Vejen til privatskolen Illustration af Sofie Lind Gruppe 20: Julie Lange (55329), Julie Yapa (54972), Silje Rose (55313) og Amanda Elfort (55604) Hus: 20.1 Vejleder: Pernille Faxe Roskilde Universitet, Samfundsvidenskabelig Bachelor 1. Semester, 18.12.2014
Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 4 3. Problemformulering og arbejdsspørgsmål... 6 3.1. Problemformulering... 6 3.2. Arbejdsspørgsmål... 6 4. Metode... 6 4.1. Metodiske overvejelser og refleksioner... 7 4.2. Projektdesign... 8 4.3. Afgrænsning... 9 4.4. Geografisk afgrænsning...10 4.5. Teoriafgrænsning...10 4.6. Empiriafgrænsning...11 4.7. Analysestrategi...12 4.8. Begrebsafklaring...14 4.8.1. Hvad er en privatskole?... 15 5. Teoriafsnit...17 5.1. Pierre Bourdieu...17 5.1.1. Habitus... 17 5.1.2. Kapital... 17 5.2.3. Hvordan vil vi bruge Pierre Bourdieu?... 18 5.2. Ulrich Beck...18 5.2.3. Hvordan vil vi bruge Ulrich Beck?... 19 5.4. Zigmunt Bauman...19 5.4.1. Individualisering... 20 5.4.2. Frygtfællesskaber... 20 5.4.3. Hvordan vil vi bruge Zygmunt Bauman?... 21 6. Analysedel 1...21 6.1. Skolernes elevtal på Nørrebro... 21 6.2. Storbytendensen...23 6.3. Fordeling af elever ud fra social klasse...24 6.4. Delkonklusion...27 7. Analysedel 2...27 7.1. Indkomst på Nørrebro...28 7.2. Hvilken baggrund har forældrene der sender deres børn på privatskoler?...31 7.2.1. Etnisk polarisering... 32 7.3. Opdeling af ressourcestærke og ressourcesvage forældre...33 7.3.1. Indkomstfordeling... 35 2
7.4. Fripladser...35 7.5. Bourdieu om forældrebaggrund...39 7.6. Delkonklusion...40 8. Analysedel 3...41 8.1. Forældres valg af privatskole...41 8.1.1. Privatskole - på bekostning af fællesskabet?... 43 8.2. Udviklingsplan for Nørrebro...44 8.3. Forældrenes frygt ifølge Beck og Bauman...45 8.4. Fagligheden på Nørrebro...46 8.4.1. Nørrebro Lilleskole - en blandet privatskole?... 49 8.5. Bourdieu om faglighed...50 8.6. Delkonklusion...50 10. Konklusion...51 11. Perspektivering...53 11.1. Velfærdsmodellen under pres...53 11.2. Det frie skolevalg...55 11.3. Selvfinansiering af privatskoler...55 12. Litteraturliste...57 12.1. Litteratur...57 12.2. Websider...57 12.3. Artikler...59 3
1. Indledning Emne: Tilvalget af privatskolen. Vi vil i vores projekt undersøge det øgede tilvalg af privatskolerne på Nørrebro. Vi vil undersøge forældres tendens til, at vælge privatskolen frem for folkeskolen. Dette tilvalg vil vi undersøge nærmere, ved at se på hvilke uligheder det muligvis skaber, mellem folke- og privatskoler, og privatskolerne indbyrdes. Hvem går på privatskolerne? Hvad er deres forældres baggrund? Og hvad er grunden til, at forældrene vælger privatskolen til? Med udgangspunkt i disse spørgsmål, vil vi analysere, om fordelingen af elever på privatskolerne og folkeskolerne skaber en ulighed. 2. Problemfelt Vores udgangspunkt og overemne er Kriser og forandring. Vores projekt omhandler den forandring, der igennem den seneste tid har gjort, at privatskolen i højere grad bliver valgt til og folkeskolen valgt fra. Vi synes, at det er spændende at undersøge, hvad der gør sig gældende for denne tendens, da skolen, som institution, berører hele befolkningen. Folkeskolen har på det seneste fået en del opmærksomhed, i forbindelse med den nye folkeskolereform fra 2014, som også kan ses som en revurdering af, den måde vi tænker skole på. Måske er dette en reaktion på den stigende tendens af tilvalget af privatskolen. Folkeskolen er folkets skole og burde derfor være en samlende kraft, der skaber fællesskab blandt alle elever, uanset baggrund. Det er interessant at se på, om privatskolen har en modsat virkning, der skaber et større skel eller kun har elever fra et bestemt miljø, eller om privatskolen rent faktisk kan være lige så mangfoldig som folkeskolen og rumme alle elever fra forskellige sociale lag. Vi vil derfor undersøge forældre-baggrunden ud fra økonomiske parametre, for derved at få en indikator på forældrenes ressourcer på henholdsvis privatskolerne og folkeskolerne. Vi vil også se nærmere på, om eleverne på skolerne har forskellige udgangspunkter, når de starter på enten folkeskole eller privatskole, når deres forældre har forskellig baggrund; og om det så skaber en ulighed i hvor godt eleverne klarer sig fagligt. 4
Vores egne fordomme omkring privatskolen, har starten været dikterende for vores undersøgelse, men vi blev hurtigt opmærksomme på, at lægge disse bag os og gå mere fordomsfrie til værks og dermed undersøge problemstillingen frem for, at tillægge henholdsvis folkeskolen og privatskolen forskellige betydninger. Vi har gennem vores undersøgelse haft en interesse for ulighed og hvordan ulighed skabes, er endt med at undersøge uligheden skolerne imellem. Uligheden viser sig især i Hovedstaden og særligt Nørrebro skiller sig ud (Københavns Kommune, 2012, 20). Derfor tager vi udgangspunkt i Nørrebro og undersøger nærmere hvorfor netop Nørrebro skiller sig ud i forhold til resten af København og Danmark. For at kunne forstå tilvalget af privatskolen, undersøger vi hvad der gør sig gældende på privatskolerne og hvad en privatskole rent faktisk består i. Vi interesserer os derfor også for finansieringen af privatskolerne og hvordan betalingen fungerer med henblik på fripladstilskud og støtte fra staten. Hvilke muligheder er der, for at vælge privatskolerne til og hvorvidt kan privatskolerne være for alle? For at kunne få en indikator på, hvorvidt privatskolen er et fagligt bedre valg end folkeskolen, vil vi undersøge og sammenligne karaktergennemsnit mellem privatskolerne og folkeskolerne. På den måde vil vi også se på forældrenes grundlag for, at vælge privatskolen frem for folkeskolen. Hvad er det forældrene finder attraktivt på privatskolen, siden der er kommet en øget tilslutning? Vi mener at forældrenes valg af en privatiseret institution, er interessant i forhold til hvilke konsekvenser det kan få for samfundet, og om dette kan have en negativ indflydelse på sammenhængskraften samt solidariteten i samfundet. Skaber private ydelser ulighed og kan man overhovedet undgå denne ulighed? Valget af private institutioner er særligt interessante i vores velfærdssamfund, da det er et yderligere tilvalg i forhold til den ydelse vi får tilbudt gennem velfærdsstaten. Hvordan får det offentlige i højere grad konkurrence fra det private og bliver vores offentlige institutioner derigennem presset til at øge kvaliteten af deres ydelser? 5
