Pædagogisk læreplan 3 6 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi vores generelle indsats i forhold til de seks læreplanstemaer. I løbet af året fordyber vi os i hvert tema i to måneder. Året efter starter vi forfra på temaerne, men tager dem i en ny rækkefølge. På den måde er årstiderne med til at variere de pædagogiske aktiviteter, vi knytter til temaerne. 1
Alsidig personlig udvikling 3 6 år Baggrunde og forudsætninger for det, vi ønsker at planlægge Ønsket tilstand efter gennemførelsen Hvad skal vi se, høre og mærke på vej mod målet, og når målet er nået? Hvad skal skabe ændring? Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvordan og hvornår skal målene evalueres? Hvilken form for er velegnet? Hvem skal en rettes imod? (Hvad har vi set? Hvad er vi blevet klogere på?) Udviklingen af et barns alsidige personlige kompetencer er blandt andet kendetegnet ved, at barnet er på vej til at udvikle en begyndende identitet: hvem er jeg, og hvad kan jeg?. Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses, som det menneske, det er. Barnets kompetencer aflæses som træk i personligheden og ses, når barnet bruger sin intuition og handler i forskellige sammenhænge. Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i at forstå sig selv. Barnet søger anerkendelse, spejler sig og tester sig selv ved at tilkendegive, hvad det kan lide og ikke kan lide. Barnet mærker, hvad det har lyst til, hvad det kan og passer på sig selv ved at sætte grænser. Børnene har empati Børnene passer på sig selv og deres integritet Børnene har selvværd Børnene har en begyndende forståelse for etiske og moralske emner og dilemmaer Børnene siger til og fra Børnene lærer at være kritiske Børnene tør udfordre sig selv Børnene evner og ønsker at indgå i relationer Børnene er beviste om deres egen selvforståelse Børnene har et positivt livssyn og en positiv tilgang til deres omverden Børnene har en realistisk opfattelse af egen personlighed, evner og formåen Vi tager på ture, som giver børnene indblik i livet og samfundet Vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer, ser muligheder frem for begrænsninger og har det positive øje på børnene Vi tilpasser udfordringer, så vi understøtter børnenes udvikling Vi støtter børnenes initiativer Vi er bevidste om at lave gruppedannelser, der fremmer, at alle børn inkluderes. Vi støtter børn, der har brug for det, i at etablere og vedligeholde venskaber Dokumentation til forældrene sker på forældreintra med opslag og foto. Udover at være, giver informationen også forældrene mulighed for at støtte op om de pædagogiske tiltag Arbejdet med barnets udvikling og lærerplanstemaerne drøftes med forældrene i statusudviklingssamtalerne Planlægning og evaluering sker på temamøder (skriftligt). et med evalueringen er primært, at vi bliver klogere på, om vores tiltag giver den ønskede udvikling, så vi kan blive klogere på egen praksis Overordnet ideudvikles der på personalemøde for det samlede personale eller på pædagogmøder 2
Sociale kompetencer 3 6 år 3
Baggrunde og forudsætninger for det, vi ønsker at planlægge Ønsket tilstand efter gennemførelsen Hvad skal vi se, høre og mærke på vej mod målet, og når målet er nået? Sociale kompetencer er blandt andet evnen til at tyde spilleregler for samvær, lege og aktiviteter og evnen til selv at byde ind og skabe reglerne for samværet. Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer og færdes i et samspil med andre, og det øger sine evner til at samarbejde, føle empati, lege og håndtere de sociale spilleregler, når det udforsker fællesskabet. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og barnet lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er i sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og modtage og give respons i forholdet til andre mennesker. Børnene er glade for social kontakt og kan etablere venskaber Børnene fortæller og er åbne i kontakten til andre mennesker Børnene har indsigt og færdigheder i sociale spilleregler Alle børn har mindst én god ven Børnene løser konflikter overvejende ved at kommunikere verbalt Børnenes omgang med hinanden er overvejende præget af overskud Børnene kan give plads til andre. Børnene kan aflæse hinanden Der hersker en socialt positiv grundtonei den måde børnene behandler og omgår hinanden på. Hvad skal skabe ændring? Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvordan og hvornår skal målene evalueres? Hvilken form for er velegnet? Hvem skal en rettes imod? (Hvad har vi set? Hvad er vi blevet klogere på?) Vi tager på ture, som er målrettet børnene Vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer, ser muligheder frem for begrænsninger, og har det positive øje på børnene Vi tilpasser udfordringer så vi understøtter børnenes udvikling Vi støtter børns initiativer Vi laver samler børnene i samlingsstunde, hvor de samarbejder og øver sociale spilleregler Vi arbejder i både aldersopdelte grupper og i grupper på tværs af alder I spisesituation taler vi med og lytter til børnene og støtter dem i at samtale med hinanden Vi er bevidste om at skabe god gruppedynamik, for eksempel når vi sammensætter grupper til ture og aktiviteter Dokumentation til forældrene sker på forældreintra med opslag og foto. Udover at være, giver informationen også forældrene mulighed for at støtte op om de pædagogiske tiltag Arbejdet med barnets udvikling og lærerplanstemaerne drøftes med forældrene i statusudviklingssamtalerne Planlægning og evaluering sker på temamøder (skriftligt). et med evalueringen er primært, at vi bliver klogere på, om vores tiltag giver den ønskede udvikling, så vi kan blive klogere på egen praksis Overordnet ideudvikles der på personalemøde for det samlede personale eller på pædagogmøder Sproglig udvikling 3 6 år 4
Baggrunde og forudsætninger for det, vi ønsker at planlægge Ønsket tilstand efter gennemførelsen Hvad skal vi se, høre og mærke på vej mod målet, og når målet er nået? Hvad skal skabe ændring? Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvordan og hvornår skal målene evalueres? Hvilken form for er velegnet? Hvem skal en rettes imod? (Hvad har vi set? Hvad er vi blevet klogere på?) Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord, sker det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnets evne til at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler gennem sproget et bevidst forhold til omverdenen. Sproget er med til at sætte viden i system og medvirker samtidig til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet kan bruge sproget i situationer, hvor fx genstanden er uden for synsvidde. Børnene har et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd Børnene forstår og bruger sproget situationsuafhængigt Børnene behersker normerne for adækvat (fyldestgørende) kommunikation Børnene viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget Børnene er sprogligt opmærksomme Børnene bruger sproget til at kommunikere med hinanden. sætter ord på deres ønsker, tanker og følelser Børnene samtaler, når de samarbejder om at nå et fælles mål Børnene aflæser hinanden og forstår hinandens sindsstemninger udtrykt i kropssprog, gestik og mimik Børnene bruger sproget relevant og udtaler korrekt Børnene leger med sproget Vi er bevidste sprog-rollemodeller for børnene, ved bla. at sætter ord på vores handlinger, så børnene relaterer ordene Vi samtaler meget med børnene, fx når vi spiser: Hvad har du i madpakken? Vi bruger vores samling til fortællesituationer Vi samtaler om forskellige emner fx årstider og højtider Vi tilrettelægger dagen sådan, at børnene får tid til at formulere sig i hverdagens rutiner fx ved af- og påklædning Vi spørger ind til børnene og giver dem tid til at formulere tanker, følelser og behov Vi skaber situationer med nærvær og ro, som giver plads til samtale Vi skaber aktiviteter, der handler om skriftsprog fx at skrive eget navn Vi spiller spil, som handler om tal, bogstaver og farver Dokumentation til forældrene sker på forældreintra med opslag og foto. Udover at være, giver informationen også forældrene mulighed for at støtte op om de pædagogiske tiltag Arbejdet med barnets udvikling og lærerplanstemaerne drøftes med forældrene i statusudviklingssamtalerne Planlægning og evaluering sker på temamøder (skriftligt). et med evalueringen er primært, at vi bliver klogere på, om vores tiltag giver den ønskede udvikling, så vi kan blive klogere på egen praksis Overordnet ideudvikles der på personalemøde for det samlede personale eller på pædagogmøder Krop og bevægelse 3 6 år 5
