Naturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09

Relaterede dokumenter
Naturfag. Økonomiske ressourcer i 2008: Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik I alt kr.

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Naturfag. Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår:

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Principper. for. undervisningens. organisering

Natur/teknologi V/ KÅRE RASBORG LÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET. Naturfag

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

ISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

NATURFAG OG MATEMATIK

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Den kommunale Kvalitetsrapport

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Kommunal kompetenceplan med henblik på at nå målet om fuld kompetencedækning på folkeskoleområdet i 2020

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

Profil for Tvis Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

PROJEKTBESKRIVELSE STYRKELSE AF DE NATURVIDENSKABELIGE FAG

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Det grafiske overblik

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

OPFØLGNINGSPLAN FOR SKOLEÅRET 2016/2017

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

It og medier i udskolingen

Kompetenceudviklingsplan for Esbjerg kommunale Skolevæsen

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2012/13

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/ /20

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Princip for undervisningens organisering:

Kvalitetskriterier for kompetenceudviklingsindsatser

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2010

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS Naturfag

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Greve Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Pkt. 1. Præsentation af skolens profil.

Kompetenceudvikling og evaluering

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret

Årshjul -Rammen for Skoleårets Planlægning Anderledes dage Afdeling Asgård

Evalueringsrapport 2011

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Skema til brug for tilsyn med undervisning Kernen

Undervisningsmiljøvurdering 2013/2014. Skole.

Fremtidens Naturfaglige Lærere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

Sciencestrategi dagtilbud og skoler

Center for Børn og Undervisning

Kompetenceudviklingsplan

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Kvikmarkens Privatskole: 1. Skolens navn og skolekode

IMPLENTERING AF SYNLIG LÆRING

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Interesse- og effektmåling

Undervisningsmiljøvurdering 2012

STATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Profil for Ulfborg Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Udefriskolenskole: 1. Skolens navn og skolekode

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Profil for Mejrup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Velkommen til Vestre Skole

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Ny lærer i Va i V l ensbæk allensbæk

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Spørgsmål/svar om praksisfaglighed i folkeskolen

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Frederiksværk Skoles oplæg til udskolingslinjer. Præsentation til Udvalget for Skole, Familie og Børn d

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Fælles Prøve. i fysik/kemi, biologi og geografi

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

- Overbygningen 2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Transkript:

Naturfag Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en refleksions- og udviklingsproces på skolen. Spørgsmålene i selvevalueringen ligger tæt op af anbefalingerne i Fremtidens naturfaglige uddannelser og anbefalingerne omkring naturfaglig kultur på skolerne. Hent rapporten på http://pub.uvm.dk/2003/naturfag/ (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.) 1. Ressourcer til det naturfaglige område Arbejde med fagudvalg Er der nedsat fagudvalg eller teams indenfor de naturvidenskabelige fag? Hvis ja, hvilke resurser er der tildelt disse Vi har en 5-års plan, i forhold til indkøb fagudvalg eller teams. Her tænkes både af bogmaterialer til de forskellige timer og økonomi. fagområder. Der gives timer til fagudvalg, når der er afsat penge til det pågældende fagområde. Der afsættes ca. 70.000 kr. pr år. I en 5-årig periode råder matematik over 75% og de øvrige naturfag 100% af dette beløb. Dette svarer til 122.500 kr. Der er altid en fra biblioteket med i fagudvalget. Hun repræsenterer dette, de år, der ikke er afsat penge. Antal timer i et fagudvalg er 8 timer til formanden og 5 timer til deltagere, der repræsenterer hver sin afdeling. Vi har desuden haft studiekredse, der har arbejdet med det faglige indhold. 1 studiegruppe har arbejdet med tværfaglige emner til ældste niveau og 1 studiekreds har arbejdet med progrssionen i alle naturfagene fra N/T 1.-6. kl. til bio., geo. og F/K i 7.-9. kl. Der er lavet en vejledende lokal læseplan. Her er der afsat 20 timer pr. deltager pr. år. Arbejde med lokale læseplaner Har skolen udarbejdet lokale læseplaner for nogle af de naturvidenskabelige fag? Hvis ja, for hvilke fag er der udarbejdet lokale læseplaner? Studiekredsen for matematik (alle matematiklærere deltog) afstemte de

