Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde

Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde

Udgiver: Miljøministeriet NST Århus Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Faglig rapport Titel: Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder i Boulstrup Vest Kortlægningsområde Forfatter: Ole Dyrsø Jensen, Tom Feldberg Hagensen, Inga Kofoed Andersen Redaktør: NST Århus Emneord: Arealanvendelse, forureningskilder, landbrugsdata Oplag: Elektronisk udgave Forside: Oversigt over det kortlagte område Udgivelsesår: 2011

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...3 2 AREALANVENDELSE OG PLANFORHOLD...4 2.1 Skov og naturområder... 4 2.2 SFL områder og MVJ aftaler... 6 2.3 OSD og Nitratfølsomme Indvindingsområder... 7 3 FORURENINGSKILDER...8 3.1 Forurenede og muligt forurenede arealer... 8 3.2 By og byvækstområder... 9 3.3 Landbrugsstruktur... 9 3.3.1 Fordeling af landbrugsbedrifter og landbrugsareal... 10 3.3.2 Afgrødefordeling... 14 3.3.3 Husdyrtryk og kvælstofoverskud... 16 4 SAMMENFATNING... 20 5 REFERENCER... 21 BILAG Bilag 1: V1 og V2 kortlagte forureningslokaliteter 2

1 Indledning Denne rapport er udarbejdet som led i den afgiftsfinansierede nationale grundvandskortlægning. Rapporten omhandler en kortlægning af de forureningstrusler, der kan påvirke grundvandressourcernes kvalitet indenfor NST Århus kortlægningsområde Boulstrup Vest. Kortlægningsområdet består af en nordlig del (Bjerager-Randlev) og en vestlig del (Ørting-Åkær Ådal) som vist på nedenstående figur 1.1. Af figuren fremgår endvidere det område, hvor Århus Amt har udarbejdet en vandressourceredegørelse (2002) og en indsatsplan i 2004 med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcen. Figur 1.1. Kortlægningsområdets og indsatsområdernes afgrænsning. Kortlægningen omfatter den overordnede arealanvendelse, landbrugsforhold og kortlagte jordforureninger fra følgende datakilder: TOP10DK. Opdateret 2005 Blokkort, 2009 Plansystem.DK, 2010 Regionplan 2005 Miljøcenter Århus, september 2010 Miljøportalen, oktober 2011 GLR, CHR og GR, 2009 Conterra, 2009 Region Midtjylland, oktober 2011 Skov, Arealanvendelse Arealanvendelse Byzonekort By, Planlagt byudvikling, Skovrejsning, Ikke skovrejsning, Drikkevandsinteresser, Indsatsområder, Vandværksoplande (Århus Amt) Indvindingsoplande Fredede områder, Beskyttede naturtyper, Beskyttede vandløb, MVJ-aftaleområder, SFL områder, Nitratfølsomme Indvindingsområder Landbrugsbedriftsdata, Blokoplysninger Afgrødefordeling, Kvælstofbalance, Nitratudvaskning Status for kortlægning efter jordforureningsloven Målet med kortlægningen er indsamling af eksisterende viden om arealanvendelsen og forureningskilderne og en sammenstilling af denne viden på en systematisk og overskuelig måde, således at der sammen med den geologiske og hydrologiske kortlægning skabes grundlag for udarbejdelsen af en indsatsplan for området. Arbejdet er færdiggjort i november måned 2011. 3

