ADL redskaber,l aku/e pa,enter på soma,sk sygehus

Relaterede dokumenter
VALIDEREDE ERGOTERAPEUTISKE REDSKABER I DAGLIG PRAKSIS DILEMMAER. Odense 15. februar 2012: Eva Ejlersen Wæhrens

Kvalificering af ergoterapeutiske ADL indsatser

Manual til udarbejdelse af Kliniske vejledninger for ergoterapi, Gentofte Hospital

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Efter- og videreuddannelsestilbud for ergoterapeuter

Måling af ADL evne baseret på ADL Taxonomien

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Implementering af AMPS på Træningscenter Gladsaxe Projektbeskrivelse

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Aktiv livskvalitet. Formål. Begrebsafklaring. - Aktiv livskvalitet for voksne udviklinghæmmede. Projekt: Aktiv livskvalitet

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

REFERAT FRA AMPS TEMAEFTERMIDDAG I GLOSTRUP DEN

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Projekttitel: Samtalestøtte for borgere med afasi implementering af SCA -metoden på Hjerne- og Nervesygdomme (HNS), Sygehus Lillebælt Kolding

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej Fredericia Tlf

Stigningen i antallet af genoptræningsplaner efter sygehusindlæggelse mindskes.

Psykiatrisk afdeling. Organisation:

Ergoterapeuter i hospitals-, distrikts- og socialpsykiatrien. Spørgeskemaundersøgelse om ergoterapi og psykiatri

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Hospitalsmodelprojekt

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i område 2, ortopædkirurgi

Ergoterapeutfagligt Selskab for Dysfagi. (EFS-dysfagi) Annette Kjærsgaard

OTIPM implementeret via behandlingskort

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Ergoterapi. får hverdagen til at fungere. etf.dk /hverdag

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Basal neurologisk. 1. okt dec. 2016: Pris pr. pakke: kr. 1. jan dec. 2017: Pris pr. pakke: kr.

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Den virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder

Undersøgelse og Vurdering

Rehabilitering på ældreområdet

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Uddannelses- og praktikplan

Rehabilitering dansk definition:

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

Høringssvar vedrørende psykiatriplan for Region Midtjylland.

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Kære tidligere E04B og samarbejdspartner

Fagfestival d. 23.marts 2012

master i rehabilitering

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Afrapportering af projektet. Kortlægning af forebyggelsespotentialet for akutte medicinske genindlæggelser

Erfaringer fra praksis. v/ Tanja Schøller Nord Heidi Birkemose Lise Holm Wichmann

AUTONOMI & MENINGSFULD AKTIVITET PÅ PLEJEHJEM - ergoterapi i ældres hverdagsliv

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Ergoterapeuten i psykiatrien

GÅ TRYGT HÅND I HÅND GENNEM ET AKTIVT SENIORLIV MED TRÆNING FØR PLEJE. gennem et aktivt seniorliv

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Ergoterapi på somatiske hospitaler

Introduktion til refleksionskort

Dimittend 2. opfølgning. Besvarelsesprocent 52% Hold: E05A. Dato:

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Undersøgelse blandt HK-lægesekretærer om brug af registreringer

Modul 1. Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis. Undervisningsplan for Ergoterapi 1. modul: Ergoterapi og ergoterapeutisk praksis.

Business Case nr. I 30X/01

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Nedenfor er angivet svarprocent for de tre undersøgelser i LUP somatik 2015.

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?

Sammenfatning af evaluering efter 2 år fra dimittend evaluering Hold: E04B, E05A og E05B Juni 2011.

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

1. Opfølgning E05A Dimittend undersøgelse

Modulbeskrivelse. Modul 2. Lokalt tillæg til studieordningen. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse.

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Transkript:

ADL redskaber,l aku/e pa,enter på soma,sk sygehus Eva Ejlersen Wæhrens Lektor, SydDansk Universitet Seniorforsker, Parker Instituttet, Region H.

Plan 1. Hvad er situationen? analyse af aktuel praksis 2. Inddragelse af teorier og evidens 3. Hvordan kan vi ændre situationen?

