Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 7. februar 2013 Ejendomsforvaltningen Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Som led i budgetlægningen for 2013 besluttede byrådet at igangsætte en systematisk, tværmagistratslig investering i energirenovering af kommunens bygningsmasse. Rådhuset 8100 Aarhus C Sigtet er at realisere en fundamental reduktion af CO 2 udledningen gennem økonomisk rentable energibesparelser. Samtidig vil der være væsentlige sidegevinster i form af f.eks. bedre indeklima. Projektet er således et af Aarhus Kommunes egne bidrag til at nå CO2030-målsætningerne. Forud for budgetlægningen for 2013 blev der - på initiativ af Teknik og Miljø og i samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger - gennemført et forprojekt. Forprojektet vurderer, at det vil kunne betale sig at gennemføre energirenoveringer (herunder opsætning af solceller) for i alt 456 mio. kr. Det vil kunne reducere CO2-udledningen med 40 % i de omfattede bygninger. Sagsnummer EJD/11/00826 Sagsbehandler Karen Margrethe Høj Madsen Telefon 8940 2425 Direkte telefon 89402405 E-post ejendomsforvaltningen@aarhus.dk E-post direkte kmads@aarhus.dk www.aarhus.dk Herved kan der opnås samlede årlige besparelser på op til ca. 40 mio. kr./år i projektets driftsfase (på 15 år). Ansvaret for de enkelte investeringer forankres i magistratsafdelingerne. Der er udført en længere række analyser af projektets usikkerheder. Det overordnede resultat af analyserne er, at projektet med overvejende sandsynlighed vil give overskud som nævnt ovenfor, men at tidspunktet for, hvornår overskuddet indtræffer, samt størrelsen af overskuddet er behæftet med stor usikkerhed. Der bør dermed ikke disponeres over et eventuelt overskud, før det er realiseret.
Udgifterne er låneberettigede, ligesom der er mulighed for ekstern støtte fra EU programmet ELENA samt fra AffaldVarme Aarhus i form af energimidler. Byrådet vil blive orienteret om udviklingen i projektet årligt gennem hele implementeringsperioden (ca. fem år), hvor Byrådet har mulighed for at forholde sig til, hvordan projektets realisering svarer til forudsætningerne. Indstillingen og rapporten har været i intern høring i magistratsafdelingerne. 2. Beslutningspunkter At 1) der gennemføres et energirenoveringsprojekt med målsætning om at reducere CO 2 udledningen med op til 40 %. At 2) der til sektor 2.53, Ejendomsforvaltningen, gives en KB anlægsudgiftsbevilling til fælles projektudgifter som beskrevet i bilag 4, punkt 4.1, i alt 25,1 mio. kr. de første fire år til gennemførelse af projektet i 2013-2016 og efterfølgende år. Bevillingen kan lånefinansieres. Finansieringen sker fuldt ud ved en tilsvarende KB anlægsindtægtsbevilling på sektor 2.53. Denne finansieres hvert år af de respektive magistratsafdelinger ved regnskabsafslutningen i henhold til fordelingen i bilag 4. At 3) der foreslås årligt afsat en KB-anlægsbevilling pr. magistratsafdeling som rammebevilling, der finansieres fuldt ud af låneberettigede driftsfinansierede anlægsinvesteringer eller af magistratsafdelingernes opsparede midler. At 4) magistratsafdelingerne afsætter de fornødne ressourcer, jf. bilag 4 punkt 4.2, for at opfylde de forpligtelser, der følger med realisering af projektet. At 5) de bevillingsmæssige konsekvenser/tilretninger i forbindelse med energirenoveringsprojektet forelægges byrådet af de enkelte magistratsafdelinger i forbindelse med indstillinger om forventet regnskab. At 6) Ejendomsforvaltningen, Teknik og Miljø, bemyndiges til at gennemføre energirenoveringsprojektet i samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger. Opsummerende har projektsekretariatet, som etableres i regi af Ejendomsforvaltningen, det overordnede ansvar for pro- Side 2 af 11
