Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?



Relaterede dokumenter
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

VIRKER HVERDAGEN PIXIUDGAVE AF EVALUERINGEN. Læs mere på

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Projekt VIRKER HVERDAGEN

INITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser

Drejebog for e-learningcases i Virker Hverdagen.

Procesplan for projekt om udvikling af en generisk spørgeramme til patientoplevet kvalitet i tværsektorielle forløb

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Kost og Ernæring

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Partnerskabsaftale Herning Kommune og Red Barnet

Målrettet opsporing af mennesker med høj risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Status på forløbsprogrammer 2014

Tværfaglig ernæringsintervention

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

1. Projektets bagrund

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af indlæggelsestruede borgere via kompetenceudvikling (orientering).

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

Handleplan. Implementering af velfærdsteknologi og digitale tiltag. Sundhed og Omsorg

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Udviklingen i kroniske sygdomme

Status på demenspuljer søgt i 2017

Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner

SUNDHEDSAFTALE

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Den Ældre Medicinske Patient

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Resume af forløbsprogram for depression

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Afprøvning af en fremskudt regional funktion i børne- og ungdomspsykiatrien

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Der er afsat kr. til evalueringsopgaven. Evalueringen gennemføres i perioden fra starten af 4. kvartal 2013 til udgangen af 2016.

Sundhedsaftalen :

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

Projektkommissorium. A. Familieorienteret alkoholbehandling

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Projekt Kronikerkoordinator.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Afdelingen for Kommunesamarbejde

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Demensvenligt Sygehus

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal København K PROJEKTSKEMA B

Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling

Vivian Buse, lokalområdechef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Skema 2: Projektbeskrivelsesskema

Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Transkript:

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Majken Fuglsang, chefkonsulent, Frederiksberg Kommune Anny Vestergaard, leder af hjemmesygeplejen, Frederiksberg Kommune Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter Østervang, Frederiksberg Kommune

Resumé: Projektleder Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Deltagere Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Majken Fuglsang, chefkonsulent, Frederiksberg Kommune Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Anny Vestergaard, leder af hjemmesygeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, Leder af plejecenter Flintholm, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, Leder af plejecenter Østervang, Frederiksberg Kommune Baggrund Fra politisk side ønskes der en øget indsats for den ældre medicinske patient. Dette konkretiseres i den fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan af den ældre medicinske patient fra 2012. Heri er det centralt, at der iværksættes tiltag, der understøtter en systematisk identifikation af borgere med kroniske sygdomme/ældre medicinske patienter, der har brug for særlige/ændrede indsatser for at kunne forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser. Projektets formål Tidligere opsporing af kronisk sygdom/den ældre medicinske patient herunder nedsat funktionsniveau, underernæring og tidlig opsporing af sygdomstegn Udarbejde konkrete værktøjer til anvendelse for frontpersonalet fx instrukser, algoritme og app til mobiltelefon Forebyggelse af (gen)indlæggelser hos den ældre medicinske patient Afgrænsninger og snitflader Fokus er på kompetenceudvikling af frontpersonale i den kommunale sektor. Samarbejde af tværsektoriel karakter inddrages, hvor det er relevant i forhold hertil, men er ikke primært omdrejningspunkt som i projekt BRO eller Fælles Skolebænk. Tids-, handleplan og opgavefordeling: De involverede aktørers indsats i projektet Projektets organisering Virker Hverdagen er baseret på en helhedsorienteret tilgang til kronisk sygdom/den ældre medicinske patient, hvorfor værktøjer og erfaringer fra eksisterende kommunale projekter med et snævert fokus på fx funktionsnedsættelse eller ernæring ønskes inddraget. Se projektplan og budget HR & Uddannelse er ansvarlig for projektledelse, udarbejdelse af kompetenceudviklingskoncept og evaluering af forløbet. Frederiksberg Kommune frikøber personale til deltagese i projektorganisation og kompetenceudvikling samt stiller lokaler til rådighed. Projektorganisation med en styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra Frederiksberg Kommunes hjemmepleje, plejecenter, hjemmesygepleje og administrationen samt projektleder, projektmedarbejder og sektionsleder fra HR & Uddannelse. Herunder arbejdsgrupper med relevante repræsentanter fra den kommunale aktør på frontpersonaleniveau samt faciliterende projektledelse fra HR & Uddannelse. 1