En situation fra praksis Case: på akut- medicinsk- afsnit (AMA) 70 årig kvinde indlagt med TCI Undersøgelse af ansigt samt OE (styrke, koordination og sensibilitet) Tegne et ur, skrive en sætning, dosere medicin Pt. drikker Tint af et glas - > ingen yderligere dysfagi us. 25 min Ergoterapeuten 2/2015

En situation fra praksis Journalisten spørger: Hvad med de ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber kan de bruges, når der ikke er mere tid? Ergoterapeuten svarer: Nej. AMPS tager nemt 2 timer. I stedet har jeg strikket mine egne redskaber sammen. Ergoterapeuten 2/2015

Etf s undersøgelse 2014 om ergoterapi på somatiske sygehuse 4 tendenser Ergoterapeuten 2/2015

Etf s undersøgelse 2014 om ergoterapi på somatiske sygehuse Fokus på 2 tendenser Ergoterapeuten 2/2015

Etf s undersøgelse 2014 om ergoterapi på somatiske sygehuse Arbejdsopgaver Hvad arbejder du primært med? - Undersøgelse (udredning/ vurdering) (76%) - ADL træning (73%) - Synkebesvær (67%) - Fysisk/kognitiv træning (~50%) Konklusioner Tidsforbrug til undersøgelse er steget, især indenfor udredning og behandling af synkebesvær. Ergoterapeuten 2/2015

Etf s undersøgelse 2014 om ergoterapi på somatiske sygehuse Arbejdsopgaver Der bliver foretaget langt færre grundige ADL vurdering og AMPS test. Årsag Korte indlæggelsestider gør det svært at nå andet end den mest nødvendige funktionstræning. FOTT undersøgelser og dysfagi screening stiger. Ergoterapeuten 2/2015

Etf s undersøgelse 2014 om ergoterapi på somatiske sygehuse Accelererede forløb Traditionelle kernebegreber som aktivitet og deltagelse er udfordret, fordi eksisterende ergoterapifaglige analyseredskaber bliver vurderet til at være mindre egnede ved intensive patientforløb.. tidspres gør det svært at udføre patientcentreret ergoterapi, ligesom der er risiko for fejlvurderinger, når man hurtigt skal konkludere på få observationer Derfor bliver valide undersøgelsesredskaber, som hurtigt kan afdække funktionsniveau efterspurgt. Ergoterapeuten 2/2015

Etf s nye undersøgelse 2015 Formål kvaliticere debatten om ADL udredning på akutafdelinger på hospitalerne. Plan Indsamle data om ADL udredning af patienter brug af redskaber på somatiske hospitalsafdelinger, herunder FAM og AMA

Resultater Elektronisk survey udsendt,l de ansa/e på soma,ske sygehuse N = 148 har besvaret

1. Hvor hyppigt foretager du udredninger af ADL evne hos følgende patientgrupper på FAM/AMA? Kirugiske Onkologiske Reumatologiske Pædiatriske Geriatriske Medicinske Ortopædiske Meget ove OVe Ind i mellem Sjældent Jeg foretager ikke ADL- udredning af denne gruppe Neurologiske 0% 20% 40% 60% 80% 100%

2. Hvor hyppigt foretager du udredninger af ADL evne hos følgende patientgrupper på de stationære afdelinger? Kirugiske Onkologiske Meget ove Reumatologiske Pædiatriske OVe Geriatriske Ind i mellem Medicinske Ortopædiske Sjældent Neurologiske 0% 20% 40% 60% 80% 100% Jeg foretager ikke ADL- udredning af denne gruppe

3. I hvor høj grad beny/er du følgende ADL opgaver,l vurdering af ADL evnen hos pa,enter? Fordeling i % Altid Ofte Ind i mellem Sjældent Aldrig Ikke relevant Spisefunktion (mad og drikke) 33 43 16 3 4 1 Toiletbesøg 14 36 33 13 4 0 Bad 19 60 18 2 1 0 Påklædning 34 55 9 1 1 0 Personlig pleje 34 52 11 1 2 0

4. Hvilken metode for dataindsamling baserer du ADL udredning og vurdering på?

5. Hvilke standardiserede undersøgelsesredskaber anvender du? 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 AMPS COPM ADL Taxonomi Barthel Index A- One FIM Andre Andre: fx GOS- E, EFA, GUSS, FOTT, Quick DASH

