MASO Uge 5. Topologi i euklidiske rum. Jesper Michael Møller. Uge 5. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Relaterede dokumenter
MASO Uge 5. Topologi i euklidiske rum. Jesper Michael Møller. Uge 5. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

MASO Uge 6. Følger i euklidiske rum Ekstremværdisætningen. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen.

MASO Uge 1. Relle tal Følger. Jesper Michael Møller. 10. september Department of Mathematics University of Copenhagen

MASO Uge 1. Relle tal Følger. Jesper Michael Møller. 7. september Department of Mathematics University of Copenhagen

= λ([ x, y)) + λ((y, x]) = ( y ( x)) + (x y) = 2(x y).

GEOMETRI-TØ, UGE 6. . x 1 x 1. = x 1 x 2. x 2. k f

GEOMETRI-TØ, UGE 8. X = U xi = {x i } = {x 1,..., x n }, U α, U α = α. (X \ U α )

Funktion af flere variable

N o t e r t i l G e o m e t r i

MASO Uge 11. Lineær optimering. Jesper Michael Møller. Uge 46, Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Skriftlig eksamen - med besvarelse Topologi I (MM508)

83 - Karakterisation af intervaller

Matematik 2 AN. Matematisk Analyse. Metriske rum. Christian Berg

Analyse 2. Gennemgå bevis for Sætning Supplerende opgave 1. Øvelser. Sætning 1. For alle mængder X gælder #X < #P(X).

N o t e r t i l G e o m e t r i

Mat H /05 Note 2 10/11-04 Gerd Grubb

G r u p p e G

Gult Foredrag Om Net

Affine og konvekse mængder

Analyse 1. Mads Friis Anders Friis Anne Ryelund. 25. maj 2018

1: Fundamentale begreber.

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Analyse 1, Prøve 4 Besvarelse

N o t e r t i l G e o m e t r i

Matematisk Metode Notesamling

Punktmængdetopologi. Mikkel Stouby Petersen. 1. marts 2013

Optimeringsteori. Tenna Andersen, Tina Sørensen, Majbritt Lundborg, Søren Foged, Jeppe Gravers, Kenneth Andersen & Oskar Aver

Analyse 2. Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.11) Supplerende opgave 1. Øvelser

MASO Uge 8. Invers funktion sætning og Implicit given funktion sætning. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

Projekt 1.4 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet

Implicit givne og inverse funktioner

Aarhus Universitet 5. februar Meddelelse 2

GRUNDBEGREBER VEDRØRENDE TOPOLOGI, KONVERGENS OG KONTINUITET I EUKLIDISKE RUM. Gert Kjærgård Pedersen November 2002

8 Regulære flader i R 3

Klassisk Taylors formel

Gamle eksamensopgaver (MASO)

t a l e n t c a m p d k Kalkulus 1 Mads Friis Anders Friis Anne Ryelund Signe Baggesen 10. januar 2015 Slide 1/54

standard normalfordelingen på R 2.

Eksamensnoter til Analyse 1

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

Afgør for hver af følgende rækker om den er divergent, betinget konvergent eller absolut konvergent. 2 n. n=1 2n (n + 1)2 1 = 2(n + n+1

Matematik 3 MI. Mål og integralteori. Christian Berg. Tage Gutmann Madsen

Om uendelighedsbegrebet

Dagens program. Afsnit Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler

Asymptotisk testteori

MASO Uge 7. Differentiable funktioner. Jesper Michael Møller. Uge 7. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Lineær programmering. Maksimer c T u.b.b. A b hvor > 0. Vores metode er også nytteløs her. Ekstrema- teori og praksis

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

z 1 = z 1z 1z 1 z 1 2 = z z2z 1 z 2 2


Indledning. 1 Martingalerepræsentationssætningen

1 Punktmængdetopologi. metriske rum, fuldstændighed

Matematik 2 MA Matematisk Analyse

Taylors formel. Kapitel Klassiske sætninger i en dimension

Matematik H 2 ANALYSE OG OPTIMERING

Dette materiale er ophavsretligt beskyttet og må ikke videregives

Hvad skal vi lave i dag?

Grundlæggende Matematik

1.1. n u i v i, (u, v) = i=1

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Første konstruktion af Cantor mængden

GEOMETRI-TØ, UGE 3. og resultatet følger fra [P] Proposition 2.3.1, der siger, at

Projekt 5.3 De reelle tal og 2. hovedsætning om kontinuitet

Noget om Riemann integralet. Noter til Matematik 2

Supplerende note om Hilbertrum og Banachrum

Funktioner af to variable

Teoretisk Statistik, 16. februar Generel teori,repetition

Mat2AN Minilex. Indhold. Henrik Dahl 6. januar Definitioner 2. 2 Sætninger Uligheder 28

Oversigt [LA] 11, 12, 13

13 Markovprocesser med transitionssemigruppe

Nøgleord og begreber Ortogonalt komplement Tømrerprincippet. [LA] 13 Ortogonal projektion

Største- og mindsteværdi Uge 11

Om uendelighedsbegrebet

Grundlæggende Matematik

Banach-Tarski Paradokset

Eksamen 2014/2015 Mål- og integralteori

Matematik 2 MA Matematisk Analyse

Besvarelse af Eksamensopgaver Juni 2005 i Matematik H1

Punktmængdetopologi, metriske rum, fuldstændighed. Morten Grud Rasmussen 17. november 2017

Teoretiske Øvelsesopgaver:

Meddelelse 2. Forelæsningerne i uge 6 ( ) Gennemgangen af BPT fortsættes. Vi afslutter Kapitel 4 og når sikkert et godt stykke ind i Kapitel 5.

