DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I BYGGELEDELSE AAU AALBORG UDARBEJDET AF
FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring og udvikling af Aalborg Universitets (AAU) uddannelser, udarbejdes der én gang årligt dimittendundersøgelser for de uddannelser, som står overfor selvevaluering det følgende år. AAU s kvalitetssikringspolitik foreskriver, at alle uddannelser indenfor en treårig periode skal have gennemført dimittendundersøgelsen. Dimittendundersøgelsen udarbejdes på uddannelsesniveau, hvilket betyder at der skelnes mellem bacheloruddannelse 1, kandidatuddannelse og Masteruddannelse (inkl. HD). Samtidig opdeles der yderligere efter campus 2. Dimittendundersøgelsen 2014 Dimittendundersøgelsen 2014 er udarbejdet og gennemført af Karrierecentret, AAU, i samarbejde med AAU s fire fakulteter. I 2014 er dimittendundersøgelsen gennemført på 95 uddannelser. Denne rapport er udarbejdet af Karrierecentret, AAU, og indeholder resultater for Kandidatuddannelsen i Byggeledelse AAU Aalborg. Formålet med rapporten er at give den enkelte uddannelse et indblik i konkrete resultater, der kan være særlige nyttige for dem. Det gælder fx dimittendernes vurdering af uddannelsens kvalitet i forhold til arbejdsmarkedets krav og forventninger, dimittendernes søgemønstre efter endt uddannelse og deres nuværende beskæftigelse. Samtlige uddannelser på Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet får lignende rapporter inden for en treårig periode, hvorefter der i 2016 udformes en samlet fakultetsrapport. Datagrundlag Dimittendundersøgelsen for de ordinære uddannelser er udført som en spørgeskemaundersøgelse, og i 2014 blev den udsendt til 2526 dimittender, som afsluttede deres uddannelse i årene 2010-2012, altså 2, 3 og 4 år gamle dimittender. I alt besvarede 1478 dimittender spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 59 % 3. 32 ud af 54 kandidater i Byggeledelse, der dimitterede i perioden 2010-2012, deltog i dimittendundersøgelsen. Det vil sige, at svarprocenten er på 60 %. Grundlaget for rapportens resultater stammer udelukkende fra data indhentet gennem spørgeskemaundersøgelsen. På grund af manglende kontaktoplysninger på nogle udenlandske dimittender har disse ikke kunnet deltage i undersøgelsen, hvorfor de desværre ikke er repræsenteret i datamaterialet. Definitioner Diagrammerne viser procentvise fordelinger på afgivne gyldige svar (N/n), dvs. ekskl. Ved ikke -svar og ubesvarede. Ved nogle af spørgsmålene har dimittenderne haft mulighed for at afkrydse flere kategorier/parametre, hvorfor værdierne i disse diagrammer ikke giver 100 %. Kontakt Ved yderligere forespørgsler bedes I rette henvendelse til nedenstående: Vivi Fog Wogensen AC-Fuldmægtig Tlf. 9940 7431 Email: viw@adm.aau.dk 1 Med dette menes dimittender der har taget en bacheloruddannelse på AAU, og ikke videre har taget en kandidatuddannelse på AAU. 2 Dette vil stå nævnt som: AAU Aalborg, AAU København og AAU Esbjerg. 3 57 % (1430 stk.) gennemførte hele spørgeskemaet og 2 % (48 stk.) besvarede kun delvist. Side 1
INDHOLD 1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB...3 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M.... 3 1.2 JOBSØGNING... 7 2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING... 10 3 NUVÆRENDE JOBSITUATION... 14 4 FØRSTE JOB... 15 5 NUVÆRENDE JOB... 18 5.1 JOBBETS RAMMER... 18 5.2 JOBBETS INDHOLD... 24 6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG ANVENDELIGHED... 31 6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER... 32 7 LEDIGHED... 42 8 DATAGRUNDLAG... 43 8.1 SAMLET STATUS... 43 Side 2
1 VEJEN TIL FØRSTE JOB FRA DIMISSION TIL FØRSTE JOB 1.1 OVERVEJELSER OM JOBMULIGHEDER M.M. 1.1.1 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Før uddannelsens start (N=30) 1.1.2 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Undervejs i uddannelsen (N=30) 1.1.3 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart før jeg dimitterede (N=30) Side 3
1.1.4 Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? Umiddelbart efter jeg dimitterede (N=30) 1.1.5 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets fælles informationsmateriale (N=30) 1.1.6 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Universitetets centrale studievejledning (N=30) 1.1.7 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrierecentret (N=30) Side 4
1.1.8 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens eget informationsmateriale (N=30) 1.1.9 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Uddannelsens egne studievejledninger (N=30) 1.1.10 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via undervisere (N=30) 1.1.11 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Information via Netværkscenteret/AAU-innovation/SEA (N=30) Side 5
1.1.12 Hvordan vurderer du universitetets information om erhvervs- og karrieremuligheder? Karrieredage på uddannelserne (N=30) Side 6
1.2 JOBSØGNING 1.2.1 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? (N=30) 1.2.2 Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? (N=30) Side 7
1.2.3 Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Krydset med: Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannels en 0-3 måneder 4-6 måneder 7-9 måneder 10-12 måneder 13-24 måneder Over 2 år I alt Inden påbegyndelsen af speciale/hovedopga ve/ba-projekt 20,0% 0,0% 0,0% 0,0% - - - 3,3% Inden afleveringen af speciale/hovedopga ve/ba-projekt 80,0% 53,8% 44,4% 0,0% - - - 50,0% Efter bestået afsluttende speciale/hovedopga ve/ba-projekt 0,0% 46,2% 55,6% 100,0% - - - 46,7% I alt 5 13 9 3 0 0 0 30 Side 8
1.2.4 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? (N=30) 1.2.5 Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job (herunder job med løntilskud)? Andet: Havde 7 års erhvervserfaring indenfor området fra tidligere Side 9
2 STUDIEJOBBETS, PRAKTIKFORLØBETS OG PROJEKTSAMARBEJDETS BETYDNING 2.1.1 Har du haft studiejob sideløbende med din uddannelse? (N=30) 2.1.2 Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit haft studiejob i undervisningsperioden? 2.1.3 Vurderer du, at dit studiejob har forlænget dit studium? Fordelt efter type af studiejob. Side 10
2.1.4 Har du været i praktik i en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=30) 2.1.5 Har du lavet projekt i samarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af din uddannelse? (N=30) 2.1.6 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde studiejob? (N=22) 2.1.7 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du var i praktik? (N=29) 2.1.8 Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, som du samarbejdede med? (N=27) Side 11
2.1.9 Har du været på et udlandsophold i løbet af din uddannelse? (N=30) 2.1.10 Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? Fordelt efter studieaktiviteter 2.1.10.1 Studiejob 2.1.10.2 Praktik Side 12
2.1.10.3 Projektsamarbejde 2.1.10.4 Udlandsophold Side 13
3 NUVÆRENDE JOBSITUATION 3.1.1 Hvad er din nuværende jobsituation? (N=32) Side 14
4 FØRSTE JOB 4.1.1 Har du efter endt uddannelse haft andre job end dit nuværende? (N=29) 4.1.2 Har du forud for dit nuværende job været iværksætter/selvstændig på fuldtid? (N=7) 4.1.3 Hvor søgte du job? (N=8) Side 15
4.1.4 I hvilken region lå din første arbejdsplads? (N=8) Side 16
4.1.5 Hvor søgte og hvor fik du dit første job? Region Midtjylland 13% 63% Region Nordjylland 50% 50% Region Hovedstaden 13% 25% Region Syddanmark 13% 25% Søgte job; Byggeledelse (N=7) Region Sjælland Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 13% 13% 25% Fik job; Byggeledelse (N=8) Europa (ekskl. Norden) 13% Øvrige udland 0% 20% 40% 60% 80% Side 17
5 NUVÆRENDE JOB 5.1 JOBBETS RAMMER 5.1.1 Hvor søgte du job, før du fik dit nuværende job? (N=29) 5.1.2 I hvilken region ligger din arbejdsplads? (N=29) Side 18
5.1.3 Hvor søgte og hvor fik du dit nuværende job? Region Midtjylland 45% 69% Region Nordjylland 38% 62% Region Hovedstaden 14% 32% Region Syddanmark 3% 17% Søgte job; Byggeledelse (N=25) Region Sjælland 14% Fik job; Byggeledelse (N=29) Norden (ekskl. Danmark, men inkl. Færøerne og Grønland) 10% Europa (ekskl. Norden) 7% Øvrige udland 3% 0% 20% 40% 60% 80% Side 19
