Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse

Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere og virksomheder - måling af brug, tilfredshed og effekt Af Simon Reusch

Indhold 1 Indledning... 5 2 Sammenfatning... 6 2.1 Jobsøgere... 6 2.2 Virksomheder... 7 3 Jobsøgerundersøgelsen... 10 3.1 Populationen... 10 3.2 Jobsøgernes profil... 10 3.3 Mobilitet... 12 3.4 Brugen af Jobnet... 14 3.5 Jobnets CV-bank... 17 3.6 Jobsøgning med Jobnet... 20 3.7 Effekt af at bruge Jobnet... 23 3.8 Samlet vurdering af Jobnet... 26 4 Virksomhedsundersøgelsen... 29 4.1 Populationen... 29 4.2 Virksomhedernes profil... 29 4.3 Rekruttering med Jobnet... 31 4.4 Jobannoncer i Jobnet... 34 4.5 Søgning efter medarbejdere i Jobnets CV-bank... 38 4.6 Samlet vurdering af Jobnet... 42

Indledning 5 1 Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har ønsket at foretage en evaluering af Jobnet, dels blandt registrerede jobsøgere og dels blandt registrerede virksomhedsbrugere, med henblik på at kortlægge: Jobsøgere og virksomheders brug af Jobnet Jobsøgere og virksomheders tilfredshed med Jobnet Jobsøgere og virksomheders effekt af at bruge Jobnet Denne rapport er UNI C s sammenfatning af de væsentligste resultater fra de to undersøgelser blandt hhv. jobsøgere og virksomheder. Rapporten fremhæver forskelle i forhold til undersøgelsens baggrundsvariable, hvis de er særlig markante. En tilsvarende undersøgelse foretog UNI C for Arbejdsmarkedsstyrelsen i august. Ved resultatgennemgangen sammenlignes med parametre fra - undersøgelsen, når det er muligt. Kapitel 2 indeholder en sammenfatning. Kapitel 3 og 4 præsenterer resultaterne fra hhv. jobsøgerundersøgelsen og virksomhedsundersøgelsen. Der foreligger endvidere et bilag, som giver en detaljeret gennemgang af undersøgelsens gennemførelse og metodegrundlag UNI C har ikke underkastet fritekstkommentarerne fra undersøgelserne en statistisk kategorisering, og de behandles ikke i rapporten, men de er afleveret til særskilt bearbejdning i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Sammenfatning 6 2 Sammenfatning For hver 1.000 respondenter i årets Jobnet-undersøgelse svarer 131, at de har fået job gennem jobsøgning med Jobnet. I den tilsvarende undersøgelse, som gennemførtes sidste år, svarede 101 ud af 1.000 deltagere, at de havde fået job gennem Jobnet. Andelen af Jobnets brugere, der kommer i job via Jobnet, er altså steget fra 10% til 13% - en stigning på 3%- point. Virksomhedernes effekt af at bruge Jobnet kommer til udtryk ved at 41% af virksomhedsrespondenterne bekræfter, at virksomheden har ansat medarbejdere, som den har fundet på baggrund af en søgning i CV-banken. I sidste års undersøgelse lå den tilsvarende andel på 31%. Årets undersøgelse kan således påvise en markant stigning på 10 %-point, således at 41% af de virksomheder, der bruger Jobnet til rekruttering, har fundet nye medarbejdere direkte i CV-banken. Desuden har virksomhederne ansat medarbejdere, som har reflekteret på deres jobannoncer, der dels vises i Jobnet og dels eksporteres til andre jobbanker. 2.1 Jobsøgere Evalueringen er baseret på svar fra i alt 45.921 brugere af Jobnet, hvilket svarer til 28,7% af de adspurgte brugere. 2.1.1 Tilfredshed med Jobnet 80% af brugerne er generelt meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse med Jobnet. I -undersøgelsen svarede 81%, at de var tilfredse. 51% synes, at brugervenligheden er god eller meget god, mens 12% synes, at den er dårlig eller meget dårlig. Resten svarer middel. Sidste år svarede 50%, at brugervenligheden var god, mens 12% mente, at den var dårlig. Mht. den tekniske stabilitet, så vurderer 74% af Jobnets brugere, at de sjældent eller aldrig har oplevet tekniske problemer. I var vurderingen af denne parameter væsentlig bedre, idet 81% svarede, at de sjældent eller aldrig oplever tekniske problemer. Andelen er således faldet med 7 %-point. Et af de vigtigste tilfredshedskriterier er, om brugeren synes, han finder nogle relevante jobannoncer. 80% af brugerne udtrykker, at de er tilfredse eller meget tilfredse med relevansen. Det er en stigning på 1 %-point i forhold til.

Sammenfatning 7 2.1.2 Brugen af Jobnet Man kan bruge Jobnet på forskellige måder. Man skal oprette et CV for at blive registreret som bruger af CV-banken, men man kan søge job i jobbanken uden at registrere sig. 90% af respondenterne svarede, at de har søgt efter jobannoncer, hvorimod den tilsvarende andel sidste år var på 83%. Andelen af Jobnets brugere, som søger efter jobannoncer i Jobnet, er således steget med 7 %-point. Brugshyppigheden er undersøgt, og det viser sig, at 58% af Jobnets brugere anvender Jobnet én gang om ugen eller hyppigere. Endelig giver brugerne i år udtryk for en betydelig højere grad af loyalitet over for Jobnet end sidste år. 43% af respondenterne svarer, at de kun bruger eller mest bruger Jobnet. Sidste år lå den tilsvarende andel på 36%. Det er en stigning på 7 %-point. 2.1.3 Effekten af at bruge Jobnet 244 ud af 1.000 CV-indehavere har modtaget en sonderende henvendelse på deres CV - svarende til 24,4%. Det er en stigning på 10%-point i forhold til - undersøgelsen, hvor 14% svarede sådan. 76% af de Jobnetbrugere, der blev kontaktet, besvarede kontakten ved at henvende sig til virksomheden - heraf 15 %-point dog kun i nogle tilfælde. 31% af respondenterne svarer, at de har været til en eller flere jobsamtaler som følge af jobsøgning med Jobnet, dvs. ved at have søgt på jobannoncer eller ved at have modtaget henvendelse på sit CV. Sidste år var andelen 20% - det er således en stigning på 11 %-point i forhold til sidste år. 13% af Jobnets brugere svarer, at de har fået tilbudt et eller flere job som følge af jobsøgning med Jobnet. Dette er en stigning i forhold til sidste års måling, hvor 10% tilsvarende svarede, at de havde fået tilbudt et job. 2.2 Virksomheder Evalueringen er baseret på svar fra i alt 3.297 virksomhedsbrugere af Jobnet, hvilket svarer til 14,0% af de adspurgte brugere. Den lave svarprocent medfører, at man bør tolke resultaterne med forbehold. 2.2.1 Tilfredshed med Jobnet Alt i alt er 83% af virksomhedskontaktpersonerne generelt tilfredse eller meget tilfredse med Jobnet. I -undersøgelsen lå andelen på 87%. Der er således sket et fald på 4 %-point. Mht. Jobnets brugervenlighed, så svarer 47%, at den er god eller meget god, mens 1 synes den er dårlig eller meget dårlig. Resten svarer middel. Sidste år vurde-