Baggrund Fra politisk side ønskes der en øget indsats for den ældre medicinske patient. Dette konkretiseres i den fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan af den ældre medicinske patient fra 2012. Heri er det centralt, at der iværksættes tiltag, der understøtter en systematisk identifikation af borgere med kroniske sygdomme/ældre medicinske patienter, der har brug for særlige/ændrede indsatser for at kunne forebygge uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser. Det understreges desuden, at der er behov for, at der etableres en helhedsorienteret tilgang til disse borgere igennem løbende observationer i hverdagen, for at borgerens funktionsniveau vedligeholdes på så højt niveau som muligt, så længe som muligt, via tidlig opsporing. Dette projekt bygger tillige på erfaringer og ideer fra BRO og Fælles Skolebænk. Således deles tanken fra Fælles Skolebænk om, at der kan opnås fælles forståelse og vidensdeling til fordel for den ældre medicinske patient ved at personale fra primær og sekundær sektor mødes - herunder, at primærsektorens personale oplever et kompetenceløft i forhold til at varetage deres opgaver. Fra projekt BRO er det primært aspektet omkring relationelle kompetencer, der inddrages i forhold til projekt Virker Hverdagen. Endvidere er kompetenceudvikling blandt frontpersonalet vigtigt for at sikre fortsat motivation og arbejdsglæde, hvilket er væsentligt i forhold til fastholdelse af personale og sikring af høj kvalitet og kontinuitet i hjemmepleje og på plejecentre. Ved inddragelse af HR & Uddannelse, Region Hovedstaden sikres det, at der opsamles viden til udbredelse i resten af regionen, således at der arbejdes på baggrund af best practice i det forebyggende arbejde. Projektets mål: At etablere systematisk tidlig opsporing af funktionsnedsættelse, underernæring og sygdomstegn hos den ældre borger/ældre medicinske patient. Projektets formål: At kompetenceudvikle det kommunale frontpersonale indenfor hjemmeplejen og på plejecentre for at opnå systematisk forebyggelse af (gen)indlæggelser og tidligere opsporing af kronisk sygdom/den ældre medicinske patient herunder nedsat funktionsniveau, underernæring og tidlig opsporing af sygdomstegn. Herunder at afdække eksisterende tilbud, der falder indenfor projektets område. At udvikle en tværfaglig samarbejdsmodel med inspiration fra Fælles Skolebænk og BRO imellem Frederiksberg kommunes frontpersonale fx sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker. 2

Konkret manifesteret i understøttende værktøjer udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der præsenteres december 2012. Afprøvning af samarbejdsmodel og kompetenceudvikling samt erfaringsopsamling af pilotprojektet med henblik på udbredelse og implementering i flere af regionens kommuner. De ønskede effekter med projektet er dermed at udvikle og opnå erfaring med kompetenceudvikling af kommunalt frontpersonale for dermed at bidrage til at systematisere indsamling af relevante observationer for herigennem at opnå tidligere diagnosticering og forebyggelse af (gen)indlæggelser. Ved at fokusere på den typiske optaktsperiode/svækkelsesperiode, eksempelvis dehydrering, urinvejsinfektioner og fald i hjemmet kan der gribes forebyggende ind overfor (gen)indlæggelser. Målgruppen for kompetenceudviklingskonceptet er primært soso-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker i hjemmeplejen og på plejecentre. Sekundært opnår personale i praksis- og hospitalssektor ny viden og fælles forståelser gennem erfaringsdeling med den kommunale sektors frontpersonale. Dette kommer den ældre medicinske patient til gavn i form af bedre sammenhæng i forløbene og sikring af videregivelse af relevante observationer og information. Desuden et mere effektivt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i kraft af anvendelse af strukturelle tiltag som fx en algoritme, hvorved fælles sprog og definitioner opnås. Effekterne ønskes evalueret gennem kortlægning af frontpersonalets udbytte af kompetenceudviklingskonceptet og de udarbejdede værktøjer. Afgrænsninger og snitflader Projekt Virker Hverdagen fokuserer ikke direkte på patientforløb eller overgange mellem sektorerne. Derimod søges det at øge den forebyggende indsats specifikt i den kommunale sektor. Desuden ønskes det at skabe et overblik over eksisterende projekter og værktøjer, der måtte være i brug i den kommunale sektor i forbindelse med fx ernæringsscreening eller opsporing af funktionsnedsættelse hos den ældre borger i hjemmeplejen/på plejecenter, for eventuelt at integrere disse i et forenklet værktøj, hvorved også dokumentation af observationer kan forenkles. Projektet skal således ikke ses som en konkurrent til eksisterende tiltag, men derimod som en støtte til at skabe overblik og systematik i frontpersonalets arbejdsgange og observationer. Kodeordet for projektet er forebyggelse, ud fra en helhedsorienteret tilgang til den ældre borger med et plejebehov og ikke med et snævert fokus på fx ernæring eller medicin. 3

