Notat om resultater af forskning i erhvervsuddannelserne

Notat om resultater af forskning i erhvervsuddannelserne 2013

Indhold 1. Indledning... 2 2. Fastholdelse og frafald... 3 3. Overgange i uddannelsessystemet... 10 4. Erhvervsuddannelsernes udvikling og opbygning... 11 5. Oversigt over igangværende forskning... 16 6. Litteratur... 19 Side 1 af 21

1. Indledning Dette er det syvende notat om resultater af forskningen inden for erhvervsuddannelsesområdet. Notatet indeholder en sammenfatning af de forskningsresultater på området, som er offentliggjort i perioden september 2011 til december 2012. Med resultater menes viden, der er opnået gennem empiriske undersøgelser, samt gennem udvikling af teori med relevans for erhvervsuddannelsesområdet. Notatet hviler på de oplysninger, som forskere inden for erhvervsuddannelsesområdet har indsendt, herunder oplysninger om igangværende ph.d. projekter. Denne forskning kan sammenfattes i følgende tre temaer: Fastholdelse og frafald Overgange i uddannelsessystemet Erhvervsuddannelsernes udvikling og opbygning Hvert kapitel behandler et af disse temaer og indeholder en redegørelse for de relevante resultater af de enkelte forskningsprojekter. For den travle læser afsluttes hvert kapitel med en sammenfatning af, hvad forskningsprojekterne i relation til det pågældende tema tilsammen viser. I kapitel 5 er der en oversigt over de igangværende ph.d.-projekter. Formålet med notatet er at gøre status over, hvad vi på baggrund af forskningen aktuelt ved om erhvervsuddannelsesområdet, således at denne viden kan danne udgangspunkt for videreudvikling af praksis, gennem eksempelvis forsknings-, forsøgs- eller udviklingsprojekter. Dermed skal notatet ses som et bidrag til at styrke den evidensbaserede udvikling af praksis. Det skal bemærkes, at der i notatet ikke tages stilling til den forskningsmæssige kvalitet af projekterne. For hvert forskningsprojekt redegøres der kort for dataindsamlingsmetoden, og på denne baggrund kan læseren selv vurdere tyngden og generaliserbarheden af resultaterne. Notatet omfatter ikke projekter, som indgår i den centrale analyse- og prognosevirksomhed (CAP) og ej forsøgs- og udviklingsprojekter (FoU). For en oversigt over resultater fra disse projekter henvises der til notatet: Resultater af forsøgs- og udviklingsprojekter på erhvervsuddannelsesområdet, 2011-2013, der publiceres efteråret 2013 og omhandler forsøgs- og udviklingsprojekter, som henholdsvis er og ikke er finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisning. Vi håber, at notatet kan give inspiration til videre forskning i og udvikling af erhvervsuddannelserne. Stor tak til alle, der har bidraget til notatet. Sixten Wie Bang og Vibe Aarkrog Kontor for erhvervsfaglige uddannelser Side 2 af 21

Ministeriet for Børn og Undervisning Januar, 2013 2. Fastholdelse og frafald Frafald og engagement Christian Helms Jørgensen, Peter Koudahl, Klaus Nielsen og Lene Tanggaard har i rapporten Frafald og engagement beskrevet de første resultater fra den kvalitative del af forskningsprojektet "Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem" (Jørgensen m.fl., 2012). Forskningsprojektet undersøger overordnet de påvirkelige faktorer, der kan bidrage til at mindske frafaldet på de erhvervsfaglige uddannelser. Resultaterne af rapporten bygger på 114 elevinterview gennemført i efteråret 2009 med elever fra otte forskellige erhvervsskoler. Skolerne har udvalgt elever, som var frafaldstruede til deltagelse. Interviewene fokuserer på elevernes oplevelse af eget engagement på erhvervsskolernes grundforløb. Forskningsprojektet er berammet til at slutte 31. december 2012. Det understreges, at rapporten har foreløbig karakter, og at resultaterne vil kunne udvikles og udfordres i projektets videre forløb (Jørgensen m.fl., 2012: 5). Det teoretiske afsæt for rapporten er funderet i, at international forskning viser, at frafald ikke kan forstås som en enkeltstående hændelse, men må betragtes som en proces, hvor eleven langsomt mister sit uddannelsesmæssige engagement. Den proces kan være grundlagt før, eleverne påbegynder en erhvervsuddannelse, og kan ligeledes næres af forhold, der ligger uden for erhvervsskolernes rammer. På baggrund af eksisterende national og international forskning opstilles en række antagelser om forholdet mellem engagement og frafald (Jørgensen m.fl., 2012: 5, 59). På baggrund af interviewene fremhæves det, at flertallet af eleverne har en positivt formuleret interesse i at begynde på erhvervsskolen. Det fremhæves imidlertid, at der er to forskellige tendenser i interviewundersøgelsens resultater. Den ene tendens er, at en stor gruppe af de interviewede elever har haft dårlige folkeskoleerfaringer i form af mobning, skoletræthed og manglende motivation i forhold til skolearbejdet. Den anden tendens er, at en stor gruppe af de interviewede elever har haft gode folkeskoleerfaringer, men giver udtryk for en generel skepsis i forhold til folkeskolens undervisningsformer. Intet tyder på, at elever, som er vurderet frafaldstruede, nødvendigvis alle har haft negative folkeskoleerfaringer. Dette medfører, at erhvervsskolerne i kraft af en anderledes undervisningsform kan skabe engagement for uddannelse hos en del af de unge, som er blevet trætte af folkeskolen (Jørgensen m.fl., 2012: 59). Det fremgår endvidere af rapporten, at mange elever oplever, at det er vanskeligt at få hjælp fra lærerne i undervisningen, og der er tegn på, at dette kan svække elevernes uddannelsesmæssige engagement. Manglende engagement fra lærerne samt en svag eller manglende brug af kontaktlærerordningen kan være med til at svække elevernes uddannelsesmæssige engagement. Side 3 af 21

Der er endvidere en tendens til, at skolerne er med til at forstærke de eksklusionsprocesser, der sker, når nogle elever ikke får en læreplads. Det sker blandt andet ved, at de elever, der har fået en læreplads, ofte arbejder sammen på skolerne, mens de elever, der ikke har fået en læreplads, bliver tvunget til at vælge hinanden. Det kan svække elevernes uddannelsesmæssige engagement at blive henvist til restgruppen i forbindelse med undervisningen. På interviewtidspunktet, som var 8 15 uger inde i grundforløbet havde kun et fåtal af eleverne en læreplads, og elevernes usikkerhed om deres videre uddannelsesforløb var med til at svække deres engagement(jørgensen m.fl., 2012: 63). Lærernes og skolernes støtte til eleverne i lærepladsansøgningsprocessen fremstår ifølge rapporten på flere skoler tilfældig og mange steder som manglende eller svagt organiseret. Denne manglende støtte er med til at svække særligt de ressourcesvage elevers muligheder for at finde en læreplads, og dermed svækkes også det uddannelsesmæssige engagement (Jørgensen m.fl., 2012: 63). Completion of upper secondary education: What mechanisms are at stake? Martin D. Munk, Aalborg Universitet, har i regi af forskningsprojektet Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem undersøgt, hvilke mekanismer der er på spil i relation til fuldførelse af ungdomsuddannelser. Resultaterne bygger på statistisk analyse af et unikt datasæt, som består af data fra PISA 2000 samt registerdata hentet fra Danmarks statistik for de omhandlede personer og deres baggrund. Studiet omhandler 3821 personer født i 1984, som deltog i PISA-undersøgelsen i år 2000, og populationen er nationalt repræsentativ for 15-årige personer i uddannelse (Munk, 2012: 11). Den centrale hypotese for undersøgelsen er, at der udover familiebaggrund findes en række andre variable, som er vigtige i forhold til at forklare fuldførelse af uddannelse. Herunder inddrages mål for non-kognitive og kognitive færdigheder samt kulturel kapital, som forklaringsvariable. Non-kognitive færdigheder defineres som bløde, sociale færdigheder såsom eksempelvis disciplin, tolerance, selvtillid mv. Kognitive færdigheder måles bl.a. gennem læsefærdigheder, mens kulturel kapital undersøges gennem spørgsmål om eksempelvis museumsbesøg. Undersøgelsens resultater understreger, at begge forældres sociale status og uddannelsesmæssige baggrund er væsentlige faktorer for, om en person påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse. Derudover viser undersøgelsen imidlertid, at non-kognitive færdigheder er særdeles væsentlige i forhold til at forklare fuldførelse af uddannelse, også når resultaterne kontrolleres for familiebaggrund mv.. På denne baggrund peger Martin D. Munk på, at samfundet bør rette større fokus på både at opbygge børns kognitive og non-kognitive færdigheder samt deres evne til at fokusere på skolearbejde i relation til opbyggelsen af deres selvopfattelse. Den opstillede hypotese bekræftes til en vis grad, idet resultaterne blandt andet viser, at de her inkluderede variable vedrørende kognitive og non-kognitive færdigheder har stor forklaringseffekt. Dette understreger ifølge Martin D. Munk nødvendigheden af at inkludere variable, der beskriver disse færdigheder i fremtidige studier af fuldførelse frem for udelukkende at fokusere på forskellige former for kulturel kapital og familiær baggrund (Munk, 2012: 1 & 24). Side 4 af 21

Manglende ungdomsuddannelse årsager og løsninger Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet, har analyseret årsager til, hvorfor den politiske ambition om, at 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er vanskelig at opnå, samt hvad erfaringerne med de reformer er, der er gennemført for at nedbringe frafaldet i erhvervsuddannelserne. Analysen bygger på forskningsprojektet Fastholdelse og frafald blandt danske erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem samt to nordiske forskningsprojekter om henholdsvis overgange og frafald (Jørgensen, 2012: 24f). Christian Helms Jørgensen diskuterer i artiklen blandt andet nogle gængse forklaringer på frafald. På baggrund heraf konkluderer han, at der er behov for at overveje, hvor problemet ligger, hvis den såkaldte restgruppe skal reduceres hos de unge, i institutionerne, i uddannelsessystemets funktion eller i samfundets ulige fordeling af uddannelsesressourcer. Han argumenterer videre for, at det er nyttigt at tilstræbe en mere helhedsorienteret forståelse af udfordringen med at reducere restgruppen og en mere nuanceret forståelse af begreberne frafald og restgruppe (Jørgensen, 2012: 28). Christian Helms Jørgensen peger på, at uddannelsespolitikken i stigende grad er blevet domineret af et økonomisk rationale, der opererer med forenklede antagelser om unges entydige præferencer og rationelle valg. Desuden bidrager dette rationale til, at skolerne tænker mere i økonomi og tilpasning til aktuelle politiske resultatkrav end i langsigtet udvikling af pædagogisk kvalitet og professionalisme. Christian Helms Jørgensen konkluderer endvidere, at erfaringerne med politiske reformer til nedbringelse af frafaldet ikke gør det sandsynligt, at et fokus på pligt til uddannelse, vil løse problemet. Han peger på, at dette derimod placerer problemet hos de unge og de institutioner, som skal effektuere denne pligt. Dette skygger for at ændre ulighedsskabende mekanismer i samfundet, som bidrager til, at en stor gruppe unge vokser op med få uddannelsesressourcer og kategoriseres som svage med øget risiko for at falde fra i uddannelsessystemet (Jørgensen, 2012: 28). Why stay? The development of student retention processes in everyday life in a Danish vocational school Charlotte Jonasson, Aarhus Universitet, har i sin ph.d. afhandling undersøgt, hvordan fastholdelsesprocesser udvikles i interaktionen mellem elever, lærere og ledere på en dansk teknisk skole (Jonasson, 2012a). Afhandlingen er en del af forskningsprojektet Fastholdelse og frafald blandt danske erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem. Det empiriske grundlag for afhandlingen er baseret på et feltstudie af et års varighed på en dansk teknisk skole. Resultaterne er baseret på data fra deltagerobservation, kvalitative interview og dokumenter. Charlotte Jonasson argumenterer for, at der både i forskning og i den politiske tilgang er behov for at fokusere på samspillet mellem skoledeltageres (herunder elevers, læreres og skolelederes) handlinger og interaktioner og de institutionelle rammer, som udgøres af skole- og uddannelsespolitikker. Hun fokuserer på begrebet elevengagement, der i tidligere studier er defineret som en væsentlig forudsætning for fastholdelse af eleverne. Charlotte Jonasson konkluderer, at opfattelser af formål med og tilgange til at fastholde eleverne er socialt forhandlede og at der er forskel på Side 5 af 21

de forskellige skoledeltageres syn på, hvad eksempelvis engagement indebærer. Dette må medtages i forståelsen af, hvordan fastholdelse og frafald sker. Endvidere peger hun på, at der i erhvervsuddannelsesfeltet, både overordnet og lokalt, skal arbejdes for at opstille klarere og mere konkrete målsætninger for fastholdelse af elever, særligt i forhold til uddannelsens erhvervsrettede sigte. Endelig peger hun på, at elevernes engagement i at definere sådanne målsætninger med deres uddannelse må tages alvorligt, hvis det er ønsket at fastholde flere elever i skolen (Jonasson, 2012a). På baggrund af afhandlingen fremhæver Charlotte Jonasson endvidere i en artikel i British Journal of Sociology of Education, at lærere og elever udtrykker modsatrettede opfattelser af, hvad eleverne skal engagere sig i. Nogle elever oplever eksempelvis manglende anerkendelse af deres måde at engagere sig i skolen på. Det har negative konsekvenser for fastholdelse. Det konkluderes, at forhandlet anerkendelse af bestemte former for engagement påvirker elevernes fastholdelse i skolen (Jonasson, 2012b). Fra erhvervsuddannelse til semi-terapeutisk samtalerum emotionelle handlinger som fastholdelsesgreb indenfor erhvervsuddannelsessystemet Lena Lippke, Aalborg Universitet, har i sin ph.d.-afhandling Den inkluderende erhvervsskole - ansat i en skole for alle?" bl.a. undersøgt, hvordan erhvervsskolelærere arbejder og forventes at arbejde med fastholdelse. Afhandlingen er under bedømmelse. På baggrund af afhandlingen har Lena Lippke endvidere analyseret, hvordan lærere benytter emotionelle handlinger, såsom nærvær, anerkendelse, støtte og engagement som et fastholdende greb om unge, der er potentielt frafaldstruede (Lippke, 2012). Analysen bygger på et etnografisk feltarbejde udført i perioden august 2010 til februar 2011 på fire indgange på en teknisk skole, herunder deltagerobservation og interviews (Lippke, 2012: 9). Højt frafald på grundforløb inden for erhvervsskoleområdet gør ifølge Lena Lippke, at der på en række uddannelsesinstitutioner er etableret forlængede uddannelsesforløb for unge, der vurderes at være frafaldstruede på baggrund af personlige, sociale og eller faglige vanskeligheder. På de forlængede forløb er der tilknyttet faste lærere med den hensigt at skabe grundlaget for at stabile, tillidsfulde lærer-elev relationer kan udvikles (Lippke, 2012: 1). Lippke peger på baggrund af undersøgelsen på, at emotionelle handlinger virker positivt i forhold til fastholdelse, men at en fortsat kritisk diskussion heraf er nødvendig, da risikoen for en romantisering af fastholdende emotionelle handlinger kan medføre en isolering og over-ansvarliggørelse af lærerne i deres deltagelse. Endvidere konkluderer Lippke, at grænserne for hvad lærerne involverer sig i, i forhold til elevernes liv, og hvornår de gør det, flyttes. Dette kan forføre såvel lærere som elever til en overemotionalisering med semi-terapeutiske praksisser som følge (Lippke, 2012: 26). Side 6 af 21

Man er da blevet til noget frafaldsforebyggelse i dansk erhvervsuddannelse Lene Tanggaard, Aalborg Universitet, har analyseret frafaldsforebyggelse i dansk erhvervsuddannelse med udgangspunkt i en specifik case. Det empiriske grundlag for analysen er to interviews med en erhvervsskoleelev udvalgt på baggrund af en datamængde på 106 interviews og 56 geninterviews med elever på otte forskellige erhvervsskoler. Interviewene er foretaget i regi af forskningsprojektet Fastholdelse og frafald blandt danske erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem. Med afsæt i analysen af en konkret case om en erhvervsskoleelev og litteratur om frafaldsforebyggelse, peger Lene Tanggaard på, at en helhedsorienteret indsats i forhold til frafald på erhvervsuddannelserne er vigtig. I artiklen bruges begrebet håndværk i en bred betydning, hvor begreber som det at give noget betydning eksempelvis et bestemt håndværk, samt ansvar og identitet er centrale. Lene Tanggaard peger på, at denne brede forståelse af håndværk kan inspirere arbejdet med en helhedsorienteret frafaldsforebyggelse på erhvervsuddannelsesområdet. Betydningen af håndværk som anker i erhvervsuddannelserne behandles ligeledes i (Tanggaard, 2012b). Det er en væsentlig pointe, at forebyggelse af frafald ikke blot drejer sig om at introducere flere praktiske fag eller organisere sig anderledes, men også om at få flere forhold til at spille sammen, så der sker en helhedsorienteret indsats. Endvidere understreges vigtigheden af at fokusere på nære relationer, anerkendelse, mestring samt det at blive til noget i frafaldsforebyggelsen. Lene Tanggaard peger i artiklen desuden på, at der ofte savnes viden om, hvad de unge selv tænker, når der tilrettelægges indsatser og træffes beslutninger i forhold til erhvervsuddannelserne (Tanggaard, 2012a). Deltagelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne et kvalitativt studie af skolekulturer på tre erhvervsfaglige grundforløb Peder Hjort-Madsen, Roskilde Universitet, har i sin ph.d.-afhandling foretaget et kvalitativt studie af skolekulturer på tre erhvervsfaglige grundforløb. Afhandlingen anlægger et kulturelt perspektiv, der indebærer et fokus på de fælles forventninger og forståelser som findes blandt erhvervsskolernes centrale aktører, frem for den enkelte elev eller lærers eventuelle mangler. Afhandlingen er et etnografisk studie, der empirisk bygger på observationer og interviews med syv forskellige klasser fordelt på grundforløbene Mad til mennesker, Bygnings- og Brugerservice samt HG på en række forskellige institutioner (Hjort-Madsen, 2012: 70). Begrebet skolekulturer bruges til at analysere erhvervsuddannelsernes sammensatte karakter ud fra henholdsvis placeringen i uddannelsessystemet og uddannelsernes tre kulturelle arenaer ungdomskulturer, fagkulturer og institutionelle kulturer. Det analyseres, hvordan forskellige rationaler og praksisser mødes, samt hvilke muligheder og begrænsninger de forskellige skolekulturer har for elevernes deltagelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne (Hjort-Madsen, 2012: 54). Peder Hjort-Madsen konkluderer blandt andet at erhvervsfagets karakter og muligheden for at lave praktiske øvelser, der kobler undervisningen og elevernes fremtidige arbejde er en væsentlig Side 7 af 21

deltagelsesmulighed indenfor erhvervsuddannelserne. Det stærke fokus på frafald og fastholdelse og det fokus på inklusion, der heraf følger for erhvervsuddannelserne, gør imidlertid, at kompetenceudviklingen trænges i baggrunden. Dette begrænser elevernes mulighed for at koble det, de lærer i uddannelsen til, deres fremtidige arbejde (Hjort-Madsen, 2012: 189). Endvidere peges der på, at det for mange er en ambivalent situation at være i gang med en uddannelse og kvalificere sig til arbejdsmarkedet, som indebærer en indre kamp mellem ansvarlighed og lyst (Hjort- Madsen, 2012: 216). Endelig peger Peder Hjort-Madsen på, at samfundsmæssigt producerede problemstillinger fortættes i erhvervsuddannelserne, herunder eksempelvis individualisering, uddannelsespligt og økonomisk krise. Derfor er eksempelvis mangel på praktikpladser vanskeligt at løse. Han peger på, at det under uændrede samfundsvilkår, ikke er muligt at få skolerne til at fungere, således at alle unge får en uddannelse, og at alle unge oplever en erhvervsuddannelse som meningsfuld udelukkende med pædagogiske virkemidler. Dette skyldes, at det er et vilkår for erhvervsuddannelserne at skulle afstemme elevernes individuelle behov med samfunds- og markedsmæssige behov (Hjort- Madsen, 2012: 191f). Sammenfatning Flertallet af eleverne har en positivt formuleret interesse i at begynde på erhvervsskolerne. Elever, som er vurderet frafaldstruede, har ikke alle haft negative folkeskoleerfaringer. Erhvervsskolerne kan i kraft af en anderledes undervisningsform skabe engagement for uddannelse hos en del af de unge, som er blevet trætte af folkeskolen. Lærernes og skolernes støtte til eleverne i lærepladsansøgningsprocessen fremstår på flere skoler tilfældig og mange steder som manglende eller svagt organiseret. Denne manglende støtte er med til at svække særligt de ressourcesvage elevers muligheder for at finde en læreplads, og dermed svækkes også det uddannelsesmæssige engagement. Begge forældres sociale status og uddannelsesmæssige baggrund er væsentlige faktorer for, om en person påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse. Men non-kognitive (sociale) færdigheder såsom eksempelvis disciplin, tolerance, selvtillid mv. er ligeledes særdeles væsentlige for fuldførelse af uddannelse. Det er nyttigt at tilstræbe en helhedsorienteret forståelse af udfordringen med at reducere restgruppen, der omfatter både de unge, institutionerne, uddannelsessystemets funktion og samfundets fordeling af uddannelsesressourcer. I forlængelse heraf er en mere nuanceret forståelse af begreberne frafald og restgruppe nødvendig. En helhedsorienteret indsats i forhold til frafald på erhvervsuddannelserne er ligeledes vigtig. Det er vigtigt at fokusere på nære relationer, anerkendelse, mestring samt det at blive til noget i frafaldsforebyggelsen. Der savnes ofte viden om, hvad de unge selv tænker, når der tilrettelægges indsatser og træffes beslutninger i forhold til fastholdelse på erhvervsuddannelserne. Der bør opstilles klare og konkrete målsætninger for fastholdelse af elever. Elevernes engagement i selv at definere sådanne målsætninger med deres uddannelse må tages alvorligt. Side 8 af 21

Lærere og elever har forskellige opfattelser af, hvad eleverne skal engagere sig i. Nogle elever oplever manglende anerkendelse af deres måde at engagere sig i skolen. Det kan have negative konsekvenser for deres fastholdelse. Læreres emotionelle handlinger, såsom personlig støtte og nærvær kan være en god ressource i forhold til fastholdelse, men indebærer en risiko for romantisering og over-ansvarliggørelse af lærerne. Grænserne for hvad og hvornår lærerne involverer sig i elevernes liv rykkes. Det store fokus på frafald og fastholdelse og det fokus på inklusion, der heraf følger for erhvervsuddannelserne, har trængt elevernes kompetenceudvikling i baggrunden. Dette begrænser elevernes mulighed for at koble konkrete uddannelsesaktiviteter til fremtidige arbejdsidentiteter. Samfundsmæssigt producerede problemstillinger fortættes i erhvervsuddannelserne, herunder eksempelvis individualisering, uddannelsespligt og økonomisk krise. Under uændrede samfundsvilkår, er det ikke muligt at få erhvervsskolerne til at fungere, således at alle unge får en uddannelse, og at alle unge oplever en erhvervsuddannelse som meningsfuld udelukkende med pædagogiske virkemidler. Dette skyldes, at det er et vilkår for erhvervsuddannelserne at skulle afstemme elevernes individuelle behov med samfunds- og markedsmæssige behov. Side 9 af 21

3. Overgange i uddannelsessystemet Tid til fællesskab, fordybelse og dannelse. Højskolen som brobygger til ungdomsuddannelse Pia Cort, Aarhus Universitet, har på vegne af Folkehøjskolernes Forening i Danmark evalueret et projekt om højskoleophold som brobygning til at påbegynde en erhvervsuddannelse for uafklarede unge. De unges højskoleophold har været delvist finansieret gennem Kombinationsprojektet, som er bevilget under Satspuljemidlerne. Evalueringen bygger på et elevperspektiv og har været tilrettelagt som cases, hvor 3-4 højskoler har deltaget, og hvor resultaternes gyldighed efterfølgende er blevet diskuteret blandt de deltagende højskoler på netværksmøder. De enkelte cases har primært bygget på kvalitative interviews og observationer på højskolerne (Cort, 2012: 7f). Evalueringen viser, at et højskoleophold bidrager til at gøre de unge uddannelsesparate. Et højskoleophold tilgodeser en række væsentlige psykologiske, sociale og faglige behov hos de unge. Det forpligtende fællesskab med andre unge og højskolens lærere spiller en væsentlig rolle og bidrager til, at de problemer, som den unge slås med, bæres i fællesskab, hvilket letter presset på den enkelte. Fællesskabet og højskolens læringsrum muliggør en vejledning, som på én og samme tid er tilpasset den enkelte og foregår i fællesskab. Vejledningen finder ikke alene sted mellem en elev og en vejleder, men i det fælles rum, hvor der både er elever, der skal videre på en ungdomsuddannelse og på en videregående uddannelse. Vejledningen på højskolerne er tilpasset de unge og deres behov (Cort, 2012: 3). Højskolen giver den uafklarede gruppe af unge mulighed for at afprøve sig selv i trygge rammer og medvirker til at udvikle de unges følelse af kompetence, hvilket spiller en stor rolle for at kunne vælge uddannelse. Endelig peger evalueringen på, at et højskoleophold giver de unge tid til at gøre sig en række værdifulde erfaringer med sig selv og hinanden. De får således tid til at fordybe sig i fag, som de er motiverede for. Derudover bliver de en del af et forpligtende fællesskab, de finder ud af, hvad de er gode til ved at prøve det af, og dermed bliver de motiverede for uddannelse (Cort, 2012: 3). Side 10 af 21

4. Erhvervsuddannelsernes udvikling og opbygning Taking the Copenhagen Process apart Critical Readings of the European Vocational Education and Training policy Pia Cort, Aarhus Universitet, har i sin ph.d-afhandling analyseret den europæiske politik på erhvervsuddannelsesområdet. Herunder analyseres særligt Københavnerprocessen, der inden for Lissabonstrategien har til formål at løse problemer vedrørende gennemsigtighed, kvalitet og gensidig anerkendelse af kvalifikationer på tværs af EU s medlemslande (Cort, 2011: 166). To af artiklerne fra denne afhandling indgår i forrige notat om resultater af forskningen i erhvervsuddannelserne (Bang og Aarkrog, 2011). I det følgende redegøres der for de overordnede konklusioner fra afhandlingen. I afhandlingen anlægges et kritisk perspektiv på ændringerne af EU s erhvervsuddannelsespolitik, samt hvilke diskursive og institutionelle effekter denne udvikling har i national kontekst. Afhandlingen bygger empirisk hovedsageligt på interviews og læsning af policy-dokumenter (Cort, 2011: 141 & 205-210). På denne baggrund argumenterer Pia Cort for, at Københavnerprocessen har udvidet det politiske rum og således medvirket til, at den nationale politikudvikling inkluderer aktører på det europæiske niveau. Endvidere er samarbejdet om erhvervsuddannelsespolitikken i EU blevet institutionaliseret gennem den Åbne Koordinationsmetode. Der peges i afhandlingen på, at Københavnerprocessen sætter rammen for erhvervsuddannelsespolitikken i EU og medfører forandring i den måde, erhvervsuddannelserne er konstrueret på. Det konkluderes endelig, at erhvervsuddannelserne indgår i en tankegang om livslang læring, hvor det primære formål for uddannelserne er at bidrage til EU s konkurrenceevne i den globale økonomi (Cort, 2011: 167). Ligeværd mellem ungdomsuddannelserne realistisk mulighed eller utopi? Ida Juul, Aarhus Universitet, har foretaget en diskursiv analyse af, hvordan forholdet mellem de forskellige ungdomsuddannelser har udviklet sig. Der fokuseres i artiklen på, hvordan erhvervsuddannelsernes omdømme, prestige og ligeværd gennem tiderne er blevet italesat som problem og hvordan denne problematisering har peget frem mod forskellige løsningsmodeller (Juul, 2012: 15f). Ida Juul peger blandt andet på, at erhvervsuddannelserne er blevet udpeget som den ungdomsuddannelse, som bedst er i stand til at opsamle den såkaldte restgruppe, lige siden målsætningen om Uddannelse Til Alle kom på den politiske dagsorden i 1990 erne. Dermed er erhvervsuddannelser- Side 11 af 21

ne blevet italesat som et tilbud til de elever, der forventes at få problemer med at gennemføre en gymnasial uddannelse. Restgruppeproblematikken har på denne måde spændt ben for ligeværd mellem ungdomsuddannelserne. På denne baggrund peger Juul på, at en fokusering på erhvervsuddannelsernes særlige kvaliteter og de høje krav, som faktisk stilles til elever på erhvervsuddannelserne, vil kunne styrke uddannelsernes omdømme og sikre at uddannelserne kan tiltrække en differentieret elevgruppe (Juul, 2012: 24). Logikker for evaluering i erhvervsuddannelserne Nanna Friche, Aalborg Universitet, har analyseret, hvordan opfattelser af uddannelseskvalitet i erhvervsskolernes omverden former bestemte logikker for evaluering af elevpræstationer hos erhvervsskolelærere. Artiklen baserer sig på nyinstitutionel teori og knytter an til 95 % målsætningen samt et overordnet spørgsmål om kvalitet i erhvervsuddannelserne (Friche, 2011: 211). Logikker for evaluering forstås som mål for undervisningen, kriterier ved evaluering af elevers læring, grundlæggende antagelser om læring, syn på lærer- og elevroller, undervisningsplaner samt praktikker og materialer, der knyttes sammen og opnår legitimitet i omverdenen på et givet tidspunkt. I logikkerne for evaluering indgår endvidere en forståelse af uddannelseskvalitet i forhold til både grundværdier og systemtræk samt de daglige arbejdsopgaver, beslutninger og organiseringer i forhold til uddannelserne (Friche, 2011: 213). Analysen bygger empirisk på observations- og dokumentstudier samt interview med 23 lærere, 28 elever og fem ledere på en skole. Analysen koncentrerer sig om smedeuddannelsen, uddannelsen til kok, mediegrafikeruddannelsen samt uddannelsen til tandklinikassistent. Empirien stammer fra Nanna Friches ph.d. afhandling (Friche, 2011: 214). Analysen viser, at faglærerenes forståelse af uddannelseskvalitet er forskellig på de fire uddannelser. Det konkluderes, at praktikvirksomheders forståelse af uddannelseskvalitet udgør en betydelig faktor i faglærernes konstruktion af logikker for evaluering af elevernes præstationer. Dette understreger, at aktører i omverdenen former de sociale praktikker inde i skolen. Nanna Friche konkluderer i relation til smedeuddannelsen, at et stærkt fokus i branchen på det smedefaglige produkt medfører, at lærerne er koncentreret om elevernes praktiske færdigheder, mestring og kunnen frem for skriftlig refleksion over egen læring. Dette gælder ligeledes i kokkefaget, som dog modsat smedefaget er præget af individualiseret konkurrence og i forlængelse heraf et større fokus på elevens evne til refleksion og livslang læring. Inden for mediegrafikerfaget er det ikke en produktorienteret evalueringslogik, der ligger til grund, men derimod en orientering mod at klæde eleven på til refleksion og livslang læring. Denne logik promoveres ved at begrænse retningslinjerne for korrekt opgaveløsning og evaluering heraf. På klinikuddannelsen medfører fraværet af konkrete kliniskfaglige produkter en betoning af elevens skriftlige opgaver. Forståelsen af uddannelseskvalitet koncentrerer sig her om, at eleven får den nødvendige kliniske indsigt og mestrer den assisterende funktion i tandklinikken. I evalueringslogikken inden for denne uddannelse vægtes derfor skriftlighed, casefremlæggelse og opfyldelsen af læringsmål, hvilket tolkes som et ønske om at imødekomme praktikvirksomheders behov. Side 12 af 21

The concept of innovation as perceived by public sector frontline staff - outline of a tripartite empirical model of innovation Charlotte Wegener og Lene Tanggaard, Aalborg Universitet, har i relation til førstnævntes ph.d.- projekt udviklet en model for innovation i den offentlige sektor. Innovationsbegrebet diskuteres med udgangspunkt i feltet mellem en social- og sundhedsskole, praktikvirksomheder i ældreplejen og kommunale forvaltninger (Wegener & Tangaard, 2012a & 2012b). Analysen bygger ph.d.-projektets feltstudier og interviews. Der er lavet 16 interviews med bl.a. lærere og ledere på disse institutioner. Derudover er der lavet observationsstudier over en periode på seks måneder (Wegener & Tangaard, 2012b: 4). Gennem analysen af det empiriske materiale udvikles en skelnen mellem innovation som håndværk og håndgreb. Wegener og Tanggaard peger på, at håndgreb forstået som metoder og ledelseskoncepter ikke er nok til at skabe innovation. Reel innovation forudsætter håndværk. Innovation integreres således bedst i den offentlige konteksts kerneydelser gennem professionelle kompetencer og faglig fundering. Innovationsmodellen er tredelt og indeholder en fordring om, at overvejelser vedrørende innovation henholdsvis omfatter hvilke professionelle kompetencer innovationen skal bygge på (håndværk), hvordan processen implementeres og kontrolleres (håndgreb), samt hvilke værdier der er involveret i innovationsprocessen (etik) (Wegener & Tangaard, 2012b: 15). Curriculum reform in Europe The impact of learning outcomes, EU s referencecenter på erhvervsuddannelsesområdet, Cedefop, har udgivet et research paper vedrørende de europæiske landes måder at formulere indholdet i erhvervsuddannelserne på, som på forskellig vis er blevet reformeret i løbet af de seneste år. Rapporten er en komparativ analyse af reformer på erhvervsuddannelsesområdet i 32 europæiske lande og fokuserer på beskrivelsen af uddannelsernes mål i learning outcomes. Der er foretaget case-studier i 14 lande, med besøg på skoler i blandt andet Danmark. Der er foretaget i alt 319 interviews med interessenter, forskere og praktikere. Undersøgelsen tager udgangspunkt i uddannelsesområderne turisme og elektronik og det danske case-studie omfatter industriteknikeruddannelsen. Analysen handler om erfaringer og praksis fra de forskellige lande i forhold til beskrivelse af mål for uddannelser som outcome-orienteret, forstået som hvad skal man kunne (Cedefop, 2012: 32). Rapporten omfatter en analyse af ovenstående i følgende tre dimensioner: politikudvikling, dokumenter der sætter rammen for undervisning ( written curriculum ) samt undervisning og læring i praksis ( taught curriculum ) (Cedefop, 2012: 10 & 30) 1. I det følgende fremhæves rapportens resultater med relevans for en dansk kontekst. Det fremhæves i rapporten at de ændringer, der er sket i forhold til formulering af uddannelsernes mål i retning af learning outcomes, hovedsageligt er drevet af økonomiske faktorer. Sekundært har overvejelser vedrørende social lighed spillet ind (Cedefop, 2012: 12). Måden hvorpå en uddannelses mål er beskrevet, har indflydelse på tilrettelæggelse af undervisningen og den enkelte 1 Se rapporten for nærmere definition af begreberne Side 13 af 21

elevs læringsproces. Detaljegraden er i den forbindelse en væsentlig faktor (Cedefop, 2012: 15). Undersøgelsen viser ikke en kausal sammenhæng mellem en øget grad af outcome-orientering i de beskrevne mål og undervisningen i praksis, da pædagogikken også præges af mange andre faktorer. Det konkluderes dog, at outcome-orientering i rammerne for uddannelserne, medvirker til at fremme pædagogikker, hvor eleven sættes i centrum for undervisningen - eksempelvis gennem projekt- og gruppearbejde, rollespil samt individuel problemløsning (Cedefop, 2012: 16; 133). Det fremhæves i rapporten, at en outcome-baseret tilgang til beskrivelse af mål, er en mulighed for at adressere elevers diversitet og at det kan have en inkluderende funktion, ved at den enkelte elev sættes i centrum (Cedefop, 2012: 141). Barrierer for en pædagogik, hvor den enkelte elev sættes i centrum omfatter ifølge rapporten generelt store klassestørrelser, mangel på ressourcer og tid, indholdsoverfyldte curriculums, dårligt læringsmiljø, ikke-passende bedømmelsesmetoder og modstand fra lærere (Cedefop, 2012: 134). Nationale reformer og politikudvikling har i de involverede lande hovedsageligt fokuseret på ændringer i strukturer og rammerne for uddannelserne, mens der er blevet givet lav grad af opmærksomhed til, hvordan nye læringsmål mv. kan påvirke undervisning, pædagogik og læring i praksis. Der er derfor behov for en effektiv feedback-mekanisme mellem curriculum-design og praksis, så reformer og ændringer er balanceret i forhold til praksis. Det bør således sikres, at implementeringen af fx uddannelsesordninger også opfylder intentionerne i praksis (Cedefop, 2012: 17). Det konkluderes endelig, at lokale interessenters indflydelse på udviklingen af læringsmål er væsentlig, og at især elevers synspunkter ofte ikke inddrages, hvilket derfor bør gives særlig opmærksomhed (Cedefop, 2012: 14). Sammenfatning Københavnerprocessen har udvidet det politiske rum og således medvirket til at inkludere aktører på det europæiske niveau i den nationale politikudvikling. Københavnerprocessen sætter rammen for erhvervsuddannelsespolitikken i EU og medfører forandring i den måde erhvervsuddannelserne er konstrueret på. Erhvervsuddannelserne indgår i en tankegang om livslang læring, hvor det primære formål for uddannelserne er at bidrage til EU s konkurrenceevne i den globale økonomi. Erhvervsuddannelserne er blevet italesat som et tilbud til de elever, der forventes at få problemer med at gennemføre en gymnasial uddannelse. En fokusering på erhvervsuddannelsernes særlige kvaliteter og de høje krav som faktisk stilles til elever på erhvervsuddannelserne, vil kunne styrke uddannelsernes omdømme og sikre, at uddannelserne kan tiltrække en differentieret elevgruppe. Opfattelser af uddannelseskvalitet og de kompetencer, som kræves på arbejdsmarkedet i erhvervsskolernes omverden former bestemte logikker for evaluering af elevpræstationer. Der er således forskel på vægtningen af logikker for evaluering af elevpræstationer inden for de forskellige brancher. Håndgreb, forstået som metoder og ledelseskoncepter, er i relation til erhvervsuddannelserne ikke nok til at skabe innovation. Reel innovation forudsætter håndværk. Innovation integreres således bedst i den offentlige konteksts kerneydelser gennem professionelle kompetencer og faglig fundering. Side 14 af 21

En orientering mod learning outcomes i rammerne for uddannelserne, kan medvirke til at fremme pædagogikker, hvor eleven sættes i centrum for undervisningen - eksempelvis gennem projekt- og gruppearbejde, rollespil samt individuel problemløsning. Dette kan endvidere medvirke til at adressere elevers diversitet og have en inkluderende funktion. Reformer og politikudvikling fokuserer ofte på ændringer i strukturer og rammerne for uddannelser, mens der gives en lav grad af opmærksomhed til, hvordan nye læringsmål mv. kan påvirke undervisning, pædagogik og læring i praksis. Der er derfor behov for en effektiv feedback-mekanisme mellem curriculum-design og praksis, så reformer og ændringer er balanceret i forhold til praksis. Det bør således sikres, at implementeringen af fx uddannelsesordninger også opfylder intentionerne i praksis. Lokale interessenters indflydelse på udviklingen af læringsmål er væsentlig. Der bør være opmærksomhed på dette og at især elevers synspunkter ofte ikke inddrages. Side 15 af 21

5. Oversigt over igangværende forskning Louise Hvitved, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Ph.d.-projekt: Fastholdelse af erhvervsskoleelever Et kvalitativt studie af erhvervsuddannelsesinstitutionernes in- og eksklusionsmekanismer med henblik på at belyse forhold af betydning for at minimere frafaldet af elever i erhvervsuddannelserne Regeringen har som mål, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. For at målet kan indfries, kræver det, at flere elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Det politiske mål medfører, at skolerne har et problem: Hvordan kan lærerne være garant for en høj faglighed samtidig med, at stort set alle elever, der påbegynder en uddannelse, skal fuldføre den? I ph.d.-projektet undersøges det empirisk, hvordan in- og eksklusionsmekanismer forløber i udvalgte tekniske erhvervsuddannelser. Projektets empiri er produceret på tre uddannelser, som er fulgt på hver sin erhvervsskole. Følgende uddannelser er repræsenteret: Mekaniker, frisør og bygningsmaler. Empirien består af interviews af udvalgte lærere og elever, samt videoobservationer af undervisning på de tre uddannelser. Det empiriske materiale bliver analyseret med henblik på at kunne identificere forhold, der er af betydning for at kunne minimere frafald i de tekniske uddannelser. --- Bettina Buch, Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik Ph.d.-projekt: Literacy i grundskolen med særligt henblik på overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelser Projektet tager udgangspunkt i at flere undersøgelser peger på, at læse/skriveudfordringen og elevernes literacykompetencer, når de forlader grundskolen og starter på en erhvervsuddannelse, har betydning for gennemførelsen af samme. I projektet undersøges det, hvilke literacykompetencer udvalgte erhvervsuddannelser fordrer med henblik på efterfølgende at undersøge, om det er muligt at gennemføre en literacyundervisning i grundskolen, der kan forberede eleverne på de literacykrav, de møder i erhvervsuddannelserne. Empirien udgøres af observationer og lydoptagelser af undervisning og indsamlede, tilknyttede tekster - både læremidler, lærerprodukter og elevprodukter fra tre udvalgte erhvervsuddannelser. Disse er indsamlet på tre grundforløb: Bygge og Anlæg (Tømrer), Sundhed, Omsorg og Pædagogik (SOSU-uddannelsen) og Den Merkantile Indgang (HG). Tekster og undervisningssituationer analyseres med udgangspunkt i genretilhørsforhold og tilknyttede diskurser, positioneringsmuligheder og lingvistiske træk. Projektet er et samarbejde mellem UC Sjælland via Nationalt Videncenter for Læsning og DPU. Forventet afslutning: medio 2013. Side 16 af 21

Lisbeth Grønborg, Aarhus Universitet, Psykologisk Institut Ph.d.-projekt: Kammeratskab, identitet og frafald Formålet er at undersøge, hvordan deltagelsesmuligheder opstår for eleverne igennem sociale dynamikker i hverdagens skoleliv. Projektet baserer sig på et feltstudie, hvor forfatteren har været indskrevet som elev på et mekanikergrundforløb i 35 uger. Derfor indeholder projektet mange autoetnografiske elementer, men er derudover baseret på poststrukturalisme og situeret læring. Det primære fokus er relationer og samspil imellem eleverne og sekundært imellem elever og lærere. Det vil blive analyseret, hvordan hierarkier, muligheder og begrænsninger opstår for eleverne, og hvad disse har af betydning for frafald/fastholdelse. Projektet indgår som led i det større tværfaglige projekt Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsuddannelsessystem, som er finansieret af det strategiske forskningsråd. En af artiklerne fra projektet, One of the Boys, omhandler, hvorledes disengagement, forstået som elevens aktive deltagelse og egen indsats, ikke nødvendigvis hænger sammen med frafald og fastholdelse. Artiklen peger på, at det er nødvendigt at tage højde for elevernes kammeratskab, hvor normer og kriterier for at vinde anerkendelse forhandles og reguleres socialt, for at forstå frafaldsårsager. --- Lene Ingemann Brandt, Roskilde Universitet, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Ph.d.-projekt: Social og sundhedshjælperuddannelsen den rette hylde? - Et uddannelsessociologisk og livshistorisk perspektiv på frafald og gennemførelse af en erhvervsuddannelse. (arbejdstitel) Projektet er en Bourdieuinspireret kvalitativ uddannelsessociologisk undersøgelse omhandlende frafald og fastholdelse af elever på social og sundhedshjælperuddannelsen, med empirisk afsæt i livshistoriske interviews og observationsstudier på plejehjem. I afhandlingen undersøges det, hvorfor interesse for en specifik erhvervsuddannelse og gennemførelsen af denne synes mere oplagt for nogle end for andre. Endvidere undersøges det, hvordan livsbaner og erfaringer spiller sammen med valg af uddannelse, og hvorledes SOSU elevers habitus i et historisk skabt socialt rum, er formet i relation til den uddannelse, de orienterer sig imod eller fra. Samtidig undersøges betydningen af køn inden for SOSU-området, som ofte kaldes for en kvindebranche, og som overvejende rekrutterer kønsmæssigt ensidigt. Det drejer sig her om at forstå, hvordan køn som social konstruktion kan ses som virksomt i forhold til orienteringen mod eller fra en SOSU hjælperuddannelse, og hvorledes køn manifesterer sig i elevernes levede liv og erfaringer, og sætter sig igennem på en arbejdsplads med få mænd og mange kvinder, der udfører typiske kvindelige gøremål. Forventet afslutning: Primo 2013. --- Side 17 af 21

