Korrekt fodring af polte



Relaterede dokumenter
Stil skarpt på poltene

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

Fodring af smågrise og slagtesvin

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Fodermøde Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Valinnorm til diegivende søer

BAGGRUND FOR NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE FRA 30 TIL 140 KG

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Nyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

SENESTE NYT OM SOFODRING

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Erdedanskesøerblevetforstore?

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Viden, værdi og samspil

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Foderkurver til diegivende søer

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

SEGES P/S seges.dk 1

Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Fodermøde Program

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

GOD FARING OG GODT I GANG

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

- så den kan passe 15 grise

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Professionel tørfodring

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Optimal fodring af soen før og efter faring

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

Fra vådfodertank til krybbe

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR

Antal blandinger til fremtidens sohold

DLG's fodersortiment til søer

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODER - DECEMBER 2018

Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER

Mælk nok til et stort kuld grise

Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES

Spar på krudtet i dit sofoder

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Du passer soen og soen passer grisene

Aktuelt nyt om foder

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN

Viden, værdi og samspil

FODRING EFTER YDELSE. Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet. Fodringsseminar 27. april 2016

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Det lugter lidt af gris

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

Transkript:

Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so Høj livsydelse hos soen Et lavt foderforbrug hos soen Midlet Polt løbet i 2. brunst 225-250 dage gammel Vægt 135-150 kg Har mindst 12 mm rygspæk Måles i P2 ved sidste ribben

Det skal I høre om Nye normer til polte Baggrund Resultatet Fodring i praksis Den rigtige foderstrategi Mavesundhed hos polte Skab dit eget overblik Konklusion Notat nr. 1413 og 1418

Reduktion af tilvækst - og øget fedtaflejring Poltenes tilvækst kan reduceres ved restriktiv fodring foderets lysin- og proteinkoncentration Poltenes rygspæktykkelse kan forøges ved Energitildeling og lysin- og proteinkoncentration

Yverudvikling påvirkes ikke - ingen grund til bekymring Relativt få forsøg med fokus på yverudvikling Restriktiv fodring i opvæksten yvervækst Energi er mere kritisk end proteinkoncentration Færre forsøg hvor sammenhæng mellem yverudvikling og mælkeydelse undersøges Tungt yver som polt mælkeydelse

Holdbarhed kan optimeres - via vægt og rygspækmål Få forsøg undersøger effekt af opvækst på holdbarhed Ad libitum fodring efter 14 ugers alderen = osteochondrose Ad libitum fodring af polte = holdbarhed Rygspækmål ved samme vægt = holdbarhed Ved løbning i et givent brunstnummer er der blandt de letteste dyr flere, der gennemfører 4 kuld

Kuldstørrelse set i et nyt lys - enkeltresultater eller livsydelse Kuldstørrelse kan påvirkes af poltenes størrelse ved 1. løbning Vægt = Kuldstørrelse Rygspæk = Kuldstørrelse Set over soens livsydelse Vægt = antal fødte grise Rygspæk ( ) = antal fødte kuld Optimer kuldstørrelsen i første kuld Løb i anden brunst (+13 kg & +1 gris) Øget foderstyrje 10-14 dage før løbning (+?)

Nye normer til polte - samlet vurdering af forsøg Ønske at reducere daglig tilvækst fra 30-140 kg Moderat reduktion af vægt ved løbning Langsommere vækst giver stærkere led Ønske om øget aflejring af rygspæk Mindre lysin og protein og en højere daglig foderstyrke

De nye normer til polte - minimumsnormer Polte 30-65 kg Polte 65-105 kg Polte > 105 kg Polte 30-105 kg g/feso g/feso g/feso g/fesv St. f. lysin 6,6 5,0 4,0 6,0 St. f. råprotein 110 95 90 100 Calcium (fyt.) 7,5 6,5 6,5 6,5 F. fosfor 2,5 2,3 2,0 2,5

Et bovskud - til den evige fosfordebat I normerne er lysin er altid førstbegrænsende for tilvækst Ikke fosfor Reduktion af lysin-norm medfører Øget foderforbrug pr. kg tilvækst Derfor mere fosfor pr. kg tilvækst Mindst 10% mere fosfor pr. kg tilvækst end til slagtesvin

Anvend nuværende blandinger - evt. med småjusteringer Brug af diegivningsfoder fra 30-65 kg Højt indhold af E-vitamin (+0,75 kr. pr. 100 FEso) Relativt højt energiindhold (+3 kr. pr. 100 FEso) Brug af drægtighedsfoder fra 105 kg Kræver en opjustering af lysin fra 3,3 til 4,0 g st. f. lysin (+0,8 kr. pr. 100 FEso) Beregninger: Jens Svendgaard, Vilomix

Det skal I høre om Nye normer til polte Baggrund Resultatet Fodring i praksis Den rigtige foderstrategi Mavesundhed hos polte Skab dit eget overblik Konklusion

Anbefalet foderkurve - tilpasset normerne Daglig foderstyrke (FEsv/so pr. dag) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1,4 6,6 g st. ford. lysin pr. FEsv/so 5,0 g st. ford. lysin pr. FEsv/so 4,0 g st. ford. lysin pr. FEsv/so 1,55 1,9 2,1 2,2 2,3 2,5 2,6 2,7 3 3 3 2,7 2,7 2,7 2,7 30-65 kg 65-105 kg > 105 kg 3,3 3,3 Dage efter 30 kg (forventet vægt ved given alder)

