STATUSRAPPORT Satspulje vedr. socialt udsatte og sårbare grupper Projekt: Gladsaxe i Bevægelse Projektansvarlig: Mia Fruergaard Dato: 2. maj 2011
Indholdsfortegnelse 1. Generel del... 2 1.1 Kort om projektet... 2 1.2 Projektets relevans... 2 1.2.1 Målgruppen... 2 1.2.2 Beslutningstagere... 2 1.2 Organisation... 3 1.3.1 Projektledelsens opbygning og struktur... 3 1.3.2 Koordinering med lignende aktiviteter... 3 1.4 Opnåede resultater... 3 1.4.1 Hvilke resultater har projektet opnået?... 3 1.4.2 Hvor langt er projektet nået i forhold til opfyldelse af mål, delmål og succeskriterier?... 6 1.4.3 Barrierer... 7 1.5 Proces... 8 1.6 Ressourcer... 9 1.6.1 Overholdelse af budget... 9 1.6.2 Vigtigste afvigelser i forhold til det planlagte ressourceforbrug... 9 1.6.3 Ressourceforbrug sat i forhold til resultater... 9 1.6.4 Forslag til ændringer af projektet i forhold til projektbeskrivelsen... 9 2. Plan for det kommende år... 10 3. Referencer... 11 1
1. Generel del 1.1 Kort om projektet Gladsaxe Kommune har modtaget 2.248 mio. kr. fra satspuljen Styrket sundhedsindsats til socialt udsatte og sårbare grupper til projekt Gladsaxe i Bevægelse. Det overordnede mål er, at alle borgere i Gladsaxe Kommune skal have mulighed for at opleve glæden ved at bevæge sig, samt at mindske ulighed i sundhed ved at gøre bevægelse til en naturlig del af hverdagen. Projektet indeholder desuden 3 delprojekter, der retter sig mod grupper af socialt udsatte og sårbare borgere 1. 1. Bevægelsesformidling for borgere med etnisk minoritetsbaggrund 2. Livsstilsgrupper for borgere med overspisning og overvægt 3. Tilbud til familier, hvis børn får ophold på Julemærkehjem Delprojekt 1 handler om at formidle viden om fysisk aktivitet og foreningslivet til borgere med anden etnisk baggrund end dansk i nogle af kommunens udsatte boligområder. Der uddannes bevægelsesformidlere, der skal formidle deres viden og motivere deres netværk til at blive mere fysisk aktive 2. Delprojekt 2 er en 1-årig indsats, hvor overvægtige borgere mødes og med hjælp fra psykoterapeuter opnår en øget indsigt i de psykologiske årsager til deres overvægt. Deltagerne mødes i grupper hver fjortende dag, og opfordres derudover til at være fysisk aktive i den mellemliggende tid 3. Delprojekt 3 er et tilbud til familier, hvis børn får tilbudt ophold på Julemærkehjem. Familierne tilbydes støtte af en kontaktperson, der vejleder og støtter familien før, under og efter barnets ophold på Julemærkehjem 4. 1.2 Projektets relevans Der er stor viden om social ulighed i sundhed, men vidensgrundlaget om effektive indsatser er svagt. Projekt Gladsaxe i Bevægelse ses derfor som værende særdeles relevant, fordi der både arbejdes med at nå en gruppe borgere, der tidligere har vist sig at være svære at nå, og samtidig arbejdes med udvikling af metoder til at ændre livsstil. 1.2.1 Målgruppen Den store interesse fra målgrupperne viser ligeledes at projektet er relevant, og der har ikke været problemer med at rekruttere det ønskede antal deltagere til delprojekterne. Projektet har fokus på områder af stor betydning for deltagerne, nemlig bevægelse og livsstil og sammenhængen til velvære og livskvalitet. 1.2.2 Beslutningstagere Der er i forbindelse med projektets delprojekt 1, der omhandler bevægelsesformidling blandt etniske minoritetsgrupper, produceret en film om bevægelse. Ved lanceringen af denne film deltog 1 Projektbeskrivelse for Gladsaxe i Bevægelse 2 Delprojektbeskrivelse, Bevægelsesformidling 3 Delprojektbeskrivelse, Livsstilsgrupper Slank Indefra 4 Delprojektbeskrivelse, Fælles indsats 2