jektet, herunder kvalitetssikring af projektøkonomi og udførelse af energitiltag. Projektsekretariatet samarbejder med magistratsafdelingerne om implementering af energibesparelser. Magistratsafdelingerne beholder økonomiansvaret for de initiativer, der vedrører den pågældende magistratsafdeling. At 7) Ejendomsforvaltningen, Teknik og Miljø, fremlægger en aktuel status for projektet i forbindelse med indstillinger om forventet regnskab til Byrådets orientering. 3. Baggrund Aarhus Kommunes bygningsmasse omfatter mange bygninger med et stort potentiale for energirenovering; dvs. isolering af klimaskærm, optimering af el- og varmeinstallationer og ventilationsanlæg, nye vinduer, opsætning af solcelleanlæg m.m. Hvis bygningerne energirenoveres, vil de fremtidige udgifter til energi blive væsentlig lavere. Samtidig vil der være gevinster i form af bedre indeklima og mindre CO 2 -udledning. Energirenoveringer er i disse år endnu mere oplagt end tidligere. Det skyldes bl.a. stigende energipriser, specielt på el. Samtidig er der i 2009 åbnet for, at kommunerne kan lånefinansiere udgifterne til energirenovering. Dette er specielt interessant for kommuner, hvor likviditeten er anstrengt og som derfor ikke kan finansiere energirenoveringer af egne midler. Der er også diverse eksterne støttemuligheder, der gør energirenovering interessant. For det første kan EU yde støtte. For det andet kan de opnåede energibesparelser sælges til forsyningsselskaberne, som hermed kan opfylde de energisparemål, selskaberne er pålagt via lovgivning. Støttens omfang afhænger af den opnåede CO 2- reduktion. Der har indtil nu været gjort en stor indsats for at nå Aarhus Kommunes ambitiøse klimamål på bygningsområdet, men det har vist sig, at den hidtidige klimaindsats har været utilstrækkelig i forhold til at nå klimamålsætningerne. Som led i budgetlægningen for 2013 besluttede byrådet derfor at igangsætte en systematisk, tværmagistratslig investering i energirenovering af kommunens bygningsmasse. Forud for budgetlægningen var der på initiativ af Teknik og Miljø og i samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger - gennemført et Side 3 af 11
forprojekt vedrørende energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger. Forprojektet er afrapporteret i detaljer i bilag 1 til 3 til nærværende indstilling. Hovedpunkter i afrapporteringen Potentialet for energirenovering er estimeret ud fra knap 0,9 mio. m 2, svarende til ca. 47 % af det bygningsareal, kommunen ejer eller lejer. Der indgår kun arealer i vurderingen, hvor kommunen selv er bruger og dermed kan høste de økonomiske besparelser ved energirenovering. Det vil sige, at boliger og lignende ikke indgår i vurderingen. Besparelsespotentialet er vurderet med afsæt i en gennemgang af i alt 12 bygninger, fordelt på seks typer (segmenter): administrationsbygninger skoler lokalcentre fritids- og idrætsanlæg daginstitutioner døgninstitutioner Der er på baggrund heraf opstillet en business case, der sammenholder investeringer med økonomiske og miljømæssige gevinster. Business casen viser tre scenarier for investeringsomfang med hhv. 20 %, 30 % og 40 % reduktion af CO 2 -udledningen forbundet med bygningernes energiforbrug. 40 % scenariet viser, at der med et investeringsniveau på 456 mio. kr. kan opnås årlige økonomiske besparelser på ca. 40 mio. kr. i projektets løbetid, samtidig med at der opnås 40 % reduktion i CO 2 -udledningen. Projektet er underlagt en række foranderlige vilkår, hvoraf en del er undersøgt nærmere i form af følsomhedsanalyser. Foranderlige vilkår og følsomhedsanalyser er nærmere beskrevet i afsnit 7 nedenfor. Fakta: Etablering af solceller indgår i alle tre scenarier. Andelen af solceller stiger med stigende CO 2 reduktion, dog mest fra 20 % scenariet til 30 % scenariet, hvor solceller udgør 1/3 af CO 2 reduktionerne. I 40 % scenariet udgør investeringer i solceller halvdelen af reduktionen af CO 2 udledningen og 70 % af investeringerne i tekniske tiltag. Solceller er dermed væsentlige i indsatsen for at nedbringe Aarhus Kommunes CO 2 udledning. Se i øvrigt afsnit 7 samt bilag 5. Nettomålingsordningen tillader husstande og offentlige instanser at lade elmåleren løbe baglæns, hvormed man sælger strømmen til elnettet til samme pris som den købes. Side 4 af 11