Sammenfatning 8 rede 53%, at brugervenligheden var god, mens 13% synes, den var dårlig. Vurderingen af brugervenligheden er således blevet mindre pæn. Virksomhedsbrugerne er endvidere nogenlunde tilfredse med CV-bankens tekniske stabilitet. 76% af CV-bankens brugere oplever sjældent eller aldrig tekniske problemer. Denne andel var den samme i -undersøgelsen. 2.2.2 Brugen af Jobnet 61% af virksomhedskontaktpersonerne svarer, at virksomheden har brugt Jobnet til jobannoncering. Denne andel er steget med 5 %-point siden - undersøgelsen, hvor 56% svarede tilsvarende. 57% af virksomhederne svarer, at de har prøvet at søge efter medarbejdere i CVbanken. Sidste år var andelen på 63% - der er således tale om et fald på 6 %-point. Til gengæld er andelen af virksomheder, der har oprettet medarbejderprofiler, steget med 9 %-point til nu 37%. I modsætning til jobsøgerne giver virksomhederne udtryk for en mindre grad af loyalitet i årets undersøgelse. 49% af respondenterne svarer, at virksomheden kun bruger eller mest bruger Jobnet. Sidste år var andelen 58% - der er således sket et fald på 9 %-point. 2.2.3 Effekt af at bruge Jobnet 69% af de virksomheder, der har prøvet at søge i CV-banken, har fundet kandidater, som er blevet kontaktet. Sidste år var andelen 59% - der er således sket en stigning på 10 %-point. Herefter kunne 60% af virksomhederne bekræfte, at de har haft kontakter, som er blevet til en ansættelse. Andelen er steget med 8 %-point siden. I alt er der således 41% af de virksomheder, der har prøvet at søge i CV-banken, som er endt op med at ansætte en ny medarbejder på det grundlag. 1 Denne andel er steget med 10 %-point. Mht. annoncering i Jobnet er det vanskeligt at måle den direkte effekt, da virksomheder kun sjældent udelukkende bruger Jobnet til at annoncere efter medarbejdere. Derfor anvender undersøgelsen et relativt mål, hvor effekten belyses ved, om jobsøgere fra Jobnet kommer hyppigere eller sjældnere til samtale end jobsøgere, der refererer til andre medier. 77% af virksomhedsbrugerne svarer, at Jobnets ansøgere har nået samtalen med samme hyppighed som ansøgere, der refererer til andre medier. vurderer, at det er sket hyppigere for Jobnets ansøgere, men omvendt vurderer 18%, at Jobnets ansøgere er kommet sjældnere til samtale. 1 69% * 60% = 41%.

Sammenfatning 9 I -undersøgelsen var der 11%, der svarede, at Jobnet-ansøgere kommer hyppigere til samtale, og 16%, der svarede, at Jobnet-ansøgere kommer sjældnere til samtale. Denne negative difference på 5 %-point er således blevet til en difference på 13 %-point i år. 2.2.4 Jobnets markedsposition Jobnets markedsposition er stærkest, når det drejer sig om rekruttering af medarbejdere med erhvervsuddannelse, specialarbejdere og ufaglærte, og ringere, når det handler om længerevarende uddannede og ledere. 88% af virksomhederne bruger Jobnet, når der skal ansættes faglært eller ufaglært arbejdskraft - det er en stigning på hhv. 7 og 6 %-point i forhold til sidste år. Når det handler om lederansættelser, er der 37%, der bruger Jobnet. Det er et fald på 3 %-point siden sidste år. Mht. ansættelse af medarbejdere med videregående uddannelse, så bruger 73% af virksomhederne Jobnet til ansættelse af medarbejdere med kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens 59% bruger Jobnet, når det drejer sig om en lang videregående uddannelse.

Jobsøgerundersøgelsen 10 3 Jobsøgerundersøgelsen I dette kapitel præsenteres resultaterne fra jobsøgernes evaluering af Jobnet. 3.1 Populationen Alle jobsøgere, som 1. juni var registrerede som brugere af Jobnet, og som havde været aktive på Jobnet inden for 3 måneder før denne dato og som endvidere havde en aktiv e-mail-adresse, udgør undersøgelsens population. Ved svarfristens udløb havde i alt 45.921 jobsøgere besvaret spørgeskemaet, hvilket i forhold til de 159.797 anbringelige e-mails giver en svarprocent på 28,7%. I sidste års undersøgelse nåede svarprocenten op på 25,8%. 2 3.2 Jobsøgernes profil I dette afsnit belyses jobsøgernes profil mht. baggrundsvariablerne. Der er fem baggrundsvariabler, nemlig køn, alder, uddannelsesniveau, beskæftigelsesstatus og bopæl. 3.2.1 Køn Figuren herunder viser kønsfordelingen i undersøgelsen. Det ses, at i alt 59% af respondenterne er kvinder, og 41% er mænd. Figur 1. Respondenternes fordeling efter køn Mand 41% 42% Kvinde 59% 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på 43.802 svar. 3.2.2 Alder Figur 2 viser, at tætheden i respondenternes aldersfordeling topper i intervallerne 25-34 år og 35-44 år, hvor hhv. 26% og 2 af respondenterne befinder sig. Der er sket en ganske markant forskydning i aldersstrukturen for respondenterne sammenlignet med sidste års undersøgelse, hvilket ses tydeligst i aldersgruppen over 55 år, som sidste år udgjorde 1 af respondenterne - 5 %-point færre end i år. 2 I det tilhørende bilag suppleres med en diskussion af undersøgelsens repræsentativitet.

Jobsøgerundersøgelsen 11 Figur 2. Respondenternes fordeling efter alder Under 25 år 6% 8% 25-34 år 35-44 år 26% 29% 2 26% 45-54 år 23% 21% 55 år eller derover 1 20% 0% 10% 1 20% 2 30% 3 40% Procentfordelingen er baseret på 45.626 svar. 3.2.3 Uddannelsesniveau Figur 3 viser respondenternes fordeling på uddannelsesniveau. Heraf ses det, at 30% har en erhvervsuddannelse, og at 39% har en videregående uddannelse (heraf har 1 en lang videregående uddannelse). Andelen af respondenter, som svarer, at de har en videregående uddannelse, er steget med 5 %-point siden -undersøgelsen. Endvidere har 1 folkeskolen som højeste uddannelse. 3% har AMU-kurser som højeste uddannelsesniveau, og endelig har 7% en gymnasial uddannelse. Figur 3. Respondenternes fordeling efter uddannelsesniveau Folkeskolen AMU-kurser Gymnasium, HF, HH, HTX 3% 2% 7% 9% 1 13% Erhvervsuddannelse 30% 30% Videregående uddannelse 34% 39% Andet 6% 11% 0% 10% 1 20% 2 30% 3 40% 4 Procentfordelingen er baseret på 45.279 svar. 3.2.4 Beskæftigelsesstatus Figur 4 viser respondenternes fordeling på beskæftigelsesstatus. 3 3 Svarkategorierne er væsentlig anderledes end i -undersøgelsen, hvorfor figuren blot viser fordelingen fra årets undersøgelse.