borgmesteren. Ellers har der efter projektets godkendelse ikke været megen kontakt til kommunens politiske beslutningstagere, men der har heller ikke været nogen målsætning heromkring. 1.2 Organisation 1.3.1 Projektledelsens opbygning og struktur Projektets styregruppe består af den daglige projektleder, lederen af Forebyggelsescentret, kommunens sundhedskoordinator, og lederen af De Frivilliges Hus. Denne sammensætning har fungeret særdeles hensigtsmæssigt, da der sikres koordination med kommunens samlede forebyggelsestilbud og overordnede strategier indenfor forebyggelse og sundhed. Projektet er forankret i Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, hvor projektlederen har sin daglige gang. Dette medvirker til at styrke fagligheden i projektet og giver muligheden for sparring for den ellers isolerede projektleder. Der er stor lyst til samarbejde og koordinering blandt projektets forskellige samarbejdspartnere, men en udfordring i flere delprojekter har været at samle aktører fra forskellige lokaliteter og forvaltninger i kommunen, der alle har deres travle hverdag og primære arbejdsopgaver at forholde sig til. 1.3.2 Koordinering med lignende aktiviteter Projektets forankring i kommunens forebyggelsescenter har været med til at sikre god koordinering med de forskellige projekter og borgerrettede tilbud på forebyggelsesområdet, der foregår her. Derudover er projektleder aktiv deltager i en strategisk tværgående gruppe vedr. bevægelse og motion i Gladsaxe. Delprojekt 1 om bevægelsesformidling er udført og koordineret i tæt samarbejde med Gladsaxe Kommunes projekt Sundhed på dit sprog. Her er sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk uddannet til at undervise i og formidle deres viden om sundhed, kost og motion. Kommunens 8 sundhedsformidlere har haft en central rolle i Gladsaxe i Bevægelses delprojekt 1, da de har været med til at rekruttere og undervise projektets bevægelsesformidlere. 1.4 Opnåede resultater 1.4.1 Hvilke resultater har projektet opnået? Dette afsnit er opdelt efter projektets 3 delprojekter. Delprojekt 1: Bevægelsesformidling I efteråret 2009 fik kommunes 8 sundhedsformidlere af anden etnisk baggrund end dansk en efteruddannelse i bevægelses- og foreningsformidling. Efterfølgende har de undervist 60 borgere til bevægelsesformidlere. Uddannelsen foregik i 6 grupper, hvor der blev undervist på hhv. dansk (2 grupper), arabisk, urdu (pakistanere), somalisk og tyrkisk. Kursusforløbet bestod af tre gange to timers teoretisk undervisning for hver sproggruppe og var bygget op omkring illustrative materialer som billeder og praktiske øvelser. Metodemæssigt blev teoridelen tænkt ind i praksis og for at give deltagerne en fornemmelse af at kunne gøre praktisk brug af den mere teoretiske 3
tavleundervisning. Under kursusforløbet blev deltagerne gjort opmærksomme på eksisterende motionstilbud i lokalområdet, blev opfordret til at gøre brug af dem regelmæssigt samt på andre måder at være fysiske aktive. Sideløbende med kursusforløbet blev iværksat besøg i idrætsforeninger, kommunale motionstilbud og til cykeltræning, og der blev oprettet nye lokale aktiviteter på baggrund af bevægelsesformidlernes ønsker. Sundhedsformidlerne var med som brobyggere i opstarten af de forskellige aktiviteter og trak sig efter fire til seks gange, hvorefter aktiviteten skulle være selvkørende eller med instruktør. Sundhedsformidlerne deltog sammen med bevægelsesformidlerne i 62 aktiviteter, hvor der i gennemsnit mødte syv bevægelsesformidlere pr. gang. Afslutningen på uddannelsesforløbet blev fejret ved et arrangement i Bagsværd Svømmehal, hvor bevægelsesformidlerne kom med yderligere ideer til udvikling af indsatsen og modtog et diplom. Sideløbende