2 Arealanvendelse og planforhold På de følgende sider visualiseres den overordnede arealanvendelse og de planmæssige forhold, der gælder i kortlægningsområdet. Arealanvendelsen på landbrugsarealer og i byområder kan udgøre en forureningstrussel i forhold til grundvandet. Skov- og naturarealer vil ofte medføre en god beskyttelse af grundvandet. Boulstrup Vest kortlægningsområdet har et samlet areal på 1.015 ha. Når blokarealerne inddrages, er det resulterende areal på ca. 2.043 ha. Fordelingen af de forskellige arealanvendelsestyper inkl. blokarealerne i området fremgår af figur 2.1. Fordelingen er baseret på data fra TOP10DK og blokkort. Området er et typisk landbrugsområde, hvor ca. 90% af arealet, jf. figur 2.1, er udlagt til potentielle landbrugsarealer, hvilket er noget mere end landsgennemsnittet på 66% /1/. Opgjort ud fra Fødevareministeriets generelle landbrugsregister (GLR) var det dyrkede landbrugsareal med afgrøder (blokareal) inden for selve Boulstrup Vest på 879 ha. En del af de potentielle landbrugsarealer udgøres således sandsynligvis af ikke registrerede græsningsarealer, mindre naturarealer og eventuelt mindre arealer med grønsager, bær- og frugtavl. Figur 2.1. Arealanvendelsen i området. 2.1 Skov og naturområder Det er fra politisk hold besluttet, at det langsigtede mål er en fordobling af det danske skovareal. Dette er begrundet i, at skove kan tilgodese en lang række forskellige interesser på samme tid og sted: produktion af træ, friluftsliv, naturhensyn og beskyttelse af grundvandet. Skov udgør ca 4 % af arealet i kortlægningsområdet, hvilket er meget mindre end landsgennemsnittet på ca. 14% /2/. I Åkær Ådal samt i et sammenhængende område mellem Randlev og Bjerager nord for Boulstrup er skovrejsning uønsket. De to områder udgør til sammen cirka 35% af kortlægningsområdet. Af figur 2.3 fremgår de eksisterende skovområder samt de områder, hvor skovrejsning er uønsket. Der er ikke udlagt områder til skovrejsning i Boulstrup Vest kortlægningsområdet i forbindelse med Kommuneplan 2009. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på baggrund af eksempelvis naturmæssige, kulturhistoriske, geologiske og landskabelige interesser. Områder som er udpeget til råstof-, vindmølle- og byudviklingsområder er ligeledes ikke forenelige med skovrejsning. Skovrejsning i disse områder er derfor uønsket. 4

Figur 2.3. Skovområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket Beskyttede naturtyper er områder, som er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3. Områderne omfatter heder, moser, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev /3/. Fredede arealer er arealer, som er fredet ved kendelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens kapitel 6 /4/. De beskyttede naturtyper i kortlægningsområdet fremgår af figur 2.4 og udgøres primært af mose, eng og overdrev i Åkær Ådal. Figur 2.4. Beskyttet natur 5

2.2 SFL-områder og MVJ-aftaler SFL er en forkortelse for Særligt Følsomme Landbrugsområder. Områderne blev i sin tid udpeget af amterne. I områderne var der mulighed for at modtage tilskud til miljøvenlige driftsformer. SFLområderne er opdelt i tre typer efter baggrunden for udpegningen (grundvandshensyn, naturhensyn eller hensyn til overfladevand), se figur 2.5. Data er fra Regionplan 2005. Et stort sammenhængende SFL område er udpeget i Ørting-Åkær Ådalområdet af naturhensyn. Der er endvidere af grundvandshensyn udpeget et stort sammenhængende SFL område mellem Boulstrup og Ørting, som rækker ind over dele af Boulstrup Vest kortlægningsområde. MVJ er forkortelse for MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger. Det er en række nu nedlagte ordninger, hvor man som ejer af landbrugsjord kunne få tilskud for at foretage tiltag til gavn for natur og miljø bl.a. indenfor SFL områderne. Ordningerne er nu erstattet af andre tilskudstyper. En lang række af de tilsagn, der er givet om tilskud er stadig gældende, og data er analyseret i denne rapport. Jf. Regionplan 2005 data eksisterer der ikke aftaler om MVJ ordninger i SFL områderne, jf. figur 2.5. I dag er der mulighed for at søge om andre tilskudstyper til miljøvenlig drift, f.eks. pleje af græs- og naturarealer, jf. Fødevareministeriet /5/. Figur 2.5. SFL områder. 6

