BILAG: Udviklingsprojekter om uddannelse 1.1 Fleksibel undervisning på modtagernes præmisser - Projekttitel: ELYK-projektet Indsatsområde: Udvikling og udbredelse af mere fleksible undervisningsformer 16 millioner kroner Periode: 2009-2012 Sjælland og Syddanmark ELYK er et partnerskab mellem University College Sjælland (projektleder), University College Syddanmark, Syddansk Universitet - Knowledge Lab og Roskilde Universitet. Potentielle og aktuelle medarbejdere i små og mellemstore virksomheder. At udvikle nye måder til uddannelse og kompetenceudvikling af potentielle og aktuelle medarbejdere i små og mellemstore virksomheder i yderområderne i Danmark. Projektet vil sikre brugerdreven udvikling af nye former for e-læringsbaserede og fleksible uddannelses- og efteruddannelsestilbud. Tilbuddene skal rettes mod klynger af små og mellemstore virksomheder, som er placeret i yderområder. Dette sker ved, at virksomhederne inddrager målgrupperne for initiativerne i udvikling og eksperimentel afprøvning af de nye tilbud. Projektet analyserer klynger af små og mellemstore virksomheder med fælles kompetencebehov. Det undersøges, hvilke udfordringer, der er forbundet med at øge anvendelsen af e-læring som et strategisk redskab til øget og bedre kompetenceudvikling. Desuden bliver det undersøgt, hvilke regionale initiativer, der kan igangsættes for at fjerne barriererne for dette. De to eksperimentelle klynger Energiklyngenetværket på Sjælland og Mekatronik på Fyn er udvalgt som fokus for projektet. Det er et mål at udvikle nye strategier for kompetenceudvikling med vægt på fleksible og e- læringsbaserede løsninger i disse klynger. Projektet munder blandt andet ud i udvikling af konkrete koncepter, metoder og værktøjer til tre forskellige kompetenceudviklingsspor. Disse er praksisnær kompetenceudvikling, korte erhvervsrettede kurser målrettet til specifikke grupper, samt formelle efteruddannelsesforløb på uddannelsesinstitutioner. Ideer til konkrete undervisningsforløb bliver udviklet på baggrund af undersøgelse af mulighederne i nye e- læringsteknologier. Disse ideer afprøves eksperimentelt på en specifik målgruppe og tilpasses efter målgruppens særlige behov. Derved udvikles redskaber, som virker i praksis. Projektet er i den fase, som handler om netværksdannelser og konceptudvikling. De første nye e-læringskoncepter vil være klar i 2011. Projektleder Karsten Gynther, University College Sjælland, mail: kgy@ucsj.dk, tlf. 7248 1085 www.elyk.dk Tekstboks: For eksempel arbejder vi på at give elektrikerelever bedre mulighed for at lære af de helt praktiske udfordringer, de møder i praktikvirksomheden. Vi arbejder for eksempel med at udvikle et koncept, hvor vores forsøgsgruppe
skal optage et billede og indtale et lydklip på deres mobiltelefon om en praktisk situation på deres praktikplads og sende det til deres lærer. Så kan undervisningen tage udgangspunkt i arbejdspladsernes konkrete problemstillinger. Det giver også underviserne et redskab til at følge udviklingen i den praktiske virkelighed, de uddanner til - projektleder Karsten Gynther.
1.2 Lokale erhvervsuddannelsesindgange tæt på de unge - Projekttitel: Udvikling med udsigt Indsatsområde: Udvikling og udbredelse af mere fleksible undervisningsformer 38,2 millioner kroner Periode: 2009-2012 Hovedstaden Erhvervsskolen Nordsjælland i partnerskab med Helsingør, Gribskov, Halsnæs og Frederikssund kommune. Øvrige uddannelsesinstitutioner, UU-centre, DI og 3F har været netværksdeltagere. Ledige unge under 25 år, ledige over 25 år, unge fra afgangsklasserne og ufaglærte i beskæftigelse. Udvikling og implementering af en ny opkvalificeringsmodel, der skal løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste randområde. Dette skal blandt andet ske ved, at undervisningen placeres i erhvervsuddannelsernes grundforløb i lokale erhvervsskoleafdelinger. Udvikling med udsigt er et bredt projekt med fokus på et løft af uddannelsesniveauet i et yderområde. I løbet af projektet har Erhvervsskolen Nordsjælland etableret fem lokale tekniske erhvervsskoleafdelinger i Helsingør, Frederiksværk, Hundested, Helsinge og Frederikssund. Dermed kan undervisningen gennemføres lokalt. Derudover er der etableret et bredt partnerskab med offentlige virksomheder og netværk med private virksomheder, arbejdsmarkedets parter, job- og vejledningscentre samt uddannelsesinstitutioner. Dette samarbejde skal være med til at sikre visitation af elever og godkendelse af lærepladser, samt at intentionerne videreføres efter projektets afslutning. Uddannelserne bliver tilpasset eleverne ved hjælp af brugerdreven innovation. Det betyder, at man gennem analyser identificerer behov samt barrierer for uddannelse. Nogle af udfordringerne i det nordsjællandske randområde er de lange transportafstande og en begrænset tradition for uddannelse. For at skabe mere attraktive og økonomisk bæredygtige uddannelsesmiljøer slår flere og flere skoler i yderområder sig sammen. Erhvervsskolen Nordsjælland er selv et eksempel på en skole, der er resultat af flere fusioner. Ved at oprette fem nye erhvervsskoleafdelinger har Erhvervsskolen Nordsjælland og dens samarbejdspartnere vist, at en stor fusioneret institution ikke er ensbetydende med, at uddannelserne fysisk centraliseres. Ved at tænke fleksibelt tilrettelægger skolen undervisningen, så elever fra yderområderne kan tage deres grundforløb lokalt. Hensigten er, at de fleksible lokale erhvervsuddannelsesindgange vil styrke unge, ufaglærte eller ledige i at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. På nuværende tidspunkt udbydes grundforløbet Bygnings- og brugerservice i alle fem lokalområder, grundforløbet Mad til mennesker i tre lokalområder og Strøm, styring og IT i ét lokalområde, samt Produktion og udvikling i ét område. Projektets overordnede målsætninger er, at der i projektperioden gennemføres 600 erhvervsuddannelsesforløb med afsluttende bevis. Senest to år efter projektets afslutning skal der årligt gennemføres 250 erhvervsuddannelsesforløb med afsluttende bevis. Projektet har indtil videre levet op til målsætningerne. I løbet af projektets første hele år siden opstart den 28. august 2009 har de fem lokale tekniske erhvervsskoler kunnet notere en tilmelding til de lokale grundforløb på 266 elever. Heraf er 93 procent visiteret via jobcentret til de lokale uddannelsesinstitutioner. 81 af eleverne havde per september 2010 afsluttet grundforløbet, og 72 af disse havde indgået uddannelsesaftale. Projektleder Benjamin Risum, Erhvervsskolen Nordsjælland, mail: bmr@esh.dk, tlf. 2486 9992 www.esh.dk
Tekstboks: Pia Flugt på 36 år har under sin grunduddannelse til rengøringstekniker gået på den lokale afdeling af Erhvervsskolen Nordsjælland, der er etableret i det gamle rådhus i Hundested. Hun har været glad for uddannelsen og ser flere fordele ved, at den er tilrettelagt lokalt: Vi er flere elever, der har børn, og det gør det noget nemmere at holde sammen på en hverdag med både uddannelse og familie, når noget af uddannelsen kan tages i ens lokalområde.
2.1 En overset vej til videregående uddannelse via erhvervsuddannelse - Projekttitel: EUD som adgangsvej til videregående uddannelser Indsatsområde: Mere fleksible overgange mellem uddannelser 1,03 millioner kroner Periode: 2009-2011 Midtjylland VIA Erhvervsuddannelser i samarbejde med CEU Herning og Holstebro Tekniske Skole Elever på erhvervsuddannelserne At lette overgangen fra erhvervsuddannelser til videregående uddannelser, blandt andet ved at synliggøre videreuddannelsesperspektivet for såvel praktisk som bogligt begavede unge på erhvervsuddannelserne. I projektet EUD som adgangsvej til videregående uddannelser vil uddannelsesinstitutionerne identificere de faktorer, der spiller en rolle for de studerendes til- eller fravalg af erhvervsuddannelserne som adgangsvej til videregående uddannelser. Projektet sigter mod en beskrivelse af attraktive skole- og praktikmiljøer, der inspirerer dygtige EUD-elever til at videreuddanne sig. Der vil være fokus på rollemodeller, der har taget vejen fra erhvervsuddannelse til videregående uddannelser. Alt dette skal munde ud i informations- og kampagnemateriale rettet mod skoler, virksomheder og elever. De senere år er rekrutteringen til de videregående uddannelser i stadig højere grad sket gennem de gymnasiale uddannelser. Meget få unge tager en erhvervsuddannelse for derefter at læse videre, og tendensen har endda været faldende. Erhvervsfolk inden for flere brancheområder har beklaget denne udvikling. De efterspørger teoretisk velfunderede praktikere til koordinations- og ledelsesopgaver i såvel byggeri som industri. Projektet EUD som adgangsvej til videregående uddannelser har netop fokus på at lette overgangen fra erhvervsuddannelser til videregående uddannelser. Et væsentligt mål for projektet er at informere om, at erhvervsrettede ungdomsuddannelser er kompetencegivende til videreuddannelse. Dette skal resultere i, at færre fravælger erhvervsuddannelserne. Desuden er det målet, at både skoler og praktikpladser skal blive mere opmærksomme på, hvordan de unge under erhvervsuddannelserne kan opmuntres til videreuddannelse. I projektet fokuseres særligt på følgende overgange mellem uddannelser: Fra Struktør til Konstruktør/Bygningsingeniør Fra Elektriker til Installatør/El-ingeniør Fra Levnedsmiddelsassistent til Levnedsmiddelstekniker/Professionsbachelor i ernæring og sundhed Projektet var ved publikationen endnu ikke afsluttet, og de endelige resultater kunne derfor ikke vurderes. Et foreløbigt resultat er, at der i forbindelse med projektet er lavet særlige forløb for erhvervsskoleelever med studieperspektiv på nogle af de erhvervsskoler, der har været tilknyttet projektet. For eksempel har Herningsholm Erhvervsskole oprettet forløbet Er du (studie)klar?, hvor det er muligt for eleverne at tage en række nødvendige højniveaufag, samtidig med at de følger et almindeligt grundforløb. Projektleder Morten Piil Hansen, VIA Erhvervsuddannelser, mail: moph@viauc.dk, tlf. 8755 4608 Der er endnu ikke etableret en hjemmeside. Tekstboksen I løbet af projektet har vi set eksempler på, at man kan gå ud af 10. klasse som skoletræt og derfor vælge en praktisk erhvervsuddannelse - for derefter nogle få år senere at læse til elektronikingeniør. Og man kan på et tidspunkt være elektrikerstuderende uden planer om videreuddannelse - og ende med at arbejde som maskinmester på Silkeborg Sygehus. Det gælder blandt andet om at blive stimuleret til at se videreuddannelse som en mulighed. Vi er stadig undervejs med vores projekt. På baggrund af vores erfaringer har vi besluttet at forsøge at lave studiepraktikordninger, hvor erhvervsuddannelseselever kommer i praktik på en videregående uddannelse i følgeskab med en mentor, som selv har taget skridtet fra erhvervsuddannelse til en videregående uddannelse. projektleder Morten Piil Hansen.
3.1 Kompetenceudvikling af det syddanske turisterhverv - Projekttitel: Oplevelsernes Academy Indsatsområde: Styrke samspillet mellem uddannelse og erhverv 47 millioner kroner Projektperiode: 2010-2012 Initiativtagere til Oplevelsernes Academy er Syddansk Turisme og Tietgen KompetenceCenter. De udgør ledelsen af projektet og projektsekretariatet. Andre deltagere er regionens uddannelsesudbydere, kommuner og et stort antal turistvirksomheder. Turismevirksomheder og turistmedarbejdere i kommuner og turistforeninger. Visionen med projektet er at give et kompetenceløft til en hel branche, som er karakteriseret ved et lavt uddannelsesniveau. De overordnede målsætninger for partnerne i Oplevelsernes Academy er: - forbedret innovationsevne i virksomheder og kommuner - styrkelse af den strategiske planlægning og bedre beslutningsgrundlag - forretningsudvikling hos den enkelte aktør Oplevelsernes Academy skal hæve kompetenceniveauet i den syddanske turisme gennem koordination og udvikling af uddannelsestilbud. Alle efteruddannelses- og kompetenceaktiviteter indenfor turisterhverv i hele regionen samles i en koordineret indsats. Visionen bag Oplevelsernes Academy er at forbedre kompetencerne hos medarbejderne i en branche, der er karakteriseret ved et lavt uddannelsesniveau. Turismen er sæsonbetonet, og personaleudskiftningen er som følge heraf høj. Kompetenceudvikling øger den enkelte medarbejders vidensniveau og dermed virksomhedens grundlag for forretningsudvikling. Dermed skaber Oplevelsernes Academy et fundament for en øget konkurrenceevne og medvirker på sigt til et større arbejdsudbud til velkvalificerede arbejdstagere hele året i turisterhvervet. Oplevelsernes Academy er et 3-årigt udviklingsprojekt og kan bedst beskrives som et virtuelt uddannelsescenter. Det formidler kontakten mellem på den ene side de relevante uddannelsesinstitutioner og på den anden side turistvirksomheder med behov for ny viden og inspiration. På baggrund af dialog og besøg i de enkelte virksomheder og kommuner kortlægger Oplevelsernes Academy behovene for kompetenceløft og udvikler nye læringsforløb derefter. Oplevelsernes Academy er en katalysator, der frigør den synergieffekt, der ligger i et stærkt samarbejde mellem de mange aktører og interessenter. Webportalen www.oplevelsernesacademy.dk er det naturlige mødested for alle involverede. Her er der fri adgang til alle kurser og læringsforløb, undervisningsmateriale, håndbøger mm. 35 virksomheder er blevet kompetenceafklaret Der er udviklet uddannelsestiltag som Ærøs Turistuddannelse, LEGOLANDS projektlederuddannelse, forløb om margueritruten, og flere andre er undervejs Webportal er blevet lanceret i december 2010, blandt andet med søgeadgang til kurser på alle de deltagende uddannelsesinstitutioner Oplevelsernes Academy er stadig i den indledende fase, og derfor er der endnu kun opnået få konkrete resultater. Tekstboks: Kompetenceudviklingen foregår i et tæt samspil med turismebranchen: - Vi har meget fokus på, at det skal være noget, der passer specielt ude i Legoland. Derfor har vi siddet sammen med ledelsen på Legoland og skåret det til, således at de får noget, der passer lige til deres kultur og bliver
endnu bedre til at levere kvalitetsprojekter til tiden. Det vil sige, noget som rammer det, de mener, deres kunder ude i parken vil have, fortæller chefkonsulent Søren Rix fra International Business College (IBC) i Kolding. Projektleder Marie Bjørg Nordlund, Oplevelsernes Academy, mail: mbn@syddanskturisme.dk, tlf. 2115 0969 www.oplevelsernesacademy.dk
3.2 Kortlægning af kompetenceudfordringer i Nordjylland - Projekttitel: FremKom (Fremtidens Kompetencer) Indsatsområde Afdække og opfylde aktuelle og 1,77 millioner kroner Projektperiode: 2007 2008 Nordjylland fremtidige kompetence- og teknologibehov Beskæftigelsesregion Nordjylland, Vækstforum Nordjylland samt erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitiske aktører. Den nordjyske arbejdsstyrke indenfor jern- og metalbranchen, IKT-klyngen, oplevelseserhvervene, bygge- og anlægsklyngen, fødevareklyngen samt social- og sundhedsklyngen. Disse klynger/brancher udgør tilsammen cirka 50 procent af arbejdsstyrken i Region Nordjylland. Projektet afdækker de kompetencebehov, der forventes at blive afgørende for de nordjyske virksomheders fortsatte vækst. Projektet skal bidrage med dialog om, hvordan de erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland i fællesskab kan opfylde vækstambitionerne for fremtiden. Projektet FremKom har resulteret i en række rapporter. Disse kortlægger behovet for uddannelse i seks erhvervsklynger, som menes at få stor betydning for Nordjyllands vækst og udvikling. Rapporterne besvarer spørgsmålene om, hvordan man fortsat skaber vækst i Nordjylland, samt hvilke kompetencer arbejdskraften skal have i fremtiden. Nordjylland står over for den udfordring, at mange højtuddannede flytter fra regionen, og at mange faglærte forlader arbejdsmarkedet. Analyserne har identificeret perspektiver og kompetencemæssige udfordringer inden for hver af de 6 klynger og udviklingstendenser på tværs af klyngerne. Tidsperspektivet for analysen er 5 år. Analyserne viser blandt andet, at der er behov for kompetencer til udvikling af fødevarer inden for fødevareklyngen, programmerings- og softwareudvikling inden for IKT-klyngen, færdigheder i forhold til robotteknologi inden for jern- og metalindustrien, samt diverse håndværksfærdigheder inden for byggeklyngen. Der er også fokus på kompetenceudvikling inden for delklynger. Inden for fødevareklyngen gælder det for eksempel fødevaresikkerhed, distribution og smag. En udfordring i fødevareklyngen er blandt andet, at kompetenceudvikling ikke foregår systematisk og dermed heller ikke proaktivt. Inden for alle klynger efterspørges kompetencer inden for markedsføring og eksport. Endvidere er konklusionen, at der fortsat er behov for fokus på kompetencer som omstillingsevne, selvstændighed, samarbejds- og kommunikationsevner og nytænkning. Endelig er der i takt med et skift i ledelsesstilen mod strategisk ledelse og coaching et behov for koordinering og ledelse af projektgrupper/teams.
Der er udarbejdet 6 klyngerapporter og en hovedrapport, der kan findes på vækstforums hjemmeside. Styregruppen for FremKom har på baggrund af konklusionerne i FremKom 1-analyserne anbefalet Vækstforum Nordjylland at bakke op omkring 4 initiativer. 1. En ny analyse af fremtidens kompetencebehov - FremKom 2. I denne analyse indgår hele arbejdsstyrken i analysen, og samtidig er der fokus på yderområder og geografiske forskelle. Der er igen etableret et samarbejde med repræsentanter fra det erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsespolitiske område. FremKom 2 forventes offentliggjort i efteråret 2011. 2. En indsats for unge uden uddannelse. Der er igangsat 4 projekter, som skal bidrage til, at unge uden uddannelse bliver motiveret til at tage uddannelse eller job med et uddannelsesperspektiv. Projekterne har fokus på særlige uddannelses- og vejledningsforløb, kompetenceforløb for relevante medarbejdere og nye samarbejdsformer. Projekterne er igangsat af 4 konsortier med alle relevante aktører, som geografisk dækker hele Nordjylland. 3. En indsats for opkvalificering af kortuddannede. Vækstforum Nordjylland støtter projektet Samarbejde og Partnerskab, der er en massiv indsats for uddannelse af kortuddannede i Region Nordjylland. 7500 virksomheder opsøges for at informere om mulighederne for uddannelse. Målet er at indgå partnerskabsaftaler med virksomhederne om uddannelse samt at uddanne 200 uddannelsesambassadører. Der skal uddannes 20.000 AMUkursister, gennemføres 2.000 FVU-forløb og gennemføres 400 kombinerede AMU-/FVU-forløb. Desuden skal der udføres 5.000 individuelle kompetencevurderinger. 4. En indsats vedrørende fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft. Formålet er at skabe bedre rammer for fastholdelse og integration af udenlandsk arbejdskraft ved at igangsætte en række aktiviteter, der skal forbedre modtagelsen og fastholdelsen af udenlandske medarbejdere. Der etableres også en række offentlige velkomst- og modtagefunktioner rundt omkring i regionen. Der er på nuværende tidspunkt sat initiativer i gang på alle 4 områder. Projektleder Lone Johansen, Region Nordjylland, mail: lj@rn.dk, tlf. 9635 1362 www.rn.dk
4.1 Studerende fra Erhvervsakademi Lillebælt indtager virksomheder - Projekttitel: 48 timer Indsatsområde: Styrkelse af samspillet mellem uddannelse og erhverv 250.000 kroner Periode: To gange årligt siden 2009 Erhvervsakademi Lillebælt i samarbejde med lokale erhvervsvirksomheder Studerende fra Erhvervsakademi Lillebælt Syddanmark At give studerende fra Erhvervsakademi Lillebælt mulighed for at afprøve deres teoretiske viden i praksis ved at identificere og løse problemstillinger i en virksomhed og derudover styrke kontakten mellem studerende og erhvervsvirksomhederne. Siden foråret 2009 har Erhvervsakademi Lillebælt to gange om året med succes gennemført projektet 48 timer. I tæt samarbejde med en lokal virksomhed løber projektet af stablen over 2 døgn, hvor omkring 30-35 studerende indtager en erhvervsvirksomhed for at komme med konkrete forslag og ideer til optimering af virksomheden fra A-Z. I efteråret 2010 blev projektet gennemført for fjerde gang. Det er en udfordring at gøre undervisningen på de videregående uddannelser praksisorienteret og give de studerende indblik i det arbejdsliv, der venter dem. Samtidig er det vanskeligt for de potentielle aftagervirksomheder at vide, hvilke kompetencer de studerende er i besiddelse af. Under 48 timer kommer de studerende ud af klasseværelset for en stund og bliver stillet i en autentisk arbejdssituation, hvor de under tidspres skal omsætte teorier til praksis. På den måde rustes de studerende til en lettere overgang fra skolebænken til arbejdsmarkedet. De studerende bliver udvalgt efter evner og faglige kvalifikationer for at sammensætte det dygtigste hold. I efteråret 2010 var hele 13 studieretninger repræsenteret. Før de studerende går i gang med projektet, har virksomheden i samarbejde med projektlederen udarbejdet en liste med indsatsområder, som de forskellige fagteams skal arbejde med. Derved sikres sammenhæng mellem virksomhedens ønsker og det, de studerende skal levere. Det kan for eksempel være at forbedre organisationsstrukturen eller lave en kundetilfredshedsundersøgelse. De studerende kommer fra studieretninger som for eksempel bygningskonstruktion, salg og marketing, finans, webudvikling, multimediedesign, ernæringsteknologi, procesteknologi eller VVS- og EL-installation. Mødet med en så bred vifte af medstuderende fra andre studieretninger giver de studerende erfaringer med tværfagligt samarbejde. I løbet af projektet, der foregår på virksomhederne, er de studerende i løbende kontakt med medarbejdere og ledelsen, der giver feedback på de studerendes arbejde. Det betyder, at de studerendes forslag i mange situationer er blevet så velegnede, at de efterfølgende er blevet anvendt i virksomheden. Således er projekterne meget attraktive særligt for de mindre lokale virksomheder, mens de giver de studerende blod på tanden. Et større antal studerende har gennem projektet afprøvet deres kompetencer i den virkelige verden. Flere af de studerende har fået studiejob eller praktikplads i virksomhederne efterfølgende, endda i virksomheder som ikke tidligere har haft praktikanter. De virksomheder, der har deltaget i 48 timer, er blevet meget overraskede over, hvad de studerende fra Erhvervsakademi Lillebælt er i stand til. Projektet har således givet virksomhederne en god fornemmelse af kompetencerne hos studerende fra mange forskellige studieretninger. Underviserne på erhvervsakademiet har under projektforløbene opdateret deres faglige viden. Samarbejdet omkring projektet betyder, at underviserne efterfølgende har kunnet trække på virksomhederne i forbindelse med almindelige virksomhedsbesøg og gæsteforelæsninger. Projektleder Alice Petersen, Erhvervsakademi Lillebælt, mail: alpe@tietgen.dk, tlf. 5125 2675 www.eal.dk
Tekstboksen Projektet 48 timer skaber et netværk mellem erhvervsakademiets undervisere og studerende og de enkelte erhvervsvirksomheder, og mange har fået et konkret udbytte af forløbet: Morten Veilstrup Jørgensen deltog som bygningskonstruktørstuderende i projektet på DesignModul A/S i 2009 og var så heldig, at han efterfølgende fik en praktikplads i virksomheden. Projektet har blandt andet har været med til at give ham mere indsigt i virkeligheden. I de første tre projekter har erhvervsvirksomhederne Midtfyns Bryghus, DesignModul A/S og BF-OKS A/S deltaget i projektet, og de har alle kunne bruge nogle af de konkrete forslag, som de studerende er kommet frem til. Eksempelvis anvendte DesignModul A/S straks de studerendes kundetilfredshedsanalyse og har efterfølgende sat et energiklasse 1-hus i produktion, efter at nogle konstruktørstuderende udviklede det i løbet af projektdagene.
4.2 Nyt laboratorium skal styrke samarbejdet med erhvervslivet - Projekttitel: Energi- og Miljøskolen Indsatsområde: Styrkelse af samspillet mellem uddannelse og erhverv 19,82 millioner kroner Periode: 2008-2010 Nordjylland Uddannelsescenteret MARTEC i samarbejde med EUC Nord samt eksterne teknologipartnere og en række virksomheder. Unge studerende, faglærte medarbejdere og personer med videregående tekniske uddannelser i Nordjylland. At oprette Energi- og Miljøskolen og derved understøtte kompetenceopbygning inden for energi- og miljøområdet. Etableringen af en række laboratoriefaciliteter med energi- og miljøteknologier skal styrke samspillet mellem uddannelse og erhverv for elever, studerende og kursister på alle uddannelsesniveauer. Uddannelsescenteret MARTEC fik i samarbejde med EUC Nord i 2008 ideen om at etablere en energi- og miljøskole i Frederikshavn. Ideen lå på linje med Frederikshavns vision om at blive en vedvarende energiby. Nu tilbydes studerende og kursister en bred række af uddannelser inden for energi- og miljøområdet på den nyoprettede skole Energi- og Miljøskolen. Oprettelsen af en række faciliteter i et nyt laboratorium er omdrejningspunktet for skolens samarbejde med erhvervslivet. Uddannelsesinstitutioner har behov for et tæt samspil med virksomhederne inden for de brancher, som deres elever, studerende og kursister skal uddannes til. Det er en udfordring at skabe et samspil, der er baseret på konkrete aktiviteter, som skaber en tæt og meningsfuld kontakt mellem virksomheder, elever/studerende og undervisere. Flere virksomheder har støttet laboratoriet ved at donere apparatur. Senest har HMN Naturgas I/S bidraget med en naturgasinstallation, der skal bruges i undervisningen. Aalborg Industries har doneret et kedelanlæg, og Danfoss har foræret skolen tre forskellige typer varmepumper. Laboratoriefaciliteterne vil blandt andet omfatte anlæg til forsøg med nye kedeltyper, dieselmotorer, varmepumper, solceller og vindenergi samt ikke mindst anlæg til forsøg med brint som energikilde i private husstande. Et styrket samarbejde mellem uddannelse og virksomhed giver de studerende en række konkrete værktøjer, der fungerer som et væsentligt supplement til den teoretiske undervisning. Samarbejdet med erhvervslivet er helt essentielt i projektet, fordi det blandt andet giver nye muligheder for produktudvikling og innovation, som de studerende får en unik mulighed for at være en del af. Først og fremmest har MARTEC etableret Energi- og Miljøskolen, som med succes udbyder uddannelser inden for energi og miljø Der er etableret et tæt partnerskab med erhvervsvirksomhederne, både hvad angår samarbejde om kompetenceudvikling og donationer af udstyr MARTEC har udviklet og afholdt seks Blue Energy-kurser, som omhandler energiberegninger/- optimeringer af en række energirelaterede anlæg I samarbejde med EUC Nord arbejdes der især med tværfaglige kurser, blandt andet kurser hvor personer med en mekanisk baggrund introduceres til el og styringsteknik, lige som der afholdes introduktionskurser omkring vedvarende energiteknologier Laboratoriefaciliteterne er under konstruktion og forventes at stå færdige i 2012. Projektleder Børge Nielsen, MARTEC Energi- og Miljøskolen, mail: bni@martec.nu, tlf. 9620 8862/3054 3661 www.energiskolen.dk Tekstboksen Det nye laboratorium på Energi- og Miljøskolen medvirker i høj grad til at styrke samarbejdet med erhvervslivet.
For eksempel får undervisere og studerende kendskab til den nyeste teknologi inden for varmepumper, da Danfoss har doneret nogle eksemplarer af disse til vores laboratorium. Det giver naturligvis også anledning til tætte kontakter. Vi fra skolen kan besøge Danfoss, og folk fra Danfoss kan besøge vores laboratorium for at fortælle om pumperne og anden teknologi, og hvordan de til dagligt anvendes i praksis. Samarbejde med virksomhederne sikrer således, at skolens undervisere til stadighed opnår indsigt i de nyeste energiteknologier, og at skolen og virksomhederne i samarbejde kan få videreformidlet den sidste nye viden til elever, studerende og kursister. Samarbejdet er også til stor gavn, når vores studerende skal lave projekter, som bygger på praksis ude i den virkelighed, som de uddannes til. Projektleder og daglig leder for energi- og miljøskolen Børge Nielsen
5.1 Kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder - Projekttitel: Projekt KLAR (Kompetent Læring Af Regionen) Indsatsområde: Opkvalificering og omstilling af arbejdsstyrken med særligt fokus på kortudannede og kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder 32,5 millioner kroner Periode: 2008-2011 Sjælland Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse som overordnet projektansvarlig og med inddragelse af 19 institutioner for erhvervsrettet uddannelse i Region Sjælland. Mindre eller mellemstore virksomheder, som ikke tidligere har gjort brug af det formelle uddannelsessystem, og som har et komplekst, tværgående uddannelsesbehov, der eventuelt skal dækkes af flere uddannelsesinstitutioner. At understøtte kompetenceudviklingen af medarbejdere i Region Sjællands små og mellemstore virksomheder, herunder at styrke primært de kortuddannedes motivation og muligheder for efteruddannelse. I udviklingsprojektet KLAR (Kompetent Læring Af Regionen) er der gennemført en række tiltag for at øge kompetenceudviklingen i små- og mellemstore virksomheder. Blandt andet er der gennemført en kortlægning af de fremtidige udfordringer, som regionens uddannelsesinstitutioner står overfor i forhold til at fungere som en attraktiv samarbejdspartner for især små og mellemstore virksomheder. På de deltagende skoler er der uddannet et korps af KLAR-konsulenter og KLARambassadører, som rådgiver virksomheder i kompetenceudvikling. Der er ligeledes etableret netværk mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Det er en særlig udfordring for små og mellemstore virksomheder at kompetenceudvikle medarbejderne, idet virksomhedernes ressourcer til HR-funktioner er begrænsede. Ofte udføres funktionen hos mindre virksomheder af en enkelt medarbejder, der ikke har det som sin primære arbejdsopgave. Uddannelsesinstitutionerne i regionen kan bistå virksomhederne med dette, men de har ikke nødvendigvis de redskaber og den ekspertise, det kræver. Projekt KLAR er på den baggrund målrettet et samlet løft af kompetenceudviklingen i Region Sjællands små og mellemstore virksomheder ved hjælp af regionens uddannelsesinstitutioner. En del af indsatsen retter sig imod at understøtte virksomhederne i forbindelse med en systematisk uddannelsesplanlægning gennem rådgivnings- og udviklingsarbejde. KLAR-konsulenten kan blandt andet hjælpe virksomheden med at besvare spørgsmål som: Hvad gør virksomheden i dag? Hvad er planerne for fremtiden? Og hvad skal der til for at nå målet? Rådgivningen til mindre virksomheder kan for eksempel handle om brugen af fleksible kurser eller anden kompetenceudvikling, som matcher virksomhedernes behov. Der er i projektet lavet en række analyser og etableret netværk for yderligere at kvalificere uddannelsesinstitutioners indsats i regionen i forhold til kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder. Netværk mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner bliver blandt andet understøttet ved afholdelse af tematiserede uddannelses- og læringsdage. - Der er per august 2010 uddannet over 20 KLAR-konsulenter, som har taget et 22-dages kursus, samt over 60 KLAR-ambassadører, som har taget et 6-dages kursus. - Der har været dialog med og kontakt til over 2000 virksomheder. - Der er udviklet netværk mellem flere organisationer og virksomheder på regionalt niveau. - Der er udgivet en læringsbog om strategisk forretningsudvikling ved forandringsprocesser - Der er udgivet 3 af 6 tematiserede hæfter med aktuelle udviklingstemaer Tekstboks: Virksomhedernes behov er meget forskellige, og KLAR-konsulenterne kan derfor hjælpe den enkelte virksomhed til at få afdækket dens særlige behov:
- Vores snak med KLAR-konsulenten gjorde, at vi fik skruet et forløb sammen, hvor kompetenceudviklingen foregik på vores egen virksomhed nogle få timer af gangen over flere gange. Det har gjort, at medarbejderne straks har kunnet se teorien udført i praksis. Desuden har underviseren helt konkret kunnet hjælpe med en bedre fysisk indretning af arbejdspladsen. Alle medarbejderne har været meget glade for forløbet og den gode vekslen mellem hverdag og teori. Dette skræddersyede forløb havde ikke været muligt uden den forudgående snak med KLAR-konsulenten, siger Mikael Nielsen, produktionschef i Nilpeter A/S, som producerer etikettrykmaskiner til industrien. - Hos os fulgte konsulenten med de enkelte medarbejdere rundt på arbejdet og vurderede på den baggrund deres behov for kompetenceudvikling. Det betød, at de efterfølgende fik nogle målrettede kursusforløb. Det blev arrangeret, så vi ikke skulle undvære vores medarbejdere under de dele af kurserne, som de ikke havde behov for at følge, fortæller Bo Bahrt, indehaver af hjemmeservicefirmaet Normas. Projektchef JohnVinsbøl, Selandia Center for Erhvervsrettet Uddannelse, mail: jpvi@selandia-ceu.dk, tlf. 5856 7349 www.blivklar.dk
5.2 Bornholm får et serviceløft - Projekttitel: Bornholms Serviceskole Indsatsområde: Opkvalificering og omstilling af arbejdsstyrken med særligt fokus på kortudannede og kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder. Total budget: 14,74 millioner kroner Projektperiode: 2007 2011 Hovedstaden (Bornholm) Bornholms Erhvervsskole i samarbejde med Destination Bornholm, HORESTA, Rønne Handelsstandsforening, Center for Regional- og Turismefoskning, Bornholmstrafikken, samt Staten og kommunen i Jobcenter Bornholm. 560 personer ansat i turismebranchen, som ønsker at opkvalificere sig i forhold til nuværende stilling, 252 personer ansat i turismebranchen, der ønsker at opkvalificere sig til nye jobfunktioner og 252 ledige, der ønsker ansættelse i branchen. Bornholm skal have en serviceskole, hvor der undervises i god service i bred forstand; for eksempel den service der ydes, når man bestiller en færgebillet, ankommer til sit hotel, spiser på en restaurant, får gjort rent osv. Serviceskolen skal sikre adgangen til uddannelse, således at en bedre service vil være kendetegnende for turisters oplevelser på Bornholm. Med oprettelsen af en serviceskole bliver mulighederne for kompetenceudvikling styrket, og virksomhederne får bedre muligheder for en systematisk uddannelsesplanlægning. Serviceskolen har til formål at fremme befolkningens lyst til at deltage i uddannelsestilbud samt at øge virksomhedernes muligheder for efter- og videreuddannelsesindsats for medarbejdere på alle niveauer. Desuden arbejdes der for, at de ansøgte midler i forbindelse med den aktive beskæftigelsesindsats også anvendes til opkvalificering af sæsonansatte/sæsonledige. Gennem disse tiltag bidrager Serviceskolen til, at den bornholmske turisme har en mere stabil beskæftigelse gennem hele året. Den strategiske udfordring for den bornholmske oplevelses- og turismeøkonomi består i at udnytte det store potentiale, som helårsåbent rummer. Bornholm skal være attraktiv for turister hele året rundt, hvorved omsætning og beskæftigelse bliver mere stabil. Ideen bag projektet er, at det unikke Bornholm ikke skal konkurrere på lavpris og kvantitet, men på kvalitetsoplevelser til priser, der matcher varen. Dette kan ikke gøres uden uddannelse. Der vil blive oprettet skræddersyede kurser og moduler med fokus på en række udviklingsområder indenfor turisterhvervet for at understøtte Serviceskolens koordination og udvikling af uddannelsestilbud rettet mod enkelte målgrupper. De skræddersyede tiltag omfatter blandt andet kvalitet, service, sprog, produktudvikling og markedsføring. Der er nedsat en styregruppe af repræsentanter for området, der udarbejder retningslinjer for det videre planlægningsarbejde omkring etableringen af Serviceskolen og arbejdet med at definere indholdet i og længden af de uddannelsesforløb, der skal gennemføres på Serviceskolen. Der vil blive foretaget en løbende evaluering, hvor samtlige undervisningsforløb bliver evalueret. Bornholms Erhvervsskole er med i kvalitetskonceptet og certificeret: "Committed to Exellence in Europe" (EFQM). Det betyder, at Serviceskolen automatisk blive omfattet af kvalitetssikringen, der har en årlig cyklus med spørgeskemaer, analyser m.m. Projektstyregruppen har bred tilknytning til det segment, hvorfra der skal visiteres deltagere. Bornholmstrafikken, som er blandt initiativtagerne, har cirka 450 potentielle deltagere, Jobcenter Bornholm endnu flere, og disse vil aktivt medvirke til visitation af deltagere. Det vil dog være Serviceskolen, der foretager den endelige visitation. I marts 2010 havde 36 virksomheder og 1050 kursister været eller var i gang med et forløb på projektet. Følgende kurser er nu færdigudviklet og gennemføres kontinuerligt: Basiskurset "Service kommer indefra" og tillægskurserne "Kundeservice per telefon", "Skriftlig kommunikation og service" og "Weekendkursus for unge i service" samt lederkurset "Ledelse og Service". Derudover gennemføres specialudviklede kurser "Service - vejen til job", der er målrettet til ledige fra Jobcenteret samt et virksomhedstilpasset kursus til Bornholms Plejehjem- og Centre..
Projektleder Henrik Juul-Pedersen, Bornholms Erhvervsskole, mail: hjp@bhes.dk, tlf. 8842 1814 www.serviceskolen.dk Tekstboks: Med projektet er der etableret skræddersyede kurser eller moduler med fokus på en række udviklingsområder inden for turisterhvervet, herunder kvalitet, service, sprog, produktudvikling og markedsføring. Det er et mål, at der som resultat af projektet skal foreligge et færdigt koncept til en helt ny uddannelse.
6.1 Ny studieretning i bioteknologi i samarbejde med videregående uddannelser og virksomheder - Projekttitel: Bioteknologi i gymnasiet Indsatsområde Fremme af elevers interesse og kompetencer inden for naturvidenskab Totalt budget 25 millioner kroner Projektperiode: 2009 2011 8 gymnasier i skoleåret 2008/2009 og yderligere 16 gymnasier (19 stx og 5 htx) i skoleåret 2009/2010 Hovedstaden Science gymnasier i Region Hovedstaden. Formålet er at udvikle en ny studieretning i bioteknologi i gymnasiet for at øge elevers motivation for at søge videregående uddannelser inden for det naturvidenskabelige område I projektet er der udviklet en studieretning i bioteknologi i gymnasierne (STX og HTX) som forsøgsordning. Den er udviklet i et forpligtende samarbejde mellem gymnasier, virksomheder og videregående uddannelser, Undervisningsministeriet og Region Hovedstaden. Studieretningen skal med sin praksisnære og forskningsbaserede tilgang øge interessen for naturvidenskab blandt elever i Region Hovedstaden. Søgningen til de videregående naturvidenskabelige og tekniske uddannelser er fortsat svag i forhold til behovet på arbejdsmarkedet i Region Hovedstaden. Virksomhederne indenfor lægemiddel-, medico- og biotekindustrien ser med bekymring på virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificerede medarbejdere i de kommende år. Studieretningen bioteknologi skal sætte fokus på emner inden for bioteknologi, der omfatter stofområder og arbejdsmetoder som universiteter, øvrige forskningsinstitutioner og sundhedsorienterede dele af industrien forventes at efterspørge i fremtiden. Studieretningen skal have et fagligt indhold og et niveau, som giver eleverne adgang til videregående uddannelser, såfremt de har de rette kombinationer af fag. Den indeholder fagene biologi, kemi, biokemi og medicin. I projektet er der desuden lagt vægt på at sikre lærernes kompetencer gennem to kursusaktiviteter per skoleår. Lærernes efteruddannelse er tilrettelagt af de naturvidenskabelige universiteter. På hvert af de deltagende gymnasier er der tilknyttet to lærere til faget med undervisningskompetencer i henholdsvis biologi og kemi. Endvidere skal der etableres et regionalt netværk af gymnasier, virksomheder og videregående uddannelsesinstitutioner, der skal sikre relevante besøgsordninger og inddragelse af virksomheder i undervisningen. Der er allerede i projektets indledende fase etableret et godt samarbejde med regionens universiteter. Der er oprettet en særlig projektkonto, hvor de deltagende skoler kan søge om tilskud til undervisningsmateriale og udstyr på op til 50.000 kroner per skole. Således kan der sikres en tidssvarende undervisning, hvor der kan etableres fælles indkøb af avanceret udstyr. Alle skolerne har udarbejdet lister over ønsket apparatur, og der har været behov for at udbetale det fulde tilskud til samtlige deltagende skoler. Selve undervisningen finansieres på baggrund af skolernes sædvanlige indtægter, men da det første gang kan være vanskeligt at oprette fuldtallige bioteknologiklasser, kan de pågældende skoler søge yderligere tilskud til klasser med mindst 10 og højst 23 elever. Den mulighed har 16 af de 24 skoler benyttet sig af. Tilskuddet har således medvirket til, at mange skoler har oprettet en studieretning i bioteknologi meget hurtigt. Resultater: Projektet har haft en spredningseffekt til andre gymnasier. I skoleåret 2008/2009 oprettede 8 gymnasier i Region Hovedstaden en bioteknologistudieretning med i alt 132 elever. I skoleåret 2009/2010 blev forsøgsordningen udvidet med yderligere 16 gymnasier. I dette skoleår havde 489 elever valgt studieretningen. Projektet har yderligere haft den positive effekt, at nogenlunde lige mange piger og drenge valgte bioteknologi i modsætning til andre naturvidenskabelige studieretninger, hvor drenge typisk er i overtal. 57 procent af eleverne på bioteknologi er piger mod 34 procent på matematik/kemi/fysik. Projektet har derfor bidraget til, at flere elever af begge køn forlader gymnasiet med naturvidenskab i bagagen og kan søge ind på de naturvidenskabelige videregående uddannelser. I alt 7 efteruddannelseskurser har været afholdt for lærere med i alt 25-30 deltagere på hvert kursus. Kurserne har været afholdt i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og
Århus Universitet. Projektleder Carl P. Knudsen, Danske Science Gymnasier, mail: carl.p.knudsen@skolekom.dk, tlf. 3555 4215 Konsulent Cecilie Burkal Cohrt, Region Hovedstaden, mail: cecilie.burkal.cohrt@regionh.dk, tlf. 2328 8243 www.regionh.dk Tekstboks: Det var som om, det hele faldt på plads for mig, da jeg startede på bioteknologi. Jeg interesserer mig rigtig meget for biologi, men alt det der med økosystemer og søer har aldrig fanget mig. På bioteknologi får man en blanding af biologi, matematik, fysik og kemi. Man får et bredt kendskab til, hvordan kroppen fungerer. Og det passer godt til mig. Elev Nadia Chaaban, Rungsted Gymnasium
6.2 Naturvidenskab under fremmede himmelstrøg - Projekttitel: Udvikling af international naturvidenskabelig studieretning på Herning Gymnasium Indsatsområde: Fremme af elevers interesse og kompetencer inden for naturvidenskab Herning Gymnasium. Gymnasieelever. 0,9 millioner kroner Periode: 2008-2010 Midtjylland At udvikle en attraktiv naturvidenskabelig studieretning på gymnasiet, som øger elevernes interesser og evner inden for naturvidenskab og teknologi, samt styrker deres studiekompetencer, engelskkundskaber og interkulturelle forståelse. På Herning Gymnasium startede en naturvidenskabelig studieretning med et indbygget 2-måneders ophold i Seattle i USA i skoleåret 2009-2010. Gymnasiet ønsker at prioritere naturvidenskab, og derfor overvejede de for nogle år siden, hvordan man kunne styrke interessen for naturvidenskab. Det var opfattelsen på gymnasiet, at nogle af de andre studieretninger, for eksempel sprogfagene, i sig selv fremstår attraktive for potentielle elever. I forhold til naturvidenskab mente man derimod, at der måtte noget ekstra til. Derfor startede skolen et udviklingsprojekt for at etablere en studieretning med et oversøisk studieophold. Det er gennem projektet lykkedes for Herning Gymnasium at etablere de nødvendige kontakter, udvikle det overordnede koncept for uddannelsen, håndtere de mange praktiske og administrative problemstillinger ved opstarten af uddannelsen samt markedsføre studieretningen over for eleverne. Den internationale studieretning indebærer, at eleverne i 2.g er på et tomåneders studieophold på Edmonds Community College (ECC) i Seattle, som er en uddannelsesinstitution på niveau med en dansk professionshøjskole. ECC har veludbyggede naturvidenskabelige laboratorier, studerende fra 79 lande og i alt cirka 12.000 studerende. Desuden har skolen et tæt samarbejde med lokale virksomheder, og Seattle er blandt andet hjemby for Microsoft, Boeing, Nintendo og Starbucks. Under opholdet bliver eleverne fra Herning Gymnasium indkvarteret hos lokale familier. På skolen udgør de deres egen klasse for at sikre kontrol med indhold og niveau af undervisningen. Al undervisning foregår på engelsk og med undervisere fra ECC. I opholdet indgår virksomhedsbesøg hos blandt andet Microsoft. Opholdet giver således eleverne mulighed for at udvikle en lang række kompetencer. Deres engelskkundskaber og interkulturelle forståelse bliver trænet både i skolen og i den amerikanske hverdag. De erhverver studiekompetencer på en videregående uddannelsesinstitution og får et lille indblik i succesrige, globale virksomheder gennem besøg på disse. Studieopholdet indebærer en vis grad af brugerbetaling for eleverne, men en elev er garanteret at kunne fortsætte på en almindelig gymnasieuddannelse uden forsinkelse, hvis denne trods tilmelding ikke deltager i studieopholdet. Tekstboks: Vi har efter oprettelse af den nye internationale, naturvidenskabelige studieretning oplevet en styrket søgning til naturvidenskabelige fag. Naturvidenskabelige fag har ikke de samme iboende egenskaber som andre fag, som virker umiddelbart attraktive for de studerende. Derfor må vi gøre noget ekstra på dette område, så den naturvidenskabelige studieretning bliver attraktiv og særlig at gå på. siger rektor Søren Brøndum. I oktober 2010 tog det første hold på 29 2.g-elever på studieophold i Seattle. Næste hold på 30 elever startede i 1.g i august 2010, og uddannelsen har været så efterspurgt, at skolen ved optaget i 2010 måtte afvise enkelte elever. Rektor Søren Brøndum, Herning Gymnasium, mail: sb@herning-gym.dk, tlf. 9626 1835 www.herning-gym.dk