5.1.4 Hvad er ansættelsesforholdet i dit nuværende job? (Hvis du har mere end et job samtidig, bedes du besvare ud fra det job, du mener, er mest relevant i forhold til din uddannelse) (N=31) 5.1.5 Hvor mange ansatte er der i den virksomhed, institution eller organisation, du er ansat i? (N=29) 5.1.6 Hvad er din ugentlige arbejdstid i dit nuværende job? (N=31) 5.1.7 Inden for hvilken sektor er din nuværende arbejdsplads? (N=31) Side 20
5.1.8 Hvilken type virksomhed arbejder du i (Privatansatte)? (N=25) Side 21
5.1.9 Hvilken type virksomhed arbejder du i? (Privatansatte) Andet: Produktionsvirksomhed (B&A) Nej Ingeniør N/A Rådgivende ingeniørvirksomhed - Infrastruktur (Forsyning og Anlæg) 5.1.10 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Statsansatte) (N=3) Side 22
5.1.11 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) (N=1) 5.1.12 Hvilket område arbejder du primært inden for? (Ansatte i Kommune) Andet: Fjernvarme Side 23
5.2 JOBBETS INDHOLD 5.2.1 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? (N=29) Side 24
5.2.2 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Andet: Vedligeholdelse af veje, KS, budget- og økonomiopfølgning Projektering Beregning og dokumentation CAD, 3D-projektering, kommunikation, kvalitetssikring Side 25
5.2.3 Hvilke jobfunktioner bruger du primært din arbejdstid på? Fordelt efter sektor 5.2.3.1 Offentlig (Ansatte i Stat og kommune)(n=4) Side 26
5.2.3.2 Privatansatte (N=25) Side 27
Hvad er din nuværende stillingsbetegnelse? Entrepriseleder Entreprisestyrer entrepriseleder, civilingeniør Projektleder Bygherrerådgiver Projektingeniør Projektleder Project Manager Projektleder Byggeleder Konstruktionsingeniør Turnusingeniør Projektleder Sagsingeniør Salgschef Entrepriseleder Byggeleder Performance- og procesmanager Ingeniør Byggeleder Entreprisestyrer Projektleder Ingeniør Ingeniør / Projektleder Projektleder BraIngeniør - Projektassistent Montageleder Projektleder/Byggeleder Civilingeniør 5.2.4 I hvilken virksomhed/organisation er du ansat? Per Aarsleff A/S Vejdirektoratet vejdirektoratet Bascon Envidan Barslund as Design HOFOR HOFOR MOE A/S MT Højgaard TL-BYG Ambercon A/S Side 28
Colas Danmark A/S MT Højgaard A. Enggaard A/S Scandi byg a/s AffaldVarme MOE A/S Vejdirektoratet A1 Consult A/S Ambercon Orbicon Bygherreforeningen Bravida Danmark A/S HSHansen A/S TIME Construction A/S Orbicon 5.2.5 Ligger dit nuværende job inden for akademisk overenskomst/akademisk stillingskategori? (N=29) 5.2.6 Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job? (N=29) Side 29
5.2.7 Jobbet ligger også i forlængelse af (N=29) Side 30
6 VURDERING AF UDDANNELSENS KVALITET OG ANVENDELIGHED 6.1.1 I hvilken grad har din uddannelse rustet dig til dit arbejdsliv? (N=30) Side 31
6.2 TILEGNEDE OG EFTERSPURGTE KOMPETENCER 6.2.1 Hvilke af disse kompetencer har du tilegnet dig gennem din uddannelse? Side 32
6.2.2 Beskriv med dine egne ord de tre vigtigste og mest anvendelige kompetencer, som du har med dig fra dit studium. Struktur, metode og evne til at tilegne sig viden/finde viden. På uni lærer man at lære. Projektledelse, samarbejde og analyserende Evnen til at stætte sig ind i et teoretidk materiale Evnen til at gå til en opgave og få resultatet formidlet på den rigtige mådd Fagligviden inden for en bred branche Grundlæggende viden om Byggejura og økonomi og overordnet forståelse af statiske principper Indsigt i Byggejura, herunder tilbudsloven, udbudsdirektiverne, Ab92, Abr89 ect. Evnen til at indgå i et tværfagligt samarbejde ( grundet den høje grad af gruppearbejde på uddannelsen) Erfaring med projektarbejde Evnen til at tilegne sig ny viden Evnen til at samarbejde både internt og eksternt i ens organisation At arbejde problemorientert samarbejde brug af autocad problemløsning Bred viden om mange aspekter af branchen Fokus på det gode samarbejde og evnen hertil Gruppearbejde, faglig viden og problemløsningsværktøjer. Tværfagligt samarbejde, byggeledelse, kommunikation Evnen til at arbejde i grupper Projektledelse herunder