Kommende resultater af indsatsen for at reducere CO 2- udledningen fra produktion af el og varme er ikke medregnet i den forventede reduktion af CO 2 -udledningen i dette projekt. Hvis denne indsats (f.eks. konvertering af Studstrup fra kul til træpiller) medregnes, vil projektet ikke have samme CO 2 -reducerende effekt, men det vil stadig gavne Aarhus som bysamfund, idet der ikke vil være samme rigelige energimængder til rådighed i fremtiden. Se i øvrigt uddybning i bilag 5. Gennemførelsen af projektet fordrer dels bemanding og finansiering af en projektorganisation; dels en omfattende indsats med hensyn til kompetenceudvikling af bygningspersonale og sikring af, at effekten af de gennemførte investeringer fastholdes. Gennemførelsen er nærmere beskrevet i afsnit 6 nedenfor. 4. Den forventede effekt Gennemførelsen af projektet vil være i tråd med Aarhus Kommunes ambition om at være CO 2 -neutral i 2030. Fuldt indfaset vil projektet under de nuværende forudsætninger medvirke til en CO 2 -reduktion på 14.400 tons, svarende til 12,7 % af den samlede udledning for Aarhus Kommune som virksomhed (baseret på udledningen i 2011). Projektets effekt vil kunne følges via logning af energiforbruget i bygningerne. Dette vil kunne afrapporteres årligt i forbindelse med forventet regnskab, når projektet er indfaset. Det er vigtigt, at projektets enkelte initiativer forankres lokalt hos medarbejdere og brugere, så de negative effekter fra en ombygningsfase bliver mere end opvejet af de positive effekter i form af bedre indeklima og arbejdsmiljø, der følger med isolering af dårligt isolerede bygninger og optimering af de tekniske installationer. Projektet forventes desuden at have en betydelig positiv effekt i forhold til beskæftigelsen inden for byggebranchen og for oprettelsen af uddannelsesstillinger. Denne effekt kan dog ikke kvantificeres. 5. De planlagte ydelser Projektet påvirker ikke serviceniveauet. 6. Organisering af indsatsen Forprojektet Forprojektet er gennemført med bistand fra konsulentfirmaet Deloitte og i samarbejde med de øvrige magistratsafdelinger. Side 5 af 11
Projektet blev præsenteret for byrådet på orienteringsmøde den 6. september vedrørende budget 2013-2016. Gennemførelse af projektet Projektet foreslås gennemført som et tværmagistratsligt projekt, forankret i Teknik og Miljø, indledningsvist i Ejendomsforvaltningen og på sigt ved den nye, tværgående bygningsfunktion, der forventes etableret i 2013. Anbefalingen af en tværgående organisering skyldes, at der er væsentlige stordriftsfordele forbundet med diverse udbud, entreprisestyring, uddannelsesaktiviteter og den efterfølgende overvågning og fastholdelse af effekterne på CO 2- udledning, økonomi og energiforbrug. Hertil kommer en forventet fælles ansøgning om EU-midler, som kræver en vis volumen og derfor kun kan søges i fællesskab. Et eksempel på en fælles indsats er en mere effektiv udnyttelse af stærke faglige profiler (kaldet faglige fyrtårne). Det er ikke muligt for bygningskontorerne at være dækket fuldt ind på alle faglige specialer på grund af manglende volumen. Derfor er der en stor fordel i, at bygningskontorerne deles om faglige fyrtårne. En metode, der allerede er afprøvet med succes i dag. Projektet foreslås gennemført i en kaskade-model, hvor projekterne gennemføres segment for segment. Den overordnede tidsplan for implementeringen er: Efter implementeringen overvåges bygningerne i 15 år. Side 6 af 11
Screening af bygninger er obligatorisk. Bygninger til screening udvælges kritisk i samarbejde med magistratsafdelingerne, så der ikke udføres meningsløse screeninger (f.eks. bygninger under salg). En væsentlig forudsætning for projektet er, at der kun gennemføres projekter i en given bygning, som er økonomisk fornuftige. En af forudsætningerne for gennemførelse af projektet er et kompetenceløft og en løbende kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere i bygningsdriften, samt tilgang af nye medarbejdere til at løfte opgaven. Kompetenceudvikling af bygningspersonale er dermed et centralt element, især i relation til optimal drift af installationer og anlæg. Den tværgående organisering skal sikre, at institutionerne til stadighed har adgang til rådgivning og bistand i forhold til den daglige drift af installationer og anlæg m.v. Kompetenceudviklingsopgaven vil i sagens natur være størst i forbindelse med renoveringsaktiviteterne, men forventes også at have et vist omfang i tiden derefter. Sikring af, at effekten af de gennemførte investeringer fastholdes, vil ligeledes stille krav til driftspersonalets kompetenceudvikling. Logningen af