Jobsøgerundersøgelsen 12 Heraf ses det, at 19% af respondenterne er i almindeligt job, hvortil kommer 1% som sidder i opsagt stilling, 9% i midlertidig stilling og 2%, som er selvstændige. I alt svarer 31% af brugerne, at de er i job. 3% er under uddannelse 62% svarer, at de er ledige - fordelt med 39 %-point, som er ledige på dagpenge, 9 %-point, som er i aktivering, 8 %-point, som er i job med supplerende dagpenge, 3 %-point, som er ledige på kontanthjælp, og 3%-point, som er ledige dimittender. Endelig svarer 1% af respondenterne, at de er på efterløn eller pensionister, mens 4% svarer Andet. Figur 4. Respondenternes fordeling efter beskæftigelsesstatus I job 19% I midlertidig stilling Selvstændig, freelance I opsagt stilling Under uddannelse Ledig dimittend Ledig på dagpenge Ledig på kontanthjælp I job med suppl. dagpenge I aktivering Efterløn eller pensionist Andet 2% 1% 3% 3% 3% 1% 4% 9% 8% 9% 39% Procentfordelingen er baseret på 45.244 svar. 0% 10% 1 20% 2 30% 3 40% 4 3.2.5 Bopæl Fordelingen på regioner er repræsentativ. Respondenternes fordeling på regioner varierer indenfor +/- 1%-point i forhold regionens andel af populationen. 3.3 Mobilitet I dette afsnit belyses jobsøgernes mobilitet, som kommer til udtryk ved antallet af steder, de kan finde på at søge job. 4 Figur 5 viser, hvor attraktive de forskellige regioner er ud fra en helhedsbetragtning. Her fremgår det, at 38% af alle registrerede jobsøgere er villige til at søge job i Storkøbenhavn 5. Roskilde og Frederiksborg amter søges derimod kun af hhv. 4 I dette afsnit sammenlignes ikke med resultaterne fra -undersøgelsen, fordi der anvendes en ændret svarskala. 5 Beregnet som 30%, der svarer Storkøbenhavn + 8%, der svarer Hele Landet.

Jobsøgerundersøgelsen 13 24% og 21% af jobsøgerne. Det næstmest søgte område er Århus Amt med 26%, efterfulgt i det jyske af Vejle Amt og Nordjyllands Amt med 22%. Lavest ligger det geografisk isolerede område Bornholm, hvor 9% af jobsøgerne vil søge job, når man medregner de 8%, som svarer Hele Danmark. Herefter ligger Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Ringkøbing Amt lavest med 1. Figur 5. Hvor søger du job? Hele Danmark Storkøbenhavn Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Norge, Sverige Øvrige EU / Vesteuropa Øvrige udland 8% 13% 16% 11% 8% 1% 12% 7% 7% 14% 7% 18% 9% 14% 3% 4% 30% Procentfordelingen er baseret på 44.492 svar. 0% 10% 1 20% 2 30% 3 5 af de registrerede ledige har angivet ønske om at tage arbejde i ét bestemt amt. Dette er primært bopælsamtet. 54% svarer nemlig, at de kun søger job i eget amt. Det betyder omvendt, at 46% søger uden for eget amt. Yderpunkterne er, at 14% af bornholmerne søger uden for eget amt, mens den tilsvarende andel er 8 i Roskilde Amt. I forhold til køn viser undersøgelsen, at kvinder er mindre mobile end mænd. 40% af kvinderne søger job uden for egen region, mens det samme gælder for 53% af mændene. Ledige dimittender er særligt mobile - 73% søger uden for egen region. Omvendt ligger denne andel blandt andre ledighedsgrupper i intervallet 34-48%.

Jobsøgerundersøgelsen 14 7 blandt respondenter med lang videregående uddannelse søger job uden for egen region. Dermed er denne gruppe langt mere mobil end nogen anden uddannelsesgruppe Herefter ses det helt systematisk, at jo lavere uddannelsesniveau, desto mindre er tilbøjeligheden til at søge uden for egen region. Jobsøgere i alderen 25-34 år er mindst bundne til bopælsregionen, idet 52% søger uden for egen region. I gruppen under 25 år er den tilsvarende andel lavest, nemlig 39%. 3.4 Brugen af Jobnet 3.4.1 Anvendelsesfrekvens Figur 6 viser hyppigheden af brugernes anvendelse af Jobnet. 6 17% bruger Jobnet stort set hver dag, 2 bruger den nogle gange om ugen, og for 16% er det én gang om ugen. I alt bruger 58% således Jobnet mindst én gang om ugen. Mindre hyppig er brugen hos de resterende 42%, hvor 18% svarer nogle gange om måneden, 10% svarer én gang om måneden, og 1 svarer, at de stort set aldrig bruger Jobnet. Figur 6. Hvor ofte bruger du Jobnet? Stort set hver dag Nogle gange om ugen En gang om ugen Nogle gange om måneden En gang om måneden Stort set aldrig 10% 17% 16% 18% 1 2 Procentfordelingen er baseret på 45.240 svar. 0% 10% 1 20% 2 30% 3 40% I forhold til beskæftigelsesstatus kan det ikke overraske, at ledige er klart de flittigste brugere sammen med respondenter, som sidder i opsagt stilling. Brugere, som er i job eller under uddannelse, har en langt lavere anvendelsesfrekvens. Brugere med lang videregående uddannelse bruger endvidere jobbanken mindre hyppigt end brugere med anden uddannelsesbaggrund. Undersøgelsen viser, at ledighedslængden har indflydelse på anvendelsesfrekvensen, således at personer, der har været ledige i mere end 4 år, anvender Jobnet 6 Der er ikke noget direkte sammenligneligt spørgsmål i -undersøgelsen.

Jobsøgerundersøgelsen 15 mindre end andre ledige. Motivationen for at anvende Jobnet topper, når ledigheden er mellem 3 og 6 måneder. 71% af respondenterne i denne gruppe anvender Jobnet mindst én gang om ugen, mens det tilsvarende gælder for 54% af dem, der har været ledige i mere end 4 år. Endelig påvises det, at blandt de ledige, der ikke har internetadgang hjemme, anvender 5 Jobnet mindst en gang om ugen. Blandt ledige, der har internetadgang hjemme, er den tilsvarende andel 67%. 3.4.2 Brugssted Brugerne blev herefter bedt om at redegøre for, hvor de normalt anvender Jobnet (der kunne afgives flere svar). 7 En majoritet på 92% af respondenterne svarer, at det gør de hjemmefra. Figur 7. Hvor anvender du normalt Jobnet? Hjemme 92% På arbejde eller skole På Arbejdsformidlingen Hos a-kassen, fagforeningen, kommunen På kursus På biblioteket Hos venner og bekendte 10% 6% 3% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 % Respondenterne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100%. Procentfordelingen er baseret på 44.951 svar. 3.4.3 Jobnet i forhold til andre jobbanker Brugerne skulle svare på, i hvilket omfang Jobnet er deres foretrukne jobbank. Det er således, at 16% af Jobnets brugere kun bruger Jobnet. Hertil kommer 27%, som svarer, at Jobnet er deres foretrukne jobbank. Dermed har i alt 43% af brugerne Jobnet som deres primære jobbank. 39% opfatter Jobnet som et ligeværdigt alternativ til andre jobbanker. Endelig har 18% af respondenterne andre jobbanker som deres primære valg. Sammenlignet med sidste års undersøgelse er der således en større andel (43%) af brugerne som karakteriserer Jobnet som deres primære jobbank. Sidste år var denne andel 36%. 8 7 Dette spørgsmål blev ikke stillet i -undersøgelsen. 8 17% + 18% = 36% (inkl. decimalafrunding.)