planlægning (Tid, ressourcer og økonomi) Teoretisk og praktisk viden om mit fag (Jeg har kun taget kandidaten på AAU) - mere analytisk tilgang til arbejdet end tidligere - stor bevidsthed om kommuniktaion - forståelses for ledelsestilgange og strategisk forståelse Evnen til at tilegne mig ny viden Projektledelse Formidling Statik Projektledelse betonteknologi Evnen til at tilegne mig relevant viden på et højt videnskabeligt niveau. Indsigt og overblik over relevante teorier og metoder indenfor ledelse. Stor erfaring med samarbejde både i projektgrupper men også det daglige samarbejde. Bred viden om projektledelse og byggeprocessens styringsområder. Bred fagteknisk viden. Evnen til hurtigt at kunne tilegne sig ny viden. Side 33
Den klart mest anvendelige kompetence, som jeg har fået fra uddannelsen til civilingeniør med speciale i byggeledelse, er viden fra det kursus som vi havde omkring byggejura. Dernæst fik vi en del viden om lean construction / trimmet byggeri, som vi kan benytte dele af i hverdagen på byggepladsen. Den 3. vigtigste kompetence, må være den viden vi har fået om projektstyring og analyse af virksomheder, som måske bliver nyttigt en dag. Ingeniørmæssige tilgang Projekt- og organisatorisk økonomisk forståelse Organisatorisk forståelse Faglig viden, ledelse og evnen til at tilegne mig ny viden Analytisk og holistisk tilgang til problemløsning Generel teknisk viden om byggeri og anlæg Struktureret projektarbejde - Projektledelse - Evnen til at lære ny viden - Teoretisk og faglig kompetent Evnen til at indgå i grupper(projektteams) og kunne lede dem(projektledelse). Systematisk tilgang til at være problemløsende (får udarbejdet projekter hvor kvaliteten er i orden). Evnen og metoder til at tilegne sig ny viden. Projektplanlægning, risikostyring og udbuds- og kontraktforhold Da jeg anvender meget lidt direkte fra min uddannelse bliver det lidt difus. Men skriftlige kommunikation, det at strukturer og analysere problemstilling og organisere projektarbejde. Løsningsorrienteret, gruppearbejde, skriftlig formidling Side 34
6.2.3 Hvilke af disse kompetencer har du i nogen/høj grad oplevet er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=30) Side 35
6.2.4 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? (N=7) 6.2.5 Hvilke fremmedsprog, har du oplevet, er blevet efterspurgt på arbejdsmarkedet? Andet: og polsk... Side 36
6.2.6 Kompetencer, der er tilegnet og efterspurgt i nogen/høj grad Efterspurgte; Byggeledelse (N=30) Tilegnede; Byggeledelse (N=30) Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines Evnen til at arbejde problemløsende Evnen til at formidle skriftligt Relevant praktisk viden inden for mit fagområde Relevant viden om projektledelse Evnen til arbejde projektorienteret Evnen til at tilegne mig ny viden Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper Evnen til at formidle mundtligt Evnen til at arbejde tværfagligt Generel forretningsforståelse Relevante metodiske færdigheder inden for mit fagområde Evnen til at analysere Fremmedsprogsfærdigheder IT-færdigheder Generel kulturforståelse At kunne arbejde kreativt og innovativt 90% 93% 83% 84% 67% 86% 67% 46% 63% 63% 60% 60% 57% 50% 60% 50% 93% 97% 96% 97% 76% 80% 43% 70% 33% 57% 33% 87% 30% 96% 23% 10% 23% 77% 13% 20% 10% 33% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Side 37
6.2.7 Kompetencegabet (forskel mellem andel af i nogen/høj grad tilegnede og efterspurgte kompetencer) Byggeledelse Evnen til at analysere 66% IT-færdigheder Relevante metodiske færdigheder inden for mit 54% 54% Relevant teoretisk viden inden for mit fagområde Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til arbejde projektorienteret Relevant viden om projektledelse Evnen til at formidle mundtligt Evnen til at arbejde tværfagligt Generel forretningsforståelse At kunne arbejde kreativt og innovativt Evnen til at arbejde selvstændigt Evnen til at formidle skriftligt 37% 36% 34% 30% 30% 27% 24% 23% 19% 19% Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper 10% Generel kulturforståelse 7% Evnen til at arbejde struktureret og overholde Evnen til at arbejde problemløsende Fremmedsprogsfærdigheder Relevant praktisk viden inden for mit fagområde -21% -13% 3% 1% -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Side 38