energiforbruget og opsøgende aktivitet i forhold til bygninger, hvor det konstateres, at energiforbruget stiger på trods af energirenoveringen, vil kræve ressourcer, der ikke i det fornødne omfang er til rådighed i dag. Udgifterne til gennemførelse af projektet, vejledning, logning og opsøgende aktivitet m.v. er estimeret til i gennemsnit 6 mio. kr./år i gennemførelsesfasen og 2,7 mio. kr./år i de efterfølgende år i gennemsnit. Dette er indregnet i business casen, men skal håndteres bevillingsmæssigt, jf. afsnit 7 nedenfor. Energirenoveringen vil kun i yderst begrænset omfang influere på den normale bygningsvedligeholdelse, hvorfor det er væsentligt at understrege, at gennemførelse af projektet ikke løser de nuværende udfordringer med vedligeholdelsesefterslæbet. Den igangværende indsats Der pågår en igangværende energispareindsats i bl.a. Børn og Unge og i Sundhed og Omsorg. Disse projekter vil indgå i dette projekt som del-projekter, og de vil således drage nytte af et projektsekretariats Side 7 af 11
indsats med f.eks. udbud, kompetenceudvikling, fælles energistyring og energiledelsessystem. Det skal understreges, at der allerede er disponeret over kapitaliserede besparelser på 10 mio. kr. inden for projektets tidshorisont gennem energirenovering i Børn og Unge. Sammenhæng til ESCO-projekt Det skal bemærkes, at der fremsendes en indstilling til byrådet vedr. et ESCO-forsøgsprojekt. De erfaringer, der er opnået med forarbejderne til ESCO-forsøgsprojektet, har kvalificeret beslutningerne i dette projekt. 7. Konsekvenser for ressourcer Foranderlige vilkår og følsomhedsanalyser Business casen anvender et generelt 25 % tillæg i forhold til alle investeringer i teknologi. De forventede økonomiske besparelser er således opgjort inklusive denne usikkerhed. Tillægget af et så stort usikkerhedstillæg begrundes med, at der kun er screenet 12 bygninger, og der kan derfor principielt gemme sig ubehagelige overraskelser i den øvrige bygningsmasse. Business casen er endvidere testet med hensyn til følsomhed i forhold til udvikling i energipriser, øget investeringsomfang (stigende håndværkerpriser), reduceret besparelse, fuld indregning af internt ressourceforbrug og kompetenceudvikling samt ændret prisfremskrivning. Analyserne viser bl.a., at investeringsomfanget kan være ca. 30 % større end det kalkulerede i business casen, før projektet kun netop giver overskud i 2018 (år 1 efter implementeringsperioden). Dette vurderes som ganske urealistisk. Skulle det alligevel være tilfældet, kan projektet afbrydes. Analyserne viser desuden, at besparelsen kan falde med ca. 27 %, før projektet kun netop giver overskud i 2018 (år 1 efter implementeringsperioden). Der er ikke analyseret på samtidighed mellem risici. Det overordnede resultat af analyserne er, at projektet med overvejende sandsynlighed vil give overskud, men at tidspunktet for, hvornår overskuddet indtræffer, samt størrelsen af overskuddet er behæftet med stor usikkerhed. Der bør dermed ikke disponeres over et eventuelt overskud, før det er realiseret. Side 8 af 11
For at sikre at besparelserne ikke udebliver, måles der på energiperformance på alle screenede bygninger i de fulde 15 år. Der afrapporteres på udviklingen til byrådet, både på energimæssig og økonomisk performance. Folketinget har 19. december 2012 vedtaget en ændring af nettomålerordningen. Med ændringen afskaffes den hidtidige nettomålerordning. Den betød bl.a., at elproduktionen fra solcellerne kunne spares op i nettet i et år. Fremover kan produktionen kun spares op i en time. Det betyder, at økonomien fremover vil være bedst for anlæg, hvor der er en tæt sammenhæng mellem elproduktion fra solcellerne og forbruget af el. For bygninger, hvor forbruget er større end solcelleproduktionen time for time, vil der stadig være god økonomi i etablering af solcelleanlæg. Ændringerne kan medføre, at der bliver installeret færre eller mindre solcelleanlæg end forudsat i business casen. Dermed bliver investeringsomfang, besparelser og CO 2 -udledningsreduktion mindsket. Kvantificering af konsekvenserne for dette projekt kan desværre ikke udføres med det nuværende vidensniveau, da det vil kræve detaljeret kendskab til bl.a. time-for-time forbruget i