Skoleliv med SkoleIntra

Skoleliv med SkoleIntra

Skoleliv med SkoleIntra Redaktion: Martin Hovbakke Sørensen og Ole Windeløv Illustrationer: Paul Neale Grafisk arbejde: Jens Kragelund Tryk: Scanprint a/s, Århus ISBN: 87-7252-305-0 UNI C juni 2005 UNI C København Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf. 35 87 88 89 Århus Olof Palmes Allé 38 8200 Århus N Tlf. 89 37 66 66 www.uni-c.dk Bestilling Bestilling af Skoleliv med SkoleIntra Tlf. 89 37 66 99 Mail: brochure@uni-c.dk Bestilling af SkoleIntra Tlf. 35 87 85 90 Mail: skoleintra@uni-c.dk www.skoleintra.dk

Indholdsfortegnelse Skoleliv med SkoleIntra...............................................7 Gitte Wührnfeldt Fit for bits Digitalisering af skolens kommunikation og vidensdeling kræver mere end et netstik..............................8 Er vi klar til digital kommunikation, samarbejde og vidensdeling? Hvad er det, som vi skal være klar til? Og hvordan bliver vi som skole eller kommune klar? Der skal laves ansvarsog rollefordelinger, LærerIntra skal klargøres, og systemet skal introduceres. Digitaliseringen af skolens kommunikation kræver mere end et netstik. Carsten Borre Klasselogbogen.....................................................12 Klasselogbogen er et værktøj, der kan bruges til at koordinere arbejdet om en klasse, dokumentere en elevs eller en klasses udvikling og danne et rum til individuel og fælles refleksion over undervisningen. Klasselogbogen kan derfor være med til at styrke teamsamarbejdet og være med til at åbne op for eller styrke en samarbejdskultur. Bent B. Andresen Intern evaluering....................................................16 Evaluering er en aktivitet, der gennemføres for at sikre, at læreprocesserne har den ønskede værdi for elevernes faglige og personlige udvikling. Man taler i denne forbindelse om intern evaluering for at understrege, at resultaterne af evalueringen først og fremmest er til læreres interne brug. Det kræver både tid og opmærksomhed, men det bliver lettere og sparer tid, hvis man har grundlaget samlet på skolens læringsplatform. Hanne Daugaard og Lene Kirk Arbejdsrummet som kulturformidler...................................20 Med ElevIntras mange værktøjer åbner der sig for mange elever et helt nyt univers. Ikke mindst Arbejdsrummet er blevet et fantastisk hjælperedskab for 3.a i hele læringsprocessen, og Arbejdsrummet rummer læringspotentiale for alle elever. De tosprogede elever i 3.a er begejstrede, og Arbejdsrummet kan med det rigtige indhold fungere som en formidabel kulturmidler. Peter Holmboe At få rede i rodet....................................................24 På alle skoler er der lærere specielt uddannet til at udføre skolevejledningsopaver. Det betyder elever til udslusningssamtaler, vejledningssamtaler, uddannelsesplaner, tilmeldingsskemaer til andre uddannelser, praktikophold, brobygning mm. for rigtig mange elever. Alt i alt giver dette mange stykker papir, mange bunker og en bundethed til vejledningskontoret på skolen. Men meget kan blive nemmere, når arbejdet flyttes til ElevIntra. 3

Annette Fruergaard Grandt Sådan skriver du på SkoleIntra........................................28 Vi er vokset op med computeren som et redskab til at give os informationer. Finder vi ikke straks den oplysning, vi leder efter, søger vi den et andet sted. Utålmodighed hos læseren er ét af vilkårene, når du skriver på SkoleIntra. Derfor skal du tænke i pointer, gode overskrifter og fatte dig i korthed, uanset om du skriver til kolleger, forældre eller til skolens hjemmeside. Peter Stewart Bedre billeder på 15 sekunder.........................................32 Billeder på skolens intranet eller hjemmeside viser dagligdagen på vores skole. De fortæller historier om hverdagen. Vejen fra et snapshot til et godt fotografi er ikke lang. Faktisk er det så enkelt, at alle kan lære det. Det tager kun 15 sekunder, og der er næsten ingen regler. Tommy Sørensen SkoleIntra set fra ledelsens synsvinkel..................................36 SkoleIntra er en informations- og kommunikationsplatform, der skal indtænkes i ens organisation. På hvilken måde skal skolen kommunikere, og hvad skal skolen kommunikere og informere om? Det handler om, hvad man vil. Dette kræver et forarbejde, hvor lederen sætter sig for bordenden. Frank Mandsberg Hvordan efteruddanner jeg mine kolleger...............................40 SkoleIntra udvikler sig hele tiden. Det skaber i sig selv et stort behov for efteruddannelse, da man ikke kan forvente, at den almindelige bruger af egen drift kan sætte sig ind i alle nyskabelserne. Men hvis man ikke straks bruger det tillærte, vil det meget hurtigt blive glemt, og uddannelsen vil være spildt. Spørgsmålet bliver altså: Hvordan får jeg kollegerne til at bruge intranettet så ofte, at det tillærte bliver rutine? John Klesner Et net-eventyr på video med 130 aktører i ét lokale.......................46 Alle 130 lærere fra Hammel kommune var samlet en eftermiddag for at arbejde med mulighederne i digitale læringsforløb med brug af logbog og portfolio. Det blev en spændende eftermiddag, hvor indhold, teknik, båndbredde, pædagogik, rum til refleksion og 130 lærere gik op i en højere enhed. Og en eftermiddag som har sat sig spor i dagligdagen. 4

Michael Hansen En metode til implementering af ForældreIntra på hele skolen.............52 I ForældreIntra har forældrene adgang til beskedsystemet mellem skole og hjem, informationer om klassen, klassens egne produkter, klassens opslagstavle, billedsamling og skema. Forældrene kan desuden melde sig til forskellige arrangementer og deltage i et debatforum for ideudvikling. Men hvordan får vi gang i ForældreIntra? Helle Andersen Vi mødes under paraplyen............................................56 Fællesnettet er en overbygning til skolernes LærerIntra. Det kan indeholde en lang række oplysninger, som personalet på alle skoler har brug for. Fællesnettet er altså hele kommunens fælles base, men den vigtigste grund til at investere i Fællesnettet er de mange muligheder for at samarbejde på tværs af skolerne. Christian Wang Skolens nye roller og redskaber i vidensamfundet........................60 En folkeskole i vidensamfundet må fokusere på viden, og skolen må være bevidst om forskellen mellem data, informationer og viden. SkoleIntra indeholder mange af skolens data, og systemet bruges til kommunikation af mange informationer. Men først når skolen også bruger SkoleIntra til produktion, håndtering, forbrug og formidling af viden, - det nogle kalder e-læring - bliver det rigtigt interessant. Hanne Bender og Tommy Angermair Publicering og SkoleIntra.............................................66 Materialer som fx tekst, tegninger, fotografier og illustrationer vil som udgangspunkt være ophavsretligt beskyttet, og der skal normalt indhentes tilladelse fra ophavsmanden, uanset hvordan man påtænker at bruge det. Det gælder også, når man offentliggør det på internettet eller en skoleportal. Samtykkeerklæring..................................................69 Hanne Bender og Tommy Angermair SkoleIntra og personoplysninger......................................70 Når en skole eller en anden privat eller offentlig virksomhed behandler dvs. indsamler, registrerer, ændrer eller videregiver personoplysninger, er forholdet omfattet af persondataloven. Samtykkeerklæring..................................................80 5

