Play to win Hvordan forsknings, udviklings- og innovationsaktiviteter kan bliver løftestang for øget kvalitet og relevans for professionshøjskolerne Hanne Harmsen Deloitte Consulting hharmsen@deloitte.dk
Den nye opgave UC erne skal varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter, der har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som uddannelserne er rettet mod UC erne skal have et system til kvalitetssikring af forsknings- og udviklingsaktiviteter, herunder sikre at underviserne har tilstrækkelige forsknings- og udviklingsmæssige kvalifikationer til at institutionen kan leve op til alment og internationalt anerkendte definitioner af forsknings- og udviklingsaktivitet Ny stillingsstruktur fra 2013 skal bla. sikre, at underviserne udvikler deres kompetencer til forskning- og udviklingsopgaver 2
Et par spændende tal. Professionshøjskolerne havde i 2013 33% af det samlede optag til videregående uddannelse Professionshøjskolerne omsatte i 2013 for 5352 mio. Professionshøjskolerne modtog i 2013 286 mio. til forsknings- og udviklingsaktiviteter (5,3% af omsætningen) Universiteterne modtog i 2013 86% af forskningsmidlerne på Finansloven, UC erne 3% og EA 1% 2013 Andel med ph.d. Andel under ph.d.- uddannelse Ialt UCL 3,5% 3,3% 6,7% Metropol 12% 8% 18% UCN 4,9% 5,6% 10,4% VIA 6% 3% 9% UCC 7% 4% 11% UC Syd 3,5% 2% 5,5% UCSJ?? 14% 3
Et par spændende mål UC erne ønsker samlet at andelen af medarbejdere med ph.d. er 50% i 2020 Metropol har som strategisk mål at 50 pct. af alle ansatte skal være forskningskvalificerede i 2020 og, at samtlige ansatte på dette tidspunkt deltager i forsknings- og udviklingsarbejde Mange andre UC er har konkrete mål om betydelig forskningsaktivitet og alle har mål for kapacitetsopbygning i udviklingskontrakten 4
Sammenhæng? MÅL MIDLER 5
Hvilken slags forskning Frascati Forskerforum (feb.2014) Forskning og alligevel ikke forskning Forskning og udvikling (FoU) OECD s Frascati-manual definerer forskning og udvikling som skabende arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelsen af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder. Fælles for al FoU-aktivitet er, at det skal indeholde et nyhedselement. Forskning og udvikling kan opdeles i henholdsvis grundforskning, anvendt forskning samt udvikling. Grundforskning Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning Anvendt forskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder. Udvikling Udvikling er systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. OECD s Oslo-manual definerer innovation som implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (vare eller tjenesteydelse), en ny eller væsentlig forbedret proces, en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode. Innovationer er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer af eller nye anvendelsesmuligheder for eksisterende viden og teknologier. 6
UCVIDEN Spændende brede kategorier, der matcher et bredt forskningsbegreb Undervisning 87 Skriftlige produktioner 6185 (bog 893, bidrag til bog 1431, artikler 2016) Ikke-skriftlige produktioner 63 Aktiviteter 1642 7
Forskningsbasert utdanning (Vågan og Kyvik, 2014) Uklar betydning Vi ønsket å få opp en diskusjon om begrepet forskningsbasert utdanning, som har mange ulike tolkninger Begrepet forskningsbasert utdanning er uklart og kan bety alt fra at kunnskapen som formidles bygger på forskning og utviklingsarbeid, til at studentene deltar i lærernes forskningsvirksomhet, sier forfatterne. Fem utdanninger Begrepet forskningsbasert undervisning ble oppfattet ulikt av de forskjellige studentgruppene. Sykepleiestudentene hadde en klar oppfatning om at forskningsbasert undervisning ga kunnskap om den nyeste og beste forskningen. Lærerstudentene ga mye vagere svar, forteller forfatterne. 8
Har målet om forskningsbasert utdanning fått for stor plass? Blir egentlig studentene bedre profesjonsutøvere av forskningsbasert utdanning? Og er det egentlig forskningskompetansen som bør styrkes for å heve studentenes kompetanse i arbeidslivet? Forskning i undervisningen? Mange lærere klarte ikke å skille mellom forskningsbasert undervisning og annen undervisning, sier forfatterne. De synes dessuten det var vanskelig å bruke forskning i undervisningen, fordi det i mange fag kreves forkunnskaper. Ønsker mer praksisopplæring Studentene savner ikke mer forskning i undervisningen. De ønsker derimot mer praktisk fagkunnskap og praksisopplæring, sier Kyvik og Vågan. Refleksjon Myndighetenes oppfatning av forskningsbasert utdanning er for snever, sier de. Forskningsbasert utdanning er et middel, ikke et mål i seg selv. Spørsmålet bør være hvordan utdanningen kan bidra til å gi profesjonsstudentene øvelse i å finne fram til ny og oppdatert kunnskap, samt evne til å reflektere over eget fagfelt. Dette er en sentral del av det å være profesjonell i et moderne kunnskapssamfunn, sier forfatterne. 9
Væsentligt at Balancere mål og midler Balancere akkrediteringskrav om vidensbasering af uddannelsen med strategisk valg af indsatsområder At komme fra kapacitetsopbygning til resultater, der reelt integreres i uddannelser og praksis og samtidig kan publiceres (innovativt) At balancere praksisorientering og den traditionelle forskningstænkning fra universitetssektoren, som med det stigende antal ph.d. er også vil påvirke professionshøjskolekulturen kræver visionær og innovativ forskningsledelse At øge andelen af ekstern finansiering i konkurrence med andre forskningsinstitutioner At være en tilstrækkelig interessant samarbejdspartner for universiteter og aftagere der kan hurtigt opstå en deling med stærkere og mindre-stærke UC er At samarbejde med og hente viden fra andre UC er, så der ikke opstår parallelforskning uden reel nyhedsværdi 10
Om Deloitte Consulting fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka 200.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer. Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited