Første kvartal, 2017 P E R I S K O P E T Gode udsigter for økonomien, men kan det holde? Redaktion Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen Chefanalytiker Bjarne Kogut Senioranalytiker Thomas Germann Privatøkonom Brian Rasmussen Der kom gode toner fra amerikansk og europæisk økonomi sidst i 2016. Væksttempoet tog til i USA, mens det i Europa holdt farten. Stort set alle de begivenheder, som på forhånd var udråbt til at kunne føre til stor uro på finansmarkederne viste sig at have den modsatte effekt. BNP-væksten i USA forventer vi vil accelerere fra 1,5 pct. i 2016 til omkring 2,25 pct. i 2017. 2017-skønnet er opjusteret med et kvart procentpoint i forhold til prognosen fra oktober, hvilket afspejler accelerationen af økonomien i andet halvår 2016 tillagt skønnede effekter af Trumps lovede lempelse af finanspolitikken. I eurozonen er der større usikkerhed om væksten end normalt. Det skyldes den store politiske usikkerhed (Brexit, valg i Frankrig, Tyskland og måske Italien samt risiko for nye euroafstemninger). Hvis den politiske uro bliver stor og får tag i forbrugertilliden og erhvervsoptimismen, kan væksttempoet i 2017 aftage til ned mod 1 pct. Ellers forventes økonomien at fortsætte med at vokse omkring 1,5 pct. Vi forventer, at det økonomiske opsving i Danmark fortsætter de kommende år. Stigende boligformuer og højere indkomster giver medvind til privatforbruget, og vi forventer, at virksomhedernes investeringsaktivitet stiger i takt med, at de ledige ressourcer i økonomien svinder ind. Dansk økonomi får også en hjælpende hånd fra bedre vækst på vores eksportmarkeder. I 2017 som helhed forventer vi, at BNPvæksten rammer 1,5 pct. og 1,7 pct. i 2018. Pengepolitikken forventes at bevæge sig hver sin vej i USA og i eurozonen, fordi de to regioner befinder sig hvert sit sted i økonomien. I USA forventes Fed at hæve sin pengepolitiske rente tre gange gennem 2017, mens ECB i eurozonen forventes at holde sin pengepolitik uændret gennem det meste af 2017, dvs. med en udlånsrente på 0 pct., en indlånsrente på minus 0,40 pct. og månedlige obligationsopkøb for 60 mia. euro pr. måned 2017 ud. Spændingen ligger i, hvornår ECB begynder at nedtrappe sine obligationsopkøb. Vi forventer i hovedscenariet, at det først sker ind i 2018, men det kan komme tidligere, hvis inflationen stiger overraskende meget i eurozonen. Renten på 10-årige statsobligationer forventes at have stigende tendens i både USA og i Europa både på 3 og på 12 måneders sigt. side 1 af 13
International økonomi: Gode udsigter for økonomien, men kan det holde? Forventningsoversigt USA Pr. 13/01 Euroland Pr. 13/01 BNP-vækst 2016 1½ 1½ 2017 2¼ 1-1½ Centralbankens ledende rente om 3 mdr. 0,50-0,75 0,50-0,75 0,00 0,00 om 12 mdr. 1,25-1,50 0,00 Rente på 10-årig statsobligation * om 3 mdr. 2,50-3,00 2,35 0,50-0,70 0,31 om 12 mdr. 2,75-3,25 0,75-1,00 *) = tysk statsobligation Globalt overblik Der kom gode toner fra amerikansk og europæisk økonomi sidst i 2016. Væksttempoet tog til i USA, mens det i Europa holdt farten. Stort set alle de begivenheder, som på forhånd var udråbt til at kunne føre til stor uro på finansmarkederne viste sig at have den modsatte effekt. Brexit har kun haft marginal effekt på den engelske økonomi, mens det i det store og hele ikke har betydet noget for resten af Europa. I USA vandt Trump overraskende præsidentvalget, men finansmarkedet købte scenariet om, at han vil booste økonomien, fremfor at fokusere på usikkerheden om hans politik. I Italien stemte befolkningen nej til en forfatningsreform, og premierminister Renzi trådte tilbage. Igen en begivenhed, som