6

Skoleliv med SkoleIntra Med SkoleIntra har mange skoler fået et vidensdelingssystem. Mange lærere, elever og forældre har taget SkoleIntra til sig. Men samtidig ved vi også, at der er så mange muligheder og funktioner i SkoleIntra, at det for den enkelte kan være svært at overskue alle mulighederne. Formålet med Skoleliv med SkoleIntra er at give inspiration, så alle på skolen får endnu mere ud af SkoleIntra. Bogen består af en række artikler, der hver især fortæller om brugen af SkoleIntra. Du kan fx læse om, hvordan eleverne i en 3. klasse arbejder med Arbejdsrummet, og hvordan jeres lærerteam kan arbejde med intern evaluering og klasselogbog. Eller hvorfor du skal skrive anderledes, når du skriver en besked på nettet, end når du ellers skriver. De fleste artikler retter sig mod lærerne, mens nogle artikler mest giver inspiration til skoleledelsen eller it-vejlederen, som har specielle opgaver i forbindelse med implementeringer af SkoleIntra. Skoleliv med SkoleIntra kommer omkring mange og meget forskellige emner, og der er inspiration til alle dele af SkoleIntra. Artiklerne kan læses hver for sig, så du kan vælge at læse lige netop de artikler, som er mest relevante for dig. Måske finder du nogle emner, som du slet ikke vidste noget om i forvejen. Og du får sikkert inspiration, som gør, at du ser nye muligheder med SkoleIntra. God fornøjelse. 7

Fit for bits digitalisering af skolens kommunikation og videndeling kræver mere end et netstik. Gitte Wührnfeldt, udviklingsmedarbejder, Center for Informatik, Københavns Kommune Er vi klar til digital kommunikation, samarbejde og videndeling? Det spørgsmål er eller har været aktuelt på landets skoler gennem de sidste år. Hvis spørgsmålet dukker op i forbindelse med implementering af SkoleIntra, må vi formode, at svaret som oftest er: Ja. Men hvor mange skoler kan samtidig besvare næste spørgsmål: Hvad er det, vi skal være klar til?? I Københavns Kommune har alle kommunens skoler anskaffet SkoleIntra. Skolernes ankerpersoner har deltaget i et fælles kursusforløb, hvorefter skolerne individuelt planlægger implementeringen på netop deres skole. Uanset om man er fortaler for en hurtig integration af SkoleIntra, eller foretrækker langsom implementering over en længere periode, så er der en række grundlæggende udfordringer, skolerne støder på i forløbet. En række af de udfordringer, der kommer, når man indfører en digital samarbejdsplatform på skolen, håndteres bedre, hvis man har gjort sig nogle generelle overvejelser omkring brug, muligheder og forpligtelser. Jo tidligere desto bedre problemet er, at før man kender systemet, har man ikke overblikket over problemstillingerne. Jeg vil i det efterfølgende skitsere nogle af de problemstillinger, vi er stødt på i København. En del af disse vil være gældende for mange skoler, der gennemgår processen. Men hvordan det takles, afhænger selvfølgelig af den enkelte skoles mål med at indføre SkoleIntra, samarbejdstraditioner, hidtidig brug af it på skolen, afsatte ressourcer og ikke mindst ledelsens engagement i processen. Lad os vende tilbage til spørgsmålet: Hvad er det vi skal være klar til? Nogle bud kunne være: Daglig brug af it Nye roller vi kan få adgang til mere, men vi skal selv opsøge Ændrede arbejdsrutiner er det nye opgaver eller blot nye værktøjer til samme opgaver? Fælles værktøj er det nye muligheder eller indskrænkning af metodefriheden? Videndeling og adgang til hinandens ressourcer vil vi/kan vi? 8

Mulighed for offentliggørelse, synliggørelse og dokumentation af skolens virke. Dette er blot eksempler på de udfordringer, man som organisation går imøde, når man indfører et system som SkoleIntra, der rummer så mange muligheder. For at sikre implementeringen af SkoleIntra er det vigtigt, at der både er kendskab og opbakning til de overordnede mål og planer. Nedenstående punkter er forslag til overvejelser og forberedelser, der kan lette processen i det indledende forløb: Fokus på målet med SkoleIntra Skolen bør sætte nogle mål for, hvad man vil med indførelse af SkoleIntra. SkoleIntra/it er ikke et mål i sig selv, det er et middel til at opnå eller understøtte f.eks.: Videndeling blandt medarbejderne Differentieret undervisning Dokumentation af elevernes læring Skole/hjem-samarbejdet Synliggørelse af skolens arbejde og profil Kommunikation internt og eksternt. Disse ofte overordnede mål bør skæres ned i konkrete delmål. Hvis et overordnet mål f.eks. er større integration af it i undervisningen, kunne det første konkrete delmål i dén proces være: Alle lærere skal være daglige brugere at it, fordi det er en forudsætning for, at vi kan integrere it i undervisningen. Målene skal være klare, kendte og målbare. Udarbejd tidsplan/milepæle Hav en tidsplan, nogle milepæle som skal nås på aftalte tider. Hvilke funktioner træder i kraft hvornår? Når der aftales skæringsdatoer, hvorefter der ikke er alternativer, tvinges alle til at komme med. Alternativet er, at de ivrigste drager en masse erfaringer, og de forbeholdne køres så langt bagud, at det senere kan synes uoverskueligt at komme med. Hvorvidt der skal være korte eller lange perioder mellem målene, og hvor store målene skal være, er ikke nødvendigvis afgørende. Men målene sikrer fremdrift i processen, og som det vigtigste sikres, at alle kommer med. Aftal ansvars-og rollefordelinger Det er vigtigt at aftale en klar fordeling af både ansvar og roller. Det bør være klart, hvem der gør hvad, og hvor ansvaret ligger. I forbindelse med den grundlæggende opsætning og etablering af SkoleIntra kan meget arbejde muligvis ligge hos få personer. Det er ikke nødvendigvis tilfældet, når skolen kommer til en daglig driftssituation eller der kan være tale om, at andre personer tager over. Der kan derfor være brug for at revurdere, når implementeringsperioden er overstået. Men der skal ikke på noget tidspunkt i processen herske tvivl om, hvem der er ansvarlig for hvad. Klargør den enkeltes ansvar Hvad er den enkeltes ansvar i forhold til brug af SkoleIntra. Det er en vigtig afklaring er der pligt til at bruge systemet? Hvilke informationer skal den enkelte medarbejder selv holde sig ajour med? Hvor ofte forventes den enkelte at tjekke beskeder og informationer eller selv opdatere data? Der kan være behov for en lokal afklaring af, hvorvidt sådanne pligter er omfattet af de eksisterende aftaler, eller der skal træffes aftale om honorering eller kompensation. Er der tale om nye arbejdsopgaver eller et nyt værktøj til at udføre de hidtidige opgaver? Der kan i en personalegruppe være mange holdninger til dette Derfor er det vigtigt at tage en åben diskussion og nå til en beslutning/holdning der gælder for alle. Udpeg superbrugere frontløbere For at støtte implementeringen og udbredelsen af SkoleIntra er det en fordel at uddanne en række superbrugere eller frontløbere. Disse personer kan støtte kollegerne, hjælpe og instruere og sprede viden om systemet. De bør så bredt som muligt repræsentere de afdelinger eller team man har på skolen, så der er kontakt til alle medarbejdere. Frontløberne kan også med fordel afprøve nogle af systemets muligheder og komme med anbefalinger til, hvordan man bedst kan integrere eller udnytte funktio- 9

