Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Relaterede dokumenter
Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Inklusionskriterier for patienter var:

Danmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Medicingennemgang i praksis

Kommuner opruster på medicinsikkerhed

Evidensrapport 1. Distribution og receptekspedition. Version

Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter

Medicingennemgang i praksis

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

Farmakonomers rådgivning på apotek. Teknisk rapport

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

for kvaliteten af lægemiddelbehandlingen og samtidig indebære en serviceforbedring for patienterne i form af forbedret tilgængelighed.

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Evaluering af medicingennemgang givet til ikke-etnisk danske patienter. 29. januar Lene Lauridsen 1 Claire Gudex 2 Maja Hansen 2

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

Millionbesparelser på lægeordineret medicin

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Læger ved ikke nok om seponering

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar

Temarapport. Tværgående analyse af projekter om medicingennemgang i Danmark Version juni 2008

Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Vi lykkes ikke med medicinhåndtering alle ved det, men hvad gør vi? Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen en sundhedsydelse leveret af apoteket

Blodtryksmåling på Korsør Apotek

Øget patientsikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap. Version oktober 2011

Specialevejledning for klinisk farmakologi

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund

Sikker og effektiv medicinbrug for type 2-diabetikere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

DIABETES - Projektoplæg

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

MEDICINGENNEMGANG HOS ÆLDRE VED LÆGERNE I OKSBØL

Effekt af medicingennemgang leveret af apotek

DIABETES - Projektoplæg

One Stop Dispensing Fase 2

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Polyfarmaci - Region Sjælland

Introduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK)

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Mentorordning elev til elev

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering september 2015

Polyfarmaci. Mobilisering af patienternes egne ressourcer

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version

Orientering om status på tilbud til borgere med muskel- og skeletbesvær

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

S t u d i e g u i d e

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

VEJLEDNING MEDICINREGISTRERING PEM

Angreb på medicinlister

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Patientsikkerhedspakke

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning. - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Version 1.

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Medicingennemgang for polyfarmacipatienter i Aalborg - et pilotprojekt

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen

Autorisation er ansvar. Så mange behandlerfarmaceuter

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008

Dokumentationsdatabasenotat

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Danmarks Apotekerforening har det overordnede politiske ansvar for certificeringsmodellen. Selve driften af certificeringen varetages af Pharmakon.

Farmaceutisk service i Akutafdelingen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Bedre medicinanvendelse på plejehjem

Transkript:

Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge D: Deskriptiv undersøgelse af afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang (Evalueringsrapport) Projektet har til formål at afprøve samarbejdsmodeller mellem apotek og læge, for at udvikle rationelle og effektive måder til at gennemføre ydelsen Medicingennemgang, specielt med henblik på kommunikation og koordinering mellem apotek og læge. Afprøvningen skal dokumentere en medicingennemgangsydelse: der giver et tilfredsstillende samarbejde mellem læger og apotek der giver apotekerne en anvendelig manual der dokumenterer et tidsforbrug, der holder både i forhold til apotek og i forhold til en realistisk pris på ydelsen Resultatmål Lægemiddelrelaterede problemer: Antal, art. Dokumentation af ydelsen og interventioner: Anbefalinger til læge og patient, tidsforbruget på medicingennemgangene, lægernes tilfredshed, gennemførbarhed af ydelsen. Metode 3 apoteker blev rekrutteret af Danmarks Apotekerforening blandt motiverede apoteker, hvor der var erfaring med medicingennemgang. Hvert apotek skulle herefter etablere samarbejde med 1-2 læger. Medicingennemgang skulle gennemføres for 30 patienter pr. apotek fra februar til april 2006. Apotek 3 faldt fra undervejs, og tidsperioden for apotek 2 blev udvidet til august 2006. Projektet omfattede et start-, et midtvejs- og et evalueringsseminar. Yderligere blev der udarbejdet statusrapporter hver 14. dag på baggrund af telefonsamtaler med farmaceuterne. Alle praktiske foranstaltninger som seminar, databehandling, telefoninterviews og statusrapporter er udført af Pharmakon. Startseminaret var tiltænkt alle involverede parter, men det var kun farmaceuterne fra de 3 apoteker, der deltog. Her fik de indblik i projektet og trænede ydelsen. I stedet for startseminaret blev der i samarbejde med Pharmakon afholdt et startmøde mellem de enkelte apoteker og de tilknyttede læger. Forud for seminaret var farmaceuterne blevet opfordret til at opdatere deres farmakologiske viden efter behov. Midtvejsseminaret var for de 3 farmaceuter, hvor der blev file:////bookit/doc/id_20punkt8.htm (1 af 6) [30-06-2010 15:15:20]