6.2.8 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? (N=30) 6.2.9 Angiv venligst hvilke 5 parametre, du mener, kunne have rustet dig bedre til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Andet: Mere praktisk viden om fagområdet Mundtlig kommunikation, konfliktløsning og bedre forståelse af håndværkere. Side 39
6.2.10 Har du yderligere kommentarer til, hvordan uddannelsen bedre kunne have rustet dig til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet? Det kan man næsten ikke svare på. Det er bare ikke den samme verden. Synes erhvervslivet er barskt - specielt som kvinde i en mandeverden (entreprenørbranchen). Det kan man ikke rigtig forberedes på. Universitetet kan ikke lære dig at være stærk. Det må man næsten bare lære på den hårde måde. Der er jo kæmpe stor forskel på virksomhedskulturer. Måske nogle personlige udviklings-kurser, men jeg ved ikke, om det så er for tidligt at have. Det tværfaglige arbejde mellem grupper inden for den branche man bliver uddannet til bliver prioriteret for lavt synes jeg. Det er netop det tværfaglige samarbejde der volder de største problemer i min branche og der msn lettest mister pusten som nyuddannet. Mere fokus på byggebranchen frem for undervisning om produktionsvirksomheder. Ren byggeledelse frem for undervisning med "Virksomheds systemer" - Mere vægt på revit og autocad. Bedre undervisning, hvor der som minimumskrav er en underviser, der reelt kan tale engelsk og ikke bare er blevet taget fordi han var billig eller skulle være på AAU som forsker. Revision af hvad der er relevant for den studerende ift. hvad der bliver brugt i arbejdslivet. F.eks. at der ikke er undervisning i programmer vi aldrig kommer til at brug da de er uddaterede. Mere virksomhedsforståelse på ingeniøruddannelserne. Mere praktisk viden. På universitetet er alting ofte meget teoretisk og man mister overblikket over hvad man skal bruge det til i den "virkelige verden" Bedre mulighed og støtte hvis de studerende har evner og lyst til at tage enkelte semestre på udlandske universiteter. Bedre oplysning/hjælp til mulighederne for merit på efteruddannelser, f.eks. HD eller lignende. Nej AAU uddanner ingeniører med en meget høj teoretisk forståelse, hvilket er godt MEGET positivt, når der skal foretages en analytisk tilgang til en "once in a lifetime case". AAU har en fordel her, da mange af ingeniørhøjskolerne mm. ikke underviser på dette niveau, hvilket gør AAU ingeniører attraktive. Men virkeligheden er ikke altid helt så kompleks, og jeg tror at ingeniøruddannelsen kunne blive lidt bedre, hvis man inddragede lidt flere opgaver svarende til det man forventeligt møder i erhvervslivet. Derudover skal der mere fokus på opgaveregning, så de studerende får teorien mere ind på rygraden. Da jeg startede på UNI var der hjælpelærer i form af ældre studerende if. med opgaveregningen. Hjælpelærerne blev desværre sparet væk efter ét år, og det var således kun underviseren der kom rundt i grupperummene. Efter yderligere 1-2 år, blev også underviseret sparet væk, og havde man problemer med opgaveregningen, kunne man måske være heldig, at finde underviseren på sit kontor. Hvis ikke, ja så bare ærgerligt. Jeg tror desværre, at dette har medvirket til at ingeniørerne er blevet dårligere. Generelt som entreprenør kunne det være relevant med flere bløde områder. Hvordan kommunikere man mellem rådgivere, entreprenør og håndværkere. Forståelse af forskellige standpunkter og konfliktløsning områderne imellem. Side 40
6.2.11 Min erfaring med at arbejde ud fra PBL-Aalborgmodellen gør, at jeg i min beskæftigelse og videre uddannelse er: (N=30) Side 41
7 LEDIGHED En dimittend fra kandidatuddannelsen i Byggeledelse er ledig. Dimittenden har været i arbejde i perioden mellem dimission og nuværende ledighedsperiode. Side 42
8 DATAGRUNDLAG 8.1 SAMLET STATUS Side 43