Jobsøgerundersøgelsen 16 Figur 8. Hvor meget bruger du Jobnet sammenlignet med andre jobbanker? Jeg bruger kun Jobnet 16% 17% Jeg bruger mest Jobnet 18% 27% Jeg bruger Jobnet på lige fod med andre banker 39% 4 Jeg bruger mest andre jobbanker 18% 19% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Procentfordelingen er baseret på 44.165 svar. I forhold til uddannelsesniveau er det 18% af respondenter med lang videregående uddannelse, som opfatter Jobnet som det primære valg. For respondenter med folkeskole eller AMU-kurser som højeste uddannelse er andelen 61-6. I forhold til alder er det de unge under 25 år, som i særlig grad bekender sig til Jobnet, idet 58% har Jobnet som det primære valg. Blandt ledige på kontanthjælp og personer under uddannelse er der 51-53%, der bruger Jobnet som det primære valg, mens andelen er lidt lavere - 42% - blandt ledige dagpengemodtagere. Ledige dimittender ligger lavest med 23% efterfulgt af selvstændige/freelancere med 29%. 3.4.4 Jobsøgning på nettet i forhold til andre medier Respondenterne skulle svare på, hvilke typer kilder de for det meste bruger til at skaffe sig information om ledige job. 9 Internet og aviser er de hyppigst angivne kilder. 78% af jobbankens brugere svarer, at de bruger jobbanker på nettet. Herefter følger 6, som bruger aviser som kilde. 44% søger uopfordret, 36% svarer, at de bruger deres (faglige) netværk og 30% bruger venner, familie og bekendte. Endelig svarer 26%, at de bruger AF til at finde information om nye job, og 18% bruger endvidere fagblade. 9 Der kunne afgives flere svar.

Jobsøgerundersøgelsen 17 Figur 9. Hvor henter du for det meste information om ledige job? Fra jobbanker på nettet Fra Arbejdsformidlingen Fra aviser Fra fagblade Fra venner, familie og bekendte Fra mit netværk / mine kontakter Jeg søger uopfordret 26% 18% 30% 36% 44% 6 78% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Respondenterne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100%. Procentfordelingen er baseret på 45.111 svar. AF bruges i højere grad som kilde til information om job blandt jobsøgere med folkeskolen (32-3), AMU (38%), gymnasiet (28%) eller en erhvervsuddannelse (30%) som baggrund end jobsøgere med videregående uddannelse (11-22%). Jobsøgere under 25 år trækker ligeledes mere på AF (34%) end jobsøgere i andre aldersgrupper. 3.5 Jobnets CV-bank 3.5.1 Aktivt eller passivt CV Brugere af CV-banken kan definere, om et oprettet CV skal være aktivt eller passivt - dvs. tilgængeligt for søgning eller ej. 84% af dem, der har oprettet CV, svarer, at det er aktivt. De resterende 16% har et passivt CV, hvilket 10 %-point begrunder med, at de er i job. 3.5.2 Hjælp til at udarbejde CV 50% af respondenterne svarer, at de ikke har fået hjælp til at udarbejde CV et, hvilket er en markant lavere andel end i -undersøgelsen, hvor 71% svarede, at de ikke havde fået hjælp. Denne udvikling er som forventet, idet der nu er langt flere tilbud om at få hjælp til CV-udarbejdelsen end sidste år. 10 10 Man skal bemærke, at spørgsmålsformuleringen var ændret fra Har du fået hjælp til at udarbejde dit CV? til nu Har du fået hjælp til at lave dit CV nogen af disse steder?. Endvidere er tilføjet svarkategorierne Jobnet e-kursus og Jobnetsupporten ligesom flg. svarkategorier er blevet nuanceret: A-kassen, fagforeningen hed før A-kassen og På et kursus, hos en konsulent hed før På et kursus.

Jobsøgerundersøgelsen 18 Figur 10. Har du fået hjælp til at lave dit CV nogen af disse steder? Kommunen 1% 0% A-kassen, fagforeningen 11% Arbejdsformidlingen 10% 18% På et kursus, hos en konsulent 12% 18% Venner eller familie 11% 6% Jobnet e-kursus 2% Jobnetsupporten 1% Nej, ingen steder 50% 71% Andre 2% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på 42.788 svar. Respondenterne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen er derfor over 100%. De hyppigst anvendte kilder til hjælp er AF og kursusdeltagelse, som hver især krediteres af 18% af respondenterne. 11% krediterer endvidere hhv. a-kassen, fagforeningen og venner eller familie for hjælp til at udarbejde CV. Endelig nævner 1-2% de resterende kilder; kommunen, Jobnet e-kursus, Jobnetsupporten og andre. Jo højere uddannelsesniveau, desto lavere er andelen, som har fået hjælp til at udarbejde CV et. Behovet for hjælp er større for ældre end for yngre. 3.5.3 Henvendelser fra virksomheder Effekten af at have et CV liggende i Jobnets CV-bank belyses i dette afsnit ved andelen af jobsøgere, der har oplevet at modtage henvendelse fra en arbejdsgiver. I næste afsnit belyses endvidere andelen, der har besvaret virksomhedens henvendelse. I afsnit 3.7 sammenregnes så et samlet effektmål for Jobnets jobskabende effekt. 24% af respondenterne har oplevet at modtage henvendelser på baggrund af et CV i Jobnets CV-bank - heraf har 10% modtaget mindst 2 henvendelser, mens de øvrige 14% har modtaget én henvendelse. Sammenlignet med sidste års undersøgelse er det udtryk for en markant stigning, idet der sidste år tilsammen blot var 14%, der svarede, at de havde modtaget en eller flere henvendelser.

Jobsøgerundersøgelsen 19 Figur 11. Har dit CV givet nogen henvendelser fra virksomheder? Ja, én gang 14% 10% Ja, flere gange 4% 10% Nej 76% 86% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procentfordelingen er baseret på 42.822 svar. Set i forhold til uddannelsesniveau ligger respondenter med højest 8. kl. i folkeskolen samt respondenter med lang videregående uddannelse lavest. Blandt disse grupper er 19% blevet kontaktet, mens andelen på alle de mellemliggende uddannelsesniveauer ligger på 25-27%. 3.5.4 Kontakt til virksomheder De respondenter, som har oplevet at blive kontaktet af virksomheder, har herefter tilkendegivet, hvorledes de har håndteret henvendelsen. 62% angiver, at de i alle tilfælde kontaktede virksomheden, mens 24% ikke kontaktede virksomheden efter henvendelsen. De sidste 1 svarer, at de i nogle tilfælde kontaktede virksomheden. Ved sammenligning med sidste års undersøgelse ser man en stigende andel, der reagerer på hver henvendelse (fra 54% til 62%). 11 Figur 12. Kontaktede du de virksomheder, der rettede henvendelse til dig? Ja, i alle tilfælde 54% 62% Ja, i nogle tilfælde 1 18% Nej 24% 27% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Procentfordelingen er baseret på 10.358 svar. Mænd er mere tilbøjelige end kvinder til at besvare virksomhedens henvendelse. 81% af mænd, der er blevet kontaktet, har efterfølgende i nogle eller alle tilfælde kontaktet virksomheden mod 72% af kvinderne. 11 Svarskalaen er i år anderledes end sidste år, hvor man anvendte Ja, Både ja og nej og Nej. Fortolkningen af denne skala vil dog antagelig være at Ja approksimativt anvendes for adfærdsmønsteret svarende til Ja, i alle tilfælde, hvorved Både ja og nej approksimativt vil modsvare kategorien Ja, i nogle tilfælde.

