Sundhedsindustrien En forudsætning for et bedre sundhedsvæsen
DI og sundhedsområdet 3 di og sundheds området Udgivet af Dansk Industri Tryk: Kailow Graphic ISBN: 87-7353-704-7 600.3.08 Vi ø n s k e r a l l e et velfungerende og effektivt sundhedsvæsen. Danmark står imidlertid overfor en række udfordringer på sundhedsområdet de kommende år. Pres på offentlige budgetter, større forventninger til behandling og en aldrende befolkning skal gå op i en højere enhed. Regeringen fremlagde i august 2007 en strategi for højere kvalitet i den offentlige sektor herunder også på sundhedsområdet. Investeringer i nye teknologier, medicin og behandlingsformer kan være med til at effektivisere sundhedsvæsenet. Dette kan spare hospitalspladser, sygedagpenge samt forbedre livskvaliteten for patienterne, så de hurtigere kan deltage aktivt i arbejdsliv og samfund. Det stærke samspil mellem sundhedsindustriens virksomheder betyder, at vi i dag har adgang til en lang ræk ke unikke kompetencer på sundhedsområdet. Vi har dermed et særdeles godt udgangspunkt for at løfte mange af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor både på kort og længere sigt, og kan være med til at skabe et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse. En stærk sundhedsindustri går hånd i hånd med et velfungerende og effektivt sundhedsvæsen. Det er to sider af samme sag. Det er derfor afgørende, at vi også de kommende år sikrer sundhedsindustrien de bedst mulige vilkår for innovation og vækst. En investering i sundhedsindustrien er en investering i vores fælles fremtid. Marts 2008 Hans Skov Christensen Adm. direktør
DI s vision for sundhedsindustrien 5 di s vision Su n d h e d s i n d u s t r i e n udgør en særlig dansk styrkeposition - og udpeges ofte som frontløber i vidensøkonomien. De seneste års vækst i sundhedsindustrien har overgået den øvrige del af dansk industri og ser ud til at forsætte. Sundhedsindustriens andel af omsætningen i fremstillingsindustrien udgjorde i 2007 ca. 18 pct. Denne vækst skaber et solidt fundament for at løse mange af de udfordringer på sundhedsområdet, som Danmark står overfor - både på kort og længere sigt. Omsætning i Sundhedsindustrien udvikling i omsætning Mia. kr 140 130 120 110 100 90 80 70 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Indeks, 2002=100 140 130 120 Sundhedsindustrien 110 100 90 80 70 2002 2003 2004 2005 Samlet industri 2006 2007 Kilde: Danmarks Statistik og DI For at styrke sundhedsindustriens unikke position, har DI følgende vision for de kommende 10 år. Der er en lang række muligheder for at styrke vores position og dermed drage endnu større nytte af vores udgangspunkt. Adm. direktør Peter Kürstein Radiometer ApS, Formand for DI s sundhedspolitiske specialudvalg Der skal skabes vilkår for en fortsat tilvækst af nye virksomheder, og eksisterende virksomheder skal have de bedste muligheder for videreudvikling i Danmark. Danmark skal fortsat udvikles som en attraktiv region for den globalt orienterede sundhedsindustri. Sundhedsindustrien i Danmark vil understøtte højere livskvalitet, vækst, innovation og fornyelse.
Foto: Radiometer Medical ApS DI dækker hele sundhedsindustrien 7 di dækker... Foto: Falck Healthcare DI e r Da n m a r k s s t ø r s t e erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, og varetager erhvervslivets interesser ved at øve indflydelse på de politisk fastlagte rammevilkår både nationalt og internationalt. En række af DI s medlemsvirksomheder befinder sig indenfor sundhedsindustriens område både i og udenfor Danmark. DI vil fremover sætte mere fokus på sundhedsindustrien for at fremme synergieffekterne på tværs af hele værdikæden. Sundhedsindustrien har forandret sig gennem de senere år. Nye produkter og teknologier begynder at smelte sammen. Virksomhederne indgår i nye netværk. En helt ny erhvervsstruktur er under opbygning, hvor løsninger skal findes på tværs af traditionelle brancheskel. For at realisere det fulde potentiale i sundhedsindustrien, er det derfor nødvendigt at fokusere på hele værdikæden. Der er også behov for at inddrage de mange følgevirksomheder, der leverer udstyr til sundhedsindustrien. Sundhedsindustrien i DI dækker en bred vifte af virksomheder, der producerer varer og tjenesteydelser til sundhedsområdet. Dette omfatter bl.a. virksomheder der udvikler og producerer bioteknologi, lægemidler, diagnostik, laboratorieudstyr, hospitalsudstyr, telemedicin, engangsudstyr og hjælpemidler. Derudover omfatter værdikæden også producenter af IT på sundhedsområdet, videnrådgivere mv. Danmark har bl.a. en meget veludviklet rådgivnings branche med speciale inden for sundhedssektoren. Der ligger her nogle unikke kompetencer, som skal udnyttes maksimalt for at sikre kvalitetsreformens mål. Adm. direktør Poul Skadhede Valcon A/S, Formand for DI s branchefælleskab for videnrådgivere
Sundhedsindustriens fem hovedprioriteter 9 fem hovedprioriteter Vi ø n s k e r a l l e e t v e l f u n g e r e n d e o g e f f e k t i v t s u n d h e d s v æ s e n. Investeringer i sundhed er til gavn for samfundet. Vi har alle en interesse i, at behandlingsforløb er af høj international standard med den nyeste teknologi, medicin og behandlingsformer. Det stærke samspil mellem sundhedsindustriens virksomheder betyder, at vi i dag har adgang til en lang række unikke kompetencer på sundhedsområdet. DI og sundhedsindustrien har dermed et særdeles godt udgangspunkt til at løfte mange af de udfordringer, som sundhedsvæsenet står overfor både på kort og længere sigt, og kan være med til at skabe et dansk sundhedsvæsen i verdensklasse. For at understøtte målsætningen om et velfungerende og effektivt sundhedsvæsen er der de kommende år behov for en særlig indsats på følgende fem områder: Danmark har alle muligheder for at være et foregangsland på sundhedsområdet. Vi kan være et land, hvor forebyggelse og behandling er i verdensklasse, og hvor den nyeste medicin og teknologi tages hurtigt i anvendelse - til glæde for patienterne og deres pårørende og dermed for velfærdssamfundet. Vejen frem er skarpe politiske prioriteringer, et moderne sundhedssystem og virksomheder, der tager ansvar på en etisk måde Adm. direktør Julie M. Edwards GlaxoSmithKline 1 2 3 4 5 Nye teknologier til forebyggelse, diagnosticering og behandling af sygdomme skal fremmes. Det offentlig-private samarbejde skal styrkes indenfor sundhedsområdet. Attraktive rammevilkår, der kan fastholde eksisterende samt tiltrække nye virksomheder indenfor sundhedsindustrien, skal sikres. Hjemmemarkedet som referenceland for danske virksomheder skal forbedres, for at styrke virksomhedernes eksportmuligheder. Brugen af best practices og benchmarks i det offentlige sundhedsvæsen skal systematiseres.
Ligesom vi i industrien har vænnet os til at se på vores leverandører som kilde til nye og bedre metoder, mener vi, at den danske sundhedsindustri kan yde et betydeligt bidrag i forhold til såvel hospitaler som primær behandling. Vi håber, at der med kvalitetsreformen bliver flere muligheder for, at ny teknologi og nye metoder kan bidrage til realiseringen af kvalitetsreformens mål. Adm. direktør Peter Kürstein Radiometer ApS, Formand for DI s sundhedspolitiske specialudvalg 1 Nye teknologiske muligheder 11 nye teknologiske muligheder Ny teknologi, medicin og behandlingsf o r m e r bidrager til at øge kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. For at sikre et velfungerende og effektivt sundhedsvæsen er det afgørende, at nye teknologier til forebyggelse, diagnosticering og behandling af sygdomme systematisk tages i brug. Nye teknologiske muligheder kan bidrage til, at patienterne bliver behandlet effektivt og kompetent. Ny teknologi kan give nye muligheder for at opdage sygdomme, før de udvikles, f.eks. igennem systematiske undersøgelser af en befolkningsgruppe for forekomsten af sygdomme eller tegn på forstadier til en sygdom. Udgifterne til forebyggelse og diagnostik er en langsigtet investering for sundhedsvæsenet, der kan bidrage til, at færre personer forlader arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. En målrettet anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi vil kunne styrke både den kliniske kvalitet, service og ikke mindst produktivitet i sundhedsvæsenet. Velfærdsrobotter til pleje og omsorg er også et område i vækst, og vil spille en central rolle i en ikke så fjern fremtid. Derudover er det vigtigt, at det stigende antal kronisk syge, ældre samt besværede borgere, tilbydes de nødvendige hjælpemidler, der kan sikre dem en så normal hverdag som mu Foto: Radiometer Medical ApS Det koster årligt samfundet mere end 1 mia. kr., at der er infektioner på sygehuse. Formålet med hygiejnetiltag på hospitalerne er at beskytte patienter og personale mod nye infektioner. Eksempelvis kan indretningen af operationsstuer med nye ventilationssystemer minimere antallet af infektioner i forbindelse med operationer. Færre sygehusinfektioner vil føre til store gevinster for både patienter, personalet og det danske samfund.
13 nye teknologiske muligheder ligt. Også på dette område kan sundhedsindustrien bidrage til højere livskvalitet. Desværre udnytter Danmark ikke optimalt de nye sundhedsteknologiske muligheder i sundhedsvæsenet. Implementeringen af ny teknologi sker langsommere og i mindre udstrækning i det danske sundhedsvæsen end i andre lande. Sundhedsvæsenet skal fremover være bedre til at bruge ny teknologi og anspore innovation i udviklingen af produkter og løsninger. Der er utallige eksempler på, at IT bidrager til markante fremskridt i diagnosticering og patientbehandling, ligesom IT kan bidrage til øget effektivitet. Under overskriften pervasive healthcare har der været projekter om: Billedunderstøtning af operationer, hvorved sikkerhed og hastighed øges. Mobile løsninger med fjernovervågning af patienter, herunder systemer til selvdiagnosticering og -behandling. Lab-on-chip, hvorved diagnosticering kan distribueres til afdelinger, klinikker og til patienterne selv. Elektroniske patientjournaler, der sikrer mere effektive arbejdsgange og udveksling af viden på tværs. For eksempel vil en diabetiker i fremtiden kunne undgå at skulle forbi lægens praksis til løbende tjek. Blodprøver og kontrol med medicinforbrug udveksles via mobiltelefonen. Endvidere kan kostplaner og vejledninger udveksles over nettet eller via mobilt bredbånd.
Danmark er et stærkt velfærdssamfund med gode sundhedsmodeller. Hvis den offentlige sektor ville samarbejde mere med den private, ville vi sammen kunne udvikle et stærkt fundament for en dansk baseret international sundhedsindustri til glæde for det danske samfund. Det er virkeligt svært at forstå, at dette perspektiv politisk ikke ses, og svært at forstå, at der ikke sættes fuld fart på at give Danmark denne erhvervspolitiske succes. Koncerndirektør Allan Søgaard Larsen Falck Danmark A/S 2 Offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet 15 offentlig-privat samarbejde Su n d h e d s i n d u s t r i e n h a r e n s æ r l i g i n t e r e s s e i at indgå partnerskaber med sundhedsvæsenet om udvikling af nye produkter, teknologier og løsningskoncepter. Et tættere samarbejde kan lette adgang til at udvikle og teste produkter samt ydelser i det rigtige miljø. Et andet område er den kommunale hjemmepleje, hvor demografien og presset for bedre velfærd gør det vanskeligt for kommunerne at løfte opgaverne alene. Et helt tredje område kunne være opbygningen af en ny international servicekoncern baseret på viden og knowhow fra den danske sundhedssektor. Her er samspillet med private aktører helt afgørende. Øget brug af udlicitering, frit valg, privatisering og konkurrenceudsættelse kan være med til at skærpe den offentlige indsats, hvilket både bidrager til finansieringen af velfærdsservice og til at sikre et tidssvarende og velfungerende offentligt sundhedsvæsen. Konkurrencepresset kan bl.a. øges gennem offentlig-privat samarbejde. Et øget samarbejde mellem sundhedsindustrien, universiteter og hospitaler understøtter de stærke kompetencer, der findes indenfor sundhedsområdet i Danmark. Endelig er det også en mulighed, at kommunen opretter et offentlig-privat selskab med en privat leverandør, eller at kommunen overdrager levering af ydelserne til en privat leverandør efter en udbudsproces. Foto: Falck Danmark A/S Sygehuse i Danmark har traditionelt været offentligt ejet og drevet, men sådan behøver det ikke at være. I flere af vores nabolande bygger og driver private virksomheder sygehuse på vegne af det offentlige sundhedsvæsen. Det gælder såvel driften af bygninger som den kliniske del.
3 Attraktive rammevilkår for sundhedsindustrien 17 Attraktive rammevilkår Foto: Coloplast A/S Su n d h e d s i n d u s t r i e n e r v i d e n t u n g og præget af højtuddannet arbejdskraft. Udviklingen i produktiviteten målt som værditilvækst pr. medarbejder viser, at sundhedsindustrien ligger over 60 pct. højere end fremstillingsindustrien. Sundhedsin du strien repræsenterer en årlig omsætning på ca. 130 mia. kr., hvoraf eksporten udgør over halvdelen. Den bidrager således markant til væksten i Danmark. For at bevare denne styrkeposition er det vigtigt, at rammevilkårene understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Rammevilkårene skal være så gode, at internationale virksomheder finder det attraktivt at lokalisere aktiviteter i Danmark. Virksomhederne skal have muligheder for videreudvikling i Danmark, og der skal være grobund for en fortsat tilvækst af nye virksomheder i branchen. Brugerdreven innovation er en vigtig faktor for udviklingen af nye produkter, teknologier og tjenester. Der er behov for at sundhedsindustrien hurtigt og effektivt kan få adgang til den nyeste forskning og viden om patienternes behov. Udvikling af nye pro dukter, teknologier og tjenester bør endvidere suppleres med bedre forhold for afprøvning af disse på universiteter og sygehuse i Danmark. Da sundhedsindustrien er meget videntung, er det afgørende at virksomhederne kan tiltrække og fastholde den nødvendige højtuddannede arbejdskraft. Forudsætning for innovation og fornyelse er adgang til brainpower. Det er derfor vigtigt, at der fra myndighedernes side bliver fokuseret på uddannelse af den nødvendige arbejdskraft. Desværre fravælger alt for mange forskere Danmark bl.a. på grund af de meget høje marginalskatter. Forskerne har langt bedre skattemæssige vilkår i andre lande, og når man kan vælge og vrage, tager man selvfølgeligt det bedste tilbud. Det er sund fornuft og det burde det også være at reducere marginalskatterne. Rammevilkårene skal være på plads, og til stadighed forbedres. Sundhedsindustrien skal også i fremtiden være en frontløber i vidensøkonomien.
4 Danmark som referenceland 19 danmark som referenceland Hj e m m e m a r k e d e t e r e n f o r u d s æ t n i n g f o r e k s p o r t. Det er afgørende, at hjemmemarkedet fungerer som referenceland. Jo flere idéer sundhedsindustrien kan afprøve i Danmark, jo større mulighed er der for at beholde og udbygge udviklingsopgaver i Danmark. For mange virksomheder, der skal afsætte deres produkter i udlandet, er det af stor betydning at kunne henvise til samspillet med et velfungerende hjemligt sundhedsvæsen, der er på forkant, og som kan være et skoleeksempel på, hvordan sundhedsindustriens produkter og ydelser kan udvikles og anvendes. Det er derfor vigtigt, at virksomhederne kan bruge hjemmemarkedet som løftestang. Sundhedsindustrien i Danmark må ikke stilles ringere i forhold til deres udenlandske konkurrenter, da det kan få sundhedsindustrien til at flytte såvel forskning som produktion til udlandet, hvilket ikke er i Danmarks interesse. For at styrke sundhedsindustriens muligheder i Danmark er det afgørende, at der indføres effektive og tidssvarende procedurer for myndighedernes registrering, vurdering og godkendelse af nye produkter på sundhedsområdet. Det bør som udgangspunkt ikke være vanskeligere, at få godkendt nye produkter i Danmark end på eksportmarkederne. En hurtig godkendelsesprocedure er en gevinst for både samfundet og patienterne.
5 Best practices og benchmarks i det offentlige sundhedsvæsen 21 best practices Netop nu hvor man fra politisk side har bevilliget store summer til forbedringer i sundhedssektoren, er det vigtig at man ser på standardisering af de ydelser, som hospitaler mm. har brug for, så ikke for store dele af de bevilligede midler bliver brugt til planlægning og administration. Direktør Erik Rasmussen JRV A/S På m a n g e s y g e h u s e bliver der løbende udviklet nye og bedre løsninger. I forbindelse med hospitalssammenlægninger og standardiseringstiltag vil der være et behov for en mere systematisk spredning af viden og best practices. Regeringen vil gennemføre en sammenligning af forholdene i det danske sygehusvæsen med forholdene i vores nabolande. Målet er, at det danske sygehusvæsen vedvarende er blandt de førende i verden. Brugen af benchmarks er afgørende for, at patienter i hele landet kan få den bedste behandling. Mange både private og offentlige virksomheder har taget Lean til sig som en ledelsesfilosofi, der kan føre til øget produktivitet og kvalitet. Lean handler om at skabe mest muligt værdi for kunderne ved at fjerne spild. På en række sygehuse i Danmark har man allerede i dag med succes indført Lean. Procesforbedringer kan således bidrage til besparelser i det offentlige sundhedsvæsen til gavn for samfundet og patienterne. En udfordring i sundhedsvæsenet er den manglende videndeling, som betyder at de samme løsninger udvikles parallelt på hospitaler og forskningscentre. Her kan sundhedsindustrien være med til at bygge bro og understøtte videndeling. For at effektivisere arbejdsgangene på eksempelvis ortopædkirugisk afdeling på Odense Universitetshospital har man indført Lean, der har skabt bedre patientflow med kortere ventetider for patienterne. Samtidig betyder det en bedre udnyttelse af ambulatoriestuerne, fordi man undgår spildtid.
Hvis du vil vide mere 23 hvis du vil vide mere... Debatpjecen Det intelligente Danmark, ITEK og Dansk Industri, januar 2008 Debatpjecen Kvalitet til tiden, Dansk Industri, marts 2007 DI-Business Tema: Sundhedsindustrien, nummer 18, 15. maj 2006 OEC Economic Survey Denmark, februar 2008 Rapporten Rundrejsen i det danske sygehusvæsen, statsministerens personlige repræsentant Erik Juhl, juni 2007 Minianalyse Sundhedssektoren i Danmark - Hvor stor er sundhedssektoren, og hvad får vi for pengene?, økonomigruppen i Folketinget, januar 2007 Analyserapport Fremtidens velfærd vore valg, Velfærdskommissionen, januar 2006 Rapporten Teknologisk fremsyn om hygiejne, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, januar 2005
Hvis du vil vide mere om Sundhedsindustrien, kan du kontakte sekretariatet: Dansk Industri Specialudvalg for Sundhedspolitik H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Tlf 3377 3377 Fax 3377 3420 di@di.dk www.di.dk