nerne. Give eksempler på, hvordan logbogen kan understøtte teammøderne, eller hvordan arbejdet med webavis i ElevIntra fungerede i en konkret sammenhæng. Derved kan man undgå at alle skal gennem de indledende begyndervanskeligheder, og der kan tages højde for evt. lokale forhold, som kan have betydning for anvendelsen af SkoleIntras funktioner. Opsætning af LærerIntra Før LærerIntra for alvor kan tages i brug, foretages dataimport, relevante dokumenter skal lægges ind, og de fælles ressourcer skal oprettes. Dette kan være tidskrævende, men er som sådan ikke en kompliceret proces, og de eksisterende vejledninger er en god støtte. Imidlertid er det en stor fordel, når LærerIntra præsenteres for medarbejderne, at dette arbejde er foretaget. Det er vigtigt, at man kan se LærerIntra som et relevant og nyttigt værktøj hvilket er tydeligst, når: dataimport er foretaget en række af de fælles ressourcer er oprettet dokumentarkivet har en logisk og hensigtsmæssig struktur vigtige fælles dokumenter er lagt ind dokumentskabelonerne er tilpasset de lokale behov Overvej menustruktur skal menupunkter deaktiveres hvis de ikke anvendes i starten eller skal de være tilgængelige for dem, som vil eksperimentere? Hvis en implementeringsgruppe/arbejdsgruppe på denne vis foretager en grundlæggende opsætning af LærerIntra, sikres i højere grad, at medarbejderne opfatter systemet som et vedkommende og relevant værktøj. Adgang til pc og net Hvis vores værktøj bliver netbaseret, forudsætter det, at vi har adgang til nettet. Det betyder, at man i implementeringen tager højde for medarbejdernes mulighed for at bruge systemet. Det betyder ikke nødvendigvis at samtlige medarbejdere skal udstyres med ADSL og bærbar selv om det måske vil vække begejstring. Men hvis lærerne skal bruge LærerIntra dagligt er det ikke tilstrækkeligt med adgang til én pc i rygelokalet. Derfor er det vigtigt, at den enkelte skole planlægger sit forløb, så der tages højde for de IT-ressourcer som stilles til rådighed lokalt. Kommunikationsstrategi på SkolePorten Skolen bør overveje, hvad formålet og fokus på SkolePorten skal være. Det er afgørende for, hvordan der informeres, for valg af forsidetype, fravalg af menupunkter m.m. SkolePorten giver mulighed for både at synliggøre og dokumentere skolens dagligdag og aktiviteter, pædagogiske principper og profil. En nedskreven kommunikationsstrategi behøver man måske ikke. Men man bør som minimum gøre sig nogle overvejelser omkring, hvilke informationer man lægger ud til omverdenen. Der er nu mulighed for, at alle medarbejdere i et vist omfang bliver talerør på hjemmesiden. Skal der så være retningslinjer for, hvad skal på SkolePorten, og hvad der skal på ForældreIntra? Af hensyn til Datatilsynets regler for offentliggørelse af billeder på internettet kan skolen overveje evt. fælles retningslinier. En mulighed er også at indhente forældrenes tilladelse til billedpublicering på en struktureret vis. ElevIntra og ForældreIntra For de fleste skoler som starter op, vil de første overvejelser formodentlig være rettet mod LærerIntra. Når det bliver aktuelt at starte ElevIntra og ForældreIntra op, vil en del af de nævnte overvejelser også kunne gøres hér. Derudover er det praktisk at hente erfaringer fra en eller flere pilotklasser, før der lukkes op for ForældreIntra og ElevIntra. Fælles kommunale tiltag Hvis flere/alle skolerne i en kommune anskaffer SkoleIntra, vil der med fordel kunne koordineres en række fælles tiltag. I København har vi valgt at forankre de fælles tiltag med en fuldtidsprojektkoordinator og en udviklingsgruppe. Udviklingsgruppen er sammensat af 6 lærere, som repræsenterer kommunens forskellige skoleområder, 10

og som skal have fokus på den pædagogiske udnyttelse af SkoleIntra. Uanset om implementeringen gennemføres lokalt på den enkelte skole eller centralt koordineret fra forvaltningen, kan der være behov for, at skolerne kan erfaringsudveksle, og at evt. kursusforløb koordineres. Derfor kan der med fordel lægges muligheder for en sådan fælles videndeling ind i projektforløbet, eller planlægges opfølgningsaktiviteter. Er vi klar til digital kommunikation, samarbejde og videndeling? Ja vi er fit for bits! Af fælles københavnske tiltag er indtil videre planlagt eller udarbejdet følgende: Idémateriale til skolernes egne workshops Idékatalog til implementering af Skole- Intra Vejledning til grundlæggende opsætning af SkolePort Kursus for it-vejledere om pædagogiske muligheder i SkoleIntra Kursusaktiviteter for det kommende skoleår omkring brug af de enkelte moduler, systemadministration og introduktionskurser Inspirationseftermiddag om kommunikation på nettet brug af SkolePorten Erfa-møde for specialskoleområdet Etablering af københavner-konferencer i SkoleKom Præsentationsvideo om ElevIntra Planlagte erfa-møder i skoleområderne. Som supplement til de mange gode vejledninger, der allerede er udarbejdet til Skole- Intra, kunne man overveje nogle bredere informationsmaterialer, som også tager højde for de lokale mål med anskaffelsen af SkoleIntra. Det kunne være i form af konkrete undervisningsplaner, der integrerer SkoleIntra, fælles informationsmateriale til skolebestyrelser eller introduktionsmateriale til ForældreIntra. Denne type materialer kunne med fordel koordineres i kommunen til fælles brug. Med håb om at ovenstående punkter kan bruges i en implementeringsproces er der blot tilbage at gentage: 11

