Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima



Relaterede dokumenter
Dobbelt op i Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima i Danmark

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

8. december Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Statslig trafikplan

Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser

Trafikdata til grundlag for støjberegninger 2014 og 2030

Den statslige Trafikplan

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

KATTEGAT- FORBINDELSEN

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt op i BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Sjælland baner vejen frem

De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Fremtiden på jernbanen. Jan Albrecht Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Jernbanesikkerhedskonference Januar 2019

God tilgængelighed til den kollektive trafik

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Timemodellen og Togfonden

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Vision for banetrafikken i

De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Fremtidens Transport VI

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

Transportaftalen lægger overordnet op til

Jernbanen nord for Århus

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016

INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

Elektrificering af banenettet

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Banedanmarks kommende projekter

Notat til Region Sjælland vedrørende forslag til udvidelse af køreplanerne på lokalbanestrækningerne Holbæk Nykøbing Sj. og Østbanen fra 2009.

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

8 udbudspakker til fremtidens jernbane

NOTAT: S-tog til Roskilde.

- Et tigerspring for jernbanen

Jernbanen nord for Århus

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

En grøn transportpolitik 2009

Elektrificering på Sjælland og i Jylland

En fortsat passagervækst er det muligt og hvad skal der til?

Hvorfor tage bilen!...

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 416 Offentligt

HØRINGSSVAR TIL TRAFIKPLAN FOR DEN STATSLIGE JERNBANE

TØF konference den 16. juni 2009

Udbygning af den kollektive trafik i København

Kombinationsrejsen - et intelligent transportvalg Dobbelt så mange personkilometre på banen. Sanne Thorbøll DSB, Strategi & Miljø

Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 240 Offentligt INFRASTRUKTUR I NORDSJÆLLAND

TRAFIKPLAN FOR jernbanen

Den fremtidige jernbanetrafik i Region. Sorø 29. januar 2012 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen KKR SJÆLLAND

Nye køreplaner for S-banen i København med hurtige tog og høj frekvens

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 265 Offentligt. Kystbanen. NJS 28. februar 2019

Dagens program. Kl ca Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

MÅNEDS- RAPPORT MARTS 2016

Trafikplan for den statslige jernbane samt Togfonden DK

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Togfonden DK højhastighed og elektrificering på den danske jernbane. September

Overraskende hurtig 1

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

2 Definition og afgrænsning

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Teknisk gennemgang af FFL19

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Københavns Hovedbanegård

Transkript:

Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund for Toget på Banen ƒrealisering af Toget på Banen ƒdet kan Toget på Banen ƒkøreplansmæssigt ƒkapacitetsmæssigt ƒsamfundsmæssigt Baggrund: ƒforudsætninger for Toget på Banen ƒmotorvejsbillisterne og Toget ƒelektrificering på Banen ƒgods på Banen ƒbilen til Banen

Toget på Banen - baggrund Jernbanen har potentiale og kan både på kort og lang sigt tage fra kapacitetsmæssigt, så stigningen i vejtrafikken reduceres og dermed trængslen på vejene, og miljømæssigt så Danmarks klimamål kan nås. På lang sigt skal sporkapaciteten og kvaliteten udbygges. På kort sigt skal der overvejende satses på indsættelse af mere togmateriel, så der kan køres med større tog i myldretiderne.

Realisering af Toget på Banen en kombination af push og pull - faktorer Pull faktorer - Toget på Banen tiltrækker nye passagerer blandt andet ved: ƒ Forbedring i rejsetider ƒ Højere frekvens ƒ Bedre rettidighed ƒflere siddepladser i myldretiden Push faktorer - flere mennesker vil vælge Toget på Banen blandt andet på grund af: Stigende trængsel på vejene Højere benzinpriser Roadpricing eller lignende tiltag Krav til virksomheder om miljøregnskaber for deres medarbejdere ƒbedre parkeringsforhold for cykler og biler ƒstigende miljøbevidsthed i befolkningen