kunne have skabt stor uro på finansmarkedet, men som meget hurtigt gik i glemmebogen. Desuden blev slutningen af 2016 kendetegnet ved, at de fleste inflationsindikatorer begyndte at pege opad på begge sider af Atlanten. For finansmarkederne betød det, at obligationsrenterne steg, og at aktiemarkederne fik en stærk slutning på året. Vores hovedscenario for første kvartal 2017 er, at den økonomiske fremgang fortsætter, og at inflationen vil stige de kommende måneder, om end fra et meget lavt udgangspunkt. Men samtidig bliver første kvartal også en test for finansmarkedet på, om optimismen fra slutningen af 2016 kan holde. Trump overtager præsidentembedet den 20. januar, og først herefter vil der begynde at vise sig et mere konkret billede af hans politik. Risikoen er til stede for, at finansmarkedet bliver skuffet i deres forventninger til hans lovede boost til væksten. I Europa er politik den største risikofaktor: Briterne forventes at aflevere den formelle begæring om udtræden af EU i første kvartal, men hvad bliver forhandlingsudspillet? Holland afholder parlamentsvalg den 15. marts, og spørgsmålet er, hvor stor tilslutningen til det populistiske Frihedsparti bliver. Meningsmålingerne siger omkring 20%. side 2 af 13
USA: Hvad kommer præsident Trump til at betyde? Aktiviteten i amerikansk økonomi tog til gennem andet halvår 2016, og den fremgang forventer vi holder gennem 2017. Det betyder, at BNP-væksten forventes at accelerere fra 1,5 pct. i 2016 til omkring 2,25 pct. % i 2017. 2017-skønnet er opjusteret med et kvart procentpoint i forhold til prognosen fra oktober, hvilket afspejler accelerationen af økonomien i andet halvår 2016 tillagt skønnede effekter af Trumps lovede lempelse af finanspolitikken. Væksten trækkes af en fortsat robust fremgang i privatforbruget, hvortil kommer, at de forhold, som trak ned i væksttempoet i 2016, forventes at bidrage positivt til væksten i 2017: Det gælder dels lagerbevægelserne, hvor en usædvanlig langvarig lagernedbringelse gennem 2016 trak ned i BNP-væksten, og det gælder dels erhvervsinvesteringerne, hvor krisen i oliebranchen førte til lave investeringer samlet set. I 2017 forventes lagernedbringelse vendt til ny lageropbygning, ligesom der er tegn på, at olieindustriens nedtur er bundet ud, og at erhvervsinvesteringerne igen er på vej op. Trump overtager præsidentembedet den 20. januar. Han gik blandt andet til valg på at ville booste den amerikanske økonomi via en lempelse af finanspolitikken (lavere skatter og øgede offentlige investeringer i infrastruktur). Efter vores opfattelse vil den lempeligere finanspolitik først for alvor kunne mærkes på væksten i 2018, og kun i mindre grad i 2017. Skattelettelserne kan formentlig iværksættes i løbet af 2017, hvorimod det tager lang tid, inden investeringer i infrastruktur kan sættes i værk på grund af en lang planlægningsfase. Eksempelvis er en ny motorvej ikke noget, man bare lige går i gang med henover en weekend. Der er mange usikkerhedsfaktorer forbundet med præsident Trump. I finansmarkedssammenhæng kan vi pege på to, nemlig: 1) Hvor meget får han gennemført af sin lovede finanspolitiske lempelse? 2) Hvilke konsekvenser får hans handelspolitik særligt i relation til Kina? Halvdelen af det amerikanske underskud på handelsbalancen udgøres alene af samhandlen med Kina. side 3 af 13