Jobsøgerundersøgelsen 20 I forhold til beskæftigelsesstatus vidner svarene om, at ledige, som er på kontanthjælp eller dagpenge, er mest imødekommende over for de henvendelser, de måtte modtage - hhv. 83% og 79% svarer, at de i alle eller nogle tilfælde har taget kontakt. Omvendt er ledige dimittender og personer under uddannelse mindre imødekommende - blandt disse svarer 69%, at de i alle tilfælde har taget kontakt. 3.6 Jobsøgning med Jobnet 3.6.1 Søgning efter jobannoncer 90% af Jobnets registrerede brugere har prøvet at søge efter jobannoncer i jobbanken, mens 10% aldrig har gjort det. Andelen af Jobnets brugere, som har prøvet at søge efter job i Jobnet, er dermed væsentlig højere end i, hvor 83% svarede bekræftende. Det er en stigning på 7 %-point. 12 Figur 13. Har du søgt efter jobannoncer i Jobnet? Ja 83% 90% Nej 10% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procentfordelingen er baseret på 43.696 svar. 3.6.2 Tilfredshed med relevansen af jobannoncerne Brugerne har vurderet relevansen af de jobannoncer, de finder i Jobnet. 80% af brugerne er tilfredse med relevansen af jobannoncerne. 67% er nogenlunde tilfredse, mens 13% er meget tilfredse. Omvendt er 1 noget utilfredse og meget utilfredse. Tilfredsheden med relevansen af de jobannoncer, brugerne finder, er stort set uændret i forhold til undersøgelsen fra. Blandt kvinder er 84% tilfredse, mens den tilsvarende andel blandt mænd er 74%. Endvidere er brugere med lang videregående uddannelse markant mindre tilfredse (6) end brugere med anden uddannelsesbaggrund (79-8). 12 Man skal bemærke, at spørgsmålsformuleringen i var Har du prøvet at finde job i jobbanken.

Jobsøgerundersøgelsen 21 Figur 14. Hvor tilfreds er du med de jobannoncer, du finder? Meget tilfreds 13% 1 Nogenlunde tilfreds Noget utilfreds Meget utilfreds 1 16% 67% 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på 34.675 svar. 3.6.3 Jobsøgningsfrekvens Jobsøgningsfrekvensen afdækkes ved, at respondenterne angiver, hvor mange job i jobbanken, der søges en typisk måned. 24% angiver, at de ingen job søger, mens 43% svarer, at de søger 1-2 job, og 23% svarer, at de søger 3-5 job. 7% søger 6-10 job om måneden, og endelig er der 3% af jobbankens brugere, der søger mere end 10 job om måneden. Dermed er jobsøgningsfrekvensen forøget i forhold til sidste års undersøgelse. I år ligger andelen, der typisk ingen job søger, 4 %-point lavere, mens andelen, der har søgt 3-5 og 6-10 job en typisk måned, ligger hhv. 4 og 2 %-point højere. Figur 15. Hvor mange job fra jobbanken søger du en typisk måned? Ingen 24% 28% 1-2 3-5 6-10 Mere end 10 7% 3% 3% 19% 23% 43% 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Procentfordelingen er baseret på 38.540 svar. I gennemsnit søger jobbankens brugere 2,53 job om måneden. 13 Sidste år lå gennemsnittet ud fra samme definition på 2,24. Respondenter under 25 år søger i snit 3,05 job pr. måned, hvilket er højere end de øvrige aldersgrupper. 13 Det gennemsnitlige antal jobsøgninger er beregnet ud fra flg. antagelse om, hvor mange job man har søgt, når man svarer i en given kategori: "ingen"=0 job, "1-2"=1,5 job, "3-5"=4 job, "6-10"=8 job og "Mere end 10" er sat til 14 job.

Jobsøgerundersøgelsen 22 Respondenter med lang videregående uddannelse søger 2,01 job pr. måned, hvilket er lavere end andre uddannelsesgrupper. Ledige på kontanthjælp søger i snit 3,83 job pr. måned, hvilket er højere end ledige dimittender og ledige på dagpenge, som søger hhv. 3,05 og 2,86 job pr. måned. 3.6.4 Jobsøgningsmetode Det er blevet undersøgt, om jobansøgningen formidles personligt, på papir eller elektronisk. 14 Figur 16 viser, at den traditionelle papiransøgning er mest anvendt - 76% har anvendt denne metode. Herefter følger afsendelse af e-mail til virksomheden, som 49% har anvendt. De direkte metoder - henvendelse via telefon eller personlige - ligger på hhv. 3 og 23%. Endelig har 7% prøvet at bruge Jobnets elektroniske ansøgning trin for trin. Billedet er meget lig sidste års, men man kan dog alligevel notere en tendens til, at den direkte henvendelse, via telefon eller personligt fremmøde, er blevet mere anvendt. Disse metoder er steget med hhv. 2 %-point og 4 %-point. Figur 16. Hvordan har du søgt job, du har fundet i jobbanken? Traditionel papiransøgning 76% 76% Pr. telefon 3 33% Personligt fremmøde 23% 19% Via e-mail til virksomheden Via Jobnets "ansøgning trin for trin" 7% 6% 49% 49% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Procentfordelingen er baseret på svar fra 35.448 respondenter, som hver måtte afgive flere svar. Summen af procentfordelingen er derfor over 100%. Der er forskelle i den valgte ansøgningsmetode afhængigt af køn. Kvinder bruger i langt højere grad papiransøgningen (82% mod 68% blandt mænd). Mænd bruger i stedet - relativt set - i lidt højere grad de direkte metoder, telefon og personligt fremmøde, samt de elektroniske metoder: e-mail og ansøgning trin for trin. De videregående uddannede anvender klart mindre personlig og telefonisk kontakt, mens det modsatte er tilfældet for respondenter, som kun har folkeskoleuddannelse. 14 Respondenterne kunne angive flere forskellige metoder.