Klasselogbogen et samarbejdsværktøj Carsten Borre Larsen, Skolesoft Klasselogbogen er et værktøj, der kan bruges til at: koordinere samarbejdet om en klasse dokumentere en elev eller klasses udvikling danne et rum til individuel og fælles refleksion over undervisningen Klasselogbogen kan derfor være med til at styrke teamsamarbejdet og være med til at åbne op for eller styrke en samarbejdskultur. Klasselogbogen er tænkt som et forum for et team af lærere, hvor hver lærer jævnligt måske hver dag skriver noter om undervisningen i en klasse. Klasselogbogen er pr. definition kun åben for et afgrænset forum, nemlig de lærere, der kender koden til den pågældende klasselog. Dette vil typisk være teamet og evt. andre lærere, der har klassen. I SkoleIntra findes også en mulighed for, at en superbruger med én og samme kode kan få adgang til alle klasselogbøger. Superbrugerkoden er tiltænkt skolens ledelse. Aftaler fremmer brugen Indholdet af en klasselogbog kan skifte alt efter, hvad lærergruppen har aftalt skal være formålet med klasselogbogen. En klasselogbog bruges nemlig bedst efter aftale. Dvs. de deltagende lærere må afklare, hvordan værktøjet kan være til hjælp, aflastning og udvikling i arbejdet med eleverne og undervisningen. Niveauforskelle En klasselogbog kan bruges på flere niveauer: 1. Udveksling af almindelige informationer 2. Beskrivelse af undervisningens indhold 3. Beskrivelse af elevernes adfærd og samspillet mellem dem 4. Overvejelser i forhold til pædagogikken og aktiviteterne 5. Overvejelser over personlige erfaringer og kompetencer. Hvis klasselogbogen udelukkende bruges på niveau 1, vil de fleste lærere hurtigt opgive at skrive i klasselogbogen. Informa- 12

tionsværdien vil være for ringe i forhold til snakken i frikvartererne. Logbogsskrivning på niveau 2 og 3 åbner mulighed for, at situationer og oplevelser med eleverne lettere fastholdes og beskrivelserne kan genbruges fx i forbindelse med teammøder og forældrekontakt. En samling af disse beskrivelser kan give et overblik, der kan danne et udgangspunkt for yderligere overvejelser og dermed gøre samarbejdet om klassen bedre. Skrivning på niveau 4 og 5 fremmer udviklingen af klassens samlede undervisning og lærernes samarbejde. Indsigt i andre læreres overvejelser påvirker ens egen undervisning og holdninger og præger de mål, man sætter sig for undervisningen. Hvis lærerne skriver om umiddelbare reaktioner og overvejelser, kan det ofte være lettere at se, hvor problemerne i forhold til enkelte elever eller klassen som helhed samler sig. Det er helt almindeligt, at en klasselogbog skrives på alle niveauer; men en aftale mellem lærerne om måske kun i perioder at skrive på et bestemt niveau, kan skabe nogle tekster, der fint kan danne udgangspunkt for drøftelser i teamet. Beskrive eller vurdere Et vigtigt og måske lidt overset aspekt ved logbogsskrivningen er, at selve skriveprocessen det at læreren tvinger sig selv til at nedskrive sine tanker om elever og undervisning i sig selv giver ny erkendelse. Skriveprocessen fremmer og nuancerer tankegangen og kan derfor være med til, at den skrivende bliver mere klar over, hvad han eller hun egentlig mener om en problematik eller om en elev. Når læreren skal skrive i klasselogbogen, kan det være vigtigt at være opmærksom på, om notatet skrives som en beskrivelse/analyse eller om det skrives vurderende. En beskrivelse formidler, hvad eleven gør i den aktuelle situation, mens en vurdering også lægger en tolkning af adfærden ind hvordan eleven er. Man kan i teamet aftale, om noterne i logbogen skal være primært beskrivende eller vurderende. Det kan fx aftales, at vurderingerne foretages mundtligt på teammødet frem for på skrift. Fokuspunkter Klasselogbogens indhold kan varieres over tid. Lærerteamet kan aftale, hvilken type noter, der skal have speciel fokus i en periode. Eksempelvis kan lærerne aftale især at skrive om en bestemt gruppe af elever, om læsning, samarbejde, et bestemt undervisningsforløb, eller hvordan eleverne lever op til bestemte krav. Fordelen ved en sådan fokusering er, at flere par øjne ser mere end et par øjne. En sag belyses ved flere eksempler og synsvinkler og giver dermed stof til refleksion og nye mål og handleplaner. Temaer til drøftelse En klasselogbog vil efter en periode sikkert vise sig at indeholde stof, der kan samles i flere temaer vedrørende en klasse og undervisningen. Der kan fx være stof om en bestemt elevs problemer, klassens udbytte af gruppearbejde kontra klasseundervisning, nogle elevers indbyrdes forhold osv. Klasselæreren kan fra stoffet uddrage temaer til drøftelse på teammøderne. Klasselogbogen skal nemlig ikke kun bruges som et værktøj til at samle noter til dokumentation. Iagttagelserne og refleksionerne skal bearbejdes fx af klasselæreren og kan bruges som udgangspunkt for teamets samtaler om klassens eller elevens udvikling. Teamets notater om eget arbejde Klasselogbogen kan også bruges til at fastholde et lærerteams fælles aftaler. Det kan fx være i form af referater fra teammøderne. Eller teamet kan fx aftale en målsætning om, at der i en periode skal stilles bestemte krav til en elev vedr. hjemmearbejde eller adfærd. I perioden følges målsætningen op med iagttagelser og endelig kan de enkelte lærere til slut vurdere indsatsen. Gode råd om skrivning i klasselogbog: Det vil være godt for et team, at aftale formålet med at skrive i klasselogbogen. Det vil også være formålstjenligt at aftale nærmere vedr. ind- 13

hold, hvem der har adgang til at skrive og læse i klasselogbogen, og hvordan noterne må bruges. aftale på hvilket niveau noterne skal skrives, spændende fra det rent informative niveau til overvejelser om personlige erfaringer og kompetencer aftale, om man vil arbejde med bestemte fokuspunkter måske kun i perioder aftale, hvem der sørger for at gennemlæse og samle klasselogbogens noter til temaer, der kan drøftes i fællesskab og bruges som udgangspunkt for nye målsætninger og handleplaner. aftale forventninger til det skriftlige produkt: en veldisponeret pædagogisk afhandling eller korte, umiddelbare og måske ikke helt færdige bemærkninger. Det er vigtigt, at lærerne oplever, at skrivningen i klasselogbogen ikke bliver et ekstraarbejde, der er et mål i sig selv. Noterne i klasselogbogen skulle gerne give lærerne et indblik i, hvad kolleger oplever og tænker om undervisning og elever i klassen. Det er også vigtigt at hæfte sig ved, at klasselogbogen ikke er tænkt som en afløsning for dialogen men som et værktøj, der kan styrke den. En øget indsigt i andres holdninger skulle gerne give anledning til en mere kvalificeret og nuanceret dialog. 14