Baggrunde og forudsætninger for det, vi ønsker at planlægge Ønsket tilstand efter gennemførelsen Hvad skal vi se, høre og mærke på vej mod målet, og når målet er nået? Kroppen er et komplekst system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaringer og viden, som danner fundament for både trivsel, læring og udvikling. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske og på det sanseog bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og øver sig i at koordinere sine bevægelser. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer udvikles, når barnet er virksomt med sanser og motorik. Dermed skabes grundlaget for at være sund og robust Børnene er selvhjulpne med hensyn til hverdagens rutiner Børnene er kropsbevidste Børnene har udviklet rum og retningssans Børnene mestrer fleksibilitet og koordinering i fht. grundbevægelser Børnene har stor lyst til bevægelseslege Børnene udviser stor glæde ved kropslig udfoldelse Børnene mestrer forskellige bevægelsesarter fx gang, løb, hop Børnene kan klatre, gynge og snurre rundt Børnene er bevidste om og kender de forskellige kropsdele Børnene tager initiativ til fysiske aktiviteter Børnene siger og udstråler Jeg kan og vil selv Børnene er fysisk udholdende Hvad skal skabe ændring? Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvordan og hvornår skal målene evalueres? Hvilken form for er velegnet? Hvem skal en rettes imod? (Hvad har vi set? Hvad er vi blevet klogere på?) Finmotorisk Vi laver aktiviteter som sy, arbejde med perler, tegne, male, klippe, klistre mm. Vi understøtter, at børnene leger konstruktionslege som lego, brætspil, capla klodser, puslespil osv. Vi fremmer, at børnene øver sig i dagligdagens rutiner. Fx hælder børnene selv op ved spisning, pakker madpakken ud, tager selv tøj af og på, og øver sig med henblik på selv at kunne klare fx lynlåse og knapper Grovmotorisk Vi tager i skoven og bevæger os (leger) i kuperet terræn og på forskelligt underlag fx på bakker, skrænter og på blade, sand og mudder I vores indretning inde og ude har vi øje for at indrette omgivelserne sådan, at de motiverer børnene til grovmotorisk aktivitet og bevægelseslege fx at børnene kan gå balance, gynge, lege med redskaber, køre på mooncar, spille bold og klatre i træer og stativer Vi laver forløb, der giver øget kropsbevisthed fx massage og sanselege Dokumentation til forældrene sker på forældreintra med opslag og foto. Udover at være, giver informationen også forældrene mulighed for at støtte op om de pædagogiske tiltag Arbejdet med barnets udvikling og lærerplanstemaerne drøftes med forældrene i statusudviklingssamtalerne Planlægning og evaluering sker på temamøder (skriftligt). et med evalueringen er primært, at vi bliver klogere på, om vores tiltag giver den ønskede udvikling, så vi kan blive klogere på egen praksis Overordnet ideudvikles der på personalemøde for det samlede personale eller på pædagogmøder Kulturelle udtryksformer og værdier 3 6 år 6
Baggrunde og forudsætninger for det, vi ønsker at planlægge Ønsket tilstand efter gennemførelsen Hvad skal vi se, høre og mærke på vej mod målet, og når målet er nået? Hvad skal skabe ændring? Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvordan og hvornår skal målene evalueres? Hvilken form for er velegnet? Hvem skal en rettes imod? (Hvad har vi set? Hvad er vi blevet klogere på?) Børns egen kultur er udtryk, der hører sammen med øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Udtrykkene kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vittigheder. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk som en del af deres fællesskaber. De leger med lyde og bevægelser på forskellige måder og tager forskellige medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Børn hjælper også hinanden med at besvare spørgsmål som fx hvordan er man venner og uvenner? eller hvad er rigtigt og forkert?. De lærer af hinanden og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og dens æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret, så børnene inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. Børnene er kreative og skabende Børnene viser forståelse for egen og andres kultur og livsbetingelser Børnene er nysgerrige i forhold til andre og det anderledes Børnene bruger leg, sang, maling, tegning, dans osv. til at udtrykke sig med Børnene klæder sig ud Børnene efterligner omgivelserne Sang og/eller musik med børnene er en naturlig del af hverdagen Det kreative værksted er en del af hverdagen, og tegnebord med farveblyanter, saks, lim, papir, tape mm. er let tilgængelig for børnene Vi fastholder traditioner i forbindelse med jul, fastelavn og påske og giver børnene forklaring på helligdage og højtider Vi fortæller eventyr og synger sange med børnene Vi introducerer børnene for forskellige, udtryksformer som tegne, male sang, musik og teater. Vi holde Væksthusets fødselsdag Vi viser børnene deres lokalområde Vi udstiller og udsmykker huset med børnenes produktioner Vi bruger fotos til at fortælle og fastholde oplevelser/ en fælles historie Vi bruger barnets mappe til at fastholde udviklingen i børnenes kreative udtryk Vi fortæller om verden og andre kulturer Dokumentation til forældrene sker på forældreintra med opslag og foto. Udover at være, giver informationen også forældrene mulighed for at støtte op om de pædagogiske tiltag Arbejdet med barnets udvikling og lærerplanstemaerne drøftes med forældrene i statusudviklingssamtalerne Planlægning og evaluering sker på temamøder (skriftligt). et med evalueringen er primært, at vi bliver klogere på, om vores tiltag giver den ønskede udvikling, så vi kan blive klogere på egen praksis Overordnet ideudvikles der på personalemøde for det samlede personale eller på pædagogmøder 7
Natur og naturfænomener 3 6 år Baggrunde og forudsætninger for det, vi ønsker at planlægge Ønsket tilstand efter gennemførelsen Hvad skal vi se, høre og mærke på vej mod målet, og når målet er nået? Hvad skal skabe ændring? Hvad skal vi sætte i gang for at bevæge os frem mod målet? Hvordan og hvornår skal målene evalueres? Hvilken form for er velegnet? Hvem skal en rettes imod? (Hvad har vi set? Hvad er vi blevet klogere på?) Barnets oplevelser og undersøgelser i naturen er domineret af leg, kropslighed og sanselighed. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen, får det afgørende eksistentielle erfaringer om liv og død, indsigt i naturens skrøbelighed og menneskets afhængighed af den. Når barnet mærker de skiftende årstider og ser på dyr og planter, oplever barnet, hvordan naturen og dens cyklus fungerer. Ved at sanse og være i naturen erfarer barnet naturens storhed, og hvordan naturen opretholder sig selv. Disse oplevelser skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer Børnene udforsker og eksperimenterer med naturens materialer Børnene har viden om naturfænomener Børnene har kendskab til nogle dyrs og planters livsbetingelser Børnene har kendskab til og viser respekt for færdselsreglerne i naturen Børnene viser glæde ved at udforske naturen Børnene oplever naturfænomener Børnene bemærker vejret Børnene er opmærksomme på årstidernes skiften Børnene viser viden og respekt for naturen Vi prioriterer, at vi kommer ud hver dag Vi tager på ture til skov og strand på alle årstider Vi indretter legepladsen med bærbuske og højbede med forskellige spiselige urter og grøntsager, som børnene er med til at passe Vi understøtter lege med vand, sand og mudder Vi udstiller og udsmykker huset med børnenes naturproduktioner Vi indretter vores legeplads med ikke-stereotype materialer fx naturmaterialer, rafter, brændeknuder, sten, tov, tæpper, bærbuske mm. Vi understøtter naturaktiviteter fx at tappe birkesaft Vi samler insekter, biller og smådyr for at give børnene viden og indsigt i deres livsbetingelser Vi laver aktiviteter med bål og bålmad Dokumentation til forældrene sker på forældreintra med opslag og foto. Udover at være, giver informationen også forældrene mulighed for at støtte op om de pædagogiske tiltag Arbejdet med barnets udvikling og lærerplanstemaerne drøftes med forældrene i statusudviklingssamtalerne Planlægning og evaluering sker på temamøder (skriftligt). et med evalueringen er primært, at vi bliver klogere på, om vores tiltag giver den ønskede udvikling, så vi kan blive klogere på egen praksis Overordnet ideudvikles der på personalemøde for det samlede personale eller på pædagogmøder 8