocenten Frafaldne elever er defineret som elever, der har afsluttet deres uddannelse inden marts 2009 med en afslutningskode, der indikerer, at uddannelsen er afbrudt. AER registeret indeholder oplysninger om elevernes afslutningsårsagskode. Disse koder er nedenfor opdelt i tre kategorier: 1) Fuldført, 2) Afbrudt og 3) I gang eller ulogiske. Afslutningsårsagskode Fuldført Afbrudt I gang/ulogiske 1101 Afsluttet, udlært X 1121 PiU afsluttet, udlært X 1195 Skolepraktik afsluttet, udlært X 1102 Afsluttet, ikke udlært X 1103 Afsluttet ophævet i prøvetiden X 1104 Aftale ophævet efter prøvetiden X 1106 Aftale underkendt af faglig udvalg X 1123 PiU afbrudt X 1130 Aftale ophævet efter prøvetiden, opsigende part uoplyst X 1131 Aftale ophævet efter prøvetiden, efter gensidig aftale X 1132 Aftale ophævet efter prøvetiden, ensidigt af virksomheden X 1133 Aftale ophævet efter prøvetiden, ensidigt af eleven X 1194 Ikke EMMA efter start X 1196 Skolepraktik afbrudt af anden årsag X 1197 Skolepraktik afbrudt pga. anden udd. X 1998 Skolepraktik afbrudt pga. lønarbejde X 1105 Virksomhedsoverdragelse X 1108 Ændret aftaleperiode X 1109 Ændret speciale eller lign X 1110 Skiftet uddannelseskode pga. reform X 1112 Delaftale afsluttet X 1113 VFU afsluttet X 1114 VFU afbrudt X 1122 PiU afsluttet X 1192 Skolepraktik, ændret periode X 1193 Skolepraktik, ændret speciale X 1199 Skolepraktik, aftale opnået X 22

6.3 Bilag 3 indgange og tilhørende uddannelser Indgang Uddannelsesnavn Uddannelseskode Teknologi og kommunikation Industrioperatøruddannelsen 1145 Data- og kommunikationsuddannelsen 1205 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 1210 Automatik- og procesuddannelsen 1220 Procesoperatøruddannelsen 1335 Forsyningsoperatør 1355 Elektrikeruddannelsen 1430 Elektronikoperatør 1455 Skiltemaleruddannelsen 1470 Frontline radio/tv supporter 1475 Bogbinderuddannelsen 1480 Frontline PC-supporter 1485 Serigrafuddannelsen 1490 Lydfagtekniker 1495 Grafisk trykkeruddannelsen 1510 Digital mediauddannelse 1515 Fotografuddannelsen 1520 Mediegrafikeruddannelsen 1525 Film- og tv-produktionsuddannelsen 1530 Teknisk designeruddannelsen 1890 Bygge og anlæg Tagdækkeruddannelsen 1340 Mureruddannelsen 1350 Stenhuggeruddannelsen 1360 Stukkatøruddannelsen 1370 Struktør og brolæggeruddannelsen 1380 Træfagenes byggeuddannelse 1390 Glarmesteruddannelsen 1405 Snedkeruddannelsen 1410 Maskinsnedkeruddannelsen 1415 VVS-uddannelsen 1420 Teknisk isolatøruddannelsen 1425 Skorstensfejeruddannelsen 1440 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 1445 Bygningsmaleruddannelsen 1450 Sejl- og boligmonteringsuddannelsen 1850 Boligmonteringsuddannelsen 1855 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen 1885 Håndværk og teknik Smedeuddannelsen 1110 Skibsmekanikeruddannelsen 1120 Skibsmontøruddannelsen 1125 Formeruddannelsen 1130 Skibsbyggeruddannelsen 1135 Beslagsmedeuddannelsen 1140 Overfladebehandler 1155 Værktøjsmageruddannelsen 1160 Finmekanikeruddannelsen 1170 køleteknikeruddannelsen 1180 23

Reparatør,industriel vedligeholdelse 1185 Industriteknikuddannelsen 1190 CNC-teknikuddannelsen 1195 Ædelsmedeuddannelsen 1280 Metalsmedeuddannelsen 1290 Modelsnedkeruddannelsen 1310 Maritime håndværksfag, udd. til 1315 Plastmageruddannelsen 1325 Ædelstensfatter 1395 Ædelmetalstøber 1400 Pottemageruddannelsen 1800 Porcelænsmaleruddannelsen 1810 Fra jord til bord Planteskolegartner 1580 Væksthusgartneruddannelsen 1590 Anlægsgartneruddannelsen 1605 Dyrepasseruddannelsen 1615 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 1620 Landbrugsuddannelsen 1625 Skov- og naturtekniker 1630 Mejeristuddannelsen 1640 Industrislagteruddannelsen 1650 Greenkeeper 1655 Tarmrenseruddannelsen 1660 Detailslagteruddannelsen 1670 Ferskvareassistent 1675 Køkkenassistentuddannelsen 1680 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen 1685 Tjeneruddannelsen 1705 Receptionistuddannelsen 1710 Gastronomuddannelsen 1715 Bager, konditor og chokolade- og konfekture 1720 Mekanik, transport og logistik Personbefordringsuddannelsen 1225 Auto- og autoelektrouddannelsen 1230 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 1235 Lastvogns-, mm.-uddannelsen 1240 Lastvognsmekanikeruddannelsen 1245 Karrosserismedeuddannelsen 1250 Lufthavns operatør 1255 Cykel-og motorcykeluddannelsen 1260 Postuddannelsen 1265 Flymekanikeruddannelsen 1270 Vognmaleruddannelsen 1460 Mekaniker 1500 Togklargøreruddannelsen 1535 Chaufføruddannelsen 1560 Lager- og terminaluddannelsen 1565 Redderuddannelsen 1570 Service Hospitalsteknisk assistentuddannelse 1330 Sikkerhedsvagtuddannelsen 1575 24