med delprojekt 1 er der med støtte fra TrygFonden udarbejdet en film om bevægelse på 6 forskellige sprog. Formålet med filmen er at inspirere til øget bevægelse i hverdagen blandt alle aldersgrupper og den formidler de gavnlige effekter af øget bevægelse. Filmen kan bruges af alle borgere, men retter sig også mod pædagoger, sundhedsplejersker, sundhedsformidlere og bevægelsesformidlere samt foreninger og andre, der kan bruge den til at formidle og inspirere til bevægelse. Evaluering af indsatsen I efteråret 2010 er der foretaget 3 fokusgruppeinterviews med målgruppen for indsatsen, dvs. kvinder, der er uddannet til bevægelsesformidlere. Af disse interviews fremgår det blandt andet, at de har meldt sig som bevægelsesformidlere for at få mere viden, men også for det sociale samvær. Ændrede vaner Samtlige interviewede kvinder fortæller, at de nu er meget mere fysisk aktive end før de meldte sig til uddannelsen, således at bevægelse nu er blevet en naturlig del af hverdagen. Flere er kommet i gang med motion på grund af det øgede kendskab til aktiviteter i nærområdet og kommunens gratis motionsmuligheder. Oplevet glæde ved bevægelse Alle kvinder fortæller, at de oplever glæde ved bevægelse. Kvinderne giver både udtryk for glæde ved aktiviteterne, men også i høj grad glæde ved det at komme ud og komme væk hjemmefra. Mange af kvinderne kobler også fysisk aktivitet til godt humør, og relaterer bevægelse til velvære og mere energi. Fx siger en kvinde: Når man motionerer, så føler man ligesom, at man har det godt, ja, så får man energi. I stedet for at man sidder derhjemme og åh, jeg har ondt der, og åh jeg har ondt der og sådan noget, så når man kommer her, føler man ligesom, at man har det godt. Man har lidt mere energi. Kvinderne fremhæver øget energi og et gennemgående tema i de tre interviews er en oplevelse af fysiske, psykiske og sociale gevinster ved at bevæge sig. Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og godt helbred Alle kvinderne kommer med udsagn, der viser, at de har indsigt i sammenhængen mellem fysisk aktivitet, sund mad og godt helbred. De siger samstemmende, at de har lært meget om vigtigheden af fysisk aktivitet. Af de drøftelser, som kvinderne har i interviewene fremgår det, at de er klar over, at de selv kan være med til at påvirke deres helbred, både når de er raske, og når de er syge. Der er 4
også stor opmærksomhed på, at det både er fysisk, psykisk og socialt, man får det bedre ved at komme ud og bevæge sig. Samarbejde med kommunen En yderligere følge af indsatsen er, at kvinderne oplever en ny måde at samarbejde med kommunen på. Peer education, der er den anvendte metode, har også med denne intervention vist sig at være en effektiv måde at nå grupper af borgere med etnisk minoritetsbaggrund, der i mange sammenhænge italesættes som grupper, der er svære for systemet at nå. Delprojekt 2: livsstilsgrupper, Slank Indefra Indsatsen består af et-årige gruppeforløb, hvor der fokuseres på de psykologiske aspekter ved overvægt. De første hold startede i november 2009, og indtil videre er 68 borgere startet op i forløb. Deltagerne udfylder et spørgeskema samt bliver vejet og får målt taljemål ved start, efter 4 måneder og til slut. Indtil nu er der opgjort data for 5 personer, der har gennemført forløbet. Biologiske parametre Indsatsen har for langt de fleste overvægtige borgere betydet en forbedring af de fysiske parametre BMI og taljemål. Ved start havde gruppen i gennemsnit et BMI på 33,7. Dette er faldet til 32,5 efter 4 måneder og til 31,8 efter et år. Tajlemålet for deltagerne var i gennemsnit 103 cm ved start, 98 cm efter 4 måneder og 95 cm efter et år. Det