6. Hvad bruger du mest tid på? 60 50 40 30 20 10 0 ADL udredninger Dysfagi udredninger Us af kropsfunk,oner Andet

Opsummering af survey Hvor ofte foretager ergoterapeuterne udredning af ADL evnen blandt udvalgte patientgrupper? 20-30 % af ergoterapeuterne udreder hyppigt ADL evnen hos neurologiske, geriatriske og medicinske patienter på FAM/AMA 30-50 % af ergoterapeuterne udreder hyppigt ADL evnen hos neurologiske, geriatriske og medicinske patienter på stationære afdelinger Disse patientgrupper er formentlig også de hyppigst forekommende og blandt de hyppigst henviste til ergoterapi Ergoterapeuter udreder sjældent ADL evnen blandt øvrige patientgrupper (ortopædiske, reumatologiske, onkologiske, pædiatriske, kirurgiske)

Opsummering af survey Hvordan og med hvad udføres ADL undersøgelserne? De Tleste anvender ofte eller altid basale ADL opgaver i deres udredning. Ergoterapeuterne anvender i udpræget grad observation, efterfulgt af udsagn fra patienten, som grundlag for bedømmelsen Dette afspejles til dels i de standardiserede redskaber som anvendes, hvor AMPS og COPM er de redskaber, som Tlest ergoterapeuter anvendes

Opsummering af survey Hvilke undersøgelser bruger ergoterapeuterne deres tid på. Knapt 50% bruger mest tid på ADL undersøgelser Godt 30 % bruger mest tid på dysfagi screeninger og knapt 20 % på undersøgelse af kropsfunktioner

Overvejelser Ændrede ergoterapeutiske arbejdsopgaver er en naturlig følge af mindre tid med patienten/borgeren som følge af kortere indlæggelsestid krav om dokumentation Vi har ikke (væsentlige) muligheder for at påvirke tiden Det, som vi har indrlydelse på, er, hvad vi anvender tiden sammen med patienten til Vi skal sikre, at patienten/borgeren modtager ergoterapi, hvis denne har behov.

Bemærkninger,l autorisa,onsloven Ergoterapeutisk virksomhed har til formål at øge menneskers muligheder for meningsfuld aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Virksomheden retter sig mod mennesker i alle aldersgrupper med aktivitetsproblemer, forebyggelse af aktivitetsproblemer, samt begrænsning af de konsekvenser som sygdom og handicap kan have for menneskets aktivitet og deltagelse. Målet med ergoterapeuters virksomhed er således at øge menneskets muligheder for f.eks. igen at varetage et job eller blive mere eller helt selvhjulpne og dermed øge livskvalitet i et aktivt hverdagsliv med henblik på at forebygge sygdom. Ergoterapeuters virksomhed omfatter rehabiliterende, behandlende, vedligeholdende, kompenserende, forebyggende og sundhedsfremmende opgaver og tiltag og inkluderer: undersøgelse og analyse af menneskers aktivitetsformåen undersøgelse af omgivelsernes indtlydelse på aktivitetsmuligheder

UNDERSØGELSE OG ANALYSE AF MENNESKERS AKTIVITETSFORMÅEN

Om at arbejde aktivitets- centreret

Aktivitets- centreret Handler om, hvordan jeg tænker Det professionelle perspektiv Professionens kerne: Aktivitets paradigmet Aktivitets- centrerede praksis- modeller/ ergoterapeutiske modeller Relaterede modeller dvs. modeller fra andre videnskaber/ professioner fx medicin, psykologi, fysioterapi Fisher AG, 2014. Adopted from Kielhofner G.

Ak,vitets- baseret Hvad jeg gør ergoterapeutens primære metode involverer personen i ak,vitet (i at gøre noget som har formål og mening) ved undersøgelse og interven,on. Styrken ved ak,vitet ved undersøgelse og interven,on er når det foregår naturligt/typisk i personens hverdag; matcher personens mål; er,ltrækkende: dvs. giver glæde ( i forskellige grader), produk,vitet eller hvile. Doris Pierce, 1998:

Aktivitets- fokuseret Proksimale fokus det som jeg først fokuserer på Aktivitet som første/proksimale og primære fokus, formål og resultat både ved Undersøgelse Intervention Fisher AG, 2014

Undersøgelses- redskaber Undersøgelses- redskab Ak3vitets- baseret Ak3vitets- fokuseret COPM / ADL Taxonomien undersøge selv- rapporteret ak,vitetsformåen AMPS - undersøge observa,onsbaseret ak,vitetsformåen A- ONE ADL skalaen undersøge observa,onsbaseret ak,vitetsformåen A- ONE neurobehavioral skala undersøge dysfunk,oners påvirkning på ak,vitetsformåen GUSS synke screening MMSE mental screening Interesse checkliste fri,d