Serviceassistentuddannelsen 1700 Optometrist (optiker)uddannelsen 1740 Urmageruddannelsen 1750 Laboratorietandtekniker 1760 Tandklinikassistentuddannelsen 1770 Frisøruddannelsen 1780 Kosmetikeruddannelsen 1790 Beklædningshåndværkeruddannelsen 1820 Ortopædistuddannelsen 1860 Skomageruddannelsen 1870 Merkantil Generel Kontoruddannelse 1911 Kontoruddannelse m/specialer 1912 Finansuddannelsen 1922 Handelsuddannelse, generel 1931 Handelsuddannelse med specialer 1932 Kontorservice 1941 Kundekontaktcenter 1942 Generel Detailhandelsuddannelse 1951 Detailhandelsuddannelsen med specialer 1952 25

6.4 Bilag 4 Afbrudsprocent pr. hoveduddannelse fra 2000-2008 9 Indgang Uddannelseskode Uddannelsesnavn Afbrydelsesprocent Teknologi og 1145 Industrioperatøruddannelsen 8,7 kommunikation 1205 Data- og kommunikationsuddannelsen 19,9 1210 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 22,4 1220 Automatik- og procesuddannelsen 14,0 1335 Procesoperatøruddannelsen 10,7 1355 Forsyningsoperatør 3,9 1430 Elektrikeruddannelsen 11,3 1455 Elektronikoperatør 1470 Skiltemaleruddannelsen 28,8 1475 Frontline radio/tv supporter 1480 Bogbinderuddannelsen 22,5 1485 Frontline PC-supporter 1490 Serigrafuddannelsen 42,0 1495 Lydfagtekniker 11,3 1510 Grafisk trykkeruddannelsen 21,5 1515 Digital mediauddannelse 14,4 1520 Fotografuddannelsen 18,3 1525 Mediegrafikeruddannelsen 11,6 1530 Film- og tv-produktionsuddannelsen 8,4 1890 Teknisk designeruddannelsen 8,8 Bygge og 1340 Tagdækkeruddannelsen 18,3 anlæg 1350 Mureruddannelsen 16,7 1360 Stenhuggeruddannelsen 12,8 1370 Stukkatøruddannelsen 1380 Struktør og brolæggeruddannelsen 21,2 1390 Træfagenes byggeuddannelse 12,9 1405 Glarmesteruddannelsen 26,7 1410 Snedkeruddannelsen 19,3 1415 Maskinsnedkeruddannelsen 23,4 1420 VVS-uddannelsen 15,3 1425 Teknisk isolatøruddannelsen 30,1 1440 Skorstensfejeruddannelsen 24,7 1445 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 6,3 1450 Bygningsmaleruddannelsen 26,9 1850 Sejl- og boligmonteringsuddannelsen 1855 Boligmonteringsuddannelsen 16,1 1885 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddannelsen 11,5 Håndværk og 1110 Smedeuddannelsen 17,2 teknik 1120 Skibsmekanikeruddannelsen 22,7 1125 Skibsmontøruddannelsen 11,9 1130 Formeruddannelsen 1135 Skibsbyggeruddannelsen 37,9 1140 Beslagsmedeuddannelsen 23,1 1155 Overfladebehandler 24,5 1160 Værktøjsmageruddannelsen 17,8 1170 Finmekanikeruddannelsen 23,3 1180 køleteknikeruddannelsen 16,7 9 Opgørelsen er udelukkende foretaget for uddannelser, hvor der i perioden er registreret mere end 30 elever 26