Arbejdsmarked og inflation Lang tids økonomisk opsving har efterhånden ført til et stramt arbejdsmarked, hvor ledigheden er faldet til det, som centralbanken vurderer som den naturlige ledighed. Flere indikatorer tyder på, at det bliver stadig vanskeligere for virksomhederne at finde arbejdskraft. Hertil kommer, at Trump også gik til valg på at udvise millioner af illegale immigranter, der især har fundet beskæftigelse indenfor landbruget, byggeriet og hoteller/restauranter. Trump har siden hen blødt udtalelserne op til kun at omfatte kriminelle illegale immigranter, men hvis han handler, som han har sagt, vil det kun øge konkurrencen om arbejdskraft yderligere. I det scenario vil det være sandsynligt, at lønstigningstakten tager til, hvilket vil øge presset opad på inflationen. Inflationen er stigende og forventes at nå op på omkring 2 pct. i løbet af andet halvår 2017, målt med PCE-pristallet. Hermed vil inflationen opfylde centralbankens målsætning. Generelt set peger mange indikatorer aktuelt i retning af et tiltagende inflationspres: Lav arbejdsløshed sandsynlighed for tiltagende lønstigningspres Stigende råvarepriser Stigende importpriser Stigende producentpriser Økonomien er tæt på fuld udnyttelse af kapaciteten, målt med det såkaldte output gap Umiddelbart ser der ud til at være størst sandsynlighed for, at inflationen bliver højere, end vi forventer, fremfor at det modsatte sker, og inflationen bliver lavere, end vi forventer. Pengepolitik og obligationsrente Vi forventer, at Fed sætter stramningstempoet af pengepolitikken op i 2017 og hæver deres ledende pengepolitiske rente tre gange mod kun en enkelt renteforhøjelse i side 4 af 13
2016 (til intervallet 0,50-0,75 pct.). Stramningstempoet forventes at blive sat op, fordi det økonomiske opsving fortsætter og endda tager til i styrke, og fordi inflationen forventes at stige. Pengepolitikken er dog dataafhængig, og selv Fed er ikke i stand til at forudsige fremtiden. Stramningstempoet vil blive sat op, hvis vækst og inflation udvikler sig overraskende stærkt, og tempoet vil blive sat ned, hvis udviklingen skuffer. Det er vanskeligt at spå om timingen af de forventede renteforhøjelser, men vi ser større sandsynlighed for, at den næste renteforhøjelse kommer på Fed s pengepolitiske møde i juni, end at den kommer på deres marts-møde. Renten på en 10-årig amerikansk statsobligation forventes at stige til intervallet 2,50-3,00 pct. på 3 måneder s sigt og videre til 2,75-3,25 pct. på 12 måneder s sigt. Det begrunder vi i forventningen om stigende pengepolitisk rente og tiltagende inflation. Risikoforhold En meget stor usikkerhedsfaktor er, hvor meget Trump kan levere? Finansmarkedet har købt det scenario, at Trump lemper finanspolitikken allerede fra 2017 og dermed booster det allerede igangværende opsving i økonomien. Men ingen ved, hvor meget finanspolitisk lempelse, som Trump rent faktisk får gennemført. Hvis han skuffer, kan det føre til kursfald på aktier og kursstigninger/rentefald på statsobligationer. Inflationen er en stor makroøkonomisk usikkerhedsfaktor i 2017. Trump vil booste økonomien på et tidspunkt, hvor den allerede synes at være meget tæt på sin kapacitetsgrænse. Det giver risiko for en overraskende stærk stigning i inflationen. Ingen ved, hvordan aktiemarkedet vil reagere på de forventede tre forhøjelser af den pengepolitiske rente gennem 2017. Renteforhøjelserne betyder, at alternativet til investering i aktier, nemlig investering i obligationer, bliver relativt mere attraktivt for de store investorer, hvilket kan føre til nedbringelse af aktiepositioner. Geopolitik vil også være en usikkerhedsfaktor i 2017. Trump har varslet at ville annullere eller genforhandle diverse frihandelsaftaler og spørgsmålet er, hvordan Kina vil reagere? Eurozonen: Stor politisk usikkerhed Den økonomiske fremgang i eurozonen forventes at fortsætte, men