udvekslet erfaringer, og arbejdsmetoder blev diskuteret og justeret, samt konkrete patienter blev diskuteret. På evalueringsseminaret deltog både læger og farmaceuter, hvor erfaringer blev diskuteret og bud på ydelsen i fremtiden blev fremlagt. På apotek 1 tog farmaceuten telefonisk kontakt til de udvalgte patienter, for at aftale et møde og få samtykke til at benytte patientens PEM. 31 patienter blev udvalgt til ydelsen, hvor 3 alligevel ikke ønskede at medvirke, og 2 udeblev fra samtalen. 4-6 uger efter første samtale kontaktede farmaceuten igen patienten telefonisk for at aftale et opfølgende møde. 17 heraf blev foretaget telefonisk, mens 9 foregik ved personlig fremmøde på apoteket. På apotek 2 udarbejdede farmaceuten patientfoldere og visitkort, som lægerne uddelte til patienterne i deres praksis. Lægerne tilbød patienterne medicingennemgang, hvorefter patienterne selv skulle tage kontakt til farmaceuten for nærmere aftale. Denne fremgangsmåde blev justeret, da udvælgelse af patienter gik trægt. Lægen sendte oplysninger til farmaceuten om relevante patienter identificeret under konsultationsbesøg. Herefter tog farmaceuten kontakt til patienten og aftalte et møde. Der blev foretaget 14 første samtaler, mens kun 11 gennemførte hele ydelsen. Tidspunktet for den opfølgende samtale blev aftalt ved første møde eller over telefon. Samtalen foregik for 8 patienter på apoteket og via telefon for de resterende 3. Medicingennemgangen, der er afprøvet i dette projekt, er en justering af den eksisterende ydelse Medicingennemgang - få styr på medicinen. Den forventes at tage i alt 45 minutter. Denne tidsramme er vurderet på baggrund af erfaringer fra Apotekerforeningen. Patientkarakteristika På apotek 1 brugte de inkluderede patienter fem eller flere lægemidler; i alt 26 patienter. På apotek 2 var de udvalgte patienter primært type 2-diabetikere; men andre, der fik vurderet behov for medicingennemgang, blev også inkluderet; i alt 11 patienter. Helbred og trivsel Økonomisk analyse Tilfredshed Viden, holdning og adfærd file:////bookit/doc/id_20punkt8.htm (2 af 6) [30-06-2010 15:15:20]

Lægemiddelrelaterede problemer Der er i alt foretaget 37 komplette medicingennemgange. På de to apoteker er der identificeret hhv. 2,0 og 1,9 lægemiddelrelaterede problemer i gennemsnit, hvor middelantallet af receptpligtige lægemidler pr. patient var hhv. 8 og 11. De lægemiddelrelaterede problemer er inddelt i 3 kategorier, hvor antallet for hvert af de to apoteker er angivet: Apotek I alt 1/2 Problemer med manglende effekt af 12/11 23 lægemidlet Problemer med uhensigtsmæssig brug 22/3 25 Problemer med sikkerhed og uønskede 18/7 25 virkninger Total 52/21 73 Mere specifikt var det for apotek 1 bivirkninger og problemer med compliance, der optrådte hyppigst, hvor det for apotek 2 var ubehandlet indikation og interaktioner. Risikolægemidler Effekt på lægemiddelforbrug Dokumentation af ydelser og interventioner Anbefalinger til læge og patient: Farmaceuterne har fremlagt en række anbefalinger, hvor antal og art er angivet: Farmaceutens anbefalinger til lægen Apotek I alt 1/2 Øget dosis 0/6 6 Lavere dosis 0/0 0 Ændring i doseringstidspunkt 1/1 2 Seponering 4/0 4 Ændret præparat pga. ikkerekommanderet 4/1 5 valg af lægemiddel Substitution 0/0 0 Iværksættelse af behandling 3/6 9 Andre anbefalinger 12/1 13 Total 24/15 39 Det er ikke angivet, hvilke interventioner lægen efterfølgende har gennemført, men blot hvilke anbefalinger der er givet. Til patienterne er der givet følgende anbefalinger: Farmaceutens anbefalinger til Apotek I alt patienten 1/2 Dosisdispensering 1/1 2 Andre ydelser 5/1 6 Kontakt med lægen 9/8 17 Rådgivet om håndkøbslægemidler 6/3 9 file:////bookit/doc/id_20punkt8.htm (3 af 6) [30-06-2010 15:15:20]