2.3 OSD og Nitratfølsomme Indvindingsområder Hele kortlægningsområdet er område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). På figur 2.6 er vist drikkevandsinteresserne samt Nitratfølsomme Indvindingsområder. Som det fremgår af figuren, udgør det Nitratfølsomme Indvindingsområde i Åkær Ådal en stor del af Ørting-Åkær Ådalområdet. I Randlev-Bjeragerområdet er et mindre område udpeget som Nitratfølsomt Indvindingsområde. Figur 2.6. Drikkevandsinteresser, Nitratfølsomme Indvindingsområder. 7

3 Forureningskilder 3.1 Forurenede og muligt forurenede arealer Forurenede og muligt forurenede arealer registreres i henhold til jordforureningsloven. Kortlægningen foretages i dette kortlægningsområde af Region Midtjylland. Der kortlægges generelt på to niveauer: En ejendom kortlægges på vidensniveau 1 (V1), når der er faktisk viden om, at der har været en aktivitet på ejendommen som gør, at den kan være forurenet. En ejendom kortlægges på vidensniveau 2 (V2), når der er oplysninger om eller det konstateres, at der er en forurening på ejendommen, som kan udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko. Data er leveret fra Region Midtjylland i oktober 2011. Der er oplysninger om 5 forurenede lokaliteter (V2 kortlagte) samt 3 muligt forurenede lokaliteter (V1 kortlagte). Ingen lokaliteter er kortlagt som både V1 og V2. De forurenede og muligt forurenede lokaliteter er, jf. figur 3.1a, primært placeret i eller omkring Ørting. Figur 3.1a. Forurenede og muligt forurenede arealer. Autoværksteder og lossepladser udgør den største del af de forurenede lokaliteter, som det fremgår af figur 3.1b. ID Kortlagt Anvendelse Sted 727-00054 V1 Servicestation, autoværksted Ørting 727-00098 V1 Maskinindustri, autoværksted, lakeringsanlæg Ørting 727-00219 V1 Autoværksted, lakeringsanlæg, undervognsbehandling Ørting 727-00007 V2 Losseplads Ørting 727-00006 V2 Losseplads Ørting 727-00010 V2 Losseplads Ørting 727-00032 V2 Losseplads Ørting 727-00377 V2 Forurenet fyldjord, tilført (genanvendelse af flyveaske mv.) Bjerager Figur 3.1b. Forurenede og muligt forurenede arealer. 8

3.2 By- og byvækstområder Truslen mod grundvandet fra byområder gælder primært punktkilder i forbindelse med forurenende virksomheder. Yderligere håndteres kemikalier af forskellig art og i store mængder i forbindelse med industriområder. En mere diffus forureningskilde er pesticider, der benyttes i forbindelse med privat og kommunal ukrudtsbekæmpelse. Netop ukrudtsbekæmpelsen i byområder er problematisk da ukrudtsbekæmpelsen foregår på grus og befæstede arealer. De pesticider, der er godkendt til brug nedbrydes i den organiske jordpulje. Overjorden, der kendetegnes ved et højt indhold af organisk materiale, er typisk fjernet i forbindelse med etablering af belægning. Det betyder, at pesticid, der er benyttet til ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer, udvaskes til grund- og overfladevand i forbindelse med nedbør. Byområderne udgør sammen med befæstede arealer knap 3% af området, jf. figur 2.2 i kapitel 2. Hovedparten af Ørting samt dele af byerne Bjerager og Neder Randlev ligger indenfor OSD. Ørting og Neder Randlev er udpeget som byzone eller rammebelagt eksisterende by i landzone se figur 3.2. Jf. Regionplan 2005 er der ved Ørting udlagt arealer til byvækst, se figur 3.2 med Planlagt byvækstområde. Figur 3.2. By- og byvækstområder. 3.3 Landbrugsstruktur Dette afsnit indeholder en overordnet beskrivelse af landbrugsforholdene i kortlægningsområdet på grundlag af landbrugsdata fra det generelle landbrugsregister (GLR), det centrale husdyrregister (CHR) og Gødningsregnskabet (GR). Data er udtræk fra registerdata fra år 2009, som er behandlet af firmaet Conterra og stillet til rådighed for miljøcentret. Landbrugsbedrifter kan være potentielle forureningskilder både i forhold til fladekilder og punktkilder. Fladekilder kan være udbringning af kvælstof samt pesticider og andre miljøfremmede stoffer på marken. Punktkilder kan være opbevaringsfaciliteter til husdyrgødning (gyllebeholdere, møddingspladser, ajlebeholdere og markstakke), vaske- og fyldpladser for marksprøjter, olie- og drivmiddeltanke, værkstedsaktiviteter og spildevandsinstallationer. 9