Jobsøgerundersøgelsen 23 3.7 Effekt af at bruge Jobnet Effekten af at bruge Jobnet opgøres dels ved procentdelen, som har været til samtale, og dels ved procentdelen, som har fået jobtilbud fra virksomheder. Når man vurderer de effektmål, som denne rapport giver mulighed for at opstille, skal man dog påtænke, at jobbanken også har effekter, som ikke udmåles i rapporten. Væsentligst er det forhold, at man kan søge i jobbanken uden at være registreret som bruger (disse personer er ikke omfattet af undersøgelsen). Denne undersøgelse påviser, at registrerede Jobnet-brugere, som er i job, har en højere succesrate end ledige Jobnet-brugere. 15 Man må antage, at blandt de personer, som er i job, har ikke-registrerede Jobnetbrugere omtrent samme succes-rate, som registrerede brugere, hvorved Jobnets effektmål ville blive højere, hvis denne gruppe brugere kunne medregnes. 3.7.1 Jobsamtaler efter jobsøgning med Jobnet 16% af respondenterne svarer, at de har været til samtale om ét job. Dertil kommer 1, som har været til samtale om flere job. I alt svarer 31% af respondenterne, at de har været til mindst én jobsamtale som følge af jobsøgning med Jobnet - enten via at have reflekteret på en jobannonce, eller ved at en arbejdsgiver har reflekteret på jobsøgerens CV. 16 Figur 17. Har du været til jobsamtale efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV? Ja, om ét job Ja, om flere job 16% 1 Nej 69% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på 44.893 svar. Jobsøgere med mellemlangt uddannelsesniveau kommer til flest samtaler efter jobsøgning med Jobnet. 36% af respondenterne med videregående uddannelse op til 4 år har således været til jobsamtale efterfulgt af 34% med gymnasial uddannelse og 32% med erhvervsuddannelse. Andelen af kvinder, der har været til samtale, er 31%, hvilket er marginalt højere end blandt mænd, hvor andelen er 30%. 15 Se Figur 19, afsnit 3.7.2. 16 Sammenligning med sidste års tal foretages i afsnit 3.7.3.

Jobsøgerundersøgelsen 24 I forhold til jobsøgerens alder, så har 36% af jobsøgere under 25 år været til samtale, mens det er 22% af ansøgerne over 55 år. 3.7.2 Jobtilbud efter jobsøgning med Jobnet 13% af respondenterne svarer, at de har fået tilbudt job efter jobsøgning med Jobnet - enten efter at have svaret på en jobannonce eller efter, at en virksomhed har kontaktet jobsøgeren på baggrund af et CV i Jobnets CV-bank. 17 Figur 18. Har du fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af dit CV? Ja 13% Nej 87% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Procentfordelingen er baseret på 44.718 svar. Med hensyn til brugernes beskæftigelsesstatus ses det, at blandt brugere, som er i job (evt. opsagt), er andelen, som har fået tilbudt job via jobbanken, klart højere end blandt ledige. Figur 19. Andel, som har fået tilbudt job efter at have svaret på en jobannonce eller på baggrund af sit CV - efter beskæftigelsesstatus Alle I job I midlertidig stilling Selvstændig, freelance I opsagt stilling Under uddannelse Ledig dimittend Ledig på dagpenge Ledig på kontanthjælp I job med suppl. dagpenge I aktivering Efterløn eller pensionist Andet 7% 13% 11% 1 9% 13% 9% 13% 20% 20% 27% 0% 10% 1 20% 2 30% 17 Sammenligning med sidste års tal foretages i afsnit 3.7.3.

Jobsøgerundersøgelsen 25 I forhold til alder ses, at andelen, som har fået tilbudt job, falder med alderen - 21% af respondenter under 25 år har fået tilbudt job efter jobsøgning med Jobnet mod 6% af respondenterne over 55 år. 16% af jobsøgerne med gymnasial uddannelse har fået tilbudt et job efter jobsøgning med Jobnet. Herefter ligger de øvrige uddannelsesniveauer fra folkeskolens 9. klasse og op til de mellemlange videregående uddannelser med en jobeffekt på 12-14%. Lavest ligger jobeffekten for jobsøgere med folkeskolens 8. klasse som højeste uddannelsesniveau - den er på 7%, og herefter er den også lav for jobsøgere med videregående uddannede, hvor 10% af brugerne har fået tilbudt job. 3.7.3 Sammenligning med -undersøgelsen I -undersøgelsen af Jobnet var effektmålingen af Jobnet splittet op på separate målinger af hhv. CV-banken og jobbanken. Resultatet blev, at 2% af CVindehaverne havde oplevet at få tilbudt job på baggrund af en henvendelse fra en virksomhed. Mht. jobbanken blev resultatet, at 8% af jobbankens brugere havde oplevet at få tilbudt job på baggrund af en jobansøgning efter jobannoncering fra en virksomhed. Det blev derpå konkluderet, at den samlede effekt af at bruge Jobnet til jobsøgning var, at 10% af Jobnets brugere har fået job ved at bruge Jobnet til jobsøgning. For at sikre det mest præcise direkte effektmål er effektmålingen i årets undersøgelse bygget op som en samlet måling af de værktøjer, Jobnet stillet til rådighed for brugeren, herunder CV-bank og jobbank. Respondenterne bliver altså stillet ét samlet effekt-spørgsmål, hvor der altså i -undersøgelsen var flere spørgsmål, hvor svarene blev sammenregnet til ét effektmål. Denne ændring vil, alt andet lige, eliminere nogle usikkerhedsmomenter vedrørende respondenternes entydige opfattelse af de forskellige spørgsmål, der ligger til grund for det samlede effektmål, og dermed give et mere præcist estimat. Resultatet i årets undersøgelse blev som nævnt, at 13% af Jobnets brugere svarer, at de har fået job gennem jobsøgning med Jobnet, hvilket er en stigning på 3 %- point i forhold til sidste års undersøgelse.

Jobsøgerundersøgelsen 26 3.8 Samlet vurdering af Jobnet 18 3.8.1 Brugervenlighed 51% af Jobnets brugere vurderer, at brugervenligheden er meget god eller god. 37% synes, at den er middel, og 12% synes, at brugervenligheden er dårlig eller meget dårlig. Dermed er respondenternes vurdering af Jobnets brugervenlighed i høj grad lig sidste års vurdering. Der er altså ikke sket en nævneværdig udvikling i brugernes vurdering af brugervenligheden. Figur 20. Hvordan vurderer du Jobnets brugervenlighed? Meget god 8% 8% God 43% 42% Middel Dårlig 8% 8% 37% 37% Meget dårlig 4% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Procentfordelingen er baseret på 42.817 svar. Kvinder har en mere positiv vurdering af brugervenligheden end mænd (5 synes at brugervenligheden er god - mod 44% af mændene.) 3.8.2 Tekniske problemer Som bruger af en internetservice er man afhængig af, at alle leddene fra server til klient fungerer. Brugerne er blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang de oplever tekniske problemer med brugen af Jobnet, og en sådan vurdering vil derfor også være påvirket af faktorer uden for AF s rækkevidde. I årets undersøgelse svarer 38%, at de aldrig oplever problemer. Endvidere svarer 36%, at de sjældent oplever problemer, og 22% svarer, at de nogle gange har problemer. De resterende 4% svarer ofte eller altid. 18 Parametrene i dette afsnit blev i -undersøgelsen beregnet særskilt for Jobnets CV-bank og Jobnets jobbank. Man skal derfor bemærke, at de tal, der anvendes som sammenligningsgrundlag er et gennemsnit af evalueringerne af hhv. CV-banken og jobbanken.