gennemsnitlige vægttab for gruppen er på 5,2 kg efter et år, hvilket dækker over en variation fra et vægttab på 12,6 kg til en vægtøgning på 1 kg. Ændrede vaner I løbet af indsatsen har mange af deltagerne oplevet markante forbedringer i deres egen vurdering af deres generelle trivsel og helbred, såvel som deres vurdering af deres fysiske form og kostvaner. Derudover angiver stort set alle deltagere, at indsatsen har hjulpet dem til en bedre forståelse for og viden om den psykiske baggrund for deres overvægt og har fået dem til at bevæge sig mere og spise sundere. Af andre effekter, som deltagerne oplever indsatsen har bidraget til, skal nævnes en øget tilfredshed med sig selv, et større netværk og mere energi og overskud i hverdagen. Kommentarer fra deltagerne Flere deltagere udtrykker stor tilfredshed med indsatsen, der tilbydes borgere i Gladsaxe Kommune, og ser tilbuddet som noget helt unikt. Herunder ses nogle af deltagernes kommentarer: Jeg tror på, at det giver et bedre grundlag for at tabe sig og holde vægten, når man kommer ind bag det bare at tabe kilo. Denne gruppe går ind og styrker dig. Denne livsstilsgruppe har været en enorm øjenåbner for mig og har ikke bare handlet om overvægt. Derimod har jeg fået en større indsigt i mig selv - noget som jeg kan bruge i alle dele af mit liv - som er blevet langt lysere og gladere Det har givet mig så meget at være i dette projekt - særligt i form af selvværd, selvtillid og selvindsigt. 5
Terapeuternes vurdering af indsatsen Begge de terapeuter, der gennemfører indsatsen, opfatter den som en succes. De oplever, at de har fat i nogle meget egnede metoder i forhold til at støtte deltagerne i at ændre livsstil. Deres vurdering er, at deltagerne opnår en bevidsthed omkring deres vaner, der gør, at ændringerne holder ved. Delprojekt 3: Fælles indsats I projektets delprojekt 3 er der iværksat et tilbud til familier, hvis børn får tilbudt ophold på Julemærkehjem. Familierne tilbydes støtte af en kontaktperson, der vejleder og støtter familien før, under og efter barnets ophold på Julemærkehjem. Familien mødes med kontaktpersonen syv gange i forløbet. I samarbejde med kontaktpersonen drøfter familien, hvem fra skolen eller SFO/fritidsklub, der skal have information om, at barnet skal på Julemærkehjem, så barnet også i hverdagen støttes i at ændre vaner og fastholder disse. Som opfølgning på hvordan det går barnet ca. 1 år efter opholdet på Julemærkehjem, holdes et møde mellem familien, dennes kontaktperson, sundhedsplejersken fra barnets skole og eventuelle andre, der støtter barnets udvikling og trivsel. Der er endnu ikke opgjort resultater fra dette delprojekt. Grunden hertil er, at der kun er få familier, der har fået tilbuddet, hvorfor der indtil videre kun er 11 familier med i indsatsen. Desuden varer indsatsen et år efter barnet er kommet hjem fra opholdet på Julemærkehjemmet, og i projektperioden vil dette gælde for meget få familier. Men de terapeuter, der er kontaktpersoner for børnene og deres familier, samt projektgruppen har en oplevelse af tilbuddet som positivt og til stor gavn for børnene og deres familier. 