Projektplan - Projektets faser: 1. Afdækning af eksisterende projekter samt etablering af projektorganisation, 4 mdr. Etablering af projektorganisation, herunder nedsættelse af styregruppe med repræsentation fra de deltagende aktører og arbejdsgrupper. Fastlæggelse af evalueringsdesign med nøglepersoner fra frontpersonalet og faciliterende projektleder/projektmedarbejder. I denne fase afdækkes eksisterende erfaringer og kompetenceudviklingstiltag med tidlig opsporing af borgere med kroniske sygdomme/den ældre medicinske patient eksempelvis om fald og ernæringsscreening. Endvidere afventes Sundhedsstyrelsens arbejde med vurdering og valg af værktøjer til identifikation af nedsat funktionsniveau, underernæring og sygdomstegn i kommuner og almen praksis (jf. den fælles udmøntningsplan for kronikerområdet/den ældre medicinske patient 2012). 2. Udvikling og konkretisering af undervisningsmodel og app, 5 mdr. I samarbejde mellem HR & Uddannelse samt nøglepersoner fra frontpersonalet udvikles et kompetenceudviklende koncept. Her tænkes praksisnært fx i cases, supervision og eftermiddagsmøder tæt på frontpersonalets hverdag. Der tænkes dermed pædagogisk udviklende i forhold til tid, sted og rammer for undervisningsforløb samt den enkeltes mulighed for at omsætte opnået viden i praksis. Desuden afklares udformning, pris og indhold af app i denne fase og den udarbejdes konkret af en ekstern leverandør. Som udgangspunkt er målet at indtænke eksisterende systemer og dokumentationsbehov. Ydermere konkretiseres hvilke parametre der skal evalueres på, og der udarbejdes eksempelvis et spørgeskema til evaluering af frontarbejdernes oplevelse og udbytte af det kompetenceudviklende koncept. Endelig besluttes og defineres evalueringsfaktorer. 3. Pilottest af samarbejdsmodel og kompetenceudviklingsforløb, 6 mdr. Projektet pilottestes på et eller flere plejecentre samt i en eller flere hjemmeplejegrupper. For så vidt muligt ønskes det at indsamle erfaring med værktøjerne og effekten af det kompetenceudviklende koncept gennem hele døgnet, dvs. blandt frontpersonale både dag-, aften- og nat, da forskellige barrierer og temaer kan gøre sig gældende på forskellige tidspunkter af døgnet. Desuden integrering af Sundhedsstyrelsens værktøjer og app i projekt Virker Hverdagen. Udvikling af app 4

og understøttende værktøjer er afhængige af, at Sundhedsstyrelsens værktøjer er færdigudviklede, når kompetenceudviklingen startes, da ibrugtagning af værktøjerne tænkes integreret i forløbet. 4. Evaluering, erfaringsopsamling og formidling af resultater, 2 mdr. Dokumentering af effekter både kvalitativt og kvantitativt foregår løbende igennem projektperioden. Indsamling og bearbejdning af kvantitative data forestås primært af Frederiksberg Kommune, som løbende følger (gen)indlæggelser af kommunens borgere. Kvalitative data indsamles og bearbejdes i et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og HR & Uddannelse. Der tænkes i indsamling af data under såvel den afdækkende periode fase 1 samt i den evaluerende periode fase 4, for derved at kunne sammenholde data og påvise effekter. Desuden udarbejdes der anbefalinger til gavn for udbredelse og implementering af det kompetenceudviklende tilbud blandt frontpersonalet i andre kommuner. De involverede aktørers indsats HR & Uddannelse varetager projektlederfunktion herunder procesfacilitering, kursusledelse og rådgivning i tilknytning til udvikling af kompetenceudviklingskoncept. Desuden varetages tovholderfunktion i forhold til evaluering og formidling. Frederiksberg kommune frikøber personale til deltagelse i projektorganisation og deltagelse i det kompetenceudviklende koncept. Desuden stilles mødelokaler og undervisningslokaler til rådighed, herunder forplejning, når det skønnes relevant. Praksis sektor informeres om det igangværende projekt om kompetenceudvikling og implementering af værktøjer til tidlig opsporing og forebyggelse blandt det kommunale frontpersonale. Budget Overskydende midler fra 2012 overføres til 2013, således overføres 210.00 kr. fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013. 5

Udgiftsposter 2012 Projektledelse 40.000 Udgiftsposter 2013 Projektledelse 485.000 Pilottest af kompetenceudviklingskoncept 650.000 Undervisningsmateriale, app 250.000 Evaluering, rapportering 100.000 I alt 2013 1.485.000 Udgiftsposter 2014 Projektledelse 100.000 Undervisningsmateriale, app 75.000 Evaluering, rapportering 350.000 I alt 525.000 Udgifter i alt 2012-2014 2.050.000 6