med større usikkerhed end normalt. Det skyldes den store politiske usikkerhed (Brexit, valg i Frankrig, Tyskland og måske Italien samt risiko for nye euroafstemninger). Vi forventer en BNP-vækst i 2017 på 1 1,5 pct. mod omkring 1,5 pct. i 2016. Hvis den politiske uro bliver stor og får tag i forbrugertilliden og erhvervsoptimismen, kan væksttempoet aftage til ned mod 1 pct. Ellers forventes økonomien at fortsætte med at vokse omkring 1,5 pct., hvilket er moderat sammenlignet med USA, men faktisk ganske pænt ud fra en europæisk målestok. EU-Kommissionen vurderer eksempelvis, at den potentielle vækstrate i eurozonen ligger på omkring 1,25 pct. side 5 af 13
Væksten forventes fortsat drevet af privatforbruget, der støttes af stigende beskæftigelse og dermed voksende indkomster. Sidst i 2016 faldt arbejdsløsheden til under 10% for første gang siden 2011, og nedgangen skyldes, at flere er kommet i job. De seneste tre år er beskæftigelsen steget med 6 millioner personer. Desuden drives væksten af stigende offentligt forbrug, fordi de fleste eurozonelande har lagt de største nedskæringer af finanspolitikken bag sig. Selv om vækstraten forventes at ligge lidt over den potentielle vækstrate, er der alligevel et meget stort underforbrug i eurozonen, hvilket udmønter sig i et stort overskud på betalingsbalancen. Privatforbruget og investeringerne er for lave i forhold til, hvad de kunne være, og det skyldes blandt andet arven fra finanskrisen. Gældsætningen er nemlig fortsat meget høj i eurozonelandene, og det gælder både den private gæld og staternes gæld. Derfor er der ikke umiddelbar udsigt til en acceleration af væksttempoet, selv ikke i det gode scenario, hvor forbrugere og erhvervslivet ikke lader sig skræmme af den politiske usikkerhed. Politisk usikkerhed Den britiske regering har bebudet at ville aktivere Artikel 50 i løbet af første kvartal, dvs. aflevere den formelle begæring om udtræden af EU, hvorefter forhandlin- side 6 af 13
gerne kan begynde om Storbritanniens fremtidige relationer til EU. Spørgsmålet er, om der bliver tale om et hårdt Brexit (uden adgang til EU s indre marked og uden britisk accept af EU-borgernes fri bevægelighed), eller om det bliver et blødt Brexit med frihandelsaftaler og accept af EU-arbejdskraft. Forhandlingerne vil sandsynligvis først være afsluttet efter to år, dvs. i starten af 2019. Brexit-forhandlingerne er ydermere afhængige af, hvad den britiske højesteret beslutter, formentlig en gang i januar. Højesteret skal afsige kendelse i en sag om hvorvidt den britiske regering alene kan indlede forhandlinger med EU, eller om forhandlingsudspillet først skal god kendes af parlamentet. Regeringen går ind for et hårdt Brexit, mens flertallet i parlamentet støtter et blødt Brexit. Usikkerheden om Brexit forventes at ramme britisk økonomi med lavere BNP-vækst i 2017 end i 2016 til følge. Forbrugernes købekraft udhules af en stigende inflation i Storbritannien med lavere forbrugsvækst til følge, og erhvervsinvesteringerne ventes ligefrem at falde. Lavere britisk BNP-vækst vil kunne mærkes i eurozonen via eksempelvis udenrigshandlen og briternes turistrejser. 