Arnt Vestergaard Louw, Aarhus Universitet, Center for Ungdomsforskning (CeFU), Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP). Ph.d.-projekt: Teaching and learning in VET from the students perspective. Projektet sætter fokus på det pædagogiske møde mellem elever og lærere på tømreruddannelsen med udgangspunkt i elevernes perspektiv på dette møde. Projektet belyser elevernes oplevelse af pædagogikken, lærerne og af, hvordan samspillet med lærerne om et erhvervsfagligt indhold forløber. Ønsket er at tilvejebringe empirisk og kvalitativ viden om, hvad der sker i klasserummet på erhvervsuddannelserne og sætte denne viden ind i en erhvervspædagogisk og didaktisk sammenhæng. Derudover relateres dette mikrosociale pædagogiske sammenspil til aktuelle samfundsmæssige og uddannelsespolitiske tendenser og tiltag med relevans for ungdomsuddannelserne i Danmark. Metodisk baserer undersøgelsen sig på en antropologisk inspireret pædagogisk tilgang, kvalitative interview og observationer. Forventet afslutning: September 2013. --- Charlotte Wegener, Aalborg Universitet og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg: Erhvervs-Ph.d.-projekt: Innovativt skole-praktiksamarbejde i social- og sundhedsuddannelserne Projektet drejer sig om læring og innovation i det tværorganisatoriske felt mellem en social- og sundhedsskole, praktikvirksomhederne i ældreplejen og de kommunale forvaltninger, der er elevernes ansættende myndighed. Et læringsperspektiv på innovation er et forsøg på forstå, hvordan man kan arbejde fokuseret med at fastholde elever i uddannelserne og samtidig tilstræbe en bredere vidensskabelse, der er rettet mod, hvordan erhvervsuddannelserne løbende kan udvikles, så de imødekommer nye krav på arbejdsmarkedet og har en høj kvalitet. Projektet er baseret på etnografiske feltstudier og anlægger en situeret, sociokulturel forståelse af læring som grundlag for innovation. Projektet er finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen og Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg. Forventet afslutning: August 2013. Side 18 af 21

6. Litteratur Bang, Sixten Wie og Vibe Aarkrog (2011): Notat om resultater af forskning i erhvervsuddannelserne 2009-2011: http://uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/erhvervsuddannelser/fakta-omerhvervsuddannelserne/~/media/uvm/filer/udd/erhverv/pdf11/111021%20resultater%20af%20forskning%20i%20eu d%202009%202011.ashx Cedefop (European Centre for the Development of Vocational Training), 2012, Curriculum reform in Europe The impact of learning outcomes, Research paper 29, Luxembourg: Publications Office of the European Union Cort, Pia (2012): Tid til fællesskab, fordybelse og dannelse. Højskolen som brobygger til ungdomsuddannelse. Statusevaluering af kombinationsprojektet. Aarhus Universitet. Cort, Pia (2011): Taking the Copenhagen Process apart Critical Readings of European Vocational Education and Training policy. Ph.d.-afhandling, DPU, Aarhus Universitet. Friche, Nanna (2011): Logikker for evaluering i erhvervsuddannelser i Karen Andreasen mfl. (red.): Målt og Vejet Uddannelsesforskning om evaluering, side 211-233, Aalborg Universitetsforlag. Hjort-Madsen, Peder (2012): Deltagelsesmuligheder i erhvervsuddannelserne Et kvalitativt studie af skolekulturer på tre erhvervsfaglige grundforløb. Ph.d.-afhandling, Forskerskolen i Livslang Læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC. Jonasson, Charlotte (2012a): Why stay? The development of student retention processes in everyday life in a Danish vocational school. Ph.d-afhandling, Psykologisk Institut, Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Jonasson, Charlotte (2012b): Teachers and students divergent perceptions of engagement: recognition of school or work place goals, British Journal of Sociology of Education, Vol. 33, no. 5 Juul, Ida (2012): Ligeværd mellem ungdomsuddannelserne realistisk mulighed eller utopi? Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Nr. 1, side 15-25. Jørgensen, Christian Helms (2012): Manglende ungdomsuddannelse årsager og løsninger. Samfundsøkonomen, Nr. 2, side 24-29 Jørgensen, Christian Helms, Peter Koudahl, Klaus Nielsen og Lene Tanggaard (2012): Frafald og engagement foreløbige resultater. http://psy.au.dk/fileadmin/psykologi/aktuelt/rapport_frafald_og_engagementfin.pdf Side 19 af 21

Lippke, Lena (2012): Fra erhvervsuddannelse til semi-terapeutisk samtalerum emotionelle handlinger som fastholdelsesgreb indenfor erhvervsuddannelsessystemet. Psyke og Logos, Nr. 1, Årgang 33, p. 135-160. Munk, Martin D. (2012): Completion of Upper Secondary Education: What Mechanisms Are at Stake? Forthcoming in Comparative Social Research vol. 30 Tanggaard, L. (2012a): Man er da blevet til noget frafaldsforebyggelse i dansk erhvervsuddannelse. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Vol. 12, nr. 1, p. 51-59 Tanggaard, L. (2012b): Håndværket som anker i verdens bedste erhvervsuddannelser i Jens Ager Hansen og Torben Størner (red.): I lag med erhvervspædagogikken, Erhvervsskolernes Forlag. Side 9-17. Wegener, Charlotte & Lene Tanggaard (2012a): Innovation som håndgreb eller håndværk, I: Bendixen, M. & N.C. Nickelsen (red) Innovationspsykologi. København: Dansk Psykologisk Forlag Wegener, Charlotte & Lene Tanggaard (2012b): The concept of innovation as perceived by public sector frontline staff: outline of a tripartite empirical model of innovation. Studies in Continuing Education, DOI:10.1080/0158037X.2012.707123 Side 20 af 21