Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium HTX Teknisk gymnasium Teknologi B, Studieretningen Science A Krista Ødum Lindskov Teknologi B, Grundforløbet (E12), 1.X (F13) samt 2.X (E13 &F14) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Døende teknologier (Grundforløb, E2013 uge 33-41) (dog ikke uge 34, 36, 39-40) Titel 2 Titel 3 Titel 4 Roller i spil (Grundforløb, E2013 uge 40-41) SO forløb - samspil mellem kommunikation & IT, dansk og teknologi. Inklusiv introduktion til træværkstedet. (Her kun fokus på de teknologirelevante elementer). Brugernes bolig (Grundforløbet E2013, uge 43-50) (dog ikke uge 45 &47-48) Dampforløbet (Grundforløb E2013 uge 45) SO forløb - samspil mellem samfundsfag, fysik og teknologi. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Titel 5 Projekt Ungdom og Sundhed (F2014. Uge 2-15, dog ikke ugerne 7 & 10) Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 SO Gasballon (F2013 uge 10) SO forløb, samspil mellem fagene Teknologi B; Matematik B & Fysik B. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Problemanalyse progression i skrivning (F2014 uge 17-19) Miljøvurdering af produkter (del 1-3) (E2014 uge 33-39,), første del gennemføres i samarbejde med Dansk A Tidligere eksamensprojekt: Ungdom og Bolig (E2014 uge 43til uge 8 i 2015, undtagen ugerne 44, 47-48, 51 og uge 3-4 og7). SO-forløbet model forløb matematik, fysik og teknologi. Uge 3 F2015. Inklusiv tre dages introduktion til metalværkstedet. (Kun teknologirelevante dele er beskrevet) Repetition (ej beskrevet) Teknologieksamensprojektet (ej beskrevet) Side 1 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Døende teknologier (Grundforløb, E2013 uge 33-41) (dog ikke uge 34, 36, 39-40) Indhold Introduktion til faget teknologi, teknologibegrebet og projektarbejde Eleverne introduceres til faget, teknologianalyse, idégenerering og emneorienterede projektarbejde gennem mindre elevarbejde om dødende teknologier. Der er fokus på teknologibegrebet, innovation og samarbejde i grupper. Forløbet evalueres ved posterpræsentation i grupper samt individuelle test. Der evalueres på gruppesamarbejdet blandt ved hjælp af læringsstile byggende på Kolbs læringscirkel. Litteratur Alcock, Gordon;( Oversættelse: Mona Dahms) Selvevaluering af gruppesamarbejdet. Intern note Beck, Steen & Beck, Hanne R. (2008) Kap. 6 Læringsstil. I Gyldendals studiebog. København: Gyldendal. Side: 70-77. Danmarks Radio.»Den farlige innovation.«innovationsskolen: tænketanken. 2012a. http://www.dr.dk/skole/samfundsfag/innovationsskolen/t%c3%a6nketanken/innovation/den_farlige_innovation.htm (senest hentet eller vist august 2012) Fransen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2007) Kapitel 1 Innovation som begreb. Afsnit 1.1 Definitioner". I Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 8-10. Jensen, Funch Jensen og Kromann-Andersen, Ebbe (2009) Kapitel 5. Det Kreative læringsrum i KIE-modellen innovativ undervisning i gymnasierne. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 32-39 Kirkegaard, Karl Aage (2005) 1. Hvad er teknologi? I Teknologifilosofi. Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne 7-9. Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) 1.1 Teknologi løser problemer og 1.2 Teknologianalyse i Teknologi og Problemer. Aarhus: Systime. Siderne 10-19. Madsen et al. (2002)Teknologi HTX-Grundbogen. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. 2.udg. Siderne 119-123 Supplerende litteratur: Beskæftigelse ministeriet, Skatteministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet samt mind-lab.dk (uden dato) De seks tænkehatte, Brainwriting, Brainstroming matrix Brainstorm. Adgang via Internettet august 2012. http://www.innovationsguiden.dk/ideer Omfang 5 uger (uge 33-41, dog ikke uge 34, 36, 39-40) 5 x 45min. lektioner per uge - heraf en del anvendt i generelt introforløb. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Side 2 af 19
Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Overordnet arbejdes der fire kompetencemål i dette forløb: elevernes anvendelse af udvalgte metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter, specifikt brainstorm med provokationer og associationskort. Eleverne redegør på et introducerede niveau for teknologiens samspil med det omgivende samfund for selvvalgte døende teknologier gennem teknologianalyser Eleverne formidler resultaterne mundtligt og visuelt gennem posterpræsentationer Eleverne arbejde selvstændigt og sammen med andre i mindre problemorienteret projektforløb og processen eksemplificeres gennem egne refleksioner og rollespil. (også SO-mål) Følgende kernestof gennemgås i forløbet Teknologi- og miljøvurdering teknologi som teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på forståelsen af teknologi og innovationsbegreberne samt anvendelse af teknologianalyse på et introducerende niveau Produktudvikling, produktion og markedsføring anvendelse af metoder til idéudvikling med særlig fokus på brainstorm med provokationer og associationskort Projektarbejdsform forståelse af samarbejdsrelationer mellem elever belyses gennem retrospektive refleksioner og rollespil om beslutningsprocesser i grupper (også SO relevant) Dokumentation og præsentation skriftlig og mundtlig formidling anvendes introducerende særligt i forhold til sceneskræk og modtagelse af kritik Forløbet evalueres gennem præsentation af poster (posteren forefindes på Lectio) individuel prøve individuelle refleksioner over samarbejdsrelationer (refleksionerne forefindes på Lectio) (også SO relevant) Kortere læreroplæg, workshops og rollespil kombineret med projektarbejde i grupper og elev præsentationer Side 3 af 19
Titel 2 Indhold Roller i spil (Grundforløb, E2013 uge 40-41) SO forløb - samspil mellem kommunikation & IT, dansk og teknologi. Inklusiv introduktion til træværkstedet. (Her kun fokus på de teknologirelevante elementer). Forløbets omdrejningspunkt er produktion af reklamefilm. I den forbindelse inddrages filmiske virkemidler fra Dansk A og Kommunikation/IT, storyboard, optagelse og redigering fra Kommunikation/IT, værkstedskendskab til rekvisitproduktion og idégenereringsteknikker fra Teknologi B. Anvendt undervisningsmateriale Erhvervsstyrelsen. startvækst, iværksættertesten. u.d. http://startvaekst.dk/ivaerksaettertesten (senest hentet eller vist den september 2013). Jensen, Irmelin Funch; Kromann-Andersen, Ebbe (2009) Kap.5 Det kreative læringsrum, Kap.6 Det innovative læringsrum & Kap7. Det entreprenante læringsrum i KIE-modellen - innovativ undervisning i gymnasierne Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 32-65 Rollespil om konflikter (fokus: lytte på hinanden) Rollespillet: Ørkenspil (fokus: værdien af fælles beslutninger) Omfang Særlige fokuspunkter Relevante elevarbejder i forhold til teknologi: Refleksionsark i forhold til samarbejdseksperimenter Refleksionsark i forhold til innovative processer. 2 uger 6 lektioner om dagen, ca. 2,5 dags teknologi 6 x 45min. lektioner per dag - heraf ca. 25% anvendt på teknologi. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Teknologirelevante kompetencemål dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb dette sker med følgende konkretisering: o kendskab til roller i projektarbejde med afsæt i Adizes lederroller (individuel test) o forståelse for betydning af forskellige roller i gruppearbejde, dels gennem refleksion over betydningen af Adizes lederroller i det specifikke gruppearbejde og gennem et rollespil (ørkenspillet), som fokuserer på bidragene af individerne i forhold til fællesbeslutninger o anvendelse af forskellige beslutningstagningsformer med mere eller mindre inddragelse af andre gruppemedlemmer (Autoritær, demokratisk og laissez-faire). Det hensigtsmæssige i de forskellige former evalueres gennem elevrefleksioner. demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, dette sker med følgende konkretisering o kendskab til den innovative proces, som beskrevet gennem KIE-modellen o forståelse for de forskellige læringsrum som kendetegner den innovative proces, og her igennem de særlige læringsmetoder, der gælder for denne proces. Endvidere forståelse for betydning af inkubationsfasen i den kreative proces. o anvendelse af idégenereringsværktøjerne: Hurtigskrivning/Silent brainstorm, postit brainstorm, brainstorm med associationskort samt to på tur. Endvidere anvendelse af idésorteringsværktøjerne: rød-gul-grøn og 3for-3imod. Anvendelse af værktøjer til konkretisering af ideen: værditilskrivning og elevatortale. Det entreprenant læringsrum anvendelse til produktion af reklamefilmen. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet. Fokus er på et elementært kørekort til træværkstedet. Side 4 af 19
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, værkstedsarbejde og gruppearbejde Side 5 af 19
Titel 3 Indhold Brugernes bolig (Grundforløbet E2013, uge 43-50 ) (dog ikke uge 45 &47-48) Med udgangspunkt i et udvalgt rum i eleverne egne bolig arbejdes med udvikling af boligens rum, møbler og brugsgenstande. Litteratur: Frandsen, Kirsten & Østergaard, Birte Ravn (2008) Kap 4 planlægning i Heureka. En teori og værktøjsbog om innovation. Odense: Erhvervsskolernes forlag. s.48-54 Grove, Morten (2005) 2.3 Produktudvikling og design. I Peter Larsen: Problemer og teknologi, Aarhus: Systime, siderne.49-74, Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Tegningsforståelse S. 1-6 Michanek, Jonas & Breiler, Andréas (2005)"Kesselring" I Idéagenten. en håndbog i idea management. Aarhus: Jyllandspostens forlag. s. 160-162 Note om genvejsknapper i Sketchup Salling Larsen, Anne-Lise & vejleskov, Hans (2006) "Interview" + "Iagttagelse eller observation" i Videnskab og forskning. En lærebog til Professionsuddannelser. (2. udg). KBH: Gads Forlag. Siderne 89-102 Supplerende litteratur Jensen, Jesper Bo (2012) Boligen i 2026 efter byggeboomet. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet www.fremforsk.dk Jensen, Jesper Bo (2012) De unges boligdrøm. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet www.fremforsk.dk Jensen, Jesper Bo (2012) Det rummelige hus fra småbørnsfamilier til teenagerfamilier. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet www.fremforsk.dk Jensen, Jesper Bo (2012) Fra firkanter til kurvede former. Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet www.fremforsk.dk. Jensen, Jesper Bo (2012) Fremtidens soveværelse hvordan ser drømmen ud hos de unge? Artikel hos Center for Fremtidsforskning. Via Internettet www.fremforsk.dk Kort note om kvalitative om kvantitative metoder i samfundsvidenskaberne Omfang 5 uger. (uge 43-51) (dog ikke uge 45 & 47-48) 5 x 45min. Lektioner per uge. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på to år. Side 6 af 19