12% af Eurozonens eksport går til Storbritannien. Andre usikkerhedsfaktorer bliver det franske præsidentvalg i april/maj, hvor meningsmålingerne aktuelt giver en komfortabel valgsejr til såvel den borgerlige François Fillon såvel som til den uafhængige Emmanuel Macron over Marine Le Pen fra Front Nationale. Det er før set, at meningsmålinger tager fejl, og en valgsejr til Le Pen kan give store dønninger på de europæiske finansmarkeder på grund af usikkerheden om euroen og EU. Tyskland afholder forbundsdagsvalg i løbet af efteråret, og Angela Merkel stiller op for fjerde gang. Meningsmålingerne giver aktuelt flertal til den siddende regeringskoalition og spændingsmomentet er dels, om det holder stik, dels hvor stor opbakning det højrepopulistiske Alternative für Deutschland får. Italien ledes aktuelt af en overgangsregering efter at premierminister Matteo Renzi trådte tilbage, da et overraskende stort flertal af vælgerne stemte nej til en forfatningsreform i december. Overgangsregeringen vurderes at skulle rulle valgreformen fra juli 2016 tilbage, inden der udskrives nyvalg. Tilbagerulningen sker for at forhindre den populistiske Fem-Stjerne-Bevægelse (M5S) i at vinde parlamentsvalget og danne ny regering. M5S har bebudet at ville udskrive folkeafstemning om Italiens euromedlemsskab, hvis de overtager regeringsmagten. Et Italexit vil skabe meget stor usikkerhed om euroens fremtid. Arbejdsmarked og inflation Vi forventer, at arbejdsløsheden fortsætter med at falde gennem 2017. Der er stor spredning i ledigheden mellem de enkelte eurozonelande med Spanien i toppen med 19% og Tyskland i bunden med 4% - ifølge Eurostats opgørelse. Spørgsmålet er, hvor meget yderligere arbejdsløsheden kan falde, særligt i et land som Tyskland, før lønstigningstakten accelererer. For eurozonen som helhed begynder arbejdsløsheden at nærme sig sit naturlige niveau, selv med en ledighed på knap 10%. side 7 af 13
Inflationen har hidtil været skuffende lav selv i lyset af den massive støtte til økonomien, der kommer fra pengepolitikken. Inflationen er begyndt at stige, men det skyldes mest af alt oliepriserne. Kerneinflationen (som er uden oliepriserne) har længe holdt sig omkring 0,8-0,9 pct. år/år, hvilket er signal om, at efterspørgslen i eurozonens økonomi fortsat er lav set i forhold til produktionskapaciteten. Det forventer vi ikke, at der bliver ændret afgørende ved i 2017. De kommende måneder forventes hovedtallet for inflationen stige fra de nuværende 1,1 pct. til omkring 1,3 pct., men der vil stadig være et stykke vej op til de 2 pct., som er ECB s inflationsmålsætning. Pengepolitik og obligationsrente Inflationspresset er med andre ord langt mindre i eurozonen end i USA, og det afspejler sig i den pengepolitik, som ECB fører kontra Fed s pengepolitik. Vi forventer, at ECB holder sin pengepolitik uændret gennem det meste af 2017, dvs. med en udlånsrente på 0 pct., en indlånsrente på minus 0,40 pct. og månedlige obligationsopkøb for 60 mia. euro pr. måned 2017 ud. Spændingen ligger i, hvornår ECB begynder at nedtrappe sine obligationsopkøb. Vi forventer i hovedscenariet, at det først sker ind i 2018, men det kan komme tidligere, hvis inflationen stiger overraskende meget i eurozonen. side 8 af 13
Renten på en 10-årig tysk statsobligation forventes at stige til 0,50-0,70 pct. på 3 måneder s sigt og yderligere til 0,75-1,00 pct. på 12 måneders sigt begrundet i forventningen om fortsat fremgang for økonomien, stigende inflation samt afsmitning fra en stigende obligationsrente i USA. Risikoforhold Stor risiko for politisk støj gennem 2017 Risikoen på vores BNP-vækstskøn går både op og ned. Væksten kan blive overraskende stærk, hvis der kommer en ketchupeffekt på privatforbruget og erhvervsinvesteringerne efter mange års krise. Omvendt kan væksten også skuffe, hvis den politiske støj rammer forbrugerne og erhvervslivet. Inflationen kan stige overraskende meget, hvis væksttempoet tager til. Det kan få ECB til at nedtrappe sine obligationsopkøb tidligere end forventet. Bankerne i eurozonen må fortsat vurderes som skrøbelige, hvilket