forventninger, man kan have, når man overtager en klasse efter 3. og 6. skoleår. Studiegruppen for de øvrige naturfag har lavet en vejledende læseplan, der er afstemt efter de materialer, lokaler og naturområder, der er på og ved Agedrup Skole. Hvis ja, i hvilket omfang (klassetrin) er 1.-9. klassetrin læseplanerne gældende. Udeskole Har skolen arbejdet med eller har skolen tilbud om udeskole?? Hvis ja, beskriv da kort skolens arbejde eller tilbud omkring udeskole og hvilke resurser, der er nedsat til dette arbejde. Skolen har ikke et specielt tilbud om udeskole, men klasser fra indskolingen laver af og til forløb, hvor al undervisning er henlagt til den lokale skov i ca. 1 uge. Desuden anvendes de lokale naturområder (skov, strand, å, sø og fjord), der ligger i umiddelbar nærhed af skolen i den daglige undervisning. Eksterne læringsressourcer Har skolen benyttet tilbud fra Odense Fjords Naturskole Vigelsø indenfor de sidste tre år? Hvilke andre eksterne læringsresurser indenfor det naturvidenskabelige område benyttes? Her tænkes f på naturskoler og Fjord og Bælt Centeret i Kerteminde, Stige Ø, Odense Fjord, Terrariet i Vissenbjerg. Naturskole og overnatning på Vigelsø. læringscentre. I hvilket omfang benyttes disse eksterne årligt læringsresurser. Bruges eksterne læringsresurser i forbindelse med lejrskoler? Hvis ja, hvilke? Afhængigt af lejrskolens placering. f.eks. Naturvejledere på Bornholm, fiskerimuseum, Udviklingsprojekter og indsatsområder Har skolen deltaget i udviklingsprojekter inden for det naturvidenskabelige område Udviklingsarbejde inden for de sidste 5 år? støttet af SKA i 06-07

Hvis ja, hvilke? Har skolen haft indsatsområder af naturvidenskabelig karakter inden for de sidste 5 år? Hvis ja, beskriv da kort disse indsatsområder. Målsætning for projektet: -At vores kvalitetskriterier bliver virkelighed ikke mindst i forhold til de fysiske rammer. -At der udarbejdes en lokal læseplan for naturfagene: N/T, biologi, geografi og F/K. En læseplan, der ud over at være afstemt med materialesamlingen, også indeholder en oversigt over de forskellige nøglebegreber, der hører årgangen til. -At nøglebegreberne sikrer, at den enkelte elev bliver bevidst om en fortsat udvikling af egen viden inden for området. At denne udvikling bliver meget mere tydelig eleven. - At der bliver bedre sammenhæng mellem N/T, og fagene biologi, geografi og F/K. Se beskrivelser ovenfor. Skolen har desuden fået bevilget resurser til etablering af natur/teknik-lokale. Skolen er oprindelig bygget som en 7- klasset skole, hvorfor der ikke har været naturfaglige faglokaler ud over F/Klokalet. Det er lykkedes os ved ombygning af nogle depoter at etablere et lokale ved siden af F/K-lokalet. Dette kan anvendes til arbejde med LEGO og til forskellige aktiviteter i biologi. Hvilke øvrige ressourcer er der afsat til det naturfaglige område. Øvrige afsatte ressourcer Der har været brugt resurser til etablering af nyt lokale. En hel del af arbejdet er udført af skolens TS-personale. 2. Organisering Fagudvalg Hvis der er svaret ja til arbejde med fagudvalg under pkt. 1, så Beskriv da de primære formål for disse Se beskrivelser ovenfor.

fagudvalg. Her tænkes f på, om fagudvalget kun arbejder med indkøb, eller om fagudvalget også arbejder med planlægning af faget eller fagene i samarbejde. I hvilken grad prioriteres de naturvidenskabelige fag ved skemalægning? Her tænkes f på, om timerne lægges i blokke, om årgange har tværlagte timer, eller om timerne lægges på bestemte tidspunkter for at imødekomme feltarbejde og ekskursioner. Hvilke naturvidenskabelige faglokaler råder skolen over? Hvordan prioriterer skolen adgangen til de naturvidenskabelige faglokaler? Skemaprioritering Faglokaler Primært indkøb og udveksling af ideer til undervisningen. De pågældende lærere kan ønske i forhold til deres fag. Vores dygtige skemalægger kan så få meget til at lykkes. F/K-lokale, N/T-lokale og aflastningslokale (biologi) som ovenfor beskrevet. N/T-timerne på 1.-6. klassetrin prioriteres afholdt i N/T-lokalet. De to andre lokaler prioriteres til ældste afdeling, så F/K altid kan ske i dette lokale, og biologilokalet er reserveret til biologiundervisning. Dette lokale anvendes også til arbejde med LEGO. Dette kan ske i det omfang, lokalet er ledigt. Tværfagligt samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag Har skolen igangsat, eller påtænkes der tværfagligt samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag og evt. andre af skolens fag? Det kan f være gennem emneuger, Dansk Naturvidenskabsfestival, på lejrskolen eller i det daglige arbejde med fagene. Har skolen heldagsskole, eller deltager skolen i forsøg med udvidet undervisningstid? Hvis ja, er naturfagene da indtænkt i heldagsskolens undervisningstilbud eller i forbindelse med forsøget om udvidet undervisningstid? Hvis ja, beskriv da kort, hvordan naturfagene er indtænkt i heldagsskolens undervisningstilbud eller i forbindelse Heldagsskole og udvidet undervisningstid, der arbejdes af og til tværfagligt i de enkelte klasser, og i nogle særligt tilrettelagte forløb i en tværuge om året. Der arbejdes ofte tværfagligt i forbindelse med lejrskoler, der meget tit går til Bornholm på 6. årgang. I dette skoleår har der bl.a. været arbejdet tværfagligt med Krop og bevægelse. Skolen har deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestival de sidste 3 år.