Forventninger - til daglig tilvækst og foderudnyttelse Daglig tilvækst (g pr. dag) 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Daglig tilvækt (g pr. dag) Foderudnyttelse (FEsv pr. kg tilvækst) 30-65 kg 65-105 kg > 105 kg 0 14 28 42 56 70 84 98 112 126 140 156 Dage efter 30 kg 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Foderudnyttelse (FEsv pr. kg)

Ad libitum fodring - slagtesvin eller polte?! 1100 7,7 Lys., ab lib. 7,7 Lys., max 2,7 FEsv 5,0 Lys., ad lib. (1,0 FEsv/kg) 6,0 Lys., max 2,7 FEsv Daglig tilvækst (g/dag) 1000 900 800 700 600 500 400 Dage efter 30 kg

Restriktiv fodring - slagtesvin eller polte 1100 7,7 Lys., ab lib. 7,7 Lys., max 2,7 FEsv 5,0 Lys., ad lib. (1,0 FEsv/kg) 6,0 Lys., max 2,7 FEsv Daglig tilvækst (g/dag) 1000 900 800 700 600 500 400 Dage efter 30 kg

Ad libitum fodring - en nødløsning Ad libitum kan være eneste mulighed i fx karantænestalde Mange aldersgrupper af dyr på samme foder Blanding med 5,0 g st. ford. lysin pr. FEsv anvendes (65-105 kg norm) Estimeret produktivitet 1,00 FEsv pr. kg: 745 g/dag 1,07 FEsv pr. kg: 786 g/dag

Polte stiller få vigtige krav - til foderanlægget En klar fordel med mulighed for fasefodring Bedre løbende optimering af tilvækst og fedtaflejring En blanding fra 30-105 kg er dog mulig Besætningens blandinger kan fint bruges Restriktiv fodring er en klar fordel Mulighed for at styre fedt- og proteinaflejring bedre Mavesundheden optimeres

Det skal I høre om Nye normer til polte Baggrund Resultatet Fodring i praksis Den rigtige foderstrategi Mavesundhed hos polte Skab dit eget overblik Konklusion

Foreløbige resultater Mavesundhed hos polte Dyr med totalt maveindeks 6-10 (%) Fodertype 1 daglig udfodring 2 daglige udfodringer Ad libitum fodring Pelleteret 41 a 42 a 68 b Melfoder 10 NS 6 NS 16 NS

Foderstrategi og mavesår Afprøvning af vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin i to besætninger: Gruppe 1: Restriktivt, hjemmeblandet vådfoder Gruppe 2: Ad libitum, pelleteret tørfoder

Foreløbige resultater Foderstrategi og mavesår Afprøvning af vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin i to besætninger: Gruppe 1: Restriktivt, hjemmeblandet vådfoder Gruppe 2: Ad libitum, pelleteret tørfoder

Kan mavesundheden reddes? - ved brug af melfoder 7-30 kg 30-100 kg 2,5 FEsv/dag 100-140 kg 2,5 FEsv/dag Groft melfoder Melfoder Pelleteret foder Melfoder Pelleteret foder Pelleteret foder Melfoder Foreløbige resultater

Kan mavesundheden reddes? - andel maver med maveindeks 6-10 7-30 kg 30-100 kg 2,5 FEsv/dag 100-140 kg 2,5 FEsv/dag Groft melfoder Melfoder 37 % Pelleteret foder 55 % Melfoder 5 % Pelleteret foder 39 % Pelleteret foder 55 % Melfoder 22 % Kilde: Foreløbige resultater afpr. 1225

Optimér mavesundheden Undgå ad libitum fodring af polte 2-4 daglige fodringer er langt mere sikkert Hvis ad libitum, så skal det være groft melfoder Skift til restriktiv fodring tidligt og senest ved 75 kg Undgå pelleteret foder til polte Hjemmeblandet/melfoder Strukturtiltag til poltefoderet hvis det er indkøbt

Det skal I høre om Nye normer til polte Baggrund Resultatet Fodring i praksis Den rigtige foderstrategi Mavesundhed hos polte Skab dit eget overblik Konklusion

Rammer du plet? - med 1. løbning Poltemanagement er en svær disciplin at overvåge Mål at ramme både alder, vægt og rygspæk Alderen er nem AgroSoft WinSvin giver dig gode redskaber Vægten kræver sved på panden Men få vejninger af gennemsnitspolte giver en indikation Altså: Er de alt for tunge?! Rygspæk er nemt En grundig scanning tager 1 minut pr. polt

Overblik over dine polte - brug af AgroSoft WinSvin Findes her: Analyser Effektanalyse Poltealder ved 1. løbning

Udnyt besætningsanalysen - kig på performance hos unge

Udnyt besætningsanalysen - kig på performance hos normale

Udnyt besætningsanalysen - kig på performance hos ældre

Det skal I høre om Nye normer til polte Baggrund Resultatet Fodring i praksis Den rigtige foderstrategi Mavesundhed hos polte Skab dit eget overblik Konklusion

Konklusion Mere fokus på poltenes opvækst For søernes skyld Tag nye normer i anvendelse Lidt lettere og lidt federe polte er målet Forvent en bedre holdbarhed Og en højere livsydelse Restriktiv fodring af polte Gerne fasefodring Fokus på foderets fysiske struktur Pelleteret foder er no-go Brug styringsværktøjer til at overvåge Løbes poltene ved rette alder Er der væsentlige effekter af alder ved løbning

Spørgsmål??