Som en mulig punktkildeforurening vurderes navnlig pesticider, at udgøre en risiko for grundvandet. Blandt andet ved påfyldning og vask af marksprøjte er der risiko for pesticidforurening. Den faktiske pesticidanvendelse samt om der foregår håndtering af pesticider på den enkelte bedrift kan dog ikke uddrages på baggrund af registerdata. Disse oplysninger må indsamles via kommunernes almindelige landbrugstilsyn eller via interviewundersøgelser. Under normale forhold vil der årligt på landbrugsbedrifterne blive håndteret sprøjtemidler svarende til 1-2 kg aktivstof/ha /7/. Som følge af den generelle nedgang i antallet af landbrugsbedrifter i Danmark, har antallet af vaskefyldepladser sandsynligvis været større end på nuværende tidspunkt. Beliggenheden af tidligere aktive vaske- og fyldepladser kan f.eks. afdækkes ved en gennemgang af ældre topografiske kort, der viser beliggenheden af tidligere landbrugsbedrifter. Fremover må det forventes, at små bedrifter (hobby- og deltidsbedrifter) ikke længere udfører sprøjtearbejde idet kravene til sprøjteudstyr og rengøring ifølge et udkast til en ny bekendtgørelse vil medføre store investeringsomkostninger for den enkelte bedrift. Såfremt bekendtgørelsen vedtages vil hovedparten af sprøjtearbejdet sandsynligvis blive udført af maskinstationer eller større bedrifter, der opfylder kravene. 3.3.1 Fordeling af landbrugsbedrifter og landbrugsareal Inden for området er 90% af arealet omfattet af markblokke, dvs. at arealet potentielt kan anvendes til landbrugsdrift. Der er 22 landbrugsbedrifter placeret indenfor kortlægningsområdet, jf. figur 3.3. Fordelingen af det dyrkede areal i området er vist i tabellen i figur 3.4 ud fra oplysninger på bedriftsniveau. For hver landbrugsbedrift foreligger der oplysninger om bl.a. dyreenhed og dyrket areal. En stor del af dyrkningsarealet ligger udenfor kortlægningsområdet. Ligeledes har mange bedrifter, der ligger udenfor kortlægningsområdet, dyrkningsarealer indenfor området (se figur 3.6). De 22 bedrifter har et samlet dyrkningsareal på 245 ha (fordelt på markblokke inden for og uden for området). Resten af det dyrkede areal hører til bedrifter, som ligger uden for området. Brugstype Brug Antal Fordeling Sum % DE Svin 3 13,6 76 Kvæg 2 9,1 13 Plante 11 50 - Andet 0 0 0 Ukendt 6 27,3 - Total 22 100 - Figur 3.3. Tabel med landbrugsbedrifter inden for kortlægningsområdet (fordelt på markblokke inden for og uden for området). Brugstype Dyrket areal Sum Fordeling Økologisk areal ha % Svin 1137 62,2 76 Kvæg 184 10,1 13 Plante 409 22,4 - Andet 59 3,2 0 Ukendt 40 2,2 - Total 1829 100 - Figur 3.4. Tabel med dyrkede arealer inden for kortlægningsområdet (fordelt på markblokke inden for og uden for området) 10