1.4.2 Hvor langt er projektet nået i forhold til opfyldelse af mål, delmål og succeskriterier? Overordnede mål og tilknyttede succeskriterier Projektets overordnede formål er at mindske ulighed i sundhed ved at gøre bevægelse til en naturlig del af hverdagen for socialt udsatte og sårbare grupper i Gladsaxe Kommune. Til dette mål er der knyttet følgende succeskriterier: 1) Målgrupperne (gen)oplever de fysiske, psykiske og sociale gevinster ved at bevæge sig 2) Forebygge eller undgå udvikling i livsstilsrelateret sygdomme. Ad 1) Ud fra de aktiviteter og delprojekter, der har været igangsat og stadig er i gang, vurderes det, at projektet i høj grad bidrager til det første succeskriterium, da deltagerne i projektet på egen krop oplever, hvad motion og bevægelse har af betydning for deres velbefindende. Ad 2) Det andet succeskriterium er sværere at vurdere, da det er en mulig effekt af projektet, der først vil kunne ses om flere år. Dog vurderes det, at flere deltagere generelt opnår en øget opmærksomhed på deres vaner og livsstil, og generelt formår at gøre noget for at mindske deres sygdomsrisiko. Delmål og tilknyttede succeskriterier Ud fra projektets delmål er der opstillet følgende succeskriterier, der går på tværs af projektets aktiviteter. Ud fra disse, vurderes hvor langt projektet er nået. 6
a) 10 lokale netværks bevægelsesgrupper er aktive 1.1.2012 b) Der er uddannet 80 bevægelsesambassadører i boligområderne inden 1.6.2010 c) Minimum 60 personer fra boligområderne melder sig ind i en forening inden 1.11.2011. d) 200 borgere fra Erhvervscenteret vælger at modtage en forebyggende sundhedsindsats inden 1.1.2012. e) 40 (ud af 60) borgere deltager i hele det intensive forløb i livsstilsgrupper, og oplever øget mestringsevne, livskvalitet og fysisk aktivitetsniveau. f) 20 (ud af 25) familier oplever øget mestringsevne, livskvalitet og fysisk aktivitetsniveau, og 15 børn bevarer det opnåede vægttab 1 år efter. Delprojekterne er kommet rigtig godt fra start og overordnet ser det ud til, at projektets succeskriterier og delmål bliver opfyldt inden projektperioden udløber. Der er flere succeskriterier, hvor det sandsynligvis ikke lykkes at opnå det oprindelige antal deltagere og grupper, men hvor delprojekterne til trods herfor kan betragtes som en succes. Ad a) I forbindelse med uddannelsen af borgere til bevægelsesformidlere, blev der oprettet bevægelsesgrupper, hvor bevægelsesformidlerne samledes til gåture og stavgang. Det har imidlertid været svært at fastholde disse aktiviteter. Der arbejdes nu i stedet på at oprette færre, men mere stabile bevægelsesgrupper, for at øge sandsynligheden for at grupperne fortsætter efter projektets afslutning. Der er opstartet en gruppe, der sammen laver medicinsk qigong, og der er planlagt opstart for to stavgang/gå & snak hold i 2 udsatte boligområder. Desuden er der udsprunget flere netværksgrupper af livsstilsgrupperne Slank Indefra (delprojekt 2). Ad b) I foråret 2010 blev 60 borgere uddannet til bevægelsesformidlere. Ad c) Der er ikke foretaget opfølgning på dette succeskriterium. Ad d) Dette delprojekt er udgået af projektet. Se punkt 1.5. Ad e) Der er siden november 2009 opstartet 68 borgere i livsstilsgrupperne Slank Indefra. Data er endnu kun opgjort på 5 deltagere. Ad f) 11 familier er indtil videre med i indsatsen. Resultaterne af denne indsats vil først foreligge om et par år. 1.4.3 Barrierer I projektperioden har der ikke været nogen væsentlige barrierer for at opnå de ønskede resultater. Dog har der i relation til delprojekt 1, bevægelsesformidling, været udfordringer i forhold til at bevægelsesformidlerne skulle fortsætte nogle af de gratis aktiviteter (f.eks. stavgang og gåtur 7