Særlige fokuspunkter Overordnet arbejdes der fire kompetencemål i dette forløb: Anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt med fokus på behov erkendelse, problemanalyse og produktprincip o Hele projektet struktureres efter denne model, som også er strukturen i det afsluttende elevoplæg o Der lægges vægt på den systematiske vurdering af løsningsforslag ud fra kravmatricer (Kesselring) Gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling, med fokus på kvalitative dataindsamlingsmetoder (interview og observation gennem fotos) o o Eleverne indsamler kvalitativt datamaterialer i form af interviews og observationer i forhold til et rum i eget hjem. På denne baggrund arbejdes på elementært plan med analyse af kvalitativt datamateriale. Der arbejdes med forståelse for det vigtige i vurderinger ud fra brugernes fokus frem for elevernes. Anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter o Der arbejdes struktureres ud fra DPU processen med fokus på form og funktion af de udviklede produkter o Der arbejde med følgende idégenereringsmetoder omvendt brainstorm, aktørperspektiv, samt design-idégenerering med forskellige geometriske former og materialer Arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb samarbejdskontrakter Også SO-relevant o Der arbejdes med strukturering af gruppearbejdet gennem faste roterende roller i gruppen. Eleverne udarbejder fælles samarbejdskontrakt til afklaring af forforståelser i forhold til projektarbejdet o Der arbejdes endvidere med tidsplanlægning og revidering af tidsplaner, som en måde at skabe overblik over arbejdet i en gruppe Også SO-relevant Dokumentere og præsentere visuelt o Arbejdes med visuel og mundtlig præsentation med fokus på at få budskabet formidlet. o Præsentationen arbejder endvidere med de visuelle værktøjer problemtræ samt tekniske tegninger (dobbeltretvinklet projektionstegninger) samt 3D tegninger i Google SketchUp Også SO-relevant Forløbet evalueres Samarbejdskontrakter Også SO-relevant findes i teknologimappen på Lectio Tidsplaner i forskellige udgaver Også SO-relevant findes i teknologimappen på Lectio Individuelle tekniske tegningsøvelser Elevoplæg over projektets resultater (PowerPoint) Også SO-relevant findes i teknologimappen på Lectio Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, klassesamtale, gruppearbejde samt individuelt arbejde Side 7 af 19
Titel 4 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Dampforløbet (Grundforløb E2013 uge 45) SO forløb - samspil mellem samfundsfag, fysik og teknologi. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Der arbejdes med for skellige former for energiproduktion set ud fra perspektivet af de tre fag fysik, samfundsfag og teknologi. I teknologi arbejdes med tekniske årsager til valg af forsyningskilder i energisektoren med fokus på nyttevirkning, fleksibilitet og potentiale. Eleverne skal bygge deres egen arbejdsmaskine i træværkstedet og beregner nyttevirkningen. Forløbet eksperimentere med gruppesamarbejde og eleverne reflektere over forskellige projektarbejdsformer. 36 lektioner af 45 min. svarende til 27 timer (ca. 50% er teknologirelevant) Kompetencemål af relevans for teknologi Da damp og energiforsyning er et SO-forløb, er SO kompetencerne selvfølgelig i centrum, men I skal også lærer noget i de forskellige fag der medvirker til forløbet. Nedenfor gennemgås de elementer I skal i løbet af ugen. Dokumentere en samfundsmæssig problemstilling o Gennem analyse af artikler især fra ingeniøren dokumentere eleverne forskellige aktørsynspunkter i energidebatten i forhold til fremtidens energiforsyningsteknologier. Debatten er grundlag for en kort skriftlig problemobservation, der redegøre for den problematik eleverne undersøger. Fremstilling af produkter (trædampmaskine) i skolens værksted af god kvalitet, og vurdere og dokumentere kvaliteten blandt andet gennem fysikforsøg Progression er der i for hold til roller i spil i de mere præcise tegninger og samlingstyper. o Der arbejdes med systematisk sammenligning af forskellige energiteknologier gennem fokus på nyttevirkning, råstoffernes levetid, samt hvor let teknologien er at implementere i det nuværende energisystem. o Endvidere arbejdes med forsøg af den hjemmelavede trædampmaskines nyttevirkning i forhold til en legetøjsdampmaskine. Evaluering gennem En teknologisk produktafprøvning rapport inklusivt fysikforsøg. Undervisningsformer: projektarbejde, eksperimentelt arbejde, klasseundervisning, værkstedsarbejde. Side 8 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Projekt Ungdom og Sundhed (F2014. uge 2-15, dog ikke ugerne 7 & 10) Indhold Delvis omskrevet eksamensprojekt med fokus på: 1. Overvægt, sygelighed og selvværd 2. Rygning og dødelighed 3. Hygiejne I hjemmet Projektet introducerer eleverne til arbejdet med produktudvikling byggende på brugerinddragelse og markedsundersøgelser med produktfokus på brug af proceslaboratoriet. Litteratur: AproposKommunikation. Belbin, Meredith (teamroller).(u.d.) http://www.apro-kom.dk/cm78/ (senest hentet eller vist den 5.. januar 2013). Frandsen, Kirsten & Ravn Østergaard, Birte (2009) Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. (2.udg.) Afsnit 8.4 Overordnet strategi. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. S. 121-113. Frandsen, Kirsten & Ravn Østergaard, Birte (2009) Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. (2.udg.) Kapitel 5: Udvikling af prototype. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. siderne 58-67. Fransen, Kirsten; Funch, Sussanne, Heide, Steen (2012) "0. projektbeskrivelse" i Teknologi en håndbog. København: Nyt Teknisk Forlag. S.14-15. Kræmer, Trine Pipi (2013) Flowdiagrammer. undervisningsnote. Trine Pipi Kræmer (2012) Note: At overskue en teknologirapport Trine Pipi Kræmer (2012) Teknologiprojekt - procesdiagram. DEL 1 PROBLEMET Østergaard, Birte Ravn (2012) Toolbox, 1. udgave. Dele af afsnittet: Købsadfærd på konsumentmarkedet I-bog. Aarhus: Systime. http://toolbox.systime.dk/ Redigeret og forkortet af Trine Pipi Kræmer Østergaard, Birte Ravn (2012) Toolbox, 1. udgave. Dele af afsnittet: Købsadfærd på producentmarkedet I-bog. Aarhus: Systime. http://toolbox.systime.dk/ Redigeret og forkortet af Trine Pipi Samt diverse PowerPoints oplæg på Lectio Omfang Supplerende læsestof: Nyggard, Claus (Red.) (2007)"Strategizing - kontektuel virksomhedsteori" KBH: Samfundslitteratur. siderne 153-155 Søndergaard-Olsen, Hans-Henrik (2007) "del af kapitel 3: Dit produkt" i Marketing håndbogen. fra strategi til kampagne. (2.udg.) KBH: Samfundslitteratur. Siderne:49-56. 12 uger (uge 2-15, se undtagelser ovenfor) 5 x 45min. lektioner per uge. Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Side 9 af 19
Særlige fokuspunkter Overordnet arbejdes der fire kompetencemål i dette forløb: 1. gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling a. dette sker gennem markedsundersøgelser af lignende produkter på Internettet samt empiriske kvalitative eller kvantitative undersøgelser af brugere og deres ønsker. 2. anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter a. med udgangspunkt i eksisterende markedsforhold og brugerønsker udvikles produkter, progression ligger i inddragelse af krav fra omverdenen i den kreative proces i forhold til de idéudviklingsprojekter. 3. arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet a. Der er fokus på projektarbejdets rolle og ansvarsfordeling gennem Belbins grupperoller samt elevernes tidsplanlægning. (og SO mål) 4. dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt a. Der arbejdes med skrivning i grupper, overblik over større skriftlige arbejdere, samt sammenhæng i arbejde skrevet af mere end en person. Følgende kernestof gennemgås i forløbet Have kendskab til: Udvalgte enhedsoperationer, specielt ekstraktion og filtrering (simple massebalancer over enhedsoperationer) Grundlæggende mekanismer på et marked på elementært niveau Have forståelse for: Konkurrenceforhold Kunne anvende: Udvalgte enhedsoperationer sproglig præcision i skriftligt arbejde (Skrivekompetencer) metode til idéudvikling Flowdiagrammer kvalitative eller kvantitative dataindsamlingsmetoder til belysning af brugergruppen tidsplanlægning Skriftlighed i projektarbejde (Processkrivning) Samarbejdsaftale og refleksion over samarbejdet (Studieområdet) Forløbet evalueres gennem følgende elevarbejdere: Tidsplan for projektet (i udkast, samt i procesevalueringen en realiseret tidsplan) (elevtid: 0timer) Samarbejdskontrakt (i udkast og brugen evalueres i procesevalueringen) (elevtid: 0timer) Udkast til opskrift samt budget (elevtid: 0timer) Rapport (elevtid: 6elevtimer) Procesevaluering af gruppearbejde og projektstyring (elevtid: 2 timer) (SO-relevant) Stop-motion film til præsentation af projektet (elevtid: 4 timer) Individuel prøve i kernestoffet (elevtid: 1time) Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Kortere læreroplæg, projektarbejde i grupper, værkstedsarbejde og elevpræsentationer Side 10 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 SO Gasballon (F2013 uge 10) SO forløb, samspil mellem fagene Teknologi B; Matematik B & Fysik B. Her kun fokus på de teknologirelevante elementer. Indhold Gennem forløbet konstrueres matematisk og i praksis en ballon af silkepair. Ballons opdrift beregnes teoretisk og resultaterne relativers til praktisk afprøvning af ballons opdrift ved brug af Helium. Teknologimæssigt er tidsplanlægning og protoudarbelse i fokus.. Litteratur af relevans for teknologi http://www.handicapogit.dk/it_og_viden/spil_som_kommunikation/ (besøgt d. 15. Januar 2012) (spil om planlægning) Kræmer, Trine Pipi Kræmer (2013) "Note om vidensdelingsøvelser" Larsen, Peter og Grove, Morten H., afsnittet om tidsplan. Problemer og Teknologi, Aarhus: Systime, side 217 og 220 Madsen, Preben; Pedersen, Bøje; Kromann, Christian; Frandsen, Kirsten; Wesnæs, Marianne; Schultz, Ole og Steffensen, Peder(2002) Tidsplan Teknologi HTX-Grundbog, 2. udgave, Odense:Erhvervsskolernes Forlag. Side 29-31, Omfang Særlige fokuspunkter Samlet 28 lektioner af 45 min. Svarende til 21 timer, hvoraf ca. 20% er teknologirelevant. SO-kompetencemål af relevans for teknologi Dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Svarende til en mindre del af teknologikompetencemålet arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet o der arbejdes med forståelsen af milepæle og aktiviteter gennem IT-spil redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund o Der arbejdes med lineær og interaktiv teknologiudvikling eksemplificeret gennem Hindenburg. Afleveringer af relevans for teknologi Logbog med fotodokumentation for forløb Gantt diagram (SO-relevant) Væsentligste arbejds- Klasseundervisning, IT-spil og gruppearbejde former Retur til forside Side 11 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 7 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Problemanalyse progression i skrivning (F2014 uge 17-19) Teknologirapporter er en nye genre I skal til at have styr på, derfor vil vi ind til sommerferien arbejde med nogle af de elementer, der synes svære for jer. Elementerne er valgt ud fra retning af teknologirapporten ungdom og sundhed. Det drejer primært sig om: 1. At få skabt en rød tråd og sammenhæng i hele rapporten ikke bare det enkelte afsnit. 2. At få brugt kilderne ordentligt ikke bare referende, men også analyserende og vurderende. 3. At få gjort jeres skriftlige sprog mere præcist og med større brug af fagtermer. Litteratur Fransen, Kirsten, Funch, Susanne og Heede, Steen (2014) Diskuter nøgleproblemets årsager og virkninger i Teknologi. En håndbog (2.Udg.) København: Nyt teknisk Forlag. Side 18. Heimbürger, Hanne (2009) "Begrebskort" i Knæk