Svinebrug i og uden for området står for den største andel af det dyrkede areal i området (62,2 %). Kvægbrug i og uden for området står for 10,1 % af det dyrkede areal. 22,4 % af det dyrkede areal anvendes til planteavlsbrug. De økologiske brug udgør kun 0,8% af det dyrkede areal, hvilket er væsentligt mindre end andelen i Danmark som helhed. Placeringen af samtlige bedrifter er vist på figur 3.5. Figur 3.5. Placering af landbrugsbedrifter. I figur 3.6 3.9 fremgår placeringen af brugstyperne svin, kvæg, planteavl og økologiske jordbrug samt den arealmæssige anvendelse af den pågældende brugstype indenfor hver markblok (der kan være forskellige brugstyper indenfor hver markblok). Svinebrug dominerer i det meste af kortlægningsområdet. Andelen af planteavlsbrug er stor og er fordelt over hele området. Sydvest for Neder Randlev findes et enkelt økologisk brug, hvor kun en mindre del af bedriften ligger indenfor OSD. 11

Figur 3.6. Svinebrug. Figur 3.7. Kvægbrug. 12

Figur 3.8. Planteavlsbrug. Figur 3.9. Økologiske landbrug. 13

3.3.2 Afgrødefordeling I figur 3.10 og 3.11 er afgrødefordelingen på det dyrkede areal i kortlægningsområdet vist. Det skal bemærkes, at markblokkene udenfor og indenfor kortlægningsområdets afgrænsning indgår. Hovedparten af det dyrkede areal udgøres af vintersæd (53%). Til sammenligning udgør vintersæden i Danmark 30%. I kortlægningsområdet udgør oliefrø 9,8 % af det dyrkede areal, hvor landsgennemsnittet er 6,4%. Græs i omdrift udgør 5,5% i kortlægningsområdet mod 11,4% i Danmark som helhed. Fordelingen mellem de forskellige afgrødetyper fremgår af nedenstående diagram. Inddelingen i grupper følger den, der er givet i "Vejledning om gødsknings- og harmoniregler /6/. Andelen af de respektive afgrødetyper er illustreret i urets retning, begyndende med vårsæd (19%) og derefter i den rækkefølge, der er angivet ved siden af diagrammet. På figur 3.12 er vist placeringen af juletræsproduktion. Figur 3.10. Arealmæssig afgrødefordeling i kortlægningsområdet. 14

Figur 3.11. Afgrødefordeling i kortlægningsområdet. Figur 3.12. Placeringen af juletræsproduktion i kortlægningsområdet. 15

3.3.3 Husdyrtryk og kvælstofoverskud Data for kvælstofanvendelse fra gødningsregnskaberne er udelukkende indberettet på bedriftsniveau. Det betyder, at opgørelserne, som er vist på markblokniveau, udgør henholdsvis det gennemsnitlige husdyrtryk og den gennemsnitlige kvælstofbalance for hele bedriften, dog med denitrifikationen beregnet med udgangspunkt i den enkelte markbloks gennemsnitlige jordtype. Husdyrtrykket er beregnet på baggrund af posten husdyrgødningsforbrug, idet 100 kg N svarer til 1 dyreenhed (DE) og divideret med det dyrkede areal (blokarealet) i området. Husdyrtrykket siger noget om tilførslen af kvælstof til det dyrkede areal i form af husdyrgødning, men det siger ikke direkte noget om tabet af kvælstof fra markerne. Husdyrtrykket er vist på figur 3.13. Figur 3.13. Husdyrtrykket i kortlægningsområdet. I kortlægningsområdet er der et husdyrtryk på 0,88 DE/ha, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet, se figur 3.14. Tabet af kvælstof fra markerne kan vurderes ud fra 2 potentielle tabsstørrelser: Markoverskud og Potentiel kvælstofudvaskning. Beregningsmetoden af disse fremgår af nedenstående. Markoverskud: Det overskud af kvælstof i marken, som opstår fordi planterne ikke udnytter alt tilført kvælstof. Der tages således udgangspunkt i det tilførte kvælstof minus det høstede kvælstof. Markoverskuddet beregnes som: N Markoverskud [kg N/ha] = N Udsæd + N Husdyr + N Handel + N Slam + N Fiksering N Udbytte hvor N Udsæd = kg N tildelt med udsæd N husdyr = kg N tildelt med husdyrgødning N Handel = kg N tildelt med handelsgødning N Slam = kg N tildelt med anden organisk gødning N Fixering = kg N tilført via N-fiksering = kg N bortført ved høst (50% af det sekundære udbytte er indregnet) N Udbytte 16