grupper) som bevægelsesnetværksgrupper efter interventionens afslutning. Bevægelsesformidlerne giver udtryk for at være interesserede i at deltage, men der har ikke været interesse for at blive tovholder på grupperne. For at søge at imødekomme dette, er at der ansat en netværkskoordinator, der sammen med projektgruppen skal støtte opstart af bevægelsesgrupper blandt udsatte borgere. En anden udfordring i dette delprojekt har været at opnå tilstrækkelige kompetencer blandt bevægelsesformidlerne i forhold til at være sig rollen som formidlere bevidst. Nogle af årsagerne til de ovenfor beskrevne barrierer har været den relativt korte tid projektet er forløbet over, ligesom der har været tale om en frivillig indsats fra bevægelsesformidlerne. Disse barriere har dog ikke været muligt at imødegå i nærværende projekt, men er en vigtig erfaring at tage med videre i fremtidige indsatser med fokus på med etniske minoritetsgrupper. Der har desuden været økonomiske barrierer for at få bevægelsesformidlerne og deres netværk til at være aktive i foreninger. Bevægelsesformidlerne er mere positive overfor de aktiviteter, der betales per gang i forhold til det etablerede foreningsliv, hvor der betales et fast kontingent på forskud. Dette er søgt imødekommet ved at oprette hold, hvor man betaler fra gang til gang, i de boligområder, projektet har fokuseret på. En barriere i relation til delprojekt 2, livsstilsgrupperne Slank Indefra, har været et relativt stort frafald. For flere deltagere har det været sygdom, arbejde og andre faktorer, der ikke har noget med indsatsen at gøre, der har været årsag til, at de stoppede før tid. Andre er stoppet, fordi de fandt ud af, at tilbuddet ikke passede til dem. Disse forskellige forhold, har projektet ikke haft mulighed for at ændre på. 1.5 Proces Overordnet er projektet forløbet som forventet, der er dog sket nogle afvigelser i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse og der er foretaget nogle ændringer undervejs. Delprojekt 4 (tilbud til kontanthjælpsmodtagere) er ikke igangsat i den form, som det oprindelig var planlagt, idet der i arbejdsmarkedsafdelingen pågår en række andre projekter, med mere eller mindre samme målgruppe og formål, som det aflyste delprojekt i Gladsaxe i Bevægelse. På baggrund heraf har Gladsaxe i Bevægelse formået at tilpasse sig disse forandringer hos samarbejdspartneren ved at omallokere midlerne fra delprojektet efter aftale med Sundhedsstyrelsen. Der er blandt andet ansat en netværkskoordinator pr. 1.1.2011, der skal støtte op om dannelsen af bevægelsesnetværksgrupper. Samarbejdet med netværkskoordinatoren er opstartet og flere bevægelsesgrupper er opstartet. Delprojekt 3 (tilbud til familier med børn på julemærkehjem) har haft en længere planlægnings- og opstartsfase end forventet. Dette skyldes primært logistiske grunde, da dette delprojekt involverer samarbejdspartnere fra forskellige forvaltninger i kommunen og Julemærkehjemmene, som en ekstern samarbejdspartner. Men delprojektet er nu kommet rigtig godt fra start og forløber planmæssigt. 8
En barriere i delprojekt 2 (livsstilsgrupperne, Slank Indefra) er som beskrevet et relativt stort frafald. Denne barriere er håndteret ved at ændre strategi for optag i grupperne, så der nu er løbende optag. Dette har gjort tilbuddet mere fleksibelt, da interesserede borgere ikke nødvendigvis skal vente til et nyt hold starter op. Samtidig har det skabt en bedre udnyttelse af ressourcerne, så andre borgere kan få glæde af tilbuddet, hvis nogen stopper før tid. Det har også betydet en ændring i forløbet i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse, da der efter disse ændringer ikke længere er mulighed for at mødes hver uge i den første periode af forløbet, som var tilfældet, før der blev løbende optag. 