3. Problemformulering og arbejdsspørgsmål 3.1. Problemformulering Hvordan kan tilvalget af privatskolerne på Nørrebro, være med til at skabe ulighed skolerne imellem? 3.2. Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan er fordelingen af elever i folkeskoler og privatskoler på Nørrebro? 2. Hvilken baggrund har de forældre, der sender deres børn i privatskole? 3. Hvorfor vælger forældre at sætte deres børn i privatskole? 4. Metode I vores metodeafsnit vil vi præsentere projektdesignet, som illustrerer opbygningen af vores projekt. Herefter følger en afgrænsning, hvor vi først afgrænser vores projekt og efterfølgende vores teori og empiri. Derefter vil vi med analysestrategien beskrive hvordan vi griber analysen og de empiriske data an. Til sidst har vi lavet en begrebsafklaring, hvor vi afklarer de flertydige begreber vi bruger i opgaven og en mere udførlig beskrivelse af, hvad en privatskole er. Vi har i projektet overvejende benyttet os af kvantitative metoder og har derfor haft en masse tal, at arbejde ud fra. Vi har arbejdet ud fra en større mængde tal, så derfor bliver vores problemstilling også mere generaliseret og konklusionerne vil derfor også være mere generelle, da de er baseret på gennemsnitstal (Rienecker og Jørgensen, 2010, 294). Vi arbejder gennemgående efter en tragt-metode, hvor vi vil starte med at se overordnet på problemet og derefter at dykke ned i et konkret område, Nørrebro. Dette vil vi komme nærmere ind på i vores analysestrategi. 6
4.1. Metodiske overvejelser og refleksioner I vores projekt, har vi arbejdet undersøgende. Det er empirien, der har styret vores fokus og som løbende har ændret vores interessefelt. Samtidig har vi forholdt os kritisk til den empiri vi er stødt på. Vores udgangspunkt har hele tiden været den empiri vi har fundet, og vi har efterfølgende koblet teorier på, som underbygger vores empiri. Vi afgrænser os til Nørrebro, og derfor ville den ideelle undersøgelse for os, være en undersøgelse af dem der bor på Nørrebro. Vi ville gerne have undersøgt de forældre, der bor på Nørrebro og som også har børn på skolerne på Nørrebro og deres uddannelsesbaggrund og mere specifikke tal for hver enkelt forældre. Dette ville indebære, at vi havde tal på; hvor mange børn der bor på Nørrebro og hvor mange af disse børn, der går i skole på Nørrebro, da dette ikke nødvendigvis er det samme tal, fordi nogle måske vælger en privatskole i en anden bydel. Vi har i den forbindelse ledt efter disse informationer forskellige steder og har kontaktet diverse institutioner og eksperter. Det har ikke været muligt for os, at få fremskaffet denne data. Derfor har vi været nødsaget til, at lave en anden form for undersøgelse, ud fra hvad der har været muligt for os at finde af informationer og data. Det er derfor blevet en undersøgelse om skolerne på Nørrebro, deres elever og elevernes forældres økonomiske baggrund, og ikke en undersøgelse om befolkningen på Nørrebro. Da vi kun har informationer om den gennemsnitlige indkomst på de forskellige skoler, har vi kun én variabel med og undersøgelsen er derfor ikke blevet, som vi ideelt havde forestillet os. Men det er stadig en undersøgelse, som vi har vurderet kan bruges til at belyse vores problemstilling. Vi kunne muligvis have fået de data vi skulle bruge, ved at betale Danmarks Statistik, for at lave en skræddersyet løsning til vores undersøgelse, men det har økonomien ikke været til. 7
4.2. Projektdesign 8
4.3. Afgrænsning Til at begynde med, har vi taget udgangspunkt i ulighed i den danske folkeskole, og har derfor været omkring forskellige problematikker forbundet med dette. Vi havde som udgangspunkt i temaet valgt at fokusere på integration. I vores arbejdsproces kunne vi have set på boligområders betydning for stigmatisering i forbindelse integrationspolitikken i Københavns Kommune. I forlængelse af dette, kunne problematikken omkring integrationen af tosprogede elever på Nørrebros skoler, og de forskellige politiske tiltag lavet i den forbindelse, have været interessant at kigge nærmere på. Københavnermodellen kunne vi have undersøgt, som en model til et eventuelt løsningsforslag for at mindske polariseringen i folkeskolen. Da vores fokus har været på privatskolerne og ikke folkeskolerne, har vi undladt Københavnermodellen, da det er en model, der omhandler fordeling af elever på folkeskolerne i København. Vi havde derudover også tænkt os, at inddrage en case om Medborgerskabs tiltaget og teorien om kammeratskabseffekten. Medborgerskabs tiltaget, er et tiltag der er blevet lavet på folkeskolen Guldberg Skole på Nørrebro. Dette tiltag havde som formål, at mindske den polarisering forældrene og skolen oplevede, ved at inddrage undervisning om rettigheder og solidaritet. Med dette tiltag kunne man have arbejdet kvalitativt, ved at lave feltarbejde og interviews på den pågældende skole. Vi vurderede, at det ville forvirre mere end gavne, at inddrage et tiltag på en folkeskole, da vores fokus undervejs i processen skiftede til privatskolerne. Det kunne også have givet en interessant vinkel, at inddrage kammeratskabseffekten, som en undersøgelse af, om en skole med blandede børn gavner hinanden. Herunder om det i skolen er nødvendigt, at have en ligelig fordeling af ressourcesvage- og stærke elever til at hæve niveauet fagligt og socialt. Der blev i august 2014 indført en folkeskolereform, som måske har skabt en større tilstrømning til privatskolen. Det kunne have været interessant, at tage den vinkel med, men da man ikke kan måle resultatet eller elevtilslutningen for privatskolerne i skoleåret 2014/2015 på nuværende tidspunkt, ville det ikke have været muligt at finde de resultater vi kunne have tænkt os, til at undersøge dette til fulde. 9