1185 Reparatør,industriel vedligeholdelse 1190 Industriteknikuddannelsen 17,9 1195 CNC-teknikuddannelsen 1280 Ædelsmedeuddannelsen 9,6 1290 Metalsmedeuddannelsen 1310 Modelsnedkeruddannelsen 1315 Maritime håndværksfag, udd. til 18,9 1325 Plastmageruddannelsen 14,4 1395 Ædelstensfatter 1400 Ædelmetalstøber 1800 Pottemageruddannelsen 40,0 1810 Porcelænsmaleruddannelsen 17,5 Fra jord til bord 1580 Planteskolegartner 27,2 1590 Væksthusgartneruddannelsen 31,9 1605 Anlægsgartneruddannelsen 20,0 1615 Dyrepasseruddannelsen 27,6 1620 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 11,0 1625 Landbrugsuddannelsen 41,5 1630 Skov- og naturtekniker 16,0 1640 Mejeristuddannelsen 14,5 1650 Industrislagteruddannelsen 37,8 1655 Greenkeeper 4,8 1660 Tarmrenseruddannelsen 53,7 1670 Detailslagteruddannelsen 24,6 1675 Ferskvareassistent 25,6 1680 Køkkenassistentuddannelsen 25,1 1685 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen 48,3 1705 Tjeneruddannelsen 32,0 1710 Receptionistuddannelsen 22,1 1715 Gastronomuddannelsen 32,0 1720 Bager, konditor og chokolade- og konfekture 38,2 1225 Personbefordringsuddannelsen 18,4 Mekanik, 1230 Auto- og autoelektrouddannelsen 20,5 transport og logistik 1235 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 9,0 1240 Lastvogns-, mm.-uddannelsen 12,9 1245 Lastvognsmekanikeruddannelsen 18,0 1250 Karrosserismedeuddannelsen 19,5 1255 Lufthavns operatør 4,1 1260 Cykel-og motorcykeluddannelsen 25,5 1265 Postuddannelsen 20,1 1270 Flymekanikeruddannelsen 5,6 1460 Vognmaleruddannelsen 29,8 1500 Mekaniker 8,7 1535 Togklargøreruddannelsen 30,6 1560 Chaufføruddannelsen 23,2 1565 Lager- og terminaluddannelsen 21,6 1570 Redderuddannelsen 6,2 Service 1330 Hospitalsteknisk assistentuddannelse 6,6 1575 Sikkerhedsvagtuddannelsen 26,4 1700 Serviceassistentuddannelsen 8,0 1740 Optometrist (optiker)uddannelsen 20,5 27

1750 Urmageruddannelsen 10,1 1760 Laboratorietandtekniker 38,9 1770 Tandklinikassistentuddannelsen 19,2 1780 Frisøruddannelsen 17,4 1790 Kosmetikeruddannelsen 20,4 1820 Beklædningshåndværkeruddannelsen 25,5 1860 Ortopædistuddannelsen 1870 Skomageruddannelsen 30,5 Merkantil 1911 Generel Kontoruddannelse 17,9 1912 Kontoruddannelse m/specialer 9,0 1922 Finansuddannelsen 5,1 1931 Handelsuddannelse, generel 1932 Handelsuddannelse med specialer 14,2 1941 Kontorservice 7,0 1942 Kundekontaktcenter 14,4 1951 Generel Detailhandelsuddannelse 1952 Detailhandelsuddannelsen med specialer 15,6 6.5 Bilag 5: Tilgang af 16-24-årige som andel af samtlige 16-24-årige (pct.). Kilder: AER 2009 samt Danmarks Statistik. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 16-årige 2,8 3 2,8 2,6 2,4 2,7 3 3,5 3,4 17-18- årige 7,5 7,3 7 6,8 6,5 6,4 6,9 6,9 6,2 19-20- årige 5,2 4,7 4,7 4,6 4,7 4,9 5,3 5,2 4,5 21-22- årige 3,1 3,0 2,9 3 3,1 3,3 3,4 3,3 2,8 22-24- årige 1,2 1,3 1,4 1,5 1,7 1,7 1,8 1,6 1,4 6.6 Bilag 6: Tilgang til erhvervsuddannelserne 2000-2008 fordelt på indgang (pct.). Kilde: AER marts 2009. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Merkantil 36,2 33,7 33,8 32,3 31 31,6 31 31,6 32,5 Bygge og anlæg 16,1 17,6 16,7 18,1 19,8 21,4 22,7 20,2 17,9 Fra jord til bord 13,8 13,2 13,3 13,3 12,8 13 12,2 11,9 13,9 Teknologi og kommunikation 12,7 14,6 14,5 13,9 12,6 9,5 10,7 11,6 11,8 Mekanik, transport og logistik 8,8 8,3 8,7 10,0 10,7 11,3 10,3 11,7 10,9 Service 6,1 5,7 6,4 6,8 7,4 7,3 6,9 6,7 7,1 Håndværk og teknik 6,4 6,7 6,5 5,6 5,8 5,9 6,2 6,2 5,8 Total 100 100 100 100 100 100 100 100 100 28

6.7 Bilag 7: Afbrud 2000-2003 Tilgangen 2000-2003 fordelt på afbrud/fuldførelse af uddannelsen (pct.). Kilde: AER marts 2009. 2000 2001 2002 2003 Inden 3 måneder 32,2 32,4 31,4 30,5 3-12 måneder 33,6 34,4 36,4 35,5 12-24 måneder 21,3 21,2 19,5 21,2 Over 24-måneder 12,9 12,0 12,6 12,8 29