Rådgivet om egenomsorg 3/1 4 Rådgivet om praktisk brug af medicin 9/0 9 Rådgivet om bivirkninger 4/2 6 Henvist til udleveret materiale, f.eks. 6/1 7 hjemmesider/kundebrochurer Andre anbefalinger 4/2 6 Total 47/19 66 Tidsforbrug Tidsforbruget for hvert enkelt trin under medicingennemgangen er angivet som gennemsnitlige tidsforbrug i minutter for hvert de 2 apoteker Apotek 1 Apotek 2 Forberedelse af samtale 25 26 Gennemførelse af første samtale 22 31 Skriftlig orientering af lægen efter første 5 14 samtale Forberedelse af opfølgende samtale 5 8 Gennemførelse af opfølgende samtale 7 13 Skriftlig orientering til læge efter 3 7 opfølgende samtale Ydelsen total 77 100 Lægernes tilfredshed Lægerne tilknyttet begge apoteker gav udtryk for generel tilfredshed med samarbejdet samt med farmaceuternes kompetencer i forhold til virkning, administration, kontraindikationer og farmakologisk viden. Compliance og teknisk brug af medicin er de vigtigste elementer, farmaceuten kan bidrage med i ydelsen. Loyalitet over for lægens ordinationer blev også nævnt som et positivt træk, så der ikke bliver stillet spørgsmålstegn fra patientens side. Primær kommunikation via fax var tilfredsstillende, suppleret med e-mail og telefonisk kontakt. Gennemførbarhed (tilfredshed med manualen) Farmaceuterne var generelt tilfredse med manualen, dog var det ikke tilstrækkeligt tydeligt, hvad der skulle fokuseres på under medicingennemgangen. Medicinoversigten er et godt arbejdsredskab ved forberedelse, interviewguiden fungerer som træningsredskab inden samtale med patienten og punktet resume af samtalen er et nyttigt værktøj ved den opfølgende samtale. Faglige forudsætninger for at kunne udføre ydelsen er påkrævet. Øvelse i rationelle, faglige værktøjer som PEM, interaktionsdatabasen samt guidelines er nødvendig, ligesom ydelsen bør trænes via cases. God farmakologisk viden om store terapeutiske grupper som astma, smerter, diabetes og blodtryk er behjælpelig. Kommunikationskendskab er endvidere tilrådeligt i forbindelse med interviews, spørge- og lytteteknikker, ved file:////bookit/doc/id_20punkt8.htm (4 af 6) [30-06-2010 15:15:20]

coaching af patienter, under den motiverende samtale samt under overbringelse af løsningsforslag. Forfatterens konklusion Tidsforbrug: Ydelsen har ikke kunnet gennemføres på de estimerede 45 minutter. Tidsforbruget afhænger af antal lægemidler, mængden af problemer og omfang heraf samt medicineringens kompleksitet. Tidsforbruget synes generelt at falde med stigende erfaring hos farmaceuten. Tidsforbruget vil ligeledes falde, når PEM videreudvikles, så denne funktion kan anvendes som et nyttigt redskab i medicingennemgangen. Det er vigtigt at fokusere ydelsen på medicin og ikke andre problemstillinger. Det fremtidige tidsforbrug afhænger af omfanget af medicingennemgangen; jo grundigere ydelse, jo større tidsforbrug. Anbefalingen er således, at der til ydelsen afsættes 60-75 minutter pr. patient. Samarbejde mellem apotek og læge: Etablering af samarbejde er tidskrævende og kan ikke forceres. Forudsætninger for et godt samarbejde er et godt kendskab til hinanden og til ydelsen. Kommunikationen skal foregå i øjenhøjde; farmaceuten skal have forståelse for, at lægen føler sig kigget i kortene, og lægen skal kunne lytte til farmaceutens anbefalinger og argumenter. Det anbefales at indgå klare aftaler inden samarbejdets opstart, bl.a. mht. behandlingsguidelines samt henvisnings- og inklusionskriterier. Et motiverende og aktivt praksispersonale virker faciliterende for inkludering af patienter. Apotekerne skal udvise tålmodighed ved etablering af et samarbejde, som skal bygge på gensidig respekt og god kom mu nikation. Gennemførbarhed: Den udarbejdede medicinoversigt kan udelades under samtalen med patienten, og derved spares tid. Manualen skal generelt beskrive mere præcist mht. opfølgningssamtalens mål, form, individuelle tilrettelæggelse og indhold. Farmaceutens kompetencer viser sig at være essentielle for samarbejdet og for gennemførelse af ydelsen. Disse kompetencer bør løbende opdateres og dokumenteres. file:////bookit/doc/id_20punkt8.htm (5 af 6) [30-06-2010 15:15:20]

Sammenfatning af evidens herunder vurdering af styrker og svagheder i undersøgelsen Undersøgelsen har til formål at afprøve en samarbejdsmodel om medicingennemgang mellem apotek og læge. To apoteket foretog tilsammen 37 medicingennemgange. Generelt blev tiltaget positivt modtaget, men etablering af samarbejde er tidskrævende og kan ikke forceres. Forudsætninger for et godt samarbejde er et godt kendskab til hinanden og til ydelsen. Ligesom i lignende undersøgelser, er der her identificeret et gennemsnitligt antal lægemiddelrelaterede problemer på 2, hvilket indikerer behovet for ydelsen Medicingennemgang. Der foreligger ikke megen information om patienterne inkluderet i projektet, så det kan ikke vurderes, om andre inklusionskriterier vil kunne have øget antallet af deltagere. 11 patienter er et for spinkelt grundlag for generelt at vurdere typerne af lægemiddelrelaterede problemer. Endvidere vil der altid være den personlige vurdering fra den udøvende farmaceuts side i forhold til, hvilken kategori et lægemiddelrelateret problem tilhører. Dette forhold kan i et sparsomt datamateriale udgøre en væsentlig faktor for udfaldet af resultater. Der er ikke foretaget undersøgelser efter udførelsen af medicingennemgangene, så derfor kan der ikke konkluderes, om ydelsen har haft nogen effekt for patienterne. Dette kunne være interessant at dokumentere. file:////bookit/doc/id_20punkt8.htm (6 af 6) [30-06-2010 15:15:20]