15

Intern evaluering Bent B. Andresen, forskningsleder, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Om en undervisning virkelig realiserer de mål, der er opstillet, og om en uddannelse opfylder sit formål, er spørgsmål, som det ofte kan være meget vanskeligt at afgøre. Formuleringen stammer fra Carl Aage Larsen en af de første til at beskæftige sig teoretisk med læreres didaktiske overvejelser. Han peger på, at evalueringer er en central del af lærerarbejdet. Didaktiske overvejelser omfatter tre ligeværdige aktiviteter: tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering. Spørgsmålet om hvordan man kan evaluere undervisningen, er temaet i det følgende. I fokus er evalueringer, som lærere foretager for at få vished for, at undervisningen lever op til forventningerne. Man taler i denne forbindelse om intern evaluering for at understrege, at resultaterne af evalueringen først og fremmest er til læreres interne brug. Hvilken målestok? Da evaluering som nævnt er en vanskelig sag, har der været en tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest. I stedet for at vurdere, om undervisningen realiserer de mål, der er opstillet, nøjes man med en uformel runde, om lærere og elever er tilfredse. Hvad kan man gøre? Omtalte Carl Aage Larsen er ikke i tvivl: Man må benytte en målestok for elevernes læring. Da man ikke kan gøre som skolelægen, der slår op i en tabel over elevernes højde, må man selv fastlægge målestokken. Allerede under planlægningen af et forløb må man tage hensyn til, hvilke kompetencer det er hensigtsmæssigt, at eleverne udvikler. Princippet om one size fits all duer ikke, når man vil fastlægge en målestok for et forløb. Det langsigtede mål er fælles for alle elever, men i konkrete forløb er det nødvendigt at gøre forskel, fordi der er forskel på eleverne. Hvis man sammenligner med en skala fra 1 til 5, er det fx positivt, at nogle elever går fra 2-3 og andre fra 3-4. En målestok for det forventede udbytte af et forløb omfatter de færdigheder, kundskaber og personlige kompetencer, som eleverne skal fremvise ved forløbets afslutning. Den formuleres i overensstemmelse med givne mål for elevernes læring (fælles 16

mål og trinmål, individuelle uddannelsesplaner mv.). En målestok kan fx være, at eleverne kan bøje nogle tillægsord efter forløbet. Det er mere konkret end fx kendskab til ordklasser. Målet er formuleret så konkret, at man kan vurdere, om eleverne ankommer med succes. En målestok kan også være, at eleverne kender de vigtigste træk ved en bestemt genre, fx resumé eller novelle, og kan omsætte dette kendskab i praksis i deres skriftlige fremstilling. Mange forløb er elevstyrede, inden for lærerfastlagte rammer. De forudsætter, at eleverne er i stand til at organisere deres selvstændige arbejde. En målestok kan derfor også være, at eleverne er selvhjulpne og fx formår at styre deres skriveprocesser fra idé til færdig tekst. En evaluering af et forløb er med andre ord det samme som at sætte værdi på dette. Man vurderer, hvilken værdi det har for elevernes udvikling af kundskaber og færdigheder samt deres personlige udvikling. Overflade eller dybde? Man skelner mellem to tilgange til læring, der betegnes henholdsvis overfladisk og dyb. Disse tilgange angår den måde, hvorpå elever arbejder i skolehverdagen. Ved den ene tilgang dyrker man hukommelsen eller konkret kunnen. Bagefter husker eleverne træk ved indholdet eller arbejdsmetoderne uden at reflektere særligt over det. Ved den anden tilgang er stoffet er ikke kun huskestof, men arbejdsstof. Eleverne hæfter sig ikke kun ved de elementer af stoffet, de ved, de skal huske bagefter, men de reflekterer også over baggrund og sammenhæng. De relaterer ligeledes indhold og arbejdsmetoder til deres hidtidige viden og færdigheder. Derigennem formår de at fastholde det lærte og frigøre det fra et konkret forløb. Overfladisk læring kan evalueres ved at stille eleverne nogle spørgsmål, og bagefter vurdere svarenes rigtighed. Der er ofte en facitliste. Den form for evaluering behøver man kun bruge lidt tid på. Den kan eleverne for det meste selv tage sig af. Der findes mange selvevaluerende materialer, som sætter eleverne i stand til selv at vurdere resultaterne af deres arbejdsindsats. En sætning kan fx begynde med: Desserten består af is med.... Eleverne kan tilføje ordet jordbær og kontrollere, om det er rigtigt stavet. Hvis det er tilfældet, kan eleven gå videre til næste sætning. Hvis det ikke er tilfældet, kan de rette ordet, inden de går videre. En anden sætning kan fx begynde med: Holdets nye spiller fik sin... - Eleverne kan skrive ordet debut og igen kontrollere resultatet. Ordene kan gradvist blive sværere og sværere at stave for eleverne. Ved at se på, hvor langt eleverne når, kan man evaluere den hidtidige undervisning og vurdere, hvad der skal lægges vægt på fremover i en differentieret undervisning. I mange tilfælde findes de selvevaluerende materialer på nettet. Ved hjælp af passende links på skolens læringsplatform kan man gøre det let for eleverne at få adgang til dem. Principielt er det ikke svært at evaluere overfladisk læring. Det er blot et spørgsmål om at få det sat i system. Elevernes forståelse? Dyb læring er derimod vanskeligere at evaluere. Der findes ingen teknikker til direkte evaluering af elevernes tænkning, men man kan evaluere deres fremlæggelser. Da det ikke er muligt at se, hvad der sker mellem ørene på eleverne, er der således ingen vej uden om at bede eleverne om at fremlægge deres forståelse. Den interne evaluering begynder med, at eleverne siger: Værsgo, her er et udtryk for det, jeg ved eller kan. Det kan være en tegning, en skriftlig opgave, en stil, et emnearbejde, en projektrapport, en mundtlig fremlæggelse, en opførelse af et show eller et skuespil. Her gælder ingen begrænsninger, når blot det fremlagte er udtryk for elevernes for- 17