Jobsøgerundersøgelsen 27 Figur 21. Har du været ude for, at Jobnet er nede, lange svartider eller andre tekniske problemer? Aldrig 38% 57% Sjældent 24% 36% Nogle gange Ofte 3% 3% 16% 22% Altid 1% 1% 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 Procentfordelingen er baseret på 44.649 svar. Der er sket en markant forskydning i opfattelsen af tekniske problemer med Jobnet sammenlignet med undersøgelsen i. Der er således sket et fald på 19%-point i andelen, som svarer, at de aldrig har problemer. Til gengæld har der været stigninger i de andre kategorier på til sammen 19%-point. 3.8.3 Samlet tilfredshed 19% af Jobnets brugere er ud fra en samlet vurdering meget tilfredse. Endvidere er 61% nogenlunde tilfredse. Samlet set er 80% altså tilfredse. Omvendt er 13% noget utilfredse, og 7% er meget utilfredse. Den generelle tilfredshed med Jobnet er stort set på samme niveau som sidste år. Der er kun sket marginale forskydninger i procentfordelingen. Figur 22. Hvor tilfreds er du generelt med Jobnet? Meget tilfreds 19% 18% Nogenlunde tilfreds 61% 63% Noget utilfreds 13% 14% Meget utilfreds 7% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Procentfordelingen er baseret på 41.392 svar. En sammenligning af tilfredshed med og effekt af Jobnet viser, at jobsøgere, der har fået tilbudt job gennem Jobnet, er mere tilfredse end dem, der ikke har. Blandt jobsøgere, der har fået job, er 88% tilfredse, mens andelen af tilfredse blandt dem, der ikke har fået job, er 79%.

Jobsøgerundersøgelsen 28 Mht. køn er kvinder mere tilfredse end mænd. 84% af kvinderne er generelt tilfredse med Jobnet mod 74% af mændene. Brugere under 25 år er mest tilfredse med Jobnet efterfulgt af brugere over 55 år. Midtergruppen af brugere fra 25-54 år er noget mindre tilfredse. Andelen af tilfredse blandt respondenter med lang videregående uddannelse ligger på 61%, mens det tilsvarende mål for de øvrige uddannelsesgrupper ligger mellem 79-87%. I forhold til respondenternes beskæftigelsesstatus skiller de selvstændige sig ud ved den laveste andel af tilfredse brugere (64%).

Virksomhedsundersøgelsen 29 4 Virksomhedsundersøgelsen I dette kapitel præsenteres resultaterne fra virksomhedernes evaluering af Jobnet. 4.1 Populationen Alle virksomhedskontaktpersoner, der med angivelse af e-mail var registreret som brugere af Jobnet 20. august, udgør undersøgelsens population. Ved svarfristens udløb havde i alt 3.297 kontaktpersoner hos arbejdsgivere besvaret spørgeskemaet, hvilket i forhold til 23.549 anbringelige e-mails giver en besvarelsesprocent på 14,0%. Svarprocenten i sidste års undersøgelse var oppe på 20,. Til gengæld var antallet af anbringelige e-mails til virksomhedskontaktpersoner i år mere end dobbelt så stort som sidste år (23.549 mod 11.151), hvilket har medført at antallet af svar er steget med 44% - fra 2.284 til 3.297. 19 4.2 Virksomhedernes profil I dette afsnit beskrives først, hvorledes virksomhederne fordeler sig på baggrundsvariablerne beliggenhed, størrelse og branche. 4.2.1 Virksomhedens beliggenhed Flest respondenter kommer fra virksomheder i Storkøbenhavn (18%). Herefter kommer Århus Amt (1) og Nordjyllands Amt (11%). Bornholm er repræsenteret ved færrest respondenter, nemlig 1%. 19 I det tilhørende bilag suppleres med en diskussion af undersøgelsens repræsentativitet.

Virksomhedsundersøgelsen 30 Figur 23. Respondenternes fordeling efter arbejdspladsens beliggenhed Storkøbenhavn Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 1% 1% 4% 3% 4% 6% 6% 6% 7% 6% 6% 7% 6% 6% 9% 1 1 14% 11% 13% 18% Procentfordelingen er baseret på 3.268 svar. 0% 10% 1 20% 2 4.2.2 Virksomhedens størrelse Undersøgelsens deltagere repræsenterer primært mindre virksomheder. Billedet har dermed ikke forandret sig meget siden -undersøgelsen. Der er sket en mindre forskydning i fordelingen fra gruppen af virksomheder med 1-5 ansatte til gruppen med 6-15 ansatte. Figur 24. Respondenternes fordeling efter virksomhedens størrelse (antal ansatte) 1-5 24% 27% 6-15 26% 29% 16-50 24% 24% 51-100 9% 9% 101-500 10% 10% Over 500 4% 4% 0% 10% 1 20% 2 30% 3 Procentfordelingen er baseret på 3.238 svar.

Virksomhedsundersøgelsen 31 4.2.3 Branche Figur 25 viser, at flest respondenter - 21,7% - angiver virksomhedens branche til andet. 20 Herudover er flest respondenter - 10,2% - tilknyttet bygge- og anlægsvirksomheder. Herefter kommer jern- og metalindustrien (7,4%), sociale institutioner (6,7%) og detailhandel og biler (6,0%). Figur 25. Respondenternes fordeling efter virksomhedens branche Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri m.v. Nærings- og nydelsesmiddelindustri Træ-, papir- og grafisk industri Jern- og metalindustri (inkl. støberi) Bygge- og anlægsvirksomhed Engroshandel Detailhandel og biler Restaurations- og hotelvirksomhed m.v. Transportvirksomhed Forretningsservice m.v. Kommunal/amtskommunal administration Undervisning Sundhedsvæsen m.v. Sociale institutioner Andet 3% 2% 3% 8% 6% 4% 4% 3% 6% 11% 31% Procentfordelingen er baseret på 3.120 svar. 0% 10% 1 20% 2 30% 3 4.3 Rekruttering med Jobnet 4.3.1 Stillingskategorier Virksomhederne skulle angive, om de bruger - eller fravælger - Jobnet ved ansættelser i forskellige stillingskategorier. 21 Virksomhederne svarer, at de bruger Jobnet i størst grad, når det handler om ufaglærte og erhvervsuddannede medarbejdere. For begge disse grupper svarer 88%, at de bruger Jobnet, beregnet på basis af de virksomheder, hvor det er relevant at ansætte medarbejdere i pågældende stillingskategori. Omvendt svarer 12%, at virksomheden fravælger Jobnet. 20 Man må antage, at dette skyldes manglende viden hos respondenten om virksomhedens branchetilhørsforhold, at virksomheden tilhører flere brancher, eller det kan være a-kasser og Andre Aktører, der bruger Jobnet til CV-tjek. 21 Virksomhederne skulle for hver stillingskategori svare, om man bruger eller fravælger Jobnet, eller om stillingskategorien er irrelevant for virksomheden.