4.4. Geografisk afgrænsning Vi har i vores projekt valgt, at afgrænse os geografisk til at fokusere på Nørrebro. Tendensen til at vælge privatskole til, gør sig især gældende i København (Olsen, Ugebrevet A4, 04.12.06). Særligt på Nørrebro er tilvalget af privatskolen større end i resten af København (Københavns Kommune, 2012, 20). Vi vil sætte tallene på Nørrebro i perspektiv, i forhold til både København, da København som sagt skiller sig ud i forhold til landsplan, og resten af Danmark, for at få det samlede billede. Dette vil være gennemgående gennem hele opgaven. Da Nørrebros folkeskoler er inddelt i skoledistrikter, kunne vi have undersøgt skolerne i de pågældende skoledistrikter, men da vi fik privatskolerne med, gav det bedre mening for os at begrænse os på en anden måde. Vi har derfor valgt at afgrænse os til postnummeret 2200 København N., da vi mener at give os det bedste sammenligningsgrundlag. Dette har givet os otte skoler, hvoraf fire er folkeskoler og fire er privatskoler (Liste over privatskoler, Liste over friskoler i Hovedstaden & UVM, Antal grundskoler). Vi har undladt at inddrage Det Fri Gymnasium, selvom de også har folkeskoleklasser. Klasserne går kun fra 8.-10. klasse, og de er derfor ikke sammenlignelige med resten af skolerne på Nørrebro. 4.5. Teoriafgrænsning Vi har i vores teoriafsnit inddraget følgende teoretikere: Pierre Bourdieu: Vi har valgt, at indsnævre Bourdieus teorier, til kun at fokuserer på habitusbegrebet og de forskellige kapitalformer (Järvinen, 2013, 370-374). Ulrich Beck: Beck inddrages med af hans teorier om individualisering og risikosamfundet (Rasborg, 2013, 491-497). Zygmunt Bauman: Vi har valgt at fokusere på fællesskaber, herunder frygtfællesskaber. Derudover anvender vi Baumans teorier om individualisering (Jacobsen, 2005, 457-458). I vores valg af teoretikere og ligeså teorier, har vi inddraget flere. Dette har vi gjort, da vi ikke mener, at en eller to kunne dække de problematikker vi opstiller, eller bruges til at analysere de 10
spørgsmål vi har stillet. Derfor vil der ikke blive redegjort dybdegående for hver enkelt teoretiker, da vi ikke mener det bidrager til forståelsen af tendensen til at vælge privatskolen til. En interessant teoretiker vi kunne have inddraget i projektet, ville være Emile Durkheim. I forhold til Durkheim, ville vi have udvalgt hans teorier om mekanisk- og organisk solidaritet. Disse teorier ville vi have inddraget i forbindelse med sammenhængskraften i samfundet, men da dette er blevet en del af vores perspektivering, har vi ikke valgt at inddrage Durkheim. Vi er opmærksomme på, at i vores analyser, hvor vi benytter os af teoretikerne, dækker vi kun området Nørrebro, som er et forholdsvis begrænset udgangspunkt, for så omfangsrige teorier. Det er ikke sikkert vi havde fået samme resultat, hvis vi havde brugt teorierne på en analyse, der dækkede hele Danmark. I vores anvendelse af kapitalbegreber, vil der i brugen af kulturel kapital blive brugt begrænset elementer af denne betegnelse. I brugen af kulturel kapital, vil vi f.eks. se på uddannelsesniveau i forhold til vores undersøgelse af ressourcestærke og -svage privatskoler, og dermed ikke tage højde for, at børn sagtens kan få kulturel kapital med hjemmefra, selvom deres forældre ikke har et eksamensbevis. Kunstnere og forfattere er et godt eksempel på kunstfag, som ikke nødvendigvis viser sig gennem uddannelse, men som samtidig giver en høj kulturel kapital. 4.6. Empiriafgrænsning Vores empiri består af primær - og sekundær litteratur og empiriske data (Rienecker og Jørgensen, 2010, 292); herunder diagrammer og tabeller (deskriptiv statistik). Vi har reflekteret over brugbarheden af det empiri vi bruger og taget forbehold med hensyn til de metoder, der er blevet brugt til at udarbejde diverse analyser. Vi bruger overvejende primær litteratur (Rienecker og Jørgensen, 2010, 238) i vores projekt, som omfatter; analyser, rapporter, årsrapporter, bekendtgørelser og en udviklingsplan. Af Sekundær litteratur (Rienecker og Jørgensen, 2010, 238) bruger vi avisartikler, litteratur om teori og analyser. 11
Vi er opmærksomme på, at der igennem opgaven, bliver brugt tal/analyser fra forskellige årstal, men vi har vurderet, at alle tallene er forholdsvis nye og derfor mener vi, at de stadig er relevante at bruge. Det er ikke muligt, kun at bruge tal og undersøgelser fra 2013/2014, da disse tal ikke er offentliggjort endnu. Specielt i arbejdsspørgsmål 1 og 2, bruger vi mange tabeller og diagrammer, for at visualisere de tal vi bruger. Vi mener, at det gør opgaven mere overskuelig, og at det giver læseren en bedre forståelse af tallene, når man har en visuel forklaring. 4.7. Analysestrategi Dette afsnit skal forklare, hvordan vi går til værks med analyserne. Vi arbejder gennemgående ud fra en tragt-metode, hvor vi starter oppefra i det brede perspektiv og derefter dykker ned i det konkrete. Dette gør vi i alle analyserne, enten på et geografisk plan, eller i forhold til de specifikke tendenser vi undersøger; f.eks. i arbejdsspørgsmål 3, hvor vi undersøger forældrenes begrundelse, for at indskrive deres børn i privatskole og ender ud i specifikt at undersøge fagligheden på privat- og folkeskolerne. Ud fra de tre arbejdsspørgsmål, vil det blive forklaret, hvordan de hver især er med til at svare på problemformuleringen, hvilke metoder vi har brugt og hvad, der bliver inddraget af empiri og teori, for at kunne svare på spørgsmålet. Arbejdsspørgsmål 1: Hvordan er fordelingen af elever i folkeskoler og privatskoler på Nørrebro? Det er nødvendigt at kigge på fordelingen af elever, for at klarlægge et mønster i tilvalget af privatskolen. Det er et redegørende spørgsmål, der skal bruges som baggrund for den senere analyse. Her vil vi benytte os af deskriptiv statistik fra Undervisningsministeriet, som er kvantitativt materiale. Derudover benytter vi os af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som også benytter sig af deskriptiv statistik, til at belyse hvordan fordelingen af elever fra forskellige sociale klasser er på både folkeskoler og privatskoler. Det ville være svært at benytte kvalitativt materiale, da vi har brug for deskriptiv statistik, der giver os tal på, hvor 12