ståelse. En tegning kan fx være et udtryk for, at eleverne har forstået begreber som forgrund og baggrund og perspektiv. En tekst kan på samme måde være et udtryk for, at eleven har forstået emnet, og hvad der kendetegner den valgte genre. På dette punkt gør det en forskel, at eleverne kan have deres overvejelser, udkast og færdige arbejder samlet et sted på skolens læringsplatform. Erfaringsmæssigt er læringsplatformen velegnet, når elever (og lærere) vil fastholde fælles og individuelle læringsmål. Ved starten af et forløb kan lærere og elever aftale målene, som bagefter lægges på skolens platform sammen med aktivitetsoversigter, opgaver, materialer o.l. Hvis eleverne kommer i tvivl om, hvad arbejdet går ud på, kan de tjekke formålet på læringsplatformen. Ved evaluering af forløbet kan de også tjekke den målestok, som er det aftalte grundlag for evalueringen af forløbet. Grundlaget for denne evalueringsform er elevernes mange udtryk for processen og det lærte. Erfaringsmæssigt har elever og lærere gavn af at samle dem på skolens læringsplatform. Den enkelte elevs logbog og portfolio er dels et udtryk for processen undervejs mod målet, dels grundlag for den afsluttende fremlæggelse. Særligt kan det være grundlag for elevernes eftertanke hvilken værdi havde forløbet for mig? Anvendt på denne måde beriger skolens læringsplatform det didaktiske repertoire. Lærere kan nu bedømme værdien af elevernes læreprocesser ved at iagttage elevernes arbejde i skolehverdagen, og gennem deres selvevalueringer (selvevaluerende materialer og logbog) og fremlæggelser (på grundlag af deres portfolio). Alt andet lige bliver det lettere at overskue den enkelte elevs læring og differentiere på bredde/dybde, tempo, materialer og vejledning. Læringsplatformen er dermed en vigtig faktor, hvis man vil øge skolens rummelighed. Væsentligt i denne sammenhæng er det også, at elever efter behov kan få indhol- det læst højt. Der sker en forskydning fra det talte sprog til det skrevne sprog, som kan fremme de fleste elevers læring, hvis læse- og skriveusikre elever har adgang til oplæsning og stavestøtte på computer. Ændringer af skolens praksis? En oversigt over erfaringer med e-kommunikation givet i: Skoleudvikling med it anvendelse af læringsplatforme i skolen (Kroghs Forlag 2004). Bogen dokumenterer bl.a., at det øger elevernes motivation og styrker dialog, vejledning og respons i skolen med og uden mure. Der gælder det samme for skoleudviklingen som for de enkelte elevers læring: Der er tre hovedelementer i processen planlægning, gennemførelse og evaluering. Ved evaluering kan man vurdere værdien af de gennemførte ændringer. Ved at sammenholde med de opstillede mål kan man endvidere få et grundlag for at vurdere, om der er behov for justeringer undervejs. Det er jo ikke altid, at tingene går som planlagt. Specielt er det ikke altid, at eleverne værdsætter ændringerne. Man kan skaffe sig viden om dette ved at gennemføre en form for evaluering, der kaldes en videnanalyse. En videnanalyse kan dække en hel skole, et fagområde, en afdeling af skolen e.l. Formålet kan være at evaluere den daglige brug af skolens læringsplatform. Ældre elever kan fx evaluere deres aktiviteter på platformen. På en skala fra 1 5 kan man vurdere aktiviteternes vigtighed og kvalitet. Man kan fx spørge dem: Hvor vigtigt er det, at du bruger ElevIntra til: forløbsplaner faglige kurser aflevering af skriftlige opgaver skriftlig respons samarbejde med andre elever fremlæggelser logbog evaluering. Resultatet kan efterfølgende præsenteres grafisk i et diagram, som kaldes bjergkæden. Metoden er beskrevet udførligt i bo- 18

gen Viden der arbejder (Kommuneinformation 2002). Herunder er et eksempel på en sådan bjergkæde : Figuren giver et klart og overskueligt billede af, om der er sammenhæng mellem kvalitet og vigtighed. Hvis de ligger langt fra hinanden, og vigtigheden er højere end kvaliteten, er det signal til at søge at forbedre vilkårene. Det fremgår af figuren, at det er vigtigt for eleverne at få respons på deres skriftlige arbejder på platform, og at der er behov for at forbedre denne. Efter elevernes opfattelse er det også vigtigt, at de har adgang til forløbsplaner på skolens læringsplatform, men det fremgår af figuren, at kvaliteten er relativt lav, således at der er behov for at styrke indsatsen på dette område. Sammenfatning Lærerarbejdet ved tilbagevendende tanker og handlinger. Disse tanker og handlinger gentages igen og igen, selv om situationen hver gang er anderledes end den foregående. Det er karakteristisk, at de ofte begynder med at fastsætte målestokke for elevernes læreprocesser og slutter med en intern evaluering. Evaluering er en intern aktivitet, som gennemføres for at sikre, at læreprocesserne har den ønskede værdi for elevernes faglige og personlige udvikling. Det kræver både tid og opmærksomhed at evaluere elevernes arbejder, men det bliver lettere at gøre det systematisk, og det sparer tid, hvis man har grundlaget samlet på skolens læringsplatform. 19

Arbejdsrummet som kulturformidler Hanne Daugaard og Lene Kirk, lærere, Kristrup Skole, Randers Fredag morgen kl. 8.10 præcis sidder 24 ivrige elever fra 3.a (seks af eleverne er tosprogede og repræsenterer tre forskellige kulturer) klar til en ny dag med ElevIntra som samarbejdsmakker. Småfnisende og forventningsfulde piger stiller læreren det første spørgsmål: Skal vi arbejde videre i Arbejdsrummet, for vi mangler at skrive vores Juleavis færdig? Ingen i 3.a er i tvivl om, hvad Arbejdsrummet er heller ikke Parvin, Zeinab og Damla, der som navnene fortæller, alle har en helt anden kulturbaggrund end dansk. De går straks i gang med at skrive videre i rediger webavis. De er alle flittige og dygtige brugere af ElevIntra. Ikke mindst for de tosprogede, der bor uden for skolens nærområde, er ElevIntra blevet et nyt redskab til at komme i kontakt med klassekammerater og lærere navnlig gennem den indbyggede mulighed for mail (beskeder). Især det at kunne indsamle oplysninger og viden i det virtuelle rum skaber rammer for nye udfordringer, og tænk det kan ske helt uafhængigt af tid og sted, både i skolen og derhjemme. Tre undervisningsforløb ElevIntras Arbejdsrum har i 3.a dannet ramme om tre undervisningsforløb JUL, EVEN- TYR og ORDSPROG alle med den tanke, at der her kunne skabes fælles platform for vidensdeling og læringsrum samtidig med, at it blev integreret i undervisningen. I Arbejdsrummet har eleverne haft mulighed for at kunne eksperimentere sig til ny viden på andre måder end de traditionelle som læsning og skrivning. De er således blevet tilgodeset med hensyn til forskellige læringsstile, intelligenser, motivation og indlæringsevne. 20