UNDERSØGELSESMETODER OG REDSKABER

Rapportering Patient Pårørende Andre professionelle Metoder Observation

Selvrapportering Personens egen oplevelse af aktivitetsformåen. - Spørgeskema - Interview

Selvrapportering Både den realis,ske og urealis,ske oplevelse af egen ak,vitetsformåen er et udtryk for, hvad personen oplever at kunne og kan aldrig ersta/e observa,on.

Selvrapportering Personens egen oplevelse af ADL evne. Oplevelse af ADL evne er påvirkelig af mange faktorer fx. Erfaring Mestringsevne Indsigt og dømmekraft

Selvrapportering på akut sygehus Hvilke forudsætninger har pa,enten for at kunne rapportere om egen ak,vitetsformåen? Indsigt? Erfaring?

Pointer Selv- rapportering og observation bidrager med forskellig, men komplementerende information om patientens aktivitetsformåen Selv- rapportering er svært for akut syge patienter, eftersom rapportering er baseret på indsigt og erfaring. Observation er derfor en nødvendighed på akut sygehus

ADL redskaber Redskaber Metode Indhold ADL Taxonomien Interview Observa,on PADL IADL AMPS Observa,on PADL IADL A- ONE Observa,on PADL COPM Interview PADL; IADL; arbejde og fri,d Barthel Index Interview Observa,on PADL FIM Observa,on PADL (ADL- Q og ADL- I) Spørgeskema Interview PADL IADL

Etf s undersøgelse 2014 Konklusion: Ergoterapeuterne på landsplan bør se at få udarbejdet nogle redskaber, som egner sig til akutområdet.

Mangler vi redskaber,l akut? Vi har allerede redskaber - Baseret på selvrapportering dvs. patientens perspektiv - Baseret på observation dvs. professionel vurdering - Som omhandler PADL og IADL - Hvad er problemet? TID

Kan ADL evne undersøges hur,gt? ADL indgår som element i aktivitet og deltagelse ADL evne er et komplekst fænomen, idet både helbred, kroppens funktioner og anatomi, samt omgivelser og personlige faktorer spiller ind Der Oindes ingen short- cut quick & dirty måde at udrede ADL på.

Så hvordan finder vi,d.. til at gøre vores del af arbejdet kvaliticeret? Dvs. hvordan får vi tid til at anvende eksisterende standardiserede velfungerende undersøgelsesredskaber mhp at udrede patienternes ADL evne, så de sikres den rette indsats efterfølgende?

Så hvordan finder vi,d? Arbejd ak,vitets- centreret: brug primært din,d på kernefaglige opgaver Overlad opgaver, som du per tradi,on, men ikke per profession varetager,,l andre. Aktivitets(centreret, Handler,om,,hvordan(jeg(tænker( Det,professionelle,perspektiv, Professionens,kerne:,, Aktivitets,paradigmet, Aktivitets(centrerede, praksis(modeller/, ergoterapeutiske,modeller, Relaterede,modeller,,dvs., modeller,fra,andre,videnskaber/ professioner,fx,medicin,, psykologi,,fysioterapi, Fisher'AG,'2014.'Adopted'from'Kielhofner'G.''

Så hvordan finder vi,d? Lav heller én grundig ADL undersøgelse, end tre dårlige Derved viser du andre, hvad ergoterapeuter kan bidrage med God kvalitet i kernefaglige ydelser, er et bedre grundlag for forhandling om mere,d/undgå besparelser, end ringe kvalitet eller ydelser, som andre faggrupper kan varetage

Så hvordan finder vi,d? Øvelse gør mester Rutinemæssig anvendelse af standardiserede undersøgelser øger effektiviteten/mindsker tidsforbruget Indretning af lokaler, så de faciliterer undersøgelsen, reducerer tid

Afslutningsvis Vi er det land i verden med Tlest AMPS kalibrerede og A- One certiticerede. Vi har COPM og ADL Taxonomien oversat til dansk. Vi har rigtig gode forudsætninger for at levere noget kvaliticeret. Vores største barriere er ikke tid, - det er vores egen prioritering af hvad vi bruger tiden til.