MM05 - Kogt ned. kokken. Jacob Aae Mikkelsen. 23. januar 2007

Matematikprojekt. Differentialregning. Lavet af Arendse Morsing Gunilla Olesen Julie Slavensky Michael Hansen. 4 Oktober 2010

Supplement til Matematik 1GB. Jan Philip Solovej

Wigner s semi-cirkel lov

6.1 Reelle Indre Produkter

Masterprojekt udarbejdet af Søren Naundrup Vejleder Steen Andersson

Nogle grundlæggende begreber

Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder

Dimensionsbegreber i Topologi. Mads Kjærulf Caspersen Henning Røigaard-Petersen 17. juni 2004

Sandsynlighedsregning

Lokal estimationsteori

Oversigt nr. 1. n+2. n(n + 2) n=1. konvergerer ikke uniformt på [0, 1], så teknikkerne fra

Oversigt [LA] 11, 12, 13

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

ANALYSE 1. Uge 7, 4. juni juni, 2007

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Transkript:

MASO Uge 5 Topologi i euklidiske rum Jesper Michael Møller Department of Mathematics University of Copenhagen Uge 5 Formålet med MASO

Oversigt Åbne og afsluttede mængder Det indre, det ydre, afslutningen, og randen Regneregler for int(a) og cl(a) Definition Regneregler for kontinuerte funktioner Eksempler på kontinuerte funktioner

Det indre, det ydre, afslutningen, og randen Regneregler for int(a) og cl(a) Åben kugle Den åbne kugle med centrum a R n og radius r > 0 er B(a; r) = {x R n x a < r} Åben mængde A R n er åben hvis A er en forening af åbne kugler afsluttet hvis komplementet R n A er åben U er åben x U r > 0: B(x; r) U F er afsluttet x R n F r > 0: B(x; r) R n F

Det indre, det ydre, afslutningen, og randen Regneregler for int(a) og cl(a) Åben kasse En åben kasse i R m er en delmængde af formen U 1 U m hvor U 1,..., U m er åbne delmængder af R. Eksempel Enhver åben kasse er en forening af åbne kugler og enhver åben kugle er en forening af åbne kasser. Korollar Følgende betingelser er ækvivalente for A R n : A er åben A er en forening af åbne kugler A er en forening af åbne kasser

Det indre, det ydre, afslutningen, og randen Regneregler for int(a) og cl(a) Det indre, ydre, afslutningen og randen af A int(a) = {U U åben, U A} (det indre af A) int(r n A) = {U U åben, U R n A} (det ydre af A) (A) = R n (int(a) int(r n A)) (randen af A) cl(a) = {F F afsluttet, F A} (afslutningen af A) 1 R n = int(a) (A) int(r n A) (disjunkt forening) 2 int(r n A) = R n cl(a) (det indre af komplementet) 3 cl(r n A) = R n int(a) (afslutningen af komplementet) 4 (R n A) = (A) (randen af komplementet) 5 int(a) A cl(a) 6 int(a) er åben (en forening af åbne kugler) 7 cl(a) og (A) er afsluttede (komplementerne er åbne) 8 (A) = cl(a) int(a) = cl(a) cl(r n A) 9 cl(a) = int(a) (A) beviser

Det indre, det ydre, afslutningen, og randen Regneregler for int(a) og cl(a) afslutningen af A cl(a) cl(r n A) afslutningen af R n A R n = int(a) (A) int(r n A) det indre af A randen af A det ydre af A x int(a) r > 0: B(x, r) A x int(r n A) r > 0: B(x, r) A = x (A) x (int(a) int(r n A)) r > 0: B(x, r) A, B(x, r) A x cl(a) x int(r n A) r > 0: B(x, r) A

Det indre, det ydre, afslutningen, og randen Regneregler for int(a) og cl(a) Regneregler for åbne og afsluttede mængder 1 A B = int(a) int(b), cl(a) cl(b) 2 A afsluttet A = cl(a) A cl(a) A (A) 3 A åben A = int(a) R n A afsluttet R n A (A) A (A) = 4 Foreningsmængder af åbne mængder er åbne 5 Endelige fællesmængder af åbne mængder er åbne 6 Fællesmængder af afsluttede mængder er afsluttede 7 Endelige foreningsmængder af afsluttede mængder er afsluttede

Begrænset mængde A R n er begrænset hvis A er indeholdt i en kugle Kompakt mængde K R n er kompakt hvis K er afsluttet og begrænset. Regneregler for kompakte mængder Fællesmængden af kompakte mængder er kompakt Foreningsmængden af endeligt mange kompakte mængder er kompakt Enhver afsluttet delmængde af en kompakt mængde er kompakt

