En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe på, at andre personer ikke får adgang til en kopi af din fil, da du vil stå som ansvarlig.
DET BETROEDE MENNESKE
Johannes Værge DET BETROEDE MENNESKE Opgør med forvreden kristendom Forlaget ANIS København 2011
Johannes Værge Det betroede menneske Opgør med forvreden kristendom Forfatteren og Forlaget ANIS 2011 2. udgave 2011 Bogen er sat med AGaramod ISBN 978-87-7457-600-6 Omslag: Freiheit09 Forlaget ANIS Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 fax 3325 0607 www.anis.dk
Indhold Forord 7 1. Kristendom som byrde? 9 Grønland 2010 angsten for, hvad der er i vente efter døden 9 Karthago omkring år 196 de af-slørede jomfruer 12 Arven fra Karthago 17 2. Tro og tolkningsstrid 19 Den sårbare tro 21 Truslen fra gnostikerne 25 Uenighed om dommen 29 Indstik, Hobro-egnen 36 3. Da vandene skiltes: Irenæus og Tertullian 39 Irenæus frelsen er at blive sandt menneske 42 Tertullian latin og stramninger 49 Indstik: H.C. Andersen 59 Dommen og menneskesynet 63 Indstik: Salling 70 4. Det musiske alternativ 73 Meliton af Sardes 73 Efraim Syreren 78 Romanós 90
5. Helvede og andre konsekvenser 93 En skade skal helbredes, en forbrydelse straffes 95 Helvedes og skærsildens pinsler 98 Helvedes opkomst 101 Helvede revner Dante og Luther 107 Indstik: Ohio, USA 110 Synd, nåde, tro 111 Helvede genopbygget 116 6. Grundtvig og derefter 123 Skabelsen større end syndefaldet 126 Bag om både Luther og Rom til aposteltiden 131 Salmerne 137 Indre Mission og Danmarks kirkelige ansigt 143 Indstik, Nordsjælland 152 7. Betroelsen 155 Menneske og natur skabelsens lys 156 Angst og frie livsytringer 162 Lysets børn 165 Litteratur 171 Navneregister 176
FORORD FORORD Kristendommen er ikke trådt ind i verden som en lære, men som liv. Et åbent liv i samspil med en person, Jesus af Nazareth, ikke hegnet ind af læresætninger, forskrifter og lovbestemmelser, derfor ikke til at fastlægge entydigt. I Det Nye Testamente afspejles åbenheden blandt andet af det forhold, at Jesus undlod at svare ja eller nej, når han blev spurgt, om han var den Messias, man i samtiden havde bestemte forventninger til. I stedet henviste han til at iagttage, hvad der skete, hvor han mødte mennesker. Så måtte enhver drage sine egne konklusioner derudfra. På den måde har kristendommen karakter af en betroelse: En person, Jesus Kristus, stiller sig til disposition, uden forhåndsbetingelser og uden garderinger, både hvad angår hans egen skæbne og fortolkningen af hans ord og gerninger. Troen skulle være en fri sag. Det betyder naturligvis ikke, at alle udlægninger af det kristne budskab er lige berettigede. Men der vil altid være det ene og andet at diskutere og mulighed for, at det betroede forvrides. Denne bog er udsprunget af opdagelsen af, hvor skelsættende det blev, at en juridisk præget sprogbrug vandt indpas i old- 7
DET BETROEDE MENNESKE kirken og gav kristendommen et vrid, som har medført svære omkostninger for generationer efter generationer af mennesker. Virkningen gør sig gældende den dag i dag. Den juridiske tænkemåde fremhævede Gud som dommer på bekostning af mødet med Gud som far og drejede i det hele taget forståelsen i en dyster retning, hvor mennesket blev anset for at være så fanget i synd, at det overskyggede det mulighedsfyldte ved at være skabt i Guds billede. I påskebudskabet havde glæden og livsbekræftelsen ved Jesu opstandelse hidtil været hovedsagen; nu var det i stigende grad Jesu lidelse på korset, man dvælede ved. Når mange i nutiden opfatter kristendommen som en mørk tro og en forsnævrende belastning, er der en klar forbindelse tilbage til denne drejning i oldkirken. Indsigt i sammenhængen giver nye muligheder for at gøre op med denne kristendomstolkning, som langtfra er den selvfølgelige. For mig at se: en tragisk forsimpling af det betroede. En varm tak til journalist, cand.jur. Carsten Juul, der tilbød sig som første-læser. Med en stor og engageret indsats har han gjort sit til, at bogmanuskriptets form ikke skulle stå i vejen for de læsere, der går til bogen uden særlige fagkundskaber. Hellerup, juli 2011. 8