Potentiel kvælstofudvaskning: Den potentielle udvaskning angiver en anslået størrelse på kvælstofudvaskningen. I forhold til Markoverskuddet indgår kvælstofdepostion som tilført kvælstof, mens kvælstoffordampning og denitrifikation indgår som fjernet kvælstof i beregningen af den potentielle udvaskning. Den potentielle udvaskning beregnes som: N Pot.Udv. [kg N/ha] = N Udsæd + N Husdyr + N Handel + N Slam + N Fiksering + N Deposition N Udbytte - N Denitrifikation - N Fordampning hvor N Deposition = kg N tilført via deposition N Denitrifikation = kg N bortført ved denitrifikation N Fordampning = kg N bortført ved fordampning Det er ikke muligt på baggrund af landbrugsregisterdata at sige noget om eventuelle ændringer i jordens organiske puljer af kvælstof, fordi størrelsen blandt andet afhænger af de enkelte markers dyrkningsmæssige fortid, 10-20 år tilbage i tid eller længere. Kortlægningsområdet Danmark Gennemsnit Minimum Maksimum Gennemsnit Husdyrtryk (DE/ha) 0,88 0 3 0,8 N - markoverskud (kg/ha) 70,81 6,89 195,02 60,49 N - pot. udvaskning (kg/ha) 80,08-2,59 249,78 61,12 Figur 3.14. Kvælstofoverskud for kortlægningsområdet. For det samlede dyrkningsareal i kortlægningsområdet udgør kvælstof markoverskuddet og den potentielle kvælstofudvaskning hhv. 71 og 80 kg N/ha, jf. figur 3.14. Til sammenligning er landsgennemsnittet for kvælstof markoverskuddet 60 kg N/ha, mens landsgennemsnittet for den potentielle kvælstofudvaskning er 61 kg N/ha. På figur 3.15 og 3.16 er vist fordelingen af henholdsvis markoverskud og potentiel kvælstofudvaskning. Figur 3.15. Kvælstof markoverskud i kortlægningsområdet. 17

Figur 3.16. Potentiel kvælstofudvaskning i kortlægningsområdet. Sammenlignes figur 3.16 med den arealmæssige fordeling af brugstyperne svin, kvæg og planteavl (figur 3.6 3.8) er der en tendens til at den potentielle kvælstof udvaskning er størst i området med flest svinebrug, for eksempel i Ørting-Åkær Ådal området. Med udgangspunkt i den potentielle kvælstofudvaskning og fordelingen af nettonedbør er der foretaget en beregning af den potentielle nitratudvaskning fra markblokkene, se figur 3.17. Det er væsentligt at bemærke, at der er mange forhold, som spiller ind på den potentielle nitratudvaskning såsom, jordtype, jordbehandling, såtidspunkt, gødningstype og ikke mindst afgrødetype. Nedenstående potentielle nitratudvaskning skal således kun opfattes som en screening af nitratbelastningen. Der kan i dag lokalt være ændrede forhold, som giver ændret udvaskning af nitrat. 18