Virksomhedsundersøgelsen 32 82% bruger Jobnet, når der skal ansættes specialarbejdere, og 73% bruger Jobnet, når der skal ansættes medarbejdere med kort eller mellemlang videregående uddannelse. Når det handler om længerevarende uddannede og ledere, så falder andelen af virksomheder, som bruger Jobnet. For længerevarende uddannede er det 59% af respondenterne, der svarer, at virksomheden bruger Jobnet, og ved lederansættelser er det 37%, der bruger Jobnet. Figur 26. Andel respondenter, som svarer, at virksomheden bruger Jobnet til at rekruttere i pågældende kategori - i forhold til, om det er relevant Ledere 37% Medarbejdere med lang videreg. udd. 59% Medarbejdere med kortere videreg. udd. 73% Medarbejdere med erhvervsudd. Specialarbejdere Ufaglærte 82% 88% 88% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procentandelene er baseret på flg. antal svar for de fem stillingskategorier: Ledere 1.257 svar, videreg. uddannede (over 4 år) 1.370 svar, videreg. uddannede (op til 4 år) 1.623 svar, faglærte arbejdere 2.031 svar, specialarbejdere 1.236 svar og ufaglærte arbejdere 1714 svar. 4.3.2 Brug af Jobnet i forhold til andre jobbanker Nogle virksomheder bruger Jobnet som den primære, mens andre bruger Jobnet som et supplement til andre jobbanker. Virksomhederne har derfor svaret på, hvilken status Jobnet har over for andre jobbanker. 24% svarer, at virksomheden kun bruger Jobnet. 2 svarer, at Jobnet er virksomhedens foretrukne. For 49% af Jobnets brugere er Jobnet altså førstevalget. 36% bruger Jobnet ligeværdigt med andre jobbanker, mens de resterende 1 mest bruger andre jobbanker. Dermed er billedet en del forskudt i forhold til sidste års undersøgelse, hvor 59% af brugerne rubricerede Jobnet som førstevalget. Andelen af virksomhedskontaktpersoner, der kun bruger Jobnet, er endvidere reduceret fra 40% til 24%.

Virksomhedsundersøgelsen 33 Figur 27. Hvor meget bruger virksomheden Jobnet sammenlignet med andre jobbanker? Vi bruger kun Jobnet 24% 40% Vi bruger mest Jobnet Vi bruger Jobnet på lige fod med andre banker 18% 2 36% 34% Vi bruger mest andre jobbanker 7% 1 0% 10% 20% 30% 40% 50% Procentfordelingen er baseret på 2.908 svar. Ved fortolkningen af udviklingen er det vigtigt at sammenholde med den generelle udvikling indenfor jobbanker på internettet. Over de seneste 5 år er der opstået et væld af konkurrerende jobbanker, og det er derfor en forventelig udvikling, at virksomhederne vil sprede deres brug af jobbankerne på flere forskellige leverandører og derved dels udnytte de forskellige leverandørers stærkeste sider og dels komme ud til flest mulige jobsøgere. Endvidere er antallet af virksomhedskonktaktpersoner steget eksplosivt siden sidste år, og det er nærliggende at antage, at de første virksomheder (sidste års) i væsentlig grad var AF s stamkunder, mens de senest tilkomne i relativt større grad er dem, der også bruger andre banker. Der er forskel på, hvor vigtig Jobnet er for virksomheder i forskellige brancher. Den højeste andel er målt inden for Detailhandel og biler, hvor 66% af respondenternes svarer, at Jobnet er den primære bank. Til gengæld er andelen lavest - 36% - inden for Engroshandel. Det er mest de små virksomheder, som er loyale over for Jobnet. 50%-56% af virksomheder med op til 50 ansatte bruger Jobnet som den primære jobbank. Jo flere ansatte virksomheden har, desto mindre er andelen, der har Jobnet som den primære. For virksomheder med over 500 ansatte er det 27% af respondenterne, der svarer, at Jobnet er den primære jobbank for virksomheden. 4.3.3 Hvordan fik virksomheden kendskab til Jobnet? Det er belyst, hvordan virksomheden fik kendskab til Jobnet. En stor majoritet af virksomhedskontaktpersonerne (6) peger på AF som kilden til kendskabet til Jobnet. De øvrige svarmuligheder fordeler sig således, at 13% har svaret Link på nettet, 6% har svaret Via annoncer, refererer til presseomtale, og 3% peger på, at de har fået Jobnet anbefalet fra andre virksomheder. Dertil kommer 11%, som svarer ved ikke, og 9%, som svarer andet.

Virksomhedsundersøgelsen 34 Figur 28. Hvordan fik virksomheden kendskab til Jobnet? Via Arbejdsformidlingen 6 Via annoncer Anbefaling fra andre virksomheder 3% 6% Link fra nettet 13% Presseomtale Ved ikke Andet 11% 9% Procentfordelingen er baseret på 3.203 svar. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Mht. virksomhedernes størrelse viser svarene, at virksomheder med 1-5 ansatte i højere grad er blevet opmærksom på Jobnet via Link på nettet og i mindre grad via AF. 4.4 Jobannoncer i Jobnet 4.4.1 Brug af Jobnet til annoncering 61% af respondenterne svarer, at virksomheden har brugt jobbanken til jobannoncering, mens 39% svarer, at det ikke er tilfældet. Disse 39% har så ikke svaret på yderligere spørgsmål om selve jobbanken. 22 Figur 29. Har virksomheden brugt Jobnet til jobannoncering? Ja 56% 61% Nej 39% 44% 30% 3 40% 4 50% 5 60% 6 70% Procentfordelingen er baseret på 3.104 svar. Sammenlignet med -undersøgelsen er andelen af brugere, som anvender Jobnet til annoncering, steget med 5 %-point. I forhold til virksomhedens størrelse er andelen af virksomheder, der har anvendt Jobnet, stigende, jo større virksomheden er. I små firmaer med 1-5 ansatte svarer 51%, at de har annonceret på Jobnet, men i de største virksomheder er det tilfældet for 83%. 22 Denne gruppe består primært af medarbejdere i a-kasser, kommuner og hos Andre Aktører, der bruger Jobnet til at tjekke CV er.

Virksomhedsundersøgelsen 35 I forhold til branche ligger Restaurations- og hotelvirksomhed i top, idet 79% af respondenterne i disse virksomheder bekræfter, at virksomheden har brugt Jobnet til annoncering. Lavest ligger Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri m.v. på 48%. 4.4.2 Annonceringsfrekvens 9% annoncerer mindst en gang om måneden - heraf 6% flere gange. 13% annoncerer 5-10 gange om året, og 36% annoncerer 2-4 gange om året. De resterende 43% er meget sjældne annoncører i jobbanken - heraf 27% én gang om året og 16% endnu sjældnere. Sammenlignet med tallene fra -undersøgelsen har fordelingen rykket sig en anelse. Andelen af hyppige annoncører er blevet lidt lavere, og tilsvarende er andelen af dem, der annoncerer sjældent, blevet lidt højere. Figur 30. Hvor ofte annoncerer virksomheden typisk i jobbanken? Flere gange om måneden En gang om måneden 6% 7% 3% 4% 5-10 gange om året 13% 13% 2-4 gange om året 36% 36% En gang om året 27% 27% Stort set aldrig 16% 13% 0% 10% 1 20% 2 30% 3 40% Procentfordelingen er baseret på 1.874 svar. De større virksomheder annoncerer væsentligt hyppigere end de mindre. Blandt virksomheder med mere end 500 ansatte annoncerer 44% mindst én gang om måneden i jobbanken. Blandt virksomheder med under 100 ansatte er det kun 4-9%, der annoncerer mindst én gang om måneden. I forhold til brancheinddelingen er det virksomhederne inden for Kommunal/amtskommunal administration, der annoncerer hyppigst, efterfulgt af virksomhederne inden for Forretningsservice. Mindst hyppigt annoncerer virksomhederne inden for Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri.