Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
|
|
- Bent Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen August 2006
2 Indhold: Indledning... 2 Projektets økonomi... 3 Deltagere i projektet og deres intentioner med projektet... 3 Viborg Kommune:... 3 Silkeborg Kommune... 4 Herning Kommune... 4 Randers Kommune... 5 Projektets forskningstilknytning... 6 Naturvidenskabernes Hus rolle i projektet Bilag
3 Indledning Denne ansøgning knytter an til ansøgning fremsendt til ministeriet i foråret 2007 (navn og måned for indsendelse). I forhold til oprindelig ansøgning er projektets indhold er ikke ændret. Der er tale om et projekt til udvikling af den enkelte skoles naturfaglige kultur i bred forstand, dog således at der fokuseres på progressionen op gennem forløbet i faget natur/teknik. Samtidig satses på at støtte en udvikling på kommunalt niveau, idet de kommunale tiltag til styrkelse af den naturfaglige kultur på samtlige kommunens skoler udvikles. I kommunikationen med kommuner og skoler om projektets indhold er der taget udgangspunkt i hæftet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen et udviklingsprojekt under naturvidenskabernes Hus, som i en kortere udgave giver udtryk for projektets indhold. Hæftet vedlægges som bilag. Projektet forløber over tre år og som beskrevet i fem faser med start i efteråret I respekt for skolernes forskellighed, blandt andet med hensyn til i hvilket omfang der tidligere er arbejdet med området, tages der i arbejdet udgangspunkt i den enkelte skoles naturfagsdidaktiske stade og tradition for udvikling. Derfor vil en endelig beskrivelse af, hvilke tiltag der vil være formålstjenlige på den enkelte skole for at udvikle skolen, først være på plads efter en udredning og behovsanalyse (fase 2). Når der alligevel i dette materiale er beskrivelser af intensioner og behov for den enkelte skole, afspejler det dels ledelsens holdning, dels projektets bidrag til en udvikling, som allerede er i gang på skolen. Der er siden indsendelse af første ansøgning til ministeriet arbejdet med projektet i de fire deltagende kommuner, Silkeborg Kommune, Viborg Kommune, Herning Kommune og Randers Kommune på følgende måde: Der har været afholdt møder mellem kommunernes skolechefer, eller repræsentanter for disse og repræsentanter for Naturvidenskabernes Hus og CAND hvor projektet er beskrevet, diskuteret og sat i forhold til kommunens politik på området. I tre af de fire kommuner har overvejelser om deltagelse i projektet faldet sammen med overvejelser om at blive science kommuner, og Naturvidenskabernes Hus har deltaget i to af tre arrangementer i kommunerne på foranledning af Dansk Naturvidenskabsformidlings udsendelse til kommunerne. Naturvidenskabernes Hus har skriftligt og mundtligt drøftet projektets gennemførelse med konsulenter i kommunerne. Naturvidenskabernes Hus har sammen med konsulenter i kommunerne deltaget i møder med skoleledere og andre repræsentanter for skolerne, hvor projektet er blevet præsenteret og skolerne har overvejet deres deltagelse i projektet. Naturvidenskabernes Hus har sammen på et møde med repræsentanter for alle fire kommuner drøftet projektets forskningsmæssige tilknytning, hensigtsmæssige former for videndeling mellem alle skoler i projektet og fællesafholdelse af konference til præsentation af projektets resultater. 2
4 Projektets økonomi Samlede budgetterede udgifter i alt Ansøgt støtte fra Undervisningsministeriet Egenfinansiering kr kr kr. Som bilag vedlægges Budget for det samlede projekt samt budgetter for de enkelte kommuner. Deltagere i projektet og deres intentioner med projektet I projektet deltager i alt 22 skoler fra de fire kommuner. Desuden inddrages en række eksterne naturfaglige ressourcer (museer, naturskoler og virksomheder). Viborg Kommune: Deltagende skoler: Nordre skole Hammershøj skole Hald Ege skole Vroue skole Bøgeskovskolen Løgstrup skole Skals skole Skolerne organiserer arbejdet i de fem faser beskrevet i projekthæftet og integrerer i varierende grad det katalog af ressourcer der beskrives i projekthæftet i arbejdet. Helt centralt står etableringen af skolens naturfaglige team på alle skoler. Alle skoler har intentioner om at etablere uderum til natur/teknik eller styrke og videreudvikle allerede etablerede uderum. Det giver sig udtryk gennem ønske om etablering af skovskole med skur i skoven til opbevaring af materialer, bygning af bålhytte og arbejde med hvordan en ny legeplads også kan indeholde muligheder for udeundervisning i natur/teknik. Arbejdet med de fysiske tiltag kombineres med arbejde med planer for udeundervisning. Da der er enighed blandt skolerne i Viborg om, at udeundervisning i natur/teknik er vigtigt planlægges et fælles samarbejde med Naturskolen ved Hald Ege. De enkelte skoler planlægger at inddrage Forsøgscentret i Foulum, Elmuseet, Skov- og Naturstyrelsen, det lokale skovdistrikt, Hedeselskabet og andre virksomheder. Andre ideer til udvikling af natur/teknikundervisningen, som flere skoler er fælles om, er styrkelse af integration af it i naturfagsundervisningen, en mere eksperimenterende undervisning samt en flerfaglig undervisning, blandt andet med integration af matematik i natur/teknik. Kommunal kontaktperson: Konsulent Søren Chr. Sørensen 3
5 Silkeborg Kommune Deltagende skoler: Voel skole Thorning skole Vestre skole Nørrevangsskolen Gjessø skole Skolerne organiserer arbejdet i de fem faser beskrevet i projekthæftet og integrerer i varierende grad det katalog af ressourcer der beskrives i projekthæftet i arbejdet. Helt centralt står etableringen af skolens naturfaglige team på alle skoler. Flere af de deltagende skoler ønsker at arbejde med udvikling af undervisningen i tilknytning til etablering af nye naturfagslokaler og udvidelse af samlingen af naturfaglige undervisningsmaterialer. Det er vigtigt for Silkeborg skolerne at komme ud i natur/teknik undervisningen og der er intentioner med at arbejde med ekskursioner i nærområdet, fælles planlagte naturfagskonkurrencer (Naturfagsmaraton) og skolebytte. Eksterne naturfaglige ressourcer i Silkeborg, som naturligt vil blive inddraget i arbejdet, er Aqua og den kommunale naturskole. Helt centralt for projektet i Silkeborg står samarbejdet med Silkeborg Seminarium, som yder konsulentstøtte til projektet. Projektet har i Silkeborg en særlig profil, idet det har et aspekt, som vedrører sammenhængen mellem de lærerstuderendes praktik og liniefagsundervisning. Det er formålet at bruge den opmærksomhed om den naturfaglige kultur på skolerne, som projektet skaber, til at skabe en bedre sammenhæng mellem praktikken og liniefagsundervisningen. Helt konkret vil de fem skoler i projektet være praktiksted for de lærerstuderende, som har valgt naturfag i den nye læreruddannelse hvor praktikemnet på forhånd er valgt til at være energi. Deres 4 undervisningsrapporter skal indeholde et undervisningsforløb, som skal afprøves og tilbydes praktikskolerne. Emner er energi, vand, universets og livets udvikling og et selvvalgt emne. I praktikperioden indgår de lærerstuderende 100% i skolens udviklingsprojekt. Kommunal kontaktperson: Konsulent Lars Bo Nielsen Kontaktperson på Silkeborg Seminarium: Lars du Jardin Nielsen Herning Kommune Deltagende skoler: Arnborg Skole Herningsholmskolen Sønder Felding Skole Tjørring Skole Vildbjerg Skole 4
6 Herning Kommune har gennem mange år haft megen fokus på miljøundervisning og naturfag. Flere af skolerne har opnået status af: Grønt Flag Skoler - nogle af skolerne har modtaget det grønne flag flere gange. Siden 2001 har Herning Kommunes skoleafdeling været medarrangør af FIRST LEGO League FLL - konkurrencen, der er en robotkonkurrence for børn i alderen år. Udover den tekniske udfordring, der ligger i at bygge robotten og programmere den til at løse diverse opgaver, indgår der i konkurrencen desuden en teoretisk opgave med basis i naturvidenskaben, så de naturvidenskabelige fagområder bliver sat på dagsordenen i en anderledes kontekst. Herning Kommune har 2 veldrevne naturskoler. For natur og teknik er det overordnede syn, at omverdensforståelse med 4 hjørnesten : oplevelse, fællesskab, glæde og tryghed er vigtige elementer, og en forudsætning for at etablere en god læringsproces er følgende centrale omdrejningspunkter: Tid og mulighed for forundring Tid og plads til at eksperimentere Til og ro til fordybelse Kommunens intention er, at eleverne skal bruge alle sanserne og selv have fingrene i materien, for derved at opnå en faglig erkendelse. Der vil også være fokus på inddragelse af uderummet som læringsmiljø. I forhold til undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi er øvelsen, at få skabt en linkning fra natur og teknik til geografi, biologi, fysik/kemi. Her ligger den store didaktiske udfordring for lærerne samtidig med, at eleverne gennem innovative projekter / undervisningsforløb, dialog m.m. skal have store faglige udfordringer, der vil give den nødvendige faglige erkendelse til eleven. Den innovative proces omfatter følgende elementer: hypotesedannelse eksperimentering systematiske observationer åbenhed diskussioner kritisk vurdering argumentation vidensdeling og netværksdannelse begrundelser for konklusioner formidling Det handler om, at eleverne får stor faglig viden og trænes i at tænke innovativt/kreativt. Randers Kommune Deltagende skoler: Asferg Skole 5
7 Bjerregrav Skole Hornbæk Skole Nyvangsskolen Kristrup Skole Deltagelse i projektet skal ses som en del af den samlede kommunale indsats i Randers for at give naturfagene et løft. Projektets lokale styregruppe er således det kommunale naturfagsudvalg, der gennem de senere år har arbejdet med konkrete initiativer til styrkelse af den naturfaglige undervisning. Randers Kommune er netop ved at etablere sig som Sciencekommune, der således bliver den overordnede ramme for natur/teknikprojektet i den 3 årige projektperiode. Der satses således på projektets spredningseffekt fra de 5 deltagende skoler til kommunens øvrige 26 skoler. Et væsentligt fokus i tankerne bag Randers som Sciencekommune er det langsgående perspektiv, der handler om, hvordan vi fra børne- og daginstitutioner over folkeskolen til ungdomsuddannelserne kan styrke interessen for og effekten af en indsats på de naturfaglige områder. Det kommunale naturfagsudvalg er i samarbejde med Randers Tekniske Gymnasium tovholder herfor. Det er i denne sammenhæng Natur/teknik-projektet skal ses, og det er tænkt således, at dette projekt skal bidrage med at udvikle og pege på væsentlige elementer i de lokale folkeskoler. Det vigtigste fokus i Natur/teknik-projektet er udvikling af en lokal læseplan, der både er forankret i den enkelte skole og dens nærmiljø, men også indgår i en fælleskommunal plan. Tankerne bag Randers som Sciencekommune bygger i høj grad på inddragelse af potentielle muligheder i egnens erhvervsliv, dette perspektiv lægges også ned over Natur/teknikprojektet, hvor det er tanken at skolerne i deres lokale læseplaner beskriver, hvordan de lokale erhvervsvirksomheder kan inddrages. Som bilag vedlægges eksempler på projektbeskrivelser for enkelte skoler i de fire kommuner. Projektets forskningstilknytning Projektet har flere muligheder for forskningstilknytning. Der var fra projektets start en kontakt til Keld Nielsen, Stenoinstituttet, og et tilbud om en forskningstilknytning herfra. Vi har nu imidlertid valgt en forskningstilknytning til Aalborg Universitet, Institut for Læring. Dette skift i forskningstilknytning begrundes med muligheden for at få tilknyttet en Ph.d. studerende til projektet. Kontaktperson på Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi: Lektor Paola Valero Naturvidenskabernes Hus rolle i projektet. Naturvidenskabernes Hus påtager sig, i samarbejde med CAND, en rolle som projektleder for det samlede projekt og økonomisk ansvarlig for projektet. Denne rolle omfatter følgende områder: I samarbejde med repræsentanter for kommunerne at stimulere og facilitere arbejdet med projektet ude på skolere. Rapportering om projektets delresultater og samlede resultat til Undervisningsministeriet og andre interessenter. 6
8 Videndeling om projektets resultater mellem skoler og kommuner. Formidling af projektets resultater til andre uddannelsesmiljøer, til forældre og til offentligheden. Samarbejde med forskningstilknytningen. Formidling af kontakt mellem forskningen og de enkelte skoler. Styring af overordnet økonomi, bogføring og økonomisk rapportering. Bilag Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen (projekthæfte) Budget for det samlede projekt Budget for skolerne i Silkeborg Kommune Budget for skolerne i Viborg Kommune Budget for skolerne i Herning Kommune Budget for skolerne i Randers Kommune Eksempel på projektbeskrivelse Vrou skole Eksempel på projektbeskrivelse Løgstrup skole Timeplan for skolerne i Silkeborg Kommune 7
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereHvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt
Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af
Læs mereISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen
ISI 2015 Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen Grønt Flag Grøn Skole Provstegårdskolen Provstegårdskolen Præsentation af skolen Opført i 1966 sammen med Odense
Læs mere3 naturvidenskabelige projekter
3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012-1 - Børn og Unge har siden
Læs mereSciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016
Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereNaturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)
Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereBilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune
Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem
Læs mereTo naturvidenskabelige projekter
To naturvidenskabelige projekter FIRST LEGO League (FLL) for de 10-16 årige I projekterne deltager 200 000 børn fra 60 lande. De arbejder med Science Technology Engineering, Art, Maths Junior FIRST LEGOLeague
Læs mereI Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.
Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med
Læs mere8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915 4750
Randers Kommune Statusrapport August 2010 Pædagogisk Udvikling Slyngborggade 21 Randers Kommune (RK) som Sciencekommune (SK) 8900 Randers C Af Charlotte Marianne Buchhave og Janus Halkier Telefon +8915
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs mereSønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune
Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig
Læs mereMål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er:
ScienceKommune Assens Projektskitse Projektet Assens Kommune som ScienceKommune Afdeling Børn og Kultur Projektejer Direktør Vilhelm Halgreen Projektleder Udviklingskonsulent Anette Lauridsen, Udvikling
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereUdkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune
Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner,
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereMål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er:
ScienceKommune Assens 2011 Assens Kommune som ScienceKommune Afdeling Børn og Undervisning Projektejer Direktør Vilhelm Halgreen Koordinator Konsulent Anette Lauridsen, Stab - Børn og Undervisning Baggrund
Læs mereProgram. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet
S M IL (E) Program Formål Vision Organisation Indhold Kvalitet Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter Baggrund for SMIL(E) Science Kommune Naturfagsstrategi/sammenhæng
Læs mereTilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune
Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune Dato og tid: 25.09.2013 kl. 8.30-15.30 Sted: University College Syddanmark, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø Tilmelding: science.esbjergkommune.dk
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereScience-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Læs mereSELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017
Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den
Læs mereÆndring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling
Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,
Læs mereBeskrivelse af evalueringsprojekt knyttet til udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur
Beskrivelse af evalueringsprojekt knyttet til udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur Dette evalueringsprojekt relaterer til et udviklingsprojekt initieret af Naturvidenskabernes Hus
Læs mereScience-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.
Læs mere3 naturvidenskabelige projekter
3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012 Børn og Unge har siden
Læs mereUddannelsesplan for Gjellerupskolen
Uddannelsesplan for Gjellerupskolen Grundoplysninger: Gjellerupskolen Skolebakken 4 7400 Herning Herning Kommune Telefon: 96287150 Skoleleder: Erik Tangen Søgaard - gjees@herning.dk Pædagogisk viceskoleleder/praktikansvarlig:
Læs mereDigital dannelse: Fra begreb til praksis
DEFF På vegne af de samlede ansøgere: Kulturstyrelsen Vicerektor Lars Nordam H.C. Andersens Boulevard 2 Århus Statsgymnasium 1553 København K Fenrisvej 33 8210 Århus V Digital dannelse: Fra begreb til
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereSCIENCELINJEN PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR SCI- ENCE
SCIENCELINJEN PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR SCI- ENCE SCIENCELINJEN SCIENCELINJEN FOR DIG Sciencelinjen er for dig, der i særlig grad interesserer sig for science. Du kan godt lide at fantasere, få gode ideer
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereAvnø udeskole og science
www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,
Læs mereKompetencemål for Biologi
Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereNOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereLille Vildmose Naturskole
UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Læs mereKolding kommunes naturfagsstrategi
Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereNaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?
NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? Evalueringsværktøj anvendt i NaTeKu-projektet Et projekt om udvikling af den naturfaglige kultur omkring natur/teknik (2007
Læs mereUndersøgelse af undervisningen i naturfagene
Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan
Læs mereGILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14
GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereNaturfagsstrategi for Silkeborg Kommune
Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner, de lokale
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereNaturfag i spil. Create a difference VIA University College
Create a difference VIA University College Få viden til at vælge VIA Center for Undervisningsmidler Naturfagskonference Naturfag i spil Bliv opdateret og klar til den fælles naturfagsprøve 23. november
Læs mereKompetencemål for Geografi
Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereEt par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Læs mereBillund Builds på 3 minutter.
Billund Builds Billund Builds på 3 minutter https://www.youtube.com/watch?v=_m1cmxicjy4 Bagved Billund Builds - hvad, hvem, hvorfor og hvornår? Hvad En projektuge for alle børn fra 0 16 år i Billund Kommune
Læs mereNaturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)
Naturfag Skolens navn: Provstegårdskolen Skoleår: 28-9 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereDen fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Workshop G Mads Joakim Sørensen Naturfag i spil - tværfagligt samarbejde med naturfagene Onsdag den 28. november 2018 Naturvidenskabernes Hus Bjerringbro
Læs mereNaturfagshandleplan Herstedøster skole 2018/19
Naturfagshandleplan Herstedøster skole 2018/19 Indhold 1. Læringsløft... 2 1.1 Fremtidens læringskompetencer... 2 1.1.1 Samarbejde... 2 1.1.2 IT og læring... 3 1.1.3 Videnskonstruktion... 3 1.1.4. Problemløsning
Læs mereNaturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen
Læs mereÅrsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter
Årsrapport for AQUA Sø-og Naturcenter Silkeborg Naturfagscenter 2012 Dagens fangst studeres nøje! Redigeret af Lars Nygaard 1 Generelt: Kan gode naturoplevelser, spændende formidling og kvalificeret naturfagsundervisning
Læs mereUdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy
UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark
Læs merePraktiske oplysninger
Praktiske oplysninger Tidspunkt: Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 17.00 21.00. Sted: Scandic Bygholm Parkhotel, Horsens Tilmeldingsfrist: Den 9. oktober 2009 på e-mail: buahg@horsens.dk Inviterede: Medlemmer
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereNaturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018
Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereStedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst. Projektbeskrivelse
Stedet hvor børns læring bygger på innovation, kreativitet og iværksætterlyst Projektbeskrivelse Ikast-Brande Kommune 2012-2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.2. Hvorfor Entreprenørskabsskolen?...3
Læs merePraksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017
Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde I dette hæfte beskrives, hvordan praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes.
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Evalueringsrapport Projektet har været en klar grobund for, at der overhovedet eksisterer et kvalitativt samarbejde på skolen. Det har været med til
Læs mereNetværksmøde for naturfagskoordinatorer i Syddanmark
Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Syddanmark Heiko Buch-Illing og Maiken R. Thyssen Hindsgavl Naturcenter, Middelfart 29.maj 2017 Program 9.30-9.50 Velkommen + kaffe og brød. Intro til dagens program
Læs mereHouse of Science Et netværksbaseret samarbejde
Et netværksbaseret samarbejde Hvem? Hvad? Hvornår? Hvordan? Og hvad så? Ungdomsuddannelserne Danfoss Universe Sønderborg Kommune Project Zero Styregruppe 4 gymn. udd., Danfoss Universe, Sønderborg komm.,
Læs mereSpydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.
Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde
Læs mereNaturfag. Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår:
Naturfag Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår: 2008-2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område og at understøtte en
Læs mereUndervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk
Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mereVejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne
Læs mereUNDERHOLDNING UNDERVISNING?
Trine Hyllested UNDERHOLDNING eller UNDERVISNING? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet Indhold Forord.............................................................
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereIndholdsfortegnelse. Levring Efterskole, Bygaden 65, 8620 Kjellerup, ,
Uddannelsesplan Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvem er vi?... 4 Præsentation af skolen... 4 Personale... 4 Værdigrundlag...5 Skolens værddigrundlag....5 Hvorfor vælge os?... 6 Hvilke fag kan du komme
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereUdviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2007-1 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mereFælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler
Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale
Læs mereNATURFAG OG MATEMATIK
NATURFAG OG MATEMATIK Kurser for skoleområdet 2014- UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Kurser for skoleområdet HVORFOR EFTERUDDANNELSE? Udviklingen inden for naturfag og matematik
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Vision Vores vision er at alle børn og unge får handlekompetencer inden for science, så de kan udfolde sig som kreative og kritiske samfundsborgere. Astra arbejder for: at alle unge får indsigt i og handlekompetencer
Læs mereIt i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag
It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs mereMONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere
MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere 2006-4 MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere MONA udgives af Det
Læs mere