Figur 3.17. Potentiel nitratudvaskning i kortlægningsområdet.(enhed:mg/l) Det fremgår af figuren, at der mange steder ses stor potentiel nitratudvaskning over 100 mg/l og flere steder endda over 125 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning i kortlægningsområdet er 80 mg/l, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 66 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning omfatter kun de arealer, som dyrkes landbrugsmæssigt, og som der er søgt tilskud til. Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra alle arealer vil være en del lavere. 19

4 Sammenfatning Denne rapport omhandler en kortlægning af arealanvendelsen og de forureningstrusler, der kan påvirke grundvandressourcernes kvalitet i et kortlægningsområde ved Boulstrup Vest. Kortlægningen omfatter en beskrivelse af den overordnede arealanvendelse, landbrugsforhold og kortlagte jordforureninger ud fra eksisterende datakilder. Kortlægningsområdet har et samlet areal på 1115 ha. Området er et typisk landbrugsområde, hvor ca. 90% af arealet er potentiel landbrugsareal, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 66%. Skov udgør ca. 4 % af arealet i området, hvilket er mindre end landsgennemsnittet. De beskyttede naturtyper i området udgøres primært af mose, eng og overdrev i Åkær Ådal. Et stort sammenhængende SFL område er udpeget i Ørting-Åkær Ådalområdet af naturhensyn. Der er endvidere af grundvandshensyn udpeget et stort sammenhængende SFL område mellem Boulstrup og Ørting, som rækker ind over dele af Boulstrup Vest kortlægningsområde. I området er der oplysninger om 5 forurenede lokaliteter (V2 kortlagte) samt 3 muligt forurenede lokaliteter (V1 kortlagte). Ingen lokaliteter er kortlagt som både V1 og V2. De forurenede og muligt forurenede lokaliteter er, jf. figur 3.1a, primært placeret i eller omkring Ørting. Byområderne udgør sammen med befæstede arealer knap 3 % af området. Hovedparten af Ørting samt dele af byerne Bjerager og Neder Randlev ligger indenfor OSD. Ørting og Neder Randlev er udpeget som byzone eller rammebelagt eksisterende by i landzone. Ved Ørting er der udlagt arealer til byvækst. Inden for området er 90% af arealet omfattet af markblokke, dvs. at arealet potentielt kan anvendes til landbrugsdrift. Der er 22 landbrugsbedrifter placeret indenfor kortlægningsområdet. Heraf er der 3 svinebrug, 2 kvægbrug og 11 planteavlsbrug. En stor del af det dyrkede areal tilhører bedrifter, der ligger uden for området. Landbrugsarealet i kortlægningsområdet dyrkes fortrinsvist af svine- og plantebrug (hhv. 62% og 22%), mens kvægbrugenes andel af dyrkningsarealet udgør knap 10%. De økologiske brug udgør 0,8% af det dyrkede areal, hvilket er væsentligt mindre end andelen i Danmark som helhed. I kortlægningsområdet er der et husdyrtryk på 0,90 dyreenheder pr. ha, hvilket er på niveau med landsgennemsnittet. På en stor del af det dyrkede areal er både kvælstof markoverskuddet og den potentielle kvælstofudvaskning over 50 kg N pr. ha. Den potentielle udvaskning af nitrat fra rodzonen er beregnet til et gennemsnit for området på 80 mg/l nitrat, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 66 mg/l. 20

5 Referencer /1/ Danmark i tal 2010. Danmarks statistik. /2/ http://www.sl.kvl.dk/forskning/fagdatacenterskov/skoveneital/skovarealet.aspx /3/ Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse, 3 /4 / Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 om naturbeskyttelse, kapitel 6 /5/ Fødevareministeriets hjemmeside, www.fvm.dk /6/ Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Plantedirektoratet /7/ Danmarks statistik. 21

Bilag 1 V1 og V2 kortlagte områder i Boulstrup Vest 22