Arbejdsrummet hvad er det, og hvordan gør man? Ideen og tankerne bag Arbejdsrummet JUL var, at juletiden og dens traditioner har en oprindelse med historisk baggrund, samtidig med at den er under stadig forandring. Mange gammeldanskere følger forandringerne uden dybere tankevirksomhed, men for nydanskere er der mange ubesvarede spørgsmål, som de gamle ofte ikke kan svare på, for sådan plejer man jo! Julen er en kristen fest, men andre kulturer holder også fest i juletiden. Juleaften fejres på forskellig vis i familierne, og ved at børnene skriver og læser om familiernes traditioner i webavisen kan alle i klassen få indblik i hinandens forskelle og ligheder på tværs af kulturerne. Her er 3.a s arbejdsrum JUL. I afleveringsmappen ligger der forskellige dokumentskabeloner, som indeholder dagens Julepynt dagens ord - (lys, engel, stjerne, adventskrans, nisse osv.). Eleverne skriver og forklarer ordenes betydning i dokumentskabelonen. Arbejdsrummets muligheder Arbejdsrummet er delt op i to dele: Parvin fortæller om sin ramadanfest. Martin fortæller om sin juleaften, der er typisk dansk. Arbejdsrummet er det sted, hvor læreren kan sammensætte og danne ramme om et virtuelt læringsrum. Det er her klassen eller klasser kan samarbejde om et fælles undervisningsforløb, et fag eller et projekt. Arbejdsrummet kan indrettes på mange forskellige måder. I venstre side har læreren i en indbygget editor oprettet en webside, hvor opgaven er defineret og beskrevet. I højre side har læreren på forhånd udvalgt de ressourcer, eleverne skal arbejde med. Det vil sige, at eleverne fra et og samme sted kan få adgang til ressourcerne, som de skal bruge i undervisningen. Der er mulighed for både at arbejde med afgrænsede, men også differentierede og frie opgaver, fx skriv løs og fritvalgs-opgaver, der kan tilgodese børn med forskellige intelligenser, motivation og indlæringsevne, og hvor intet rigtigt svar er givet på forhånd. Der kan indsættes specifikke links, så læreren selv kan styre elevens færden på nettet. Her oprettes også de forskellige afleveringsmuligheder, der enten kun kan ses af læreren eller kan læses af alle. 21

Planlægning Det er vigtigt, at læreren inden undervisningsforløbets start nøje har overvejet og planlagt, hvilke ressourcer, der skal medtages: Skal eleverne kunne arbejde med udvalgte links, der tilgodeser elevernes forskellige læringsstile? Her tænkes fx på små film- og lydsekvenser, der kan hentes fra Danmarks Radios videoarkiv. Der ligger lige nu mere end 10.000 videoklip i samlingen, der for eleverne kan forklare begreberne i levende billeder frem for tekst. Skal der linkes til andre webbaserede undervisningsmidler og spil, der også kan virke motiverende på indlæringen? Skal eleverne kunne læse og skrive i webavis? Skal der udarbejdes dokumentskabeloner, som er målrettet til den enkelte elevgruppe? Skal eleverne kunne aflevere deres opgavebesvarelser i en afleveringsmappe, eller hvordan skal der evalueres? Skal de fx kunne skrive i gruppelog, hvor alle eleverne er meldt ind? Denne gruppelog fungerer som en slags debatforum, hvor eleverne kan skrive til hinanden, stille spørgsmål mv. Kun fantasien sætter grænser for Arbejdsrummets indhold og muligheder. Hvordan gjorde vi i 3.a? 3.a s start på at bruge ElevIntra var Avisværksted, som blev en del af en tidslinie i historieundervisningen. Her skrev eleverne lidt om sig selv i webavisen og fik forældrene til at fortælle om oplevelser. De lavede et stamtræ, som blev scannet og lagt ind i avisen. Alle kunne læse om hinanden og alle kunne konstatere, at der ikke var de store forskelle i familiernes oplevelser, selvom de stammede fra forskellige dele af verden. Forældre kunne via intranettet tydeligt følge med i arbejdet, og det færdige resultat betragtes som en portfolie, der heldigvis rent fysisk ikke fylder meget i klasseværelset, men til gengæld nemt kan hentes frem. Eleverne har været hjemme for at interviewe forældre og bedsteforældre en god måde at få forældrene gjort aktive og engagerede i skolens og klassens liv. I arbejdet med emnet JUL kunne eleverne bygge videre på deres erfaring med at skrive webavis. Men denne gang skulle de desuden lære at bruge arbejdsrummet og dets ressourcer. Det sværeste forarbejde var at finde links til sider, der var lette nok at læse og forstå for 3. klasse. Det lykkedes ikke rigtigt, men for at lette forståelsen blev Julepynt overskrift for dagens staveord, og samtidig med gennemgangen af ordet blev traditionen og baggrunden forklaret. Senere kunne eleverne skrive om det og søge på linket. Der var også mulighed for, at forældrene derhjemme via linket kunne læse og forklare for børnene. Arbejdsrum om H. C. Andersen Det kan ikke forventes, at alle kender H.C. Andersens eventyr, men i dette jubilæumsår er der mange links på nettet, der på en sjov måde opfordrer til videre studium af hans eventyr. Tanken med dette arbejdsrum var, at det skulle vække til nysgerrighed og give forståelse. De fleste danske børn har fået H.C. Andersen ind med modermælken, men det viste sig ret hurtigt, at de tosprogede elever gennem deres nysgerrighed og ihærdighed hurtigt blev blandt de elever, der opnåede den største viden om vor kendte digters mange eventyr. Spillene blev oven i købet hurtigt brugt til frikvartersunderholdning og større ros kan vel ikke opnås! Læreren har mulighed for i den indbyggede editor at indsætte et banner. Her er det billeder fra H.C. Andersens eventyr. 22