mange børn der går på en privatskole og hvor mange der går i en folkeskole. Vi vil formidle tallene fra statistikkerne visuelt i form af tabeller og diagrammer. Arbejdsspørgsmål 2: Hvilken baggrund har de forældre, der sender deres børn i privatskole? I dette spørgsmål benytter vi også kvantitativ metode, da vi vil besvare dette spørgsmål på baggrund af indkomsten hos de forældre, der har børn i skolerne på Nørrebro. Til undersøgelsen af dette, vil vi benytte os af deskriptiv statistik i form af analyser, statistikker og undersøgelser fra AKF, Københavns Kommune og Kaas & Mulvad. For at belyse forældrenes ressourcestyrke, inddrager vi Bourdieus kapitalteori. Man kunne anvende kvantitativ metode i form af spørgeskemaer henvendt til forældre i skoleklasserne på de otte skoler på Nørrebro vi beskæftiger os med. Dette ville være en omfattende metode, da det ville være tidsmæssigt krævende, og der er en risiko for, at vi ikke ville kunne få en brugbar mængde af besvarelser. Til at besvare dette arbejdsspørgsmål vil vi begynde med at belyse spørgsmålet på landsplan og i København, for at have et sammenligningsgrundlag til at se på Nørrebro. Dette har vi gjort for at følge en geografisk skala, som gør det muligt for læseren at starte oppefra og derefter dykke ned i det konkrete problem. Arbejdsspørgsmål 3: Hvorfor vælger forældre at sætte deres børn i privatskole? Dette skal belyse tendensen til, at flere vælger privatskolen. Vi benytter både en rapport fra Viden om Frie skoler, der er lavet på baggrund af kvantitativ data, en analyse fra Københavns Kommune (Udviklingsplan Nørrebro) med data, der både er indhentet med kvantitativ og kvalitativ metode. Derudover har vi samlet karaktergennemsnittene fra de otte skoler vi beskæftiger os med og lavet diagram over fordelingen, hvilket også er kvantitativ metode. Vi har også brugt en artikel fra Information, hvor nogle eksperter indenfor skole, kultur og barndomshistorie diskuterer problematikken omkring det øgede tilvalg af privatskolen. Beck og Baumans teorier vil blive inddraget, for at belyse forældrenes valg. 13
4.8. Begrebsafklaring Etnicitet: Vi benytter os af samme definition af etnicitet som Christensen og Ladenburg i den AKF-rapport vi benytter. Etniske danskere betegnes som personer, hvor minimum den ene forælder er dansk statsborger og født i Danmark. Efterkommere er personer der er født i Danmark, men hvor ingen af forældrene er statsborgere født i Danmark. Indvandrere er personer, der er født i udlandet, hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Etnisk baggrund er en definition af, hvor personen har et nationalt eller kulturelt tilhørsforhold til et andet land. Faglighed: Vi har valgt at måle faglighed ud fra karakterer i vores opgave. Polarisering: Proces eller udvikling hvor noget, f.eks. holdninger, udtryk eller sociale grupper, optræder som modpoler. Ressourcestærke og -svage forældre: Ressourcestyrke i vores opgave fremgår flere steder. Vi taler om ressourcestærke- og svage privatskoler og ressourcestærke- og svage elever. Der er teknisk set forskel på, hvordan disse to bliver målt. Den gennemgående målbarhed sker gennem disponibel indkomst og forældres uddannelsesniveau. Derfor har vi valgt at forstå ressourcestyrke som en kombination af disse. Sammenhængskraft: En social lim der holder et samfund eller en gruppe sammen. Sammenhængskraft forstår vi som social gensidighed og solidaritet. Vores velfærdsmodel forudsætter sammenhængskraft, samtidig med, at den er med til at udvikle og fastholde den. Solidaritet: Føler eller udviser tilknytning, loyalitet og ansvar i forhold til nogen eller noget. Ulighed: I den danske ordbog: manglende ligestilling, især i retslig, politisk eller social henseende. I vil i opgaven bruge det i social henseende. Vi forstår ulighed ved, at folk ikke har lige muligheder. Ulighed kan måles på forskellige parametre (f.eks. social eller kulturel kapital), men vi måler ulighed ud fra økonomisk kapital (indkomst). Vi ser også på ulighed i faglighed, altså karaktergennemsnittet. 14
4.8.1. Hvad er en privatskole? En privatskole eller en fri grundskole, er et alternativ til den offentlige grundskole; folkeskolen. I Danmark er der 10 års undervisningspligt, men ikke skolepligt, hvilket gør at forældre kan vælge en fri grundskole i stedet for folkeskolen (UVM, Kort om frie grundskoler, 17.10.2013). I 2009/2010 var der i Danmark omkring 500 frie grundskoler (UVM, Kort om frie grundskoler, 17.10.2013). Betegnelsen frie grundskoler, dækker ifølge Undervisningsministeriet over: friskoler, privatskoler, lille skole og realskole (UVM, Kort om frie grundskoler, 17.10.2013). Alle disse skoler fungerer på samme vilkår og er underlagt den samme lov (Loven om Friskoler og Private grundskoler, 2014) og de forskelle der derfor måtte være, på disse forskellige typer af frie grundskoler, er derfor historisk og kulturelt betingede (Friskoler.dk, Fakta om friskoler). De forskellige typer af frie grundskoler adskiller sig enten ved, at have forskellige værdigrundlag, det kan enten være at skolen har et bestemt religiøst livssyn eller en bestemt pædagogik. Der findes andre betegnelser for de frie grundskoler, men vi har valgt at holde os til Undervisningsministeriets opdeling af disse. Vores betegnelse i opgaven vil gennemgående være privatskole, selvom der i vores empiri bliver brugt andre betegnelser. Dette har vi valgt at gøre, for at gøre opgaven mere overskuelig for læseren, da de forskellige betegnelser vil forvirre mere end gavne. Vi kunne også have valgt frie grundskoler overfor offentlige grundskoler, som værende de gennemgående betegnelser i opgaven, men vi har valgt betegnelserne privatskole og folkeskole, da vi ser disse betegnelser som de mest gængse betegnelser i den offentlige debat. 4.8.2. Privatskolernes finansiering Privatskolers drift gennemføres primært gennem offentlige tilskud. Privatskolerne modtager i dag 71% af den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, svarende til 41.700 kr. Dette tal er faldet de sidste fire år, da skolerne i 2010 modtog 75% af udgiften til folkeskolen (Dansk Friskoleforenings årsberetning, 2013, 21). Privatskoler modtager også brugerbetaling i form af skolepenge fra forældrene og frivillige bidrag fra skolekredsen og andre med interesse for skolen (Vedtægter Iqra Privatskole og Vedtægter Nørrebro Lilleskole). Det vil sige, at selvom 15