med forsøget om udvidet undervisningstid. Beskriv kort, hvordan skolen anvender LEGO Educational Center i de naturvidenskabelige fag. LEGO Educational Center 3. Lærerkompetencer Efteruddannelse Hvor mange af skolens lærere har 3 biologi? Hvor mange af skolens lærere har 2 geografi? Hvor mange af skolens lærere har fysik/kemi? Hvor mange af skolens lærere har natur/teknik? Har skolen lærere, der har gennemført eller er i gang med en vejlederuddannelse inden for de naturvidenskabelige fag? Beskriv skolens behov for efteruddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Det er i sin spæde begyndelse. Det er først blevet etableret i efteråret, hvor vi havde en pædagogisk eftermiddag, der var reserveret til præsentation af dette nye undervisningsmateriale. Der er planlagt forløb senere på året. 0 2 En af skolens lærere er næsten færdig med en Master i naturfag. Skolen har pt. veluddannede lærere på området, men skal være opmærksom på det generationsskifte, der er i gang i lærergruppen. Så der skal enten ansættes eller efteruddannes i forhold til den afgang, der vil være. Det kan styrke sammenhængen i de naturvidenskabelige fag, hvis den samme lærer kan undervise i alle fag. Der vil derfor være behov for efteruddannelse af lærere, der måske kun har linjeuddannelse i 1 eller 2 af de naturvidenskabelige fag. Skal N/T læses af en af klassens øvrige lærere, vil der være behov for efteruddannelse her.

Fordeling af lærere med linjefag Prioriterer skolen, at det er lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer, der underviser i de naturvidenskabelige fag? Hvis ja, hvordan løses denne prioritering i praksis? Her tænkes især på problematikken omkring faglærere i den faseopdelte skole. De lærere, der har de pågældende linjefag underviser typisk i ældste afdeling. Det prioriteres, at de kan dække fagene. I meget ringe grad underviser lærere med relevante linjefag fra andre afdelinger. I dette skoleår drejer det sig om 1 lærer fra en anden afdeling, der underviser en 9. klasse i F/K og biologi (fortsættelse af et forløb). 4. Aktiviteter Har skolen tradition for at deltage i Dansk Naturvidenskabsfestival? Hvis ja, hvilke aktiviteter iværksættes der i forbindelse med deltagelsen? Dansk Naturvidenskabsfestival Skolen har deltaget de sidste 3 år. I dette (og andre) skoleår blev der arbejdet afdelingsvis i en special tilrettelagt tværuge. Vi benytter os af Dansk Naturvidenskabs forslag til forsøg mm. Emneuger Benytter skolen emne-, f-, skemafri uger mm til at støtte op om de naturvidenskabelige fag? Hvis ja, beskriv da hvordan. Se ovenfor. Andre tiltag Har skolen iværksat andre aktiviteter, der støtter op om de naturvidenskabelige fag? Hvis ja, hvilke? Medlemskab af Fjordager Fritidsforening. Ugens plante på biblioteket. Active boards i klasselokalerne i ældste afdeling. 5. Egen vurdering Beskriv jeres egen vurdering af det naturvidenskabelige område på skolen. Området fungerer bedre og bedre pga. efteruddannelse og bedre undervisningsmaterialer og lokaler.

Forslag til hvordan yderligere udvikling på det naturvidenskabelige område kan iværksættes. Der savnes en renovering af F/K-lokalet og et veludbygget biologilokale med arbejdspladser til digital mikroskopiering og diverse inventar og materialer. Pga. skolens gode placering tæt på naturområder og den deraf følgende udnyttelse af disse ville etablering af udendørs arbejdspladser med fliser, vandhane, afløb og arbejdsborde i ståhøjde i forbindelse med N/T-lokalet øge anvendelsen af naturområderne. Linjefagsuddannelse af flere lærere Resurser til fagudvalg, der kan fortsætte arbejdet med fagenes indhold og fælles planlægning af emner.