Det kan Toget på Banen, eksempler i 2030, 2020, 2012, 2008 7 gode grunde til at investere i Toget på Banen Togtrafikkens performance Nytte i forhold til 2008: 2,2 mia. kr. + Togets markedsandel 16% DSB 0 gram/ personkm S-tog 0 gram/ personkm. DSB 95% + S-tog 95% + Kbh. - Odense 1.00 time Kbh. - Århus 1.00 time Kbh. Holbæk 35 min Kbh. Hillerød 30 min Kbh. Århus 4 + Kbh. Odense 6 + Kbh. - Holbæk 6 + Kbh. Ballerup 12 + Roskilde Kbh. 17981 + Ringsted -Kj Kbh. 9029 + Vejle - Århus 3798 + Alle S-tog m.kbh.46368 + Nytte i forhold til 2008: 2,2 mia. kr. Togets markedsandel 15% DSB 21 gram/ personkm S-tog 0 gram/ personkm. DSB 95% S-tog 95% Kbh. - Odense 1.00 time Kbh. - Århus 2.20 timer Kbh. Holbæk 35 min Kbh. Hillerød 32 min Kbh. Århus 4 Kbh. Odense 6 Kbh. - Holbæk 6 Kbh. Ballerup 12 Roskilde Kbh. 17981 Ringsted - Kj Kbh. 9029 Vejle - Århus 3798 Alle S-tog m. Kbh. 46368 Nytte i forhold til 2008: 1,4 mia. kr. Togets markedsandel 13% DSB 30 gram/ personkm S-tog 0 gram/ personkm. DSB 92% S-tog 94% Kbh. - Odense 1.12 time Kbh. - Århus 2.33 time Kbh. Holbæk 43 min Kbh. Hillerød 36 min. Kbh. Århus 4 Kbh. Odense 5 Kbh. - Holbæk 4 Kbh. Ballerup 9 Roskilde Kbh. 17922 Ringsted - Kj Kbh. 0 Vejle - Århus 3080 Alle S-tog m. Kbh. 40572 Rettidighed, miljø, sikkerhed, trængsel Togets markedsandel 8% DSB 27 gram/ personkm S-tog 0 gram/ personkm. DSB 90% S-tog 92% Kbh. - Odense 1.19 time Kbh. - Århus 3.01 time Kbh. Holbæk 48 min. Kbh. Hillerød 40 min. Kbh. Århus 2 Kbh. Odense 3 Kbh. - Holbæk 3 Kbh. Ballerup 9 Roskilde Kbh. 8089 Ringsted - Kj Kbh. 0 Vejle - Århus 1550 Alle S-tog m. Kbh. 26723 Samfundsnytte: Togets andel af persontransport C02 belastning pr. personkm.: Rettidighed: Udvalgte rejsetider: Togforbindelser per time Siddepladser pr time i myldretid År 2030 2020 2012 2008

Det kan Toget på Banen - produktion og markedsandel Fra 150 mio. rejser til 370 mio. rejser Fra 8% til 16% af et transportmarked i vækst

Det kan Toget på Banen - køreplansmæssigt Flere Fjern og Regionaltog og kortere rejsetider i 2012 og 2020, Køretider og frekvenser på udvalgte strækninger i dag (K08), 2012 og 2020 i spidstimen: 3 5 6 2 3 3 3 2 4 4 4 4 2 1 4 4 1 1 2 3 4 2 2 2 3 4 10 3 4 6

Det kan Toget på Banen køreplansmæssigt Flere Fjern og Regionaltog og kortere rejsetider i 2012 og 2020: Køretider og frekvenser på udvalgte strækninger i dag (K08), 2012 og 2020 i spidstimen: 1 2 3 4 6 3 2 3 6 9 9 3 3 3 3 6 9 4 6 3

Det kan Toget på Banen kapacitetsmæssigt Flere og større F&R tog med flere siddepladser i Toget på Banen 2012 og 2020: Pladsudbud på Regional og Fjerntog med max. snit på max. timen

Det kan Toget på Banen kapacitetsmæssigt Flere og F&R med flere siddepladser i Toget på Banen 2012 og 2020: Pladsudbud på Regional og Fjerntog med max. snit på max. timen

Det kan Toget på Banen kapacitetsmæssigt Flere og større F&R tog med flere siddepladser i Toget på Banen 2012 og 2020: Pladsudbud på Regional og Fjerntog med max. snit på max. timen

Det kan Toget på Banen køreplansmæssigt S-tog med kortere rejsetider i 2012, 2020 og 2030:

Det kan Toget på Banen kapacitetsmæssigt Større S-tog med flere pladser i 2012, 2020 og 2030:

Det kan Toget på Banen samfundsmæssigt Fordele for samfundet i 2012 og 2020: Rejsetidsbesparelse for eksisterende kunder ift. 2008 Rettidighedsgevinst for eksisterende kunder ift. 2008 (ekskl. S-tog Forøgelse i eksternaliteter ved større togproduktion Besparelse i eksternalitet ved færre biler på vejene Samfundsøkonomisk gevinst Netto fratrukket statens afgiftstab (benzin) C02 besparelse for samfundet i mio. ton 2012 Forventes beregnet, i TP2020 var beløbet ca 100 mio kr./år 220 mio. kr. - 580 mio. kr. 1,7 mia. kr. 1,3 mia. kr. -740 mio. kr. 0,5 mio. ton, svarende til 3,3% af den samlede transportsektorbelastning i 2006 2020 Forventes beregnet, i TP2020 var beløbet ca 100 mio kr./år 380 mio. kr. - 640 mio. kr. 2, 5 mia. kr. 2,2 mia. kr. -820 mio. kr. Transportsektorens CO2 belastning i 2006 var 15,8 mio. ton, svarende til 27% af Danmarks 0,8 mio. ton, svarende til samlede emissioner 5,4% af den samlede transportsektorbelastning i 2006

Forudsætninger for Toget på Banen i 2030 Ikke besluttet Elektrificering i Jylland: 3,6 mia. HH forbindelse Ring 5 bane Kattegat forbindelse S-tog overhalingsspor Køge- og Frederikssund: 3 mia S-togstunnel: 15 mia DSB lejer til F&R trafik: 120 dobbeltdækker togsæt af 400 pladser (yderligere togsæt ift. 2020) DSB S-tog lejer: 160 togsæt af 320 pladser (yderligere togsæt ift. 2020) El-materiel anvender grøn el

Forudsætninger for Toget på Banen i 2020 Forudsættes besluttet Ikke besluttet Pulje opgradering og rettidighed: F&R og S- tog: 200 mio/år. Nyt signalanlæg i hele Danmark Bedre tilgængelighed til stationer, betydelige Parker og Rejse anlæg: 200 mio/år. Elektrificering Roskilde - Holbæk: 650 mio. Overhalingsspor Nordbanen S-tog: 1 mia. DSB lejer til F&R trafik: 121 dobbeltdækker togsæt af 400 pladser DSB S-tog lejer: 10 togsæt af 320 pladser El-materiel anvender grøn el Overhalingsløsning Vestfyn, Holmstrup: 100 mio. Dobbeltspor Nordvest- banen: 1,2 mia. Opgradering 200 km/t Ringsted - Odense: 500 mio. Nybygning Kbh. H Ringsted: 8,5 mia. Kapacitetsudvidelse Kbh. H: 1,5 mia. Nyt perronspor Kastrup: 250 mio. Trafikknudepunkt Køge N: 400 mio. Femern, el og dobbeltspor til Rødby

Forudsætninger for Toget på Banen i 2012 Besluttet Ikke besluttet Pulje opgradering og rettidighed: F&R og S- tog: 200 mio/år. Bedre tilgængelighed til stationer, betydelige Parker og Rejs anlæg: 200 mio/år. Århus H bedre kørselsmulighed ifm. sikringsanlægsoptimering: 150 mio. DSB lejer til F&R trafik: 98 dobbeltdækker togsæt af 400 pladser DSB S-tog lejer: 56 togsæt med 320 pladser El-materiel anvender grøn el Nyt perronspor 4 Skanderborg: 80 mio. Overhalingsløsning Vestfyn, Årup: 40 mio. Overhalingsspor v. Ringsted 4 ekstra kanaler fra KØR projektet Elektrificering Ringsted - Næstved: 550 mio. 6 hovedspor på S- banen Hellerup og Enghave vendespor på S-banen: 200 mio.

Fordelagtige projekter til fremme af jernbanens potentiale Udbygning til Lindholm lufthavn: 100-150 mio. Opgradering Hobro Aalborg: 300-500 mio. Opgradering R-bane Århus- Langå - Struer Århus Silkeborg Herning opgradering: 100 mio. Kattegat forbindelse S-bane kompatibel Ring 3 bane: 2 mia. Øresund kapacitet til gods: 400 mio. 2. spor Sdr. Jylland: 1 mia.

Motorvejsbilisterne og toget - Toget på Banen er et robust alternativ til udbygning af motorveje

Elektrificering på Banen vejen til en CO2 neutral jernbane S-banen transporterer hver dag over 300.000 passagerer på ren el-drift, mens F&R kun har delvis el-drift. Vi opnår på sigt en 100% grøn jernbane - CO2 neutral - og bidrager til Danmarks klimamål på følgende vis: Alle el-tog anvender grøn-el Alt nyt materiel er el-materiel Gradvis elektrificering af banenettet Sjælland: Ringsted-Næstved færdig i 2012 og Roskilde-Holbæk 2020. Jylland: Fredericia-Århus, Århus-Frederikshavn, Fredericia-Esbjerg - i takt med behov for mere togmateriel.

Mere gods på banen Uændret kapacitet København Jylland Målet er fuld udnyttelse af kapaciteten frem til 2020. I dag udnyttes kun halvdelen. Efter 2020 øges kapaciteten. Etablering af 2.-spor i Sønderjylland Forbedret overhalingsmulighed på Vestfyn Øresund - restriktioner på farligt gods og udvidelse af anlæg

Gods på banen 2008, 2012 og 2020 Jernbanegods: Vækst i Europa, og i Danmark på sigt Anlæg 2008-12 Anlæg 2013-20 I dag Stabil efterspørgsel, brug for kanaler døgnet rundt, herunder min. 1 kanal pr. time i myldretiden ind og ud af København. Anlæg efter 2020 Efter Femern Bælt-forbindelse Behov for min. 2 godskanaler pr. time pr. retning over Sjælland. Køreplanforudsætninger Overhalingsmuligheder og sporkapacitet over Sjælland, til Malmø og i Sønderjylland. Infrastruktur Forbedringer i flaskehalse: Fyn, Sønderjylland, Kastrup, Ny Ellebjerg, København Ringsted og Femernforbindelsen. HHforbindelse, godstog Sønderjylland: 2012-14. Spor 2 Vamdrup-Vojens og Tinglev-Padborg 1 mia. 2012: Overhalingsspor v Årup 40 mio. 2013-2020 Yderligere forbedrede overhalingsmuligheder på Fyn (fx Holmstrup) Ring 5-tog, gods Kastrup: sporsluse 400 mio. Overhalingsspor Peberholm Godsterminal Køge

Bilen til Banen Selve togrejsen er kun en del af passagerens hele rejse fra dør til dør. Derfor er det vigtigt også at fokusere på tilgængeligheden til stationerne, dvs. adgangsforhold for gående og cyklende, information, busforbindelser og ikke mindst gode og tilstrækkelige parkeringsforhold til cykler og biler. Ikke mindst med henblik på at kunne overflytte rejser fra bil til tog er det vigtigt, at der findes tilstrækkelig og attraktiv bilparkering tæt på toget. Mange af de nye rejsende vil være bilister der er vant til høj komfort uanset vejr og vind, hvorfor man ikke kan forvente, at de i samme udstrækning som nuværende passagerer vil bruge gang, cykel eller bus til toget. Målet er at bilisterne kan parkere deres bil ved en station tættest muligt ved deres bopæl, så de rejser længst muligt med tog. Det betyder, at der skal etableres mere bilparkering på de stationer, hvor efterspørgslen allerede er der eller kommer over årene. Men da der vil være stationer hvor det ikke er praktisk muligt at etablere mere parkering, kan det være nødvendigt at arbejde også med større P&R anlæg. I det følgende er der fokuseret på København og Sjælland (men samme analyse kan laves for Århus, det østjyske bybånd, Odense mv): I dag bruger 10% af togpendlerne parkeringsanlæg. I 2020 kan det være op mod 30% - det stiller krav til udbygning af parkeringsanlæg ved stationerne. Der skal etableres mere bilparkering ved stationer tæt på pendlernes bopæl. Da der vil være stationer, hvor det ikke er praktisk muligt at etablere mere parkering, kan det være nødvendigt at arbejde også med større Parker og Rejs-anlæg.

Bilen til Banen Behov for bilparkering ved stationer - opgjort for myldretiden (3 timer) Pladsudbuddet pr. max time i tog på strækningerne er regnet op til myldretiden ved simpel multiplikation med 3. Togstrækning Motorvejsstrækning Pladsudbud - siddepladser i tog Antal flere parkeringspladser 2012 Antal flere parkeringspladser 2020 Til København ift. 2008 ift. 2008 2008 2012 2020 50% 25% 50% 25% Holbæk-København Holbækmotorvejen 4.695 13.932 20.898 4.619 2.771 8.102 4.051 Ringsted-Roskilde 15.870 30.555 34.038 7.343 4.406 9.084 4.542 Ringsted-København via ny bane Køgebugtmotorvejen - - 20.898 - - 10.449 5.225 Næstved-Ringsted Køgebugtmotorvejen 5.325 10.449 13.932 2.562 1.537 4.304 2.152 Køge-København (S-tog) Køgebugtmotorvejen 17.817 23.184 23.184 2.684 1.610 2.684 1.342 - Frederikssund-København Frederikssundsvejen 12.987 23.184 23.184 5.099 3.059 5.099 2.549 Hillerød-København Hillerødmotorvejen 16.206 23.184 34.776 3.489 2.093 9.285 4.643 Helsingør-København Helsingørmotorvejen 8.760 19.116 23.364 5.178 3.107 7.302 3.651 I ALT 30.972 18.583 56.307 28.154 Investering i parkeringspladser (mio kr) 1.549 929 2.815 1.408 Gnst. investering pr år (mio kr) 387 232 235 117 Alle parkeringspladser er forudsat opført på terræn, ikke i konstruktion

Det kan Toget på Banen Udvikling i markedsandel og personkilometer Udvikling i persontransport på bane og vej i 2 scenarier 100,0 18,0 90,0 16,0 Mia. personkm. 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 Procent Personkm. bane status quo Personkm. bane kapacitetsudvidelse Personkm. vej status quo Personkm. vej v. bane kapacitetsudvidelse Markedsandel bane status quo Markedsandel bane kapacitetsudvidelse 10,0 2,0 - år 2006 år 2012 år 2020 år 2030 -