privatskolerne modtager støtte fra det offentlige, kan de også modtage bidrag fra private, der har interesse for skolerne. Det har ikke været muligt, at finde præcise opgørelser, der viser, hvor stort et bidrag de udvalgte skoler får, eller hvem de specifikke private velgører er. Hver privatskole, har en vedtægt om skolens drift, men Loven om Friskoler, opstiller betingelserne for retningslinjer for privatskolerne i form af bekendtgørelser fra Undervisningsministeriet (Retsinformation, friskoleloven 13.08.14). Forældre har mulighed for at søge om tilskud til en friplads gennem deres skole, da der er blevet afsat en fælles pengepulje for privatskolerne. I 2013 blev der afsat 28,4 mio. kr. til fripladstilskud (Dansk friskoleforenings årsberetning, 2013, 17). Siden 1996 er forældrenes behov for tilskud til friplads steget markant. Dette kunne skyldes den øgede tendens til at vælge privatskolen, men forklaringen er, ifølge Dansk Friskoleforening, at forældrebetalingen til privatskolerne er steget. Dette har været en konsekvens af regeringens beslutning om, at skære 60 mio. kr. årligt af privatskolernes statstilskud, fire år i træk. Beslutningen blev taget i forbindelse med folkeskolereformen (Dansk Friskoleforenings årsberetning, 2013, 18). I 1996 var det 46% af det ansøgte behov der blev dækket, hvorimod det i 2013 kun var 29% af det ansøgte behov. Dette fald kan skyldes den stigende tendens, til at vælge privatskolen til og behovet for fripladstilskud derfor er steget. Det betyder, at man får dækket et mindre beløb end tidligere, da statens tilskud skal dække flere fripladstilskud (Dansk Friskoleforenings årsberetning, 2013, 17). Nogle privatskoler giver dog også bidrag til fripladstilskud fra skolens egne midler, til nogle af de forældre som skulle have behov for dette. Vi vil komme nærmere ind på de specifikke fripladser tildelt til privatskolerne på Nørrebro, i følgende afsnit 7.4, i analysedel 2. 16
5. Teoriafsnit 5.1. Pierre Bourdieu Pierre Bourdieu er en fransk sociolog og antropolog (Järvinen, 2013, 366). I sine teorier opererer han med de samfundsmæssige strukturers betydning, i forhold til menneskers samspil. Han beskriver blandt andet, at mennesket har en bestemt habitus med hjemmefra og ligeledes forskellige kapitaler. Disse to ting, mener han er afgørende for, hvor man placeres i samfundet som voksen, og hvordan man uddanner sig. Bourdieu har tre former for kapitalbegreber; social, økonomisk og kulturel kapital. 5.1.1. Habitus Relationen mellem individers sociale og mentale strukturer er kendetegnet ved habitusbegrebet (Järvinen, 2013, 372). Habitus betegner den måde individet agerer, opfatter og bedømmer sin omverden på. Ifølge habitusbegrebet tenderer individet til at foretage valg på baggrund af tidligere erfaringer, bl.a. for at undgå situationer, som udfordrer egen habitus. (Järvinen, 2013, 373). Forholdet mellem menneskets forventning samt stræben efter at opnå noget bestemt og den objektive virkelighed, er ifølge Bourdieu skabt af habitus. 5.1.2. Kapital Ifølge Bourdieu er der tre primære former for kapital; social, økonomisk og kulturel kapital. Økonomisk kapital refererer til penge og materielle ressourcer. Kulturel kapital omhandler uddannelse og finkulturelle færdigheder, som f.eks. sprog, litteratur, politik osv. Social kapital optræder i form af sociale forbindelser og netværk, som er blevet erhvervet ved at være medlem af en specifik gruppe (Järvinen, 2013, 372). Vi har inkorporeret Bourdieu i vores arbejdsspørgsmål om forældrebaggrund til eleverne på skolerne og i arbejdsspørgsmålet omkring, hvorfor forældrene vælger at indskrive deres børn i privatskole; ifølge Bourdieus teorier, kan man sammenkoble forældrebaggrund og valg af uddannelse. 17
5.2.3. Hvordan vil vi bruge Pierre Bourdieu? Vi har valgt at anvende Bourdieus habitusteori til, at skildre forældres tilvalg af privatskolen. Vælger forældre at sætte deres børn i privatskole, ligesom andre forældre, som ligner dem selv? Derudover har vi inkorporeret Bourdieu i analysedel 3 til, at belyse forældrenes kulturelle kapital, i forhold til deres børns faglige betingelser. I analysen af hvilken baggrund forældrene har, der sender deres børn i privatskole, har vi set på forældrenes indkomst, både på de specifikke skoler på Nørrebro, i København og på landsplan og dermed undersøgt deres økonomisk kapital. Udover økonomisk kapital, belyses en del af den kulturelle kapital i Cevea-undersøgelsen og AKF-rapporten i analysedel 3. Dette bliver belyst i forhold til forældrene på landsplans ressourcestyrke i form af uddannelse. 5.2. Ulrich Beck Ulrich Beck er sociolog og blev kendt for sin teori, om den, ifølge ham, nye samfundstype, som han kalder risikosamfundet (Rasborg, 2013, 491). Senmoderne risici handler om, at mennesket er blevet mere bevidst om sine egne risici på grund af, at disse kan måles ud fra matematiske beregninger, teknisk viden, kultur og normer (Rasborg, 2013, 492). Vi koncentrerer os i vores opgave om den øgede bevidsthed om risiciene i det senmoderne samfund, da de henvender sig til undersøgelsen af forældre og risici. 5.2.1 Risikosamfundet Risici skelner ifølge Beck ikke mellem sociale tilhørsforhold, men rammer derimod alle (Rasborg, 2013, 491). Man kan dog på et individuelt plan godt reducere nogle af sine egne risici (Rasborg, 2013, 491). Dette kan sammenlignes med forældres tilvalg af privatskolen, der forebygger f.eks. risikoen om mangelfuld læring og dermed risikoen for dårlige fremtidsmuligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Risikosamfundet knytter sig i det moderne samfund til den stigende aftraditionalisering og individualisering i samfundet. Dette bidrager til en frisættelse af individet, men samtidig skaber det en distance til bl.a. lokalsamfundet (Rasborg, 2013, 495). 18
5.2.2 Individualiserings teorien Beck beskriver; I det moderne velfærdssamfund er klassesolidariteten og de kollektive organiserede livsmøntsre imidlertidigt i vid udstrækning smuldret (Rasborg, 2013, 496). Baggrunden for individualiseringen, er ifølge Beck, at vi kort sagt har oplevet øget velstand som har gjort at vi i dag bl.a. har korte arbejdsdage, mere fritid, længere uddannelsestid og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Rasborg, 2013, 496). Derudover har bl.a.velfærdsstatens sociale sikringssystem frisat os fra civilsamfundets kollektive solidaritetsformer (Rasborg, 2013, 496). Beck beskriver, at det tilsammen har øget mobiliteten i samfundet og bindingerne til vores opvækstmiljø er derfor løsnet. Dette har medvirket til, at vi i højere grad er med til at skabe vores egen livsfortælling (Rasborg, 2013, 496). 5.2.3. Hvordan vil vi bruge Ulrich Beck? I analysedel 3 vil vi bruge Ulrich Becks teori om risikosamfundet og den stigende individualisering til en analyse af, hvorfor forældre vælger privatskolen. Derudover vil vi også anvende den til en analyse af, forældres bekymring som en del af risikosamfundet og stille spørgsmålet; kan man i virkeligheden se forældres valg af privatskolen som en øget risici for dårlig læring på folkeskolen? Vi vil derudover analysere den stigende tendens til at vælge privatskolen til, som en del af individualiseringen og aftraditionaliseringen, dette vil vi flette sammen med Baumans teorier. 5.4. Zigmunt Bauman Zigmunt Bauman er en polsk sociolog. Hans teorier er primært kendt for at være kritiske og moralske. (Jacobsen, 2005, 447) Bauman stiller sig blandt andet kritisk over for globaliseringen, individualiseringen og fællesskabets forandring. Han ser, at disse favoriserer de økonomisk velstillede sensationssøgende, som kan vælge frit efter behov og behag (Jacobsen, 2005, 456). De velstillede har ingen forpligtelser overfor rumlige, territoriale og sociale begrænsninger. 19