flere bygninger, end tilfældet er i dag. Nedtrapningen af afregningssatserne gør dog, at det er en fordel at komme i gang med screeningen af de enkelte bygninger, frem for at vente. Finansiering og likviditet Alle udgifter til de konkrete energirenoveringsprojekter, herunder screening af bygninger og gennemførelse af projektet, vejledning, logning og opsøgende aktivitet, finansieres af sektorerne/bygningsejerne, hvis alternativ til at gennemføre energirenovering er at skulle betale (måske) stadigt stigende energiregninger. Sektorerne/bygningsejerne finansierer desuden projektets fælles udgifter, jf. bilag 4, punkt 5.1. I projektet er der sat midler af til bistand til magistratsafdelingernes gennemførelse af energibesparelserne. Den interne finansiering foreslås fundet ved nedskrivning af de relevante sektorers opsparing, som driftsfinansieret anlægsprojekt eller en kombination af de to metoder. Nedskrivning af opsparingen kan være en attraktiv metode for sektorer, der p.t. har en stor, bundet og ikke-forrentet opsparing. Side 9 af 11
For øvrige sektorer anvendes driftsfinansieret anlæg efter de normale principper herfor. Det skal bemærkes, at udgifterne er låneberettigede. Det er afklaret med AffaldVarme Aarhus, at der kan ske en nedsættelse af acontobetalingen for fjernvarme samtidig med afslutningen af et konkret projekt, så man ikke kører videre i op til et år med en for høj varmeregning baseret på historiske tal. En tilsvarende forståelse forventes opnået med de forbrugerejede fjernvarmeværker og med elselskaberne, i det omfang der ikke allerede afregnes på månedsbasis. Salg af energibesparelser til AffaldVarme Aarhus AffaldVarme Aarhus har tilbudt at købe de realiserede energibesparelser for 30 øre/kwh. Herved bidrager AffaldVarme Aarhus til at opfylde de energisparemål, man er pålagt via lovgivning. Beløbet vurderes som økonomisk tilfredsstillende, og provenuet herfra er indregnet i business casen. EU Der vil blive søgt om medfinansiering af projektet via EU's ELENAprogram (European Local ENergy Assistance). Støtten forventes at kunne udgøre op mod 18 mio. kr. Dette beløb er ikke medregnet i business casen. Der søges ikke sammen med Region Midts ELENA projekt, da en samkøring vurderes at ville forlænge projektperioden og medføre øgede udgifter til administration. Bevillinger og bemyndigelser Tiltrædes indstillingen, skal der til sektor 2.53, Ejendomsforvaltningen, gives en KB anlægsudgiftsbevilling i 2013-2018 til gennemførelse af projektet og en udgiftsbevilling med rammekorrigerende effekt fra 2019 og frem til efterfølgende drift af projektet (jf. bilag 4). Det foreslås endvidere, at Ejendomsforvaltningen, Teknik og Miljø, bemyndiges til at gennemføre energirenoveringsprojektet efter de principper, der er beskrevet i nærværende indstilling. Bemyndigelsen omfatter ansøgning om støtte fra EU's ELENA-program. I kraft af de store usikkerhedstillæg, der er indregnet i projektet, er det en klar forventning, at projektet totalt set vil give økonomisk overskud. Teknik og Miljø anbefaler, at eventuelt provenu til sin tid anvendes til bygningsrelaterede formål inden for de enkelte magistratsafdelinger. Side 10 af 11
Rammereduktioner i forbindelse med energirenovering, etableret som helt eller delvist driftsfinansierede anlægsprojekter, foreslås bevillingsmæssigt forelagt byrådet i forbindelse med indstillinger om forventet regnskab. Det foreslås desuden, at der ved disse lejligheder fremlægges en aktuel status for projektet, til byrådets orientering. Laura Hay / Michael Johansson Bilag Bilag 1: Rapport: Energioptimeringspotentiale og behov for grønne investeringer Aarhus Kommune af den 6. februar 2012, vedlægges i kopi til alle Bilag 2: Rapport: Implementeringsplan for energioptimering og grønne investeringer Aarhus Kommune, vedlægges i kopi til alle Bilag 3: Bilag til ovennævnte rapporter. Bilag vedr. analyser af bygninger (hhv. bilag 5 og 6) er vedlagt originalsagen Bilag 4: Overblik over udgifter, vedlægges i kopi til alle Bilag 5: Opsummering af høringssvar, vedlægges i kopi til alle Bilag 6: Organisering og samarbejdsrelationer, vedlægges i kopi til alle Bilag 7: Tillægsbevilling T-13-253-001 er vedlagt originalsagen LIX: 45 Side 11 af 11