hæmmer kreditgivningen. Danmark: Farvel vækstkrise, goddag højkonjunktur Farvel til vækstkrisen Årets gode nyhed i 2016 var Danmarks Statistiks solide opjustering af dansk BNP over de seneste år. For perioden 2012-2015 viser de nye tal, at dansk BNP er vokset i gennemsnit 1,2 pct. om året mod 0,6 pct. inden revision. Det største løft til BNP kommer fra en markant oprevision af nettoeksporten, som følge af at Danmarks Statistik har implementeret en mere retvisende metode til at opgøre denne. Derudover er det offentlige forbrug revideret op, som følge af reviderede beregninger af offentlige sygehustjenester. Dermed er billedet af dansk økonomi over de seneste fem år ændret fra vækstkrise til en periode med relativt pæn vækst. Med revisionen passer det samlede billede af dansk økonomi også bedre sammen. For mens BNP-tallene de seneste år har givet indtryk af en økonomi i stilstand, så har arbejdsmarkedet buldret derudad. De to ting plejer at følges ad. Med tallene følger også en endnu bedre nyhed. Nemlig det faktum at produktivitetsvæksten over de seneste år også har været langt bedre end sit rygte. Produktivitetsvæksten i den private sektor er ændret fra et rundt nul i gennemsnit over de seneste fem år til lige i underkanten af 1 pct. Produktiviteten, eller rettere sagt arbejdskraftproduktiviteten, er et mål for hvor meget hver enkelt dansker producerer for hver time, de er på arbejde. Selvom BNP er opjusteret markant, så er det samlede antal præsterede timer - det vil sige de timer, danskerne samlet set har lagt på deres arbejde - stort set ikke ændret. Med andre ord så er der blevet skabt langt mere produktion for hver enkelt arbejdet time end hidtil troet. En produktivitetsvækst på 1 pct. er fortsat en spids lavere end de foregående 15 år, hvor væksten var på 1,3 pct. Men det giver håb om, at vækstpotentialet i Danmark er bedre end frygtet. side 9 af 13
Revision har løftet BNP markant Kilde: Danmarks Statistik og Macrobond Vi forventer, at det økonomiske opsving fortsætter de kommende år. Stigende boligformuer og højere indkomster giver medvind til privatforbruget, og vi forventer, at virksomhedernes investeringsaktivitet stiger, i takt med at de ledige ressourcer i økonomien svinder ind. Dansk økonomi får også en hjælpende hånd fra bedre vækst på vores eksportmarkeder. I 2017 som helhed forventer vi, at BNP- væksten rammer 1,5 pct. og 1,7 pct. i 2018. Forbrugerne fortsat en vigtig vækstmotor Privatforbruget har været understøttet af lave renter, stigende boligformuer, stigende beskæftigelse og lav inflation de seneste år. Vi forventer, at fremgangen på arbejdsmarkedet og højere boligpriser fortsat vil understøtte privatforbruget i år. Medvinden fra renter og inflation aftager dog, i takt med at disse kryber moderat opad. Husholdningerne har i de senere år sparet en relativt stor andel af deres indkomst op. Derfor er der også potentiale for, at forbrugerne nedbringer opsparingskvoten lidt de kommende kvartaler, hvilket vil give et yderligere løft til privatforbruget. Eksporten halter, men det ser lysere ud Eksporten har haft det svært de seneste to år. Vareeksporten har været presset af en faldende energieksport, der primært skyldes et fald i produktionen af olie og gas i Nordsøen. Tjenesteeksporten har lidt under afmatningen i verdenshandlen og det afledte fald i søtransporten, der udgør lige knap halvdelen af den danske tjenesteeksport. Der er dog håb om, at eksporten vil udgøre en stærkere vækstmotor i 2017. Pilen peger opad for global vækst her ved årets start, og det forventer vi smitter af på den danske eksport. Særligt industrien ser ud til at have gavn af vækstfremgangen hos vores samhandelspartnere. Industriproduktionen tog fart i november, og konjunkturbarometeret for industrien lå ved udgangen af året på det højeste niveau siden maj 2014. Når det er sagt, så forventer vi, at importen følger med op, og samlet set forventer vi, at nettoeksporten giver et marginalt negativt bidrag til væksten i år. side 10 af 13