1. KRISTENDOM SOM BYRDE? 1. KRISTENDOM SOM BYRDE? Er kristendommen en gave, som giver mennesker frit åndedrag, en tilværelse med fodfæste og højt til loftet? Eller lægger den kristne tro sig tværtimod på de troende som en tung byrde af skyld og trusler om fortabelse? Begge former for kristendom findes. Med denne bog søger jeg at udrede, hvordan det kan være gået til, og at give læseren mulighed for at tage stilling, afklare sin forståelse af kristendommen. Grønland 2010 angsten for, hvad der er i vente efter døden Mens jeg var to måneder i Grønland som gæstelærer i teologi på universitetet i Nuuk, holdt jeg et offentligt foredrag på universitetet. Blandt tilhørerne ude fra byen var der to grønlandske kvinder, som i drøftelsen efter foredraget reagerede med på hver sin måde at fortælle om den byrde, forkyndelsen af dom og fortabelse havde afsat i grønlandsk sammenhæng. Den ene fortalte om den dødsangst, hendes gamle mor havde givet udtryk for, for hvad kunne der ikke være af forfærdelige ting i vente efter døden? Den anden kendte til fangere, 9
DET BETROEDE MENNESKE som var blevet bange for at sejle ud i deres kajakker af angst for, at de jo kunne omkomme, dermed en gru for det, der kunne være udsigt til: straf, fordømmelse, fortabelse. En angst, som fik tragiske følger for deres liv nu. Når man læser historiske beretninger om kristningen af Grønland, om Hans Egede og hans efterfølgere samt de herrnhutiske pietister Brødremenigheden som den danske konge lod oprette missionsstationer, så fremgår det, at missionærerne i mange tilfælde havde svært ved at få grønlænderne til at makke ret, og det fik missionærerne til at betjene sig af både voldelig afstraffelse og religiøse trusler. De tilrejsende europæere var naturligvis børn af deres tid, indpodet med synet på naturfolkene som lavtstående, knap nok rigtige mennesker, dog med mulighed for at blive det, hvis de blev civiliserede. Noget af det, som for Hans Egede virkede uciviliseret og fæisk dyrisk var grønlændernes manglende disciplin, og han bebrejdede de grønlandske forældre deres manglende brug af tugt i opdragelsen. Egede indrømmede, at grønlændernes børn faktisk i almindelighed artede sig ganske godt, men det fik ham påfaldende nok ikke til at tvivle på nødvendigheden af en anderledes straffende opdragelse. Det må hænge sammen med, at Egede med selvfølgelighed delte det menneskesyn, som han var oplært i (se nærmere herom i kapitel 5) et dystert syn på mennesket som et dybt faldent og fordærvet væsen, der kun ved trusler kunne holdes nogenlunde på ret kurs. Det fremgår af beretningerne om missionsarbejdet, at missionærerne med iver indskærpede udsigten til evig fortabelse og belærte om arvesynden; det sidste 10
1. KRISTENDOM SOM BYRDE? var noget, som grønlænderne umiddelbart godt kunne se gav mening, når de så på de danskere, kolonimagten dengang umådelig uklogt sendte derop som arbejdskraft: danske straffefanger, der gang på gang optrådte provokerende umoralsk og upålideligt. Men at arvesynden også skulle gøre sig gældende i eskimoerne, kunne de ikke umiddelbart indse. Så det måtte hamres ind i dem og det blev det, sammen med de trusler om evig fortabelse, der viste sig at være et effektivt magtmiddel. Når den dystre side af forkyndelsen i den grad kunne gribe fat i grønlænderne, har faktorer i den gamle inuit-kultur øjensynlig spillet ind. Der har været en kulturel klangbund for fortabelses-temaerne. Den dystre kristendomsforkyndelse kan altså ikke kaldes eneansvarlig, men kan på den anden side ikke frikendes for at have fået tragiske konsekvenser. Kristendommen kom til Grønland som en tugtende tro, med kuende virkninger. Ikke at det var den eneste følge af kristendommens indførelse på Grønland, slet ikke; med missionen kom også en ny, anderledes barmhjertig holdning til de svage, dem der ikke kunne klare sig selv, blodhævnens tragiske hærgen blev standset, de mange hæmmende tabuer i dagligdagen blev ophævet. I den forstand altså befriende virkninger af kristendommens indførelse, nyt livsrum. Men det kuende, angsten for fortabelse, sidder der åbenbart stadig mange spor af i den grønlandske sjæl på en sådan måde, at det i grelle tilfælde bliver invaliderende 11