5.4.1. Individualisering Bauman mener, at individualiseringen er ved at opløse og fragmentere det sammenhængende samfund. Der bliver skabt en konflikt mellem det sociale og det individuelle, hvor der ikke længere bliver skabt nogle varige bindeled (Jacobsen, 2005, 455). Bauman ser til dels individualiseringen som noget positivt, ud fra at mennesker har mulighed for at bryde med de forudbestemte identiteter. Dette sammenlignet med forældres uddannelsesniveau, som er med til afgøre hvordan man som barn ender med at uddanne sig. Vi ser i højere grad os selv som forbrugere end som producenter, hvilket ændrer vores tankegang til hvad vi kan gøre for os selv, frem for hvad vi kan gøre for andre (Jacobsen, 2005, 457). Det bliver en opgave at skabe sin egen identitet, men den opgave skaber også en frygt for ikke at slå til og en frygt for, om man træffer de forkerte valg. Det gør de menneskelige relationer konkurrenceprægede, kyniske og kortvarige (Jacobsen, 2005, 458). 5.4.2. Frygtfællesskaber Frygtfællesskaber belyser Bauman bl.a. i analyser af moralsk ansvarlighed, uddannelse og demokrati. Individualiseringen og globaliseringen har forårsaget, at nutidens fællesskaber opstår på baggrund af manglende trygge rammer eller kollektive identifikationer (Jacobsen, 2005, 458). Nutidens fællesskaber er derfor overfladiske og kortvarige. Det er disse fællesskaber, som Bauman betegner som flygtige- eller frygtfællesskaber (Jacobsen, 2005, 458). Formålet for frygtfællesskaber er, at minimere frygt og holde fremmede ude (Jacobsen, 2005, 458). Disse fællesskaber bliver, ifølge Bauman, skabt på baggrund af frygt, had eller mistænksomhed. Frygtsamfundets ekskluderende fællesskaber bidrager til hindringen af åbne, demokratiske og solidariske samværsformer. 20
5.4.3. Hvordan vil vi bruge Zygmunt Bauman? Vi har valgt at inddrage Baumans teorier om individualisering og frygtfællesskaber i analysedel 3. Dette gør vi i samspil med Becks, for at forstå og argumentere for hvorfor forældrene vælger at sætte deres børn i privatskole og ikke folkeskole. 6. Analysedel 1 Vi vil ud fra analysedel 1 besvare spørgsmålet: Hvordan er fordelingen af elever i folkeskoler og privatskoler på Nørrebro? I denne analysedel begynder vi med at belyse de forskellige privatskolers grundlæggende værdisæt, for derved, at få et indblik i hvilke elever, der går på diverse privatskoler på Nørrebro. Derudover kigger vi på elevtallet, på henholdsvis privat og- folkeskolerne på Nørrebro, for at kunne få en idé om elevfordelingen. Dernæst benytter vi en artikel fra ugebrevet A4, for at forstå tilvalget af privatskolen, set som en storbytendens. Til sidst har vi inddraget en analyse, udarbejdet af Arbejdsbevægelsen Erhvervsråd, for at skabe et billede af fordelingen af sociale klasser hos børn, fordelt på de forskellige privat- og folkeskoler. Denne analysedel bærer præg af, at være mere redegørende end analyserende, så derfor er konklusionen også mere redegørende. 6.1. Skolernes elevtal på Nørrebro For at beregne procentvis hvor mange elever der går i privatskole i forhold til folkeskole, har vi lavet et skema over elevtal på de otte skoler vi beskæftiger os med. Vi vil derefter sammenligne resultatet med den procentvise fordeling i hele Danmark og i resten af København. 21
Tabel 1. Skolernes elevtal på Nørrebro: Folkeskole: Antal elever: Privatskole: Antal elever: Guldberg Skole 875 DIA Privatskole 449 Nørrebro Park Skole 672 Iqra Privatskole 373 Rådmandsgades Skole 508 Sankt Ansgars Privatskole 285 Blågårds Skole 490 Nørrebro Lilleskole 183 I alt folkeskoler: 2545 I alt privatskoler: 1290 Procentvis: 66,36% 33,63% I alt: 3835 elever Skema over skolerne på Nørrebro og deres elevtal for 2013. (Kilde: UVM, Antal elever fordelt på region og skoletype) Skemaet viser at ca. 34% af eleverne på Nørrebro går i privatskole og ca. 66% går i folkeskole. To af privatskolerne; Den Islamisk Arabiske Privatskole (DIA Privatskole) og Iqra Privatskole, er islamisk/arabiske privatskoler, hvor eleverne undervises i islamisk og arabisk kultur og sprog. Skolerne har fokus på, at børnene bevarer deres arabiske rødder, men samtidig også, at eleverne bliver forberedt på, at leve og integrere sig i det danske samfund (Om DIA Privatskole & Om Iqra Privatskole). Den tredje privatskole, er Sankt Ansgars Skole, som bygger på et katolsk/kristent menneske- og livssyn. Alle der kan stå inde for skolens værdigrundlag, kan blive optaget, uanset religiøs baggrund (Om Sankt Ansgars Skole). Den sidste privatskole, Nørrebro Lilleskole, er uden et religiøst eller politisk værdigrundlag (Om Nørrebro Lilleskole). Som det er nævnt er det ca. 34% af det samlede antal elever, på Nørrebro, der går i privatskole. Der er altså en større andel af elever, der går i privatskole, på Nørrebro, end der samlet set er i 22
København og på landsplan. I København er det ca. 28% der går i privatskole og i resten af landet er det kun ca. 16% (UVM, Antal elever fordelt på region og skoletype). Tabel 2, Procentvis andel af elever på privatskoler: Procentvis antal elever på privatskoler på hhv. Landsplan, København og Nørrebro i 2013 (Kilde: UVM, Antal elever fordelt på region og skoletype) 6.2. Storbytendensen I en artikel fra Ugebrevet A4, hvor de benytter sig af analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, peges der på, at flugten fra folkeskolen i høj grad er en storbytendens (Olsen, Ugebrevet A4, 04.12.06). Især i København viser artiklen, at de topper for tilvalget af privatskoler frem for folkeskoler. Desuden vurderer Beatrice Schindler Rangvid fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) i artiklen, at grunden til, at tendensen i storbyerne er højere, er kombinationen af en høj koncentration af højtuddannede og en overvægt af elever i samme område med indvandrerbaggrund (Olsen, Ugebrevet A4, 04.12.06). For at underbygge denne tendens, har vi inddraget en analyse, som undersøger sammensætningen af socialklasser på privatskoler og folkeskoler i Hovedstaden i forhold resten af landet. 23
6.3. Fordeling af elever ud fra social klasse I analysen udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, bliver sammensætningen af socialklasser fordelt på privat- og folkeskoler belyst. Denne analyse blev udarbejdet i forbindelse med bogen Klassekamp fra oven, som viser klassefordeling i skoleklasser på landsplan (Sabiers & Larsen, 2014, 2). Vi lægger vægt på Hovedstaden i forhold til vores fokus på Nørrebro. Vi vil sammenligne den statistiske fordeling af elever, på baggrund af deres socialklasse i Hovedstaden, med fordelingen på landsplan. Analysen har undersøgt ulighed ud fra deres definitioner af socialklasserne: underklassen, arbejderklassen, middelklassen, den højere middelklasse og overklassen. Definitionerne bygger på forældrenes indkomst og uddannelsesbaggrund (Bilag 1). For at belyse elevernes socialklasse i et gennemsnitligt klasselokale, har analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd taget udgangspunkt i alle 14 årige i landet i 2012. Med brug af deres undersøgelser, vil vi forsøge, at danne et billede af en statistisk fordeling over elevers socialklasse i et gennemsnitligt klasseværelse. Tabel 3. Fordeling af sociale klasser i et gennemsnitligt klasselokale: Hovedstaden: Landsplan: 24
Statistisk fordeling af elever ud fra social klasse i et gennemsnitligt klasselokale. (Kilde: Sabiers & Larsen, 2014) I folkeskolerne på landsplan viser der sig et billede af, at i det gennemsnitlige klasseværelse er fordelingen at; 5% kommer fra overklassen, 15% fra den højere middelklasse, 33% fra middelklassen, 38% fra arbejderklassen og 9% fra underklassen (Sabiers & Larsen, 2014, 2). I Hovedstaden er tallene; 8% kommer fra overklassen, 21% fra den højere middelklasse, 28% fra middelklassen, 33% fra arbejderklassen og 10% fra underklassen (Sabiers & Larsen, 2014, 2). Dette statistiske billede af et klasseværelse, sammenlignet med hvordan elevernes sociale klasser er fordelt i klasseværelserne på landsplan, viser, at i Hovedstaden er der flere elever fra overklassen og den højere middelklasse end på landsplan. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har ud fra analysen bl.a. konkluderet, at der siden 1985 er kommet en højere andel i overklassen og den højere middelklasse, og at arbejderklassen er blevet mindre. Derudover samler de højere sociale klasser sig ofte i samme skoleklasser, så hvis man er fra overklassen eller den højere middelklasse, er der en stor sandsynlighed for, at man går i en klasse, hvor min. 50% af klassekammeraterne kommer fra nogenlunde samme socialklasse (Sabiers & Larsen, 2014, 4). Da de første grafer udelukkende viser tal fra folkeskolen, er det også interessant at se på, om fordelingen er den samme i en gennemsnitlig klasse i en privatskole. Her viser tallene sig at være en del anderledes: 25
Tabel 4. Fordeling af sociale klasser på folkeskoler og privatskoler: Statistisk fordeling af elever ud fra social klasse fordelt på folkeskole og privatskole. (Kilde: Sabiers & Larsen, 2014) Grafen viser, at det i folkeskolen er arbejderklassen, efterfulgt af underklassen, der topper i klasseværelset og overklassen, efterfulgt af den højere middelklasse, der topper i privatskolernes klasseværelser på landsplan (Sabiers & Larsen, 2014, 6). Derudover er der flere som vælger privatskolen til i alle socialklasser i forhold til de samme undersøgelser fra 2008. Disse gennemsnitlige elevers socialklasser fordelt på folke- og privatskolerne i henholdsvis Hovedstaden og på landsplan, skal skabe et billede af socialklassernes fordeling og belyse forskellen mellem folke- og privatskolerne. Mens alt dette er gennemsnitstal, skal det også medtages at Hovedstaden i analysen også dækker over Nordsjælland, hvilket betyder at den geografiske afgrænsning langt fra dækker Nørrebro, som ellers er det byområde vi har koncentreret os om. Ved inddragelsen af Nordsjælland påvirkes den statistiske fordeling, i forhold til hvis det kun havde omfattet København. Vi vælger derfor at bruge denne undersøgelse som en indikator på hvordan socialklasserne udspiller sig. 26
6.4. Delkonklusion Vi kan, ud fra vores redegørelse af hvordan fordelingen af elever på folkeskoler og privatskoler ser ud, konkludere, at der er forskel på elevfordelingen på folkeskoler og privatskoler på landsplan, i København og på Nørrebro, hvilket gav os grundlag for videre undersøgelse. Storbytendensen viser, at der er flere forældre i Hovedstaden, der er en del af de højere sociale klasser end gennemsnittet viser for hele landet. Der er ligeledes 28%, der går i privatskole i København, i forhold til hele landet, hvor der er 16% der går i privatskole. Vi kan ud fra disse tal konkludere, at der er en overvægt af forældre i København, som vælger privatskolen til, i forhold til resten af Danmark. I analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har de konkluderet, at den sociale klassefordeling i et gennemsnitlig klasselokale, skaber en ulighed på hhv. folkeskolen og privatskolen. I folkeskolen er den største sociale klasse arbejderklassen, mens den i privatskolen er overklassen. I artiklen fra Ugebrevet A4, bliver der peget på, at denne tendens til polarisering i Hovedstaden hænger sammen med, at forældrene i København er højere uddannede og der er flere elever med indvandrerbaggrund. I forhold til Nørrebro kan vi konkludere, at to ud af de fire privatskoler er henvendt til elever med islamistisk baggrund og der er 34% af eleverne på Nørrebro der går i privatskole, hvilket er mere end dobbelt så mange som på landsplan. Det stemmer godt overens med artiklens forklaring om en større mængde elever med indvandrerbaggrund i et enkelt område af København. Det viser sig, at gennemsnittet af dem, der vælger privatskolen er en del af de højere socialklasser og det ligeledes er i områder med høj koncentration af elever med indvandrerbaggrund. 7. Analysedel 2 Vi vil i analysedel 2 besvare spørgsmålet: Hvilken baggrund har de forældre, der sender deres børn i privatskole? Det vil vi gøre ved at begynde med, at finde ud af forældrenes baggrund i forhold til deres indkomst. Vi sammenligner den gennemsnitlige indkomst pr. husstand på privatskoler og folkeskoler på Nørrebro med gennemsnittet på landsplan. Det gør vi på baggrund af data fra en artikel fra Ugebrevet A4, hvor Kaas & Mulvad står bag undersøgelsen. Derefter præsenteres en undersøgelse fra AKF, som blandt andet undersøger forældrenes ressourcestyrke, samt en evt. 27
problematik i forhold til fordelingen af henholdsvis ressourcestærke og ressourcesvage elever på privat- og folkeskolen. Endvidere bruger vi forældrenes ressourcestyrke til at kigge på, om der forekommer en evt. polarisering på privatskolerne i København og Frederiksberg. Herefter kigger vi på, om der er et skel mellem de ressourcestærke- og svage privatskoler i Danmark. I denne forbindelse har vi anvendt en undersøgelse fra tænketanken Cevea. I forhold til privatskoler for elever med ressourcesvag baggrund, har vi kigget på fripladsfordelingen. Ud fra de forskellige undersøgelser, har vi belyst forældrenes ressourcestyrke i forhold til Bourdieus kapitalteori. Dette har vi gjort for at diskutere elevernes faglige betingelser, i forhold til deres forældres økonomiske kapital. Vi vil afslutningsvis diskuterer, om Bourdieus kapitalteorier stemmer overens med det, der gør sig gældende på Nørrebro. 7.1. Indkomst på Nørrebro På baggrund af en undersøgelse udarbejdet af Kaas & Mulvad i 2011, har Ugebrevet A4 skrevet en artikel, der viser den gennemsnitlige indkomst pr. husstand på privat- og folkeskoler i Danmark (Larsen, Ugebrevet A4, 16.01.13). Undersøgelsen er lavet på 1862 skoler, og ifølge Undervisningsministeriet var der 1897 folke- og privatskoler i Danmark i 2011 (UVM, Antal grundskoler, 21.08.2014). Dette betyder, at der er nogle skoler, der er udelukket af undersøgelsen, vi mener dog, at dette viser et repræsentativt billede. Vi har set på indkomsten på skolerne på Nørrebro og sammenlignet dem med gennemsnittet for hele landet. I det følgende diagram sammenligner vi den gennemsnitlige indkomst på skolerne på Nørrebro, med den gennemsnitlige indkomst på landsplan, delt op i privat- og folkeskoler. 28
Tabel 5. Gennemsnitlig indkomst på folke- og privatskoler. Gennemsnitlig indkomst pr. husstand fordelt på privat- og folkeskoler på Nørrebro og landsplan. (Kilde: Larsen, Ugebrevet A4, 2013) Gennemsnittet for folkeskoler på landsplan er 653.342 kr., mens den på privatskolerne er 737.789 kr. På landsplan er der altså en forskel på knap 85.000 kr. På Nørrebro er forskellen ikke så stor på hhv. folke- og privatskoler. Her er gennemsnittet på folkeskolerne 429.330 kr. og på privatskolerne 424.130 kr. Det viser til forskel fra landsplan, at det er i folkeskolerne, at gennemsnittet er højere. På Nørrebro er der en mindre betydelig forskel på godt 5.000 kr. Det kan tyde på, at forældre på Nørrebro ikke vælger privatskolen til frem for folkeskolen på baggrund af deres indkomst (Larsen, Ugebrevet A4, 2013). Vi har forholdt os kritisk til artiklen da tallene bl.a. viser, at alle husstande på en enkelt skole i gennemsnit tjener under 80.000 om året. Kaas & Mulvad gør opmærksom på, at selvstændige erhvervsdrivende (eksempelvis landmænd) kan have en negativ bruttoindkomst, som trækker husstanden ned, hvilket kan være medvirkende til at tallet er så lavt (Kaas & Mulvad, Her tjener forældrene mindst, 2013). 29
Tabel 6. Gennemsnitlig indkomst på skolerne på Nørrebro. Gennemsnitlig indkomst pr. husstand på de skoler vi beskæftiger os med, på Nørrebro. (Kilde: Larsen, Ugebrevet A4, 2013) Tabellen viser at den skole med højest indkomst er Nørrebro Lilleskole (indkomst: 518.375 kr), som er en privatskole. Guldberg Skole, Nørrebro Park Skole og Sankt Ansgars Privatskole ligger forholdsvis tæt i den øverste halvdel, ligesom DIA Privatskole, Blågårds Skole og Rådmandsgade Skole ligger tæt i den nederste halvdel. Til sidst optræder Iqra Privatskole (indkomst: 315.712), som har det laveste gennemsnit af skolerne på Nørrebro. Den gennemsnitlige indkomst pr. husstand i forhold til forældre, der har børn som går i enten privatskole eller folkeskole, viser også, at det på Nørrebro ikke er den økonomiske faktor, der er afgørende for, hvorvidt man starter på privatskole. Deres grund til at vælge privatskolen til, undersøger vi nærmere i de følgende kapitler. 30
7.2. Hvilken baggrund har forældrene der sender deres børn på privatskoler? I en undersøgelse, foretaget af AKF, undersøges fordelingen af ressourcestærke og ressourcesvage elever, på privat- og folkeskoler. Undersøgelsen dækker elever fra 0.-10.klasse i skoleåret 2009/2010 i privatskoler og folkeskoler. Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og dækker over 659.710 elever, 2.009 grundskoler, hvoraf 76% er folkeskoler og 24% er privatskoler (Christensen & Ladenburg, 2012, 8). Rapporten er udgivet i juni 2012 og udarbejdet af forsker Vibeke Tornhøj Christensen og seniorforsker Jacob Ladenburg. Undersøgelsen tager fat på problematikken omkring fordelingen af ressourcesvage og ressourcestærke elever, på privat- og folkeskoler. Der fremsættes ofte en kritik af privatskolerne i den offentlige debat, hvor privatskolerne kritiseres for, at de ikke påtager sig et socialt ansvar i forhold til at tage ressourcesvage børn. De kritiseres for at skumme fløden ved kun at have børn med ressourcestærke forældre og ikke tage nok elever med ressourcesvag forældrebaggrund. Privatskolerne selv mener, at de påtager sig et socialt ansvar i form af at inkludere de elever, der ikke fungerer i folkeskolerne. De mener altså, at det sociale ansvar skal ses i et større perspektiv end ressourcestyrke og baggrund. Undersøgelsen opstiller et hovedspørgsmål, der lyder: Hvordan fordeler ressourcestærke og ressourcesvage børn sig mellem privatskoler og folkeskoler i skoleåret 2009/2010? Undersøgelsen bruger den traditionelle definition af ressourcestærke børn, som bygger på forældrenes ressourcestyrke eller baggrund, heri også etnisk baggrund (Christensen & Ladenburg, 2012, 7). Forældrenes ressourcestyrke måles ud fra økonomisk indkomst og uddannelsesniveau, og det ses, at de ressourcestærke forældre oftere involverer sig i deres børns skolegang, f.eks. med lektiehjælp (Christensen & Ladenburg, 2012, 14). Vi kan konkludere på baggrund af undersøgelsen, at børn af højtuddannede forældre ikke nødvendigvis er mere velfungerende end andre børn, og de kan lige såvel være en udfordring for skolesystemet. Rapporten konkluderer videre, at der er en forskel i elevsammensætningen på privatskoler og folkeskoler. Børn, der oftere går i privatskole, er; enebørn, børn hvor de biologiske forældre bor 31