1.6 Ressourcer 1.6.1 Overholdelse af budget Generelt er projektets budget realistisk og overholdt. Der er dog afvigelser i forhold til det oprindelige budget, da der efter accept fra Sundhedsstyrelsen er omallokeret midler fra delprojekt 4, der ikke er blevet iværksat, til andre aktiviteter. I forbindelse med disse ændringer er der foretaget en foreløbig forbrugsopgørelse over de midler, som Gladsaxe Kommune har modtaget fra staten. Regnskabsopgørelsen omfatter perioden september 2009 til og med juli 2010, og viser fuldstændig overensstemmelse mellem budget og faktisk forbrug. I relation til delprojekt 1 har Gladsaxe Kommune fået bevilget 500.000 kr. fra TrygFonden til produktion af en film om bevægelse, der skal bidrage til øget viden om og inspirere til bevægelse. Gladsaxe Kommune har efter skriftlig anmodning modtaget 4 ud af 7 rater fra Sundhedsstyrelsen. Dette beløb svarer til 1.284.496 kr. ud af det samlede beløb på 2.247.870 kr. 1.6.2 Vigtigste afvigelser i forhold til det planlagte ressourceforbrug De vigtigste afvigelser i forhold til det planlagte ressourceforbrug er omallokering af midler fra det oprindeligt beskrevne delprojekt 4 (tilbud til kontanthjælpsmodtagere). Der er efter aftale med Sundhedsstyrelsen overført 159.175 kr. fra budgetposten afspændingspædagog til henholdsvis budgetposten psykoterapeuter (70.000) samt til etablering af en ny funktion selvhjælpskoordinator/netværkskoordinator (89.175 kr.). 1.6.3 Ressourceforbrug sat i forhold til resultater Det er vanskeligt at sætte værdi på de effekter og de erfaringer, der er opnået i et projekt som Gladsaxe i Bevægelse. Men på baggrund af de resultater og delmål, der er beskrevet i afsnit 1.3 vurderes det, at de brugte ressourcer har givet et rigtig godt udbytte, der står mål med de anvendte ressourcer. Aktiviteter og delprojekter er i gang som planlagt, og projektets delmål og succeskriterier ser overvejende ud til at være opfyldt ved projektets udgang. Der er herudover oparbejdet en masse erfaring internt i kommunen, blandt andet med hensyn til at nå nogle svære målgrupper og at samarbejde på tværs i kommunen. Disse erfaringer er meget værdifulde for det fremtidige arbejde på forebyggelsesområdet. 1.6.4 Forslag til ændringer af projektet i forhold til projektbeskrivelsen Der er som tidligere nævnt godkendt en omallokering af projektmidler i forhold til projektbeskrivelsen, som vi er i gang med at indarbejde. Men da projektet er i sin sidste fase og afsluttes d. 31.12.2011, er der ikke planlagt flere ændringer i forhold til den oprindelige projektbeskrivelse. 9
2. Plan for det kommende år Der er som tidligere nævnt godkendt en allokering af midler fra delprojekt 4, der var indtænkt i den oprindelige projektbeskrivelse. Disse ændringer vil blive implementeret i den kommende periode. En af disse ændringer har været at ansætte en netværkskoordinator, der skal hjælpe med at sikre etablering og forankring af bevægelses- netværksgrupper for socialt udsatte borgere. En del af de omallokerede midler har også gjort det muligt at fortsætte delprojekt 2, så det løber i dets nuværende form i resten af projektperioden. Derfor forventes, at flere overvægtige borgere gennemfører indsatsen og opnår en øget bevidsthed omkring deres overvægt, der gør dem i stand til at ændre livsstil. Delprojekt 3 fortsætter ligeledes i sin nuværende form, og vi forventer at der vil indgå omkring yderligere 7 børn i projektets levetid. Derudover vil der i den kommende periode blive fokuseret på evaluering og nedlukning af projektet samt på at videreføre og forankre projektets aktiviteter. Ressourceforbruget i projektets sidste fase forventes at svare til det reviderede budget, der blev godkendt i 2010 5. 5 Revideret budget august 2010 10
3. Referencer 1. Projektbeskrivelse for Gladsaxe i Bevægelse 2. Delprojektbeskrivelse, Bevægelsesformidling 3. Delprojektbeskrivelse, Livsstilsgrupper Slank Indefra 4. Delprojektbeskrivelse, Fælles Indsats 5. Revideret budget august 2010 11