Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.



Relaterede dokumenter
Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Læreplan for Privatskolens vuggestue

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Pædagogiske læreplanstemaer. Børnehaven kernehuset

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

Forord. Indholdsfortegnelse

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

STYRK DIT BARNS SPROG

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Alfer Vuggestue/Børnehave

Sprog indsatsområde

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan. O 2 år. Afdeling: DII Stationsvangen

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Evaluering af indsatsområder2015/16

Pædagogisk læreplan Rollingen

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

stimulering i Valhalla

Krop og bevægelse. Møllehusenes ønskede lærings mål for børnene inden for indsatsområdet:

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Pædagogisk læreplan

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Læreplan for vuggestuegruppen

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Dit barns trivsel, læring og udvikling

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Alsidige personlige kompetencer

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Barnets alsidige personlige udvikling.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Pædagogisk læreplan December 2014

Digital Læring Indsatsområde

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Natur og naturfænomener

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Daginstitutionen Ejbyvang

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Pædagogiske læreplaner

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Fatkaoplysninger. Institutionens navn. Adresse. Telefonnummer. Hjemmeside. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn.

Forord til læreplaner 2012.

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Pædagogisk planlægnings- og evalueringsskema. SKEMA 1. Opstart af nyt projekt. Brainstorm over hvilken aktiviteter man evt. kunne lave.

Læringsmål og indikatorer

Læreplanstemaer. Side 1 af 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Digital handleplan for område Tønder

Transkript:

Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet også kan bruge det i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Det er et mål: Tiltag: Tegn: -at forstå og bruge sproget situations-uafhængigt Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Ustrukturerede samtaler ved f.eks. madpakketid. Her bliver der talt om løst og fast og samtalerne opstår spontant. Tegn til tale, Potbog, talemaskine, piktogrammer. Dette er en kommunikationsform for de børn som går i Solsikken. Men andre børn som skal støttes med sproget kan også benytte fx tegn til tale. - Når børnene deres individuelle kommunikationsmuligheder Eventyr - Øve sig på stemmeføringen og det giver anledning til leg med sproget Dialog med udgangspunkt i det, 1

der optager barnet og dialog med det barnet viser interesse for. Dette gøres ved at følger barnets spor og barnets virkelighed bliver anerkendt. Barnet bliver mere motivret når vi griber Emner, som de selv er interesseret i. Have fokus på børnenes tidlige sprogudvikling. Vi sætter ord på handlinger og udvider derved deres ordforråd. Skabe et sprogligt miljø, der understøtter børnenes sproglige udvikling. Det gør vi bl.a. ved at benyttet børnebiblioteket, hvor vi jævnligt får fornyet litteratur, samlinger hvor der bliver leget med sproget ved hjælp af sanglege, rim, remser, og børnesange. Sange og sanglege hvor vi stimulerer sprogmelodi og ordforråd. Mundmotorisk træning, ved at puste, række tunge, suge, slikke nutella af munden, samle rosiner op med tungen fra bordet m.m. -at kommunikere med sin omverden Opmærksomhed på turtagning. Dette gør - fortæller sine oplevelser sammenhængende 2

vi bl.a. ved at de voksne støtter børnene i at vente på tur i dialogen. Ligeledes med en opmærksomhed på at børnene støttes i at vente på deres tur i for eksempel leg. - håndterer problemer og konflikter ved hjælp af sproget - snakker om og kan benytte forskellige teknologier Anerkendelse skal forekomme i form af at de voksne spørger åbent ind til barnets fortællinger. Dermed kan man pirre barnets nysgerrighed og fantasi. Samt styrke barnets opfattelse omkring virkelighed og fantasi. Være ikkekorrigerende. Det gøres ved at de voksne gentager det barnet siger, så barnet hører den korrekte udtalelse. Tålmodighed, imødekommenhed. Lære barnet at sætte ord på egne følelser og behov. Dette gøres ved at den voksne aflæser barnets udtryk og spørger ind til dette. Den voksne skal sammen med barnet italesætte og anerkende følelser og udtryk ved barnet selv og dets omgivelser. Tydelig kommunikation. Dette gøres ved at de 3

voksne er gode rollemodeller og er bevidst omkring eget kropssprog, og kan indstille det efter situationen. Og taler tydeligt og præcist. -at eksperimentere med skriftsproget Total kommunikation som, brug af Ipads, Potbog, talemaskine, piktogrammer, konkreter, fotos og boardmaker. Tværfagligt samarbejde med talepædagoger Udflugter til fx museum, bibliotek og teater fordi det bidrager til at udvide børnenes begrebsverden Forskellige apps og computerspil, som arbejder med tal og bogstaver. - benytter ord, tal og bogstaver i leg tolker, hvad logoer og skilte symboliserer genkender de fleste bogstaver og skriver enkelte ord Firkløverets værdier (Anerkendelse, Faglighed, Udvikling, Fællesskab) vil fremstå tydeligt i de tiltag, den enkelte afdeling vil igangsætte ud fra ovenstående læreplanstema. Ligeledes vil de aftalemål, som er indgået med Firkløveret i den aktuelle periode, vil fremgå tydeligt i afdelingernes praksis. De tre aftalemål for 2014 er: Det er et mål, at digitale medier anvendes som et pædagogisk redskab i arbejdet med de pædagogiske læreplaner i det enkelte dagtilbud Det er et mål, at alle børn deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer livet igennem Det er et mål, at alle dagtilbud er tidssvarende pædagogiske læringsmiljøer 4

Børnemiljø og børneperspektiv er tænkt ind i ovenstående læreplanstema, og vil ligeledes fremgå i afdelingernes projektbeskrivelser og i praksis. Børnemiljøet har fokus på, hvilket fysisk, psykisk og æstetisk miljø, der danner rammerne for børnenes trivsel, udvikling og læring. Børneperspektivet kan ses i tæt sammenhæng med børnemiljøet, som en indikator på, i hvor høj grad børnene selv har medbestemmelse på indholdet og organiseringen af deres hverdag, og i hvor høj grad de har indflydelse på pædagogiske tiltag, i forhold til blandt andet relationer, udsmykning, indretning osv. Firkløveret ønsker, at høre børnenes stemmer og give dem indflydelse på og medbestemmelse i forhold til den hverdag børnene har i Firkløverets afdelinger. 5