Utterslev Skole ansøgning om profilskole Ansøgning om status som naturfaglig profilskole Generel beskrivelse af skolens muligheder Det er for alle tre profilskoler forventningen, at Skolen skal virke som dynamo og inspirator for udvikling af alle københavnske skolers ar bejde med undervisning inden for profilområdet i relation til elever, lærere og forældre og i et samarbejde med eksterne parter. Skolen inddrager forældrene aktivt i udvikling af skolens profil. Skolen skal overveje muligheden af at samarbejde med skolens tilknyttede fritidshjem/kkfo om skolens profil. Det er for denne profilskole forventningen, at skolen Udvikler og eksperimenterer med naturfagenes indhold og form samt naturfaglig virksomhed i sammenhæng med skolernes øvrige aktiviteter Har fokus på naturfaglig dannelse samt faglig læsning Udvikler, udformer og afprøver naturfaglige læringsmiljøer i interne og eksterne læringsrum Sikrer, at profilskolens elever får adgang til naturfaglige ressourcer og udfordringer i ind- og udland Sikrer, at praktisk og elevaktiverende undervisning bliver en gennemgående del af skolens læringsmiljø. 1
Utterslev Skole ansøgning om profilskole Kort, generel beskrivelse af skolens muligheder for at indfri disse forventninger Utterslev Skole og KKFO har fra sin start i 2002 haft en pædagogisk profil med vægt på det naturfaglige og det musisk/kreative område. Den naturfaglige del af profilen tager udgangspunkt i bæredygtighed og grønne tiltag og sigter mod at bibringe eleverne en naturfaglig almendannelse og vække deres nysgerrighed og lyst til at arbejde videre med naturvidenskaben. Vi har gennem årene arbejdet med den naturfaglige del af profilen på flere niveauer og har i år sat et særligt fokus på området ved at skoleåret er udnævnt til temaår for naturfagene og de grønne tiltag. Dette har vi valgt for at højne, tydeliggøre, systematisere og implementere de allerede igangværende tiltag på området. Skolens krævende opbygningsfase gennem årene er ved at være til ende vores ældste elever går nu i 8. klasse og vi mangler dermed kun et skoleår før vi er fuldt udbygget med klasser fra 0. til 9. kl. Vi har udviklet en bærende skolekultur med vægt på den elevaktiverende og eksperimenterende arbejdsform i alle fag, og er nu klar til yderligere at styrke den naturfaglige profil bl.a. gennem ansøgningen om at blive profilskole. Utterslev Skole er opbygget i tre afdelinger med et tæt forpligtende teamsamarbejde. Vores KKFO er ligeledes organiseret i pædagogiske team. Det tætte teamsamarbejde er med til at understøtte skolens profil og skabe et arbejdsmiljø som giver medarbejderne lyst til fortsat at udvikle skolen og pædagogikken. Som skole betragter vi det som en forpligtende opgave at være med til at udvikle undervisningsformer, hvor vanskeligt stof kan gøres mere alment tilgængeligt. En del af vores vision for skolen som er formuleret i vores udviklingsplan 2006-2010 beskriver denne opgave: Utterslev Skole går foran som et innovativt og udviklingsorienteret pædagogisk miljø med vægt på det naturvidenskabelige Utterslev Skole involverer sig i skoleudvikling på kommunalt, nationalt og internationalt plan. Utterslev Skole koncentrerer sig både om den generelle skoleudvikling og på udvikling af de naturvidenskabelige fag som en del af helheden. Ansatte på Utterslev Skole er åbne og interesserede i at dele og dokumentere deres erfaringer og viden. Inden for det naturvidenskabelige område og inden for andre områder er det at eksperimentere et centralt begreb. For os er det vigtigt, at man ikke bare giver børnene en sjov oplevelse med eksperimenterne. Vores eksperimenterende arbejdsform tager udgangspunkt i tre faser: en forberedelsesfase, hvor forståelse og gæt/hypoteser på eksperimentets udfald gøres op. Selve eksperimentet laves systematisk og der reflekteres over tingene undervejs. Efterfølgende bliver resultatet gjort til genstand for eftertanke om rodfæstelse af begreber og erfaring. Ikke mindst i den sidste fase er lærerens faglige vejledning og modspil vigtig. Eksperimenterne tager udgangspunkt i elevernes baggrund og hverdagsviden. Elevens hverdagsviden udfordres gennem det praktiske og eksperimenterende arbejde og der er mulighed for at danne nye konstruktioner og ny viden som bygger på det allerede erkendte. På denne måde bliver børnenes skoleviden en del af børnenes nye hverdagsviden og vil i højere grad kunne anvendes i andre sammenhænge. Vi ser det som en nødvendighed, at vi giver børnene en naturvidenskabelig almendannelse. Flere og flere problematikker på den demokratiske dagsorden i samfundet har udgangspunkt i det naturvidenskabelige fagområde. For at børnene nu og i fremtiden kan deltage kvalificeret i den etiske debat om f.eks. pesticider, genmanipulation og bæredygtigt ressourceforbrug skal de have en grundlæggende viden på området. Gennem arbejdet med det naturfaglige område i både skole og fritid, hvor naturen inddrages aktivt i den pædagogiske hverdag, har vi mulighed for at kombinere skolens naturfaglige dannelse med de udfordringer og oplevelser som børnene møder i fritiden. Se bilag UFOens naturfaglige profil. Skolen har formuleret en læsepolitik som bl.a. indeholder en beskrivelse af vores praksis på området. Vi har desuden fokus på naturfag i skolens øvrige fag, i år arbejder vi bl.a. med fagteamet naturfag i fagene med deltagelse af alle lærere og børnehaveklasseledere. Fagteamarbejdet beskæftiger sig bl.a. med faglig læsning og den sproglige dimension i naturfagene. 2
Utterslev Skole ansøgning om profilskole Sidste skoleår blev 8 af mellemtrinnets lærere efteruddannet i faglig læsning. Det tætte teamsamarbejde på skolen er med til at sikre at viden bliver anvendt og udviklet i nær tilknytning til den pædagogiske praksis og samarbejdet mellem fagene. På skolen arbejder vi med naturfagene i mange sammenhænge og på mange forskellige måder: Hver morgen har vi morgensamling i alle afdelinger, som bl.a. bruges til formidling af naturfag Vi arbejder generelt temabaseret dvs. at naturfag går hånd i hånd med f.eks. samfundsfag, idræt og billedkunst. Alle klasser er naturklasser, hvilket betyder at de fleste fags undervisning jævnligt foregår udendørs. F.eks. matematik, dansk, billedkunst. Vi eksperimenterer med indhold og organisering af undervisningen i naturfag, idet vi ikke følger ét bogsystem, men derimod kører temabaseret undervisning og tager aktuelle emner ind, f.eks. CERN eksperimentet. Gennem skolens første 6 år har vi prioriteret naturfagsprojekter i de fælles årsplaner for skole og KKFO. Hele skolen deltager hvert år i dansk naturvidenskabsfestival og har været initiativtager til det årlige formidlingsarrangement på Hovedbanegården i forbindelse med festivalen. 3
Forudsætninger for at komme i betragtning Forudsætning Den naturfaglige profilskole skal fra begyndelsen have en tilstrækkelig stor og engageret naturfagligt uddannet lærergruppe som basis for undervisning, udvikling, forskningssamarbejde og formidling På hvilken måde opfylder skolen disse forudsætninger? Skolen har gennem årene rekrutteret personale i både skole og fritid ud fra den naturfaglige profil. Det betyder at såvel lærere som pædagoger er uddannet på området og/eller har interesse for at arbejde med det i tværfaglige sammenhænge. Personalet er generelt kendetegnet ved et stort engagement og lyst til at være med til at udvikle skolens pædagogiske praksis. Vi har i et af vores første år deltaget i udviklingsprogrammet grøn skole og institution hvor alle lærere og pædagoger deltog i efteruddannelse på området. Desuden blev to af skolens lærere videreuddannet i grøn skole og projektledelse. I skolens fordeling af fag og timer har vi kunnet sikre at 100 % af timerne i natur/teknik, fysik/kemi og geografi læses af linjefagsuddannede lærer eller lærere med tilsvarende kvalifikationer. I biologi sikres fagligheden ved at en linjefagsuddannet lærer i samarbejde med en naturfagslærer fra et andet fag står for den overordnede planlægning og målsætning for klassernes undervisning. Skolen har brugt mulighederne i Faglighed for Alle for at få opkvalificeret lærernes kompetencer på området, ligesom vi har prioriteret at deltage i den årlige konference om fremtidens naturfag. Skolen har uddannede evalueringsvejledere i naturfag og i matematik. Desuden er to lærere uddannet som naturvejledere med praksisbaggrund. 4
Skolen skal have praktiske rammer, teknologi og uderum med grøn profil, som støtter og danner basis for den naturfaglige undervisning og naturfagsmiljøet, for eksempel alternative energianlæg, miljøtiltag (affald, vand og energibesparelser) eller udemiljø. Såvel i arkitektur og indretning som i udearealerne er skolen indrettet ud fra den naturfaglige profil. Kanalområdet med tømmerflåderne er et centralt islæt i byggeriet og bruges i mange sammenhænge til undervisning og fritidsaktiviteter. Kanalen og de øvrige udearealer er beplantet med en stor diversitet af danske planter. Der er desuden mulighed for at udvikle faunaen i kanalen. Kanalens vand indgår i et kredsløb hvor overfladevand fra skolens tage udledes i kanalen. Hver afdeling holder til i egen basisbygning med udgang til uderummet fra alle klasselokaler. Desuden har hver bygning en værkstedsgård med faciliteter til udendørs undervisning det udendørs klasselokale. Skolen har moderne naturfagslokaler og mulighed for indretning af væksthus i tilknytning til naturfagsområderne. Skolens geografiske placering i byrummet giver mulighed for at udnytte læringsmiljøerne ved Utterslev Mose, herunder naturskolen Streyf. Desuden bruges vores nærmeste nabo, Bispebjerg Kirkegårdspark, i mange projekter, såvel naturfagligt som tværfagligt. Skolen har valgt at prioritere lejrskoler og friluftsture, og at disse ture skal have fokus på naturfagene og dermed underbygge den naturvidenskabelige profil. I KKFO`en er der også prioriteret naturkolonier gennem årene, bl.a. har vi i sommer været på Stevns naturskole. Vi har i skolens opbygningsfase prioriteret naturfaglige læringsmiljøer og materialer, bl.a. Lego Mindstorm, datalogger og brintbiler, således at der er mulighed for at arbejde konkret og praktisk med naturfagsundervisningen. Der er prioriteret holddeling i fysik/kemi, hvilket giver mulighed for fordybelse og arbejde på nye måder. Desuden har vi tradition for at gøre brug af eksterne naturfaglige ressourcer i form af besøg på relevante steder (Avedøreværket, Vandværkstedet m.fl.), samt søger ekspertbistand ved henvendelse til relevante personer (ranger i wildlifepark, ingeniør fra Vestas mm). Vi arbejder systematisk med at sikre at alle elever gennem skoleforløbet får mulighed for at gennemføre undervisningsforløb i de eksterne tilbud. Dette sker bl.a. ved en beskrivelse af hvilke besøg der afholdes i hvert af afdelingsforløbene. Vi har i dette skoleår nedsat et grønt udvalg, bestående af personale fra KKFO en og skolen, dette grønne udvalg skal bl.a. koordinere indsatsen for at opnå et grønt flag i 2009. 5
Generelle certificeringskrav der skal opfyldes i løbet af de første år Den nærmere udformning af disse krav, herunder kadencen for kravenes indfrielse, sker i samarbejde med de udvalgte skoler og distriktsledelsen og med inddragelse af potentielle samarbejdspartnere. I dette samarbejde drøftes også eventuel forskningstilknytning. Krav Skolen skal indgå i eksterne samarbejdsrelationer i forhold til erhvervsliv, uddannelses- eller kulturinstitutioner, og de skal aktivt bruge en kommende netbaseret portal til at synliggøre deres projekter og til at etablere kontakter til omverdenen Kort, generel beskrivelse af skolens muligheder for at reflektere kravene, herunder redegørelse for kompetencer og allerede iværksatte tiltag Hovedparten af skolens kommunikation foregår elektronisk via Skolekom og Intranettet. Medarbejderne er således fortrolige med den elektroniske vidensdeling. Skolen benytter ikke taskebøger i naturfagene - lærerne producerer bl.a. egne undervisningsmaterialer som i høj grad tager hensyn til hvordan eleverne skal præsenteres for og arbejde med det faglige stof. Skolen har tidligere deltaget i Comenius-projektet modern tools for better schools hvor vi samarbejdede med skoler i Tyskland, Belgien og Østrig om udvikling af evalueringsværktøjer. Vores leder af læringsmiljøet er en del af netværket Øresundskultur med fokus på natur og kultur. Netværket er et samarbejde mellem danske og svenske lærere og elever. Vi har således haft besøg af klasser fra Malmø. Flere af skolens klasser har venskabsklasser i Ghana og Tyrkiet. Under arbejdet med First Lego League har vi haft et samarbejde med DTU. Desuden har en af vores udskolingslærere været på et mini-kursus arrangeret af bl.a. DTU og plastindustrien, som virkede meget interesseret i et samarbejde. En af vores lærere er netop kommet med i EU-projektet DOL- CETA, hvor hun i samarbejde med lærere fra KDAS skal udarbejde et modul til matematik med undervisningsplaner, quizzer og arbejdsmetoder om finansiel ydelser. Undervisningsplanerne skal udarbejdes efter didaktiske modeller, som er diskuteret på tværs af EU-lande og som studerende på KDAS undervises i. 6
Skolen skal fungere som praktikskole og have et kontrolleret niveau for denne del af sin virksomhed. Det skal således være et krav, at et tilstrækkeligt antal praktiklærere er uddannet og at skolen indgår i et fagdidaktisk udviklingsprojekt omfattende praktiklærere, tilknyttede seminarielærere og lærerstuderende i praktik Siden skolens start har lærere og ledelse arbejdet med fagdidaktiske projekter både set i forhold til den almindelige undervisning samt projekt- og emnebaseret undervisning. Almendidaktiske og fagdidaktiske diskussioner har således været nødvendig, når vi som ny skole har skullet finde skolens måde at anskue undervisning på. Skolen har i den krævende opbygningsfase som fortsat pågår, ikke haft mulighed for at prioritere uddannelsen af praktiklærere. Vi har fra vores andet år været fast praktikskole for KDAS og modtager hvert år praktikanter fra 3. og 4. årgang. Vi er nu gået i gang med at få uddannet den første kollega på området og forestiller os på længere sigt at kunne have min. en uddannet praktiklærer i hver afdeling, som vil kunne koordinere indsatsen på området. Skolen skal have forskningstilknytning i forhold til profilområdet og være hjemsted for udvikling af nye metoder og undervisningsmaterialer. Skolen skal således understøtte den samlede skoleudvikling i kommunen og inden for profilområdet anvise veje til at styrke rummelighed og inklusion. Alle skolens klasser er tilmeldt naturklasseprojektet. Naturklasserne skal som min. inddrage uderummet ca. 12 gange om året. Her indgår brugen af alternative læringsmiljøer, samt feltarbejde som en naturlig del. Arbejdet med udeundervisning er med til at styrke rummeligheden, idet eleverne får mulighed for at bruge forskellige læringsstile. På skolen arbejder vi ofte på tværs af klasser og fag. Dette er med til at give mulighed for at differentiere undervisningen og målrette lærerressourcerne til de forskellige elevgrupper. Al specialundervisning og undervisning i dansk som andetsprog varetages af teamenes lærere, hvilket betyder at der er en tæt forbindelse mellem special- og almenundervisningen. I forbindelse med fagteam og naturfag i fagene har vi haft besøg af Center for anvendt Naturfagsdidaktik (CAND) som tidligere har været på skolen i forbindelse med forskningsprojekt omkring naturfagsundervisning og læsning. Vi forestiller os at der kan udvikles et samarbejde med CAND f.eks. omkring naturfagenes samspil med skolens øvrige fag i forbindelse med profilskolearbejdet. I vores nyetablerede udskolingsafdeling arbejder vi på at knytte kontakter med eksterne samarbejdspartnere gennem virksomhedsbesøg og brug af gæstelærere på skolen. Netop nu har bl.a. DTU samt naturfaglige brancheforeninger (f.eks. plastindustrien) fokus på folkeskolen frem for gymnasiet i forbindelse med rekruttering af flere unge mennesker til de naturvidenskabelige fag, hvilket vil give os mulighed for at udvide det spirende samarbejde med eksterne partnere. 7
Skolen skal tilbyde lærere fra andre skoler (og evt. seminarier) perioder med job-swop og kortere kurser og på anden vis synliggøre sin virksomhed, ligesom skolen skal være åben for anvendelse af gæstelærere fra profilområdet. Som deltagere i naturfagsnetværket i Bispebjerg distrikt er vi i gang med at udvide lærersamarbejdet ud over skolens egne rammer. Vi deltager i netværket med 4 lærere. Desuden er en af skolens lærere koordinator for netværket, hvilket giver os en central placering i arbejdet. Distriktnetværket bruges til at styrke skolernes praksis på området og til at udvide samarbejdet på tværs af skolerne. Vi har uddannede evalueringsvejledere og AKT lærere som kollegerne på Utterslev Skole flittigt bruger. Medarbejderne er generelt meget åbne overfor og interesserede i at bruge andres ekspertise. Skolen har flere gange om året haft gæstelærere, i år har vi allerede gjort god brug af gæstelærere fra DTU (science-show) og Københavns universitet (Cirkus Naturligvis) og Dansk Blindesamfund. Elever fra andre skoler skal kunne komme på kurser eller praktiklignede ophold, og de skal kunne trække på de ressourcer i form af udstyr, lærerkræfter eller særlige læringsrum, som profilskolen kan stille til rådighed. Vi har gode fysiske rammer i vores naturfagsområde og har allerede været værter for nogle af CVU s kurser. Vi har (hvis timefordelingen tillader det) mulighed for at stå for lignende kurser, f.eks. vandanalyse (biologisk og kemisk) af vandet i kanalen. Vi har endvidere mulighed for at oprette væksthus i forbindelse med naturfagslokalerne. Skolen udbyder på 2. år sciencehold som et frivilligt tilbud om naturfagsundervisning (f.eks. hverdagskemi, astronomi, Robolab) uden for elevernes skoletid arrangeret af naturfagslærere. Dette kan i fremtiden udvikles til at være tilbud til københavnske skoleelever på lige fod med musikskole o.a. Man kan også i denne forbindelse indgå et samarbejde med naturfagslærere fra et nærtliggende gymnasium eller HTX. 8
Krav til en profilskole-udviklingsplan, som udarbejdes i løbet af 2008 Skolen skal gennem en profilskole-udviklingsplan, godkendt af skolebestyrelsen, kunne redegøre for, hvordan og inden for hvilken tidsramme den vil opfylde nedenstående krav. Denne udviklingsplan udarbejdes først efter en eventuel udpegning som profilskole, og den skal foreligge inden udgangen af 2008. I nærværende ansøgning skal skolen blot anføre nogle overvejelser over skolens udviklingsstrategi som mulig profilskole. I FORHOLD TIL POLITIKKER OG STRATEGIER: Skolen udformer et pædagogisk grundlag og en udviklingsplan for det naturfaglige læringsmiljø og de øvrige fag med henblik på at opfylde de faglige certificeringskrav og en udvikling hen mod den tidligere beskrivelse af en Naturfaglig Profilskole Skolen udarbejder politikker og strategier for, at alle medarbejdere medvirker til at oprette fora og reelt samarbejde med interne og eksterne parter vedrørende: o Praktisk arbejde i natur, laboratorium og alternative læringsmiljøer o Inddragelse af naturfaglig tankegang, hvor det er frugtbart i andre fag Udvikling af internationalt samarbejde, netværk, vidensdeling og udveksling. Fase 1: I skoleåret 09/10 vil vi tage udgangspunkt i vores oprindelige pædagogiske grundlag og i skoleåret og arbejde med at videreudvikle skolens naturfaglige profil. Dette vil vi bl.a. gøre på en personaleweekend. Desuden vil vi bygge videre på fagteamarbejdet naturfag i fagene, hvor alle lærere deltager. Vi ønsker samtidig med udvikling af den naturfaglige profil at sikre bredden i skolen, herunder den musiske dimension, således at vi fortsat i lokalsamfundet kan leve op til at være den attraktive lokale folkeskole. Vores grønne udvalg skal udvikles og vi skal nedsætte et miljøråd. Desuden skal vi færdiggøre vores opbygning af skolen, vi har for første gang 9. klasse til næste skoleår. En del af første fase vil omfatte en udvikling af samarbejdet med de lokale samarbejdspartnere. Fase 2: Afsøge mulige samarbejdspartnere på internationalt og nationalt plan. Dette kan f.eks. ske gennem at deltage i partnerskabsmøder i Comenius for at skabe kontakter og formulere projekter. Fase 3: Implementering af tiltagene Udvikling af det internationale samarbejde. Skolens organisationsstruktur er gennem skolens opbygningsfase løbende blevet revideret og tilpasset de nye udfordringer. Der vil i forbindelse med et evt. arbejde som profilskole være behov for at se på hvordan udvalg og arbejdsgrupper kan koordineres. 9
I FORHOLD TIL FYSISKE RAMMER OG UNDERVISNINGSMIDLER Skolens fysiske inden- og udendørs rammer skal tilvejebringe læringsrum for en faglig, praktisk, aktiv, engageret og synlig naturfagsundervisning, hvor der er plads til forskellige organisationsformer, materialesamlinger og levende organismer Skolen skal prioritere udvikling af samlinger af naturfaglige undervisningsmidler, der tilgodeser de nævnte pædagogiske strategier og øvrige krav Skolen skal prioritere av- og it-udstyr, der kan tilgodese moderne krav til naturfaglig undervisning og formidling i relation til skolens centrale placering Alternative læringsmiljøer, felt- og laboratoriearbejde skal være en integreret del af naturfagsundervisningen. Skolen opfylder som udgangspunkt de fleste krav for et naturfagligt læringsmiljø, med de åbne klasser, fællesrummene, direkte adgang til uderum fra alle klasser m.m. Vi vil undersøge forskellige muligheder for akvarier/terrarier samt iværksætte etablering af vores væksthus. Vi har ønsker om at gøre noget mere ved kanalen, gør det endnu mere oplagt at bruge den i undervisningen, bl.a. gennem opsætning af dybdemåler og regnmålere. Der skal etableres depot til udendørs materialer så disse er let tilgængelige. Desuden skal vores tre værkstedsgårde tages mere aktivt i brug og indrettes mere optimalt så det er let at bruge dem som udendørs undervisningslokale. Der skal i løbet af de næste par år etableres nyttehaver og højbede på skolens grønne arealer. I forhold til IT lever skolen op til de kommunale krav med 111 %. IT er en integreret del af skolens undervisning. IT udstyr - bl.a. interaktive tavler - er tilgængelige i alle bygninger og på skolens pædagogiske center. På længere sigt vil vi satse på at udbygge digitalt udstyr til f.eks. laboratorium undersøgelser, mikroskopi, m.m. I FORHOLD TIL LÆRERKVALIFIKATIONER Skolen udarbejder en uddannelses- og rekrutteringsplan, som skal sikre en generel højnelse af lærernes kompetencer inden for det naturfaglige felt. Skolen udarbejder en uddannelsesplan, som skal sikre, at alle lærere kan indgå i og opfylde profilskolens målsætning om deltagelse i udviklingsopgaver, hvor formidling, forskningstilknytning, praktik og vidensdeling er i centrum. På baggrund af skolens oprindelige naturfaglige profil har vores rekrutteringsplan gennem alle årene været at have ekstra fokus på at ansætte lærere og pædagoger med naturfaglige kompetencer og/eller lyst til at arbejde med området i tværfaglige sammenhænge. Tyngden af naturfagslærere ligger pt. i mellemtrinnet og udskolingen, så vores fokus vil være på indskolingen i forhold til rekruttering, uddannelse og vidensdeling. Vi skal lave et mere målrettet arbejde mellem afdelingerne, så vi sikrer sammenhæng og progression i undervisningen i naturfagene. 10
Bilag: KKFOens naturfaglige profil Natur og udeliv i UFOen (tekst fra udviklingsplan) I UFOen møder børnene naturen med nye udfordringer og oplevelser. Her kan børnene finde plads til ro og fordybelse, motoriske udfordringer og sansemættende indtryk. I naturen opleves mulighed for at beskæftige sig med livet i søer, insekter og snegle og de spændende udfordringer vækker børnenes undren og skaber nysgerrighed for naturen og miljøet og de mange interessante ting der foregår. Børnene har fokus på miljøet og børnene lærer at vise omsorg for miljøet og øge bevidstheden om sund levevis. UFOen bruger naturen i fritidsaktiviteterne og er jævnligt på ture til naturværkstedet Streyf, hvor børnene får kendskab til og erfaringer med natur og dyr. I UFOen arrangeres udendørs aktiviteter eksempelvis bål (der findes urter som bruges i te eller til madlavning), rundbold, lege og rollespil. Der ligger en social dimension i de fleste naturoplevelser. Der opstår en fællesskabsfølelse, når børnene er sammen om en vellykket aktivitet og samtidig er børnene afhængige af hinandens indsats. Pædagogiske mål At vi inddrager naturen aktivt i vores pædagogiske hverdag. At børnene får en viden om hensigtsmæssig adfærd i naturen. At vi bruger naturen som et rum til leg. Denne leg kan både bestå af fri leg og voksenstyret bevægelses leg. Børnene skal lære at bruge naturen til fri udfoldelse, men også som rum til fordybelse og rolige aktiviteter. Børnene skal kunne opleve naturen med alle sanser, og de skal kunne bruge naturen som et rum for leg, fantasi, eksperimenter og læring. Vi vil skabe glæde og lyst hos det enkelte barn til at være/færdes i naturen. At børnene får gode sanseoplevelser i naturen samt turde udforske og eksperimentere med naturens elementer At børnene styrker deres interesse for naturen via forskellige naturoplevelser. At børnenes tilføres viden indenfor natur og naturfænomener, således at de får en forståelse for samspillet mellem dem selv og miljøet. At børnene skal opleve glæde og få ny læring ved at færdes i naturen. De skal lære respekt for natur og miljø. At børnene skal kunne og turde færdes udendørs i alt slags vejr. At børnene skal have kendskab til dyr og planter UFOens succes kriterium At vores aktiviteter i naturen skal være spændende, sjove, lærerige og samt giver mange fællesskabs oplevelser. Gennem aktiviteterne ønskes at vække børnenes undren og nysgerrighed overfor naturen, således vil børnene opbygge en viden, en respekt og en glæde ved at være i samspil med naturen Pædagogisk målsætning hvad får børnene ud af det! Øge børnenes ansvar for naturen samt værne om/passe på naturen - at være en del af noget større - at bidrage til fællesskabet Øge børnenes opmærksomhed og stimulere deres sanser - føle, dufte, lytte og se Øge børnenes motoriske færdigheder - styrker deres koncentrationsevne. Øge børnenes kropsfornemmelse at mærke sig selv, varmt koldt - at tage ansvar for sig selv. Øge børnenes nysgerrighed - gå på opdagelse i naturen og opnå ny viden Øge børnenes robusthed - overvinde små og store udfordringer der er i naturen - det giver selvtillid Øge børnenes tolerance og forståelse for sig selv og hinanden forebygger konflikter Vores pædagogiske idébank - konkrete aktiviteter Opdagelsesture i skoven Skovens historie Udeværksted - udekøkken Høvlbænk, skruesvinger, grovkøkken, redekasser, strådukker, miniaturelandsby. Bruge naturen kreativt fang en stemning Fælleslege Gamle færdighedslege f.eks. vikingespil, sporleg, sandt eller falskøvelser. Bålaktiviteter 11
Fast en gang om ugen bålmad f.eks. særlige bålaktiviteter De vilde drenge lege/øvelser f.eks. teambuilding øvelser Arrangere snittekurser evt. med diplom Cykelture i skoven Fælles skovuger f.eks. med temaer der indeholder - insektjagt, naturen og kreativitet, ture med naturvejlederen. Naturkoloni med et særligt pædagogisk fokus Opdagelsesture til lokalområdet eller særlige skov- og moseområder Emne- og projektarbejde med naturmaterialer Ophold og leg i sanse-junglen (hvor naturen gror vildt og højt) Lade børnene selv eksperimentere med naturen, samle og passe kryb Høstning af frugttræer, buske, grøntsager, svampe, bær tømme naturens spisekammer Leg og udeophold på legepladsen, mærke og kende årstiderne Eksperimentere med vind, vand, sol og is Træklatring og øvelser med tov Dragebygning og drageflyvning Naturfaglige eksperimenter f.eks. vulkanbygning, sæbebobler, vind- og solfangerbygning Baggrund for vores aktiviteter og vores arbejdsform Vores arbejdsform gir børnene muligheder for at være ekspert på sin egen oplevelse og selvforståelse. Vores aktiviteter får først egentlig værdi når vi ser børnene i praksis tage konsekvensen af dette. Dette forsøger vi at gøre tydeligt gennem en række konkrete pædagogiske aktiviteter. Aktiviteterne tager udgangspunkt i ægte situationer dvs. aktiviteterne er autentiske eller så tæt på virkeligheden som overhovedet muligt. På den måde oplever børnene aktiviteterne naturlige og under trygge rammer og går ind i aktiviteten med åbenhed. I gennem den åbenhed som pædagogerne viser børnene er der plads til at eksperimentere, tid til fordybelse, afprøve det der ikke dur og lærer at være åbne overfor utænkelige løsninger. Der forventes at alle teams/arbejdsgrupper i deres aktiviteter inddrager naturfaglige aktiviteter. Det er en FÆLLES opgave at implementere UFOens naturfaglige profil. Legen i centrum I UFOen sættes fokus på legen det legende element. Legene øger udvikling og børnenes lyst og glæde ved at skabe noget nyt f.eks. gennem Storm P- aktiviteter. Metoder der kommer i anvendelse Opdagelser på legepladsen og lokalområdet f.eks. Utterslev mose og kirkegården. Ekskursioner f.eks. landbrug, bondegård, Zoologisk have, Eksperimentarium m.v. Emner og projekter hvor der eksperimenteres med naturens elementer f.eks. hvorfor er bladene grønne, hvorfor er himlen blå osv. Dyrke frugttræer, - buske, dyrke grøntsager, plante blomster frit og i krukker Børnene involveres i praktiske opgaver på udearealet f.eks. omkring vores kanalmiljø 12