Gode råd og tips til overvejelse På 3. klassetrin er det en god idé at udvælge nogle få og overskuelige funktioner, som man ved, eleverne kan magte. Ressourcer: I Fællesmappen kan eleverne løse forskellige danskfaglige opgaver. Der er links til andre webbaserede undervisningsmidler. Eleverne bliver også præsenteret for en søgemaskine, hvor de skal søge efter flere informationer om H.C. Andersen. Arbejdsrum om ordsprog Tab og vind med samme sind. Dette ordsprog kan forstås af de fleste børn i 3.kl., mens andre ordsprog er langt sværere at begribe. Tosprogede og sprogligt svage gammeldanskere har svært ved ordsprog og talemåder, men dette kan styrkes gennem Ugens Ordsprog i Arbejdsrummet. Børnenes opmærksomhed omkring sproget vækkes, og eleverne begynder nu selv at komme med forslag til nye ordsprog til den følgende uge. De hører pludselig ordsprog og talemåder i fjernsynet og finder bøger på biblioteket. Samtidig snakker vi i klassen om, hvad ordsprogene betyder og kommer med eksempler og forklaringer. Når man først er gået i gang, vil man hurtigt opdage, at computer og it er noget af en tidsrøver! Og ting tager tid! Vær to lærere, når de mindre elever skal logges på den første gang Vi brugte en projektor for at visualisere og guide eleverne igennem. Selv på mellemtrinnet og i overbygningen er der elever, der har behov for en visuel guidning. Hvis man ikke lige er til projektor, kan man i stedet lade eleverne arbejde i mindre grupper og på denne måde sikre sig, at eleverne bliver fortrolige med systemet. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne vænner sig til at gemme deres arbejder, inden log-on-sessionen udløber. Det gælder for alle værktøjerne i ElevIntra (avisværksted, boganmeldelse, logbog osv.) Lav nogle huskeregler, især i de mindre klasser. Fx gem efter hver 3. linje. Arbejdsrummet er endvidere et oplagt sted at indsætte links til udvalgte søgemaskiner (fx Dot-Bot Dit Børnebibliotek på Nettet), således at eleverne allerede fra en tidlig alder bliver i stand til selv at kunne søge og udvælge viden, oplysninger og informationer til de opgaver, emner eller projekter, de arbejder med i skolen. 3.a er topscorer i brug af ElevIntra på et halvt år har eleverne været logget på mere end 1400 gange, hvilket indikerer, at de ikke kun bruger ElevIntra i skolen men også derhjemme. Med implementeringen af ElevIntras mange værktøjer åbnede der sig for eleverne i 3.a et helt nyt univers. Ikke mindst Arbejdsrummet er blevet et fantastisk hjælperedskab i hele læringsprocessen, og med dets mange muligheder har læreren kunnet skabe rammer for refleksive processer. Rammer, der ikke alene støtter og udfordrer elevernes læring, men også sikrer et højt fagligt niveau. Det er en god hjælp og støtte for eleverne med en dokumentskabelon, når der skal afleveres besvarelser. Arbejdsrummet rummer læringspotentiale for alle elever! 23

At få rede i rodet Peter Holmboe, lærer, 10. Aabenraa På alle skoler er der lærere specielt uddannet til at udføre skolevejledningsopgaver. Inge er vejleder på en ganske almindelig 10. klasses skole i Sønderjylland. Det betyder 200 elever til udslusningssamtaler, vejledningssamtaler, 200 uddannelsesplaner, 200 tilmeldingsskemaer til diverse videregående uddannelser, praktikophold, brobygninger etc. etc. etc. Alt i alt giver dette mange stykker papir, mange bunker og en bundethed til vejlederkontoret på skolen, hvor alle hendes sager befinder sig. Det må kunne gøres nemmere! De første skridt hen ad en lang vej Inge har fået en god idé! Arbejdet med vejledning, uddannelsesplaner etc. er primært flyttet til ElevIntra-modulet af SkoleIntra. SkoleIntra er et meget alsidigt system med specielt udviklede værktøjer til både skolens administration, lærere og elever. De forskellige moduler i SkoleIntra er integrerede, således at megen information er tilgængelig på kryds og tværs af både elevindgang, lærerindgang og den offentlige indgang. Og dette udnytter Inge! I ElevIntra har alle elever på skolen deres egen private indgang, deres eget private kodeord. Og selvfølgelig har Inge adgang til det hele også både på arbejde, derhjemme og i fritidshuset i Sverige. I ElevIntra kan både Inge og eleverne arbejde, når tiden og lysten melder sig. Inge konstaterer ret hurtigt, at den vanskelige beslutningsproces uvilkårligt bliver nemmere at fastholde, når eleverne ikke bliver hæmmede af at skulle være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt for at udfylde eksempelvis deres uddannelsesplaner. 24

Hver elev har i ElevIntra sin egen lille skoletaske eller hylde, kaldet samlemapper. I samlemapperne kan eleverne gemme alskens dokumenter, filer og links. Samlemapperne kan være tildelt forskellige grader af åbenhed, enten helt private, så det kun er eleven der har adgang, halvåbne, så en udvalgt gruppe har adgang eller helt åbne, så alle brugere af systemet kan kigge med. En af de helt store fordele ved at have sine filer og dokumenter samlet i en samlemappe er, at de altid er tilgængelige, hvis blot der er en computer med adgang til internet. Asynkron kommunikation og fleksibilitet ElevIntra står i princippet altid åbent, det er aldrig lukket, og det tilbyder derfor en frihed for eleverne til at være med uafhængigt af tid og sted. Denne fleksibilitet giver dem mulighed for frit at kunne tilrettelægge deres arbejde. Asynkronien mellem tid og sted betyder også, at det i princippet aldrig er for sent at deltage i et stykke arbejde, læse et indlæg, deltage i en diskussion eller komme med et indlæg. Dialogen er permanent, da alt kan blive stående og kan genlæses, hvis der er behov for det. Arbejdet med en uddannelsesplan Inge skal holde udslusningssamtaler om en lille uge. For at være godt forberedt har hun bedt alle elever om at udfylde en uddannelsesplan i god tid inden samtalerne. Det giver hende en god mulighed for at kunne se, om planerne er korrekt udfyldte og generelt passer i forhold til den enkelte. For at eleverne kan udfylde deres planer har Inge lagt en skabelon til en uddannelsesplan i hver enkelt elevs samlemappe. Først troede hun, at det ville blive et voldsomt stort arbejde at oprette 200 faneblade og derefter kopiere de rigtige dokumenter ud til hver enkelt elev, det tager lang tid. Heldigvis er det ikke så slemt. På baggrund af lidt vejledning fra en kollega har hun fundet en god fremgangsmåde. Efter at være logget på systemet masseopretter Inge ret hurtigt det samme faneblad i en ny samlemappe til alle eleverne, og efter et par tryk mere har hun massekopieret det Word-dokument, som hun gerne vil have eleverne til at arbejde i. Elegant bare hun nu kan huske det til en anden gang! Så sker der noget Efter et vellykket login i ElevIntra kan eleverne nu uhindret gå i gang med deres arbejde. En af de allerstørste fordele ved ElevIntras mulighed for asynkroni er fleksibiliteten. Fleksibiliteten medfører, at eleven i princippet selv konstruerer sin viden, sin forståelse og selv formulerer ønsker for fremtid, uddannelse og voksenliv. Arbejdet foregår dog ikke isoleret, men i et velovervejet samspil med omgivelserne skolevejlederen er i den anden ende ElevIntra giver en kontrol over skabelse af, modtagelse af og styring af elevernes arbejder, og den ubegrænsede adgang til systemet danner basis for fælles konstruktion af viden og velgennemtænkte beslutninger. Først finder de deres nye samlemappe, hvor Inge har oprettet et nyt faneblad, som hun har kaldt uddannelsesplan. Her finder eleverne den tomme skabelon, som de skal udfylde. 25