Definition Regneregler for kontinuerte funktioner Eksempler på kontinuerte funktioner Kontinuert funktion En funktion f : R n R m er kontinuert hvis løsningsmængden f 1 (U) R n er åben for enhver åben delmængde U R m. Ækvivalente betingelser for kontinuitet af f : R n R m 1 f er kontinuert 2 f 1 (U) R n er åben når U R m er åben 3 f 1 (F) R n er afsluttet når F R m er afsluttet 4 f 1 B(y; r) er åben for enhver åben kugle B(y; r) i R m 5 f 1 (U 1 U m ) er åben for enhver åben kasse U 1 U m i R m. 6 For alle x 0 R n og for alle ε > 0 findes et δ > 0 så f (x) f (x 0 ) < ε når x x 0 < δ for alle x R n 7 x 0 R n ε > 0 δ > 0: f (B(x 0 ; δ)) B(f (x 0 ); ε)

Definition Regneregler for kontinuerte funktioner Eksempler på kontinuerte funktioner Kontinuitet ε > 0 δ > 0: f (B(x 0, δ)) B(f (x 0 ), ε)) x 0 δ f f (x 0 ) ε B(x 0, δ) B(f (x 0 ), ε)

Definition Regneregler for kontinuerte funktioner Eksempler på kontinuerte funktioner Regneregler for kontinuerte funktioner Sammensætningen af kontinuerte funktioner er kontinuert cf, f + g, f g er kontinuerte hvis f, g : R n R m er det f g, f /g er kontinuerte hvis f, g : R n R er det Eksempel Projektionerne π 1,..., π n : R n R er kontinuerte. Proposition f = (f 1,..., f m ): R n R m er kontinuert hvis og kun hvis alle koordinatfunktionerne f 1,..., f m : R n R er kontinuerte. Brug f j = π j f og f 1 (U 1 U m ) = m j=1 f 1 j (U j ).

Definition Regneregler for kontinuerte funktioner Eksempler på kontinuerte funktioner Eksempel på en kontinuert funktion Funktionen f (x 1,..., x n ) = n i=1 x 2 i er kontinuert. Løsningsmængden til et punkt, f 1 (1) = {(x 1,..., x n ) R n x 2 1 + + x 2 n = 1} = B(0; 1), er afsluttet. Løsningsmængden til en åben mængde, f 1 (], 1[) = {(x 1,..., x n ) R n x 2 1 + +x2 n < 1} = B(0; 1), er åben.

Definition Regneregler for kontinuerte funktioner Eksempler på kontinuerte funktioner Eksempler på åbne og afsluttede mængder i R n Hvis f 1,..., f m er kontinuerte funktioner R n R og b 1,..., b m er reelle tal, så er {x R n f 1 (x) < b 1,..., f m (x) < b m } = en åben delmængde af R n og {x R n f 1 (x) b 1,..., f m (x) b m } = en afsluttet delmængde af R n. m i=1 m i=1 f 1 i (], b i [) f 1 i (], b i ])

Supremum og infimum af en funktion Indre, rand, afslutning Løsningsmængde Supremum og infimum af en funktion f : A R sup f (x) = sup f (A) = sup{f (x) x A} x A f (x) = inf f (A) = inf{f (x) x A} inf x A Regneregler. Se F1 A B = sup f (A) sup f (B) sup(f + g)(a) sup f (A) + sup g(a) inf(f + g)(a) inf f (A) + inf g(a) { λ sup f (A) λ > 0 sup(λf )(A) = λ inf f (A) λ < 0 sup f (A) = sup i I sup f (A i ) hvis A = i I A i sup f (A) = sup{sup f (A (x R n )) x R m }, A R m R n.

Supremum og infimum af en funktion Indre, rand, afslutning Løsningsmængde 1 Klart 2 R n cl(a) = {R n F R n F åben, R n F R n A} = int(r n A) 3 R n int(a) = {R n U R n U afsluttet, R n U R n A} = cl(r n A) 4 Både (R n A) og (A) er R n (int(a) int(r n A)) 5 int(a) A cl(a) er klart 6 int(a) er en foreningsmængde af åbne mængder 7 cl(a) er en fællesmængde af afsluttede mængder 8 (A) def = R n (int(a) int(r n A)) (3) = R n (int(a) (R n cl(a))) = cl(a) int(a)) 9 cl(a) = int(a) (cl(a) int(a)) (8) = int(a) (A) tilbage til definition

Supremum og infimum af en funktion Indre, rand, afslutning Løsningsmængde Løsningsmængder af B Y under funktion f : X Y f 1 (B) = {x X f (x) B} Regneregler: f 1( ) U j = f 1 (U j ) f 1( ) U j = f 1 (U j ) f 1 (Y B) = X f 1 (B) Hvis f : R n R m kontinuert: f 1 (int(a)) int(f 1 (A)) cl(f 1 (A)) f 1 (cl(a)) (f 1 (A)) f 1 ( (A)) Regneregler for billedmængder f ( ) U j = f (Uj ) f ( ) U j f (Uj ) f (X A) f (X) f (A) tilbage til kont fkt