Ledigheden har stabiliseret sig på et lavt niveau Privatforbruget er en vigtig vækstmotor Kilde: Danmarks Statistik og Macrobond Kilde: Danmarks Statistik og Macrobond Arbejdsmarkedet strammer til Beskæftigelsen er fortsat med at stige i et hastigt tempo gennem det seneste år, og ledigheden er fladet ud på 4,2 pct., hvilket er tæt på det strukturelle niveau. Hvis jobvæksten skal fortsætte de kommende år, er der brug for at arbejdsudbuddet øges. Det er da også forventningen, at de senere års arbejdsmarkedsreformer, særligt tilbagetrækningsreformen fra 2011, vil øge arbejdsudbuddet løbende over de kommende år. Vi forventer derfor fortsat fremgang i beskæftigelsen i år, men jobvæksten vil formentlig tabe tempo i forhold til 2016. Det skyldes flere faktorer: For det første har virksomhedernes forventninger til den fremtidige beskæftigelse været aftagende siden foråret. Det tyder på, at jobopsvinget er ved at tabe lidt af pusten. For det andet melder virksomhederne i stigende grad om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Der er dermed en tiltagende risiko for flaskehalsproblemer, hvor de lediges kvalifikationer i mindre omfang matcher jobåbningernes. Lønningerne er steget moderat igennem 2016. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser en årlig lønstigningstakt i den private sektor på 1,7 pct. i 3. kvartal. Ser vi på reallønsfremgangen har den været på sit stærkeste siden 2009, hvilket skyldes den ekstremt lave inflation sidste år. Vi forventer, at et strammere arbejdsmarked vil øge lønpresset næste år, men højere inflation vil dæmpe reallønsfremgangen. Finanspolitikken giver medvind til væksten i år Finanspolitikken forventes at have en svag positiv væksteffekt i år. Regeringen skønner i den seneste Økonomiske Redegørelse, at den strukturelle saldo går fra minus 0,3 pct. i 2016 til minus 0,5 pct. i år. Med et arbejdsmarked, der allerede strammer til i år, er der en reel risiko for en overophedning, når vi kommer længere ind i opsvinget. Det betyder også, at der i 2018 kan være behov for en større stramning af finanspolitikken, end der umiddelbart er lagt op til fra regeringen. Udsigt til højere lange renter, men Nationalbanken vil holde de korte renter i snor Vi forventer, at Nationalbanken vil følge ECB og holde renten i ro i 2017. Kronen ligger i øjeblikket til den stærke side i forhold til euroen, men vi forventer ikke, at det side 11 af 13
udløser en selvstændig rentenedsættelse fra Nationalbanken. Er der behov for at svække kronen, vil Nationalbanken i første omgang intervenere i valutamarkedet. Først når dette har vist sig ikke at være tilstrækkeligt, kan en rentenedsættelse komme på tale. Dermed er der udsigt til fortsat historisk lave korte renter. Vi forventer en moderat stigning i de lange renter over det kommende år. Det skyldes til dels højere inflations og vækstudsigter, og til dels tiltagende spekulationer om, hvornår ECB vil afvikle opkøbsprogrammet, når vi kommer hen mod slutingen af året. Inflationen har pil opad Inflationen for 2016 landede på 0,3 pct. hvilket er det laveste niveau siden 1953. Den lave inflation skyldes primært, at prisen på varer er faldet over det seneste år. Det skyldes blandt andet det store fald i olieprisen, der har været med til at holde energipriserne nede. Prisen på tjenester trækker generelt i den anden retning, men det store fald i prisen på mobiltjenester i juli måned er med til at holde den samlede inflation nede. Vi forventer, at inflationen forbliver lav i år, men vil tiltage de kommende måneder. Det skyldes primært, at olieprisen i dag ligger et pænt stykke over olieprisen i starten af sidste år. Ser vi lidt længere ud i fremtiden, så forventer vi, at presset opad på inflationen tiltager, i takt med at der bliver færre ledige hænder på arbejdsmarkedet de kommende år. For 2017 som helhed forventer vi, at inflationen stiger til 1,3 pct., hvilket fortsat er lavt i en historisk kontekst. Det betyder, at danskerne også i år kan se frem til en pæn reallønsvækst, men dog ikke så stor som i 2016. Inflationen er lav men på vej op Boligpriserne stiger i alle regioner Kilde: Danmarks Statistik og Macrobond Note: Indeks 2009 K1=100 Kilde: Danmarks Statistik og Macrobond Boligmarkedet fortsætter fremgangen Boligmarkedet har været i bedring de senere år med hovedstadsområdet i førertrøjen men priserne på boliger bevæger sig nu op i alle landets regioner. For hele landet steg prisen for huse med 4,4 pct. i tredje kvartal 2016 i forhold til samme kvartal året forinden. For lejligheder steg prisen med 7,2 pct. i samme periode. Prisen på lejligheder er kommet op på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse flugter med niveauet i 2006 - tidspunktet lige før boligmarkedet for huse toppede. På trods side 12 af 13
af dette er boligbyrden, det vil sige førsteårsydelsen plus boligskatter i forhold til den gennemsnitlige disponible indkomst, fortsat pænt under niveauet i 2006. Priserne på boliger har haft størst fart på i hovedstadsområdet. Det er især de lave boligrenter og stigende indkomster, som har drevet prisudviklingen i de store byområder. I de landsdele, som er mindre tætbefolkede, er der fortsat mange flere huse til salg, end der er købere. Derfor stiger prisen på boliger her langsommere - til trods for de lave renter og et arbejdsmarked i fremgang over det meste af landet. Vi forventer fortsat fremgang i boligpriserne de kommende år. Fremgangen i dansk økonomi, stigende indkomster og fortsat lave renter vil understøtte boligmarkedet. Når det er sagt, så forventer vi også, at de lange renter kryber opad det kommende år, og det vil naturligt lægge en dæmper på prisstigningerne. De høje københavnske boligpriser, især for lejligheder, udgør en risiko. Godt nok kan de markante prisstigninger de seneste fire år i høj grad forklares af de meget lave boligrenter, stigende indkom-ster og et demografisk pres, hvor flere flytter til hovedstaden. Det ændrer dog ikke ved, at prisen på lejligheder nu ligger så højt, at det kalder på årvågenhed. Fortsætter prisen på lejligheder med at stige markant mere end indkomsterne, er der risiko for efterfølgende prisfald hvis fx renterne stiger mere voldsomt end forventet. Der er fortsat usikkerhed om fremtidens boligbeskatning, og det er en risikofaktor for udviklingen på boligmarkedet de kommende år. Vi afventer lige nu, at regeringen kommer med et nyt forslag til boligbeskatning efter 2020, hvor det nuværende skattestop udløber. (Redaktionen er afsluttet 13. januar 2017) Kontakt Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk 24 90 14 10 Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk 38 48 45 52 Senioranalytiker Thomas Germann tlg@al-bank.dk 38 48 45 51 Privatøkonom Brian Rasmussen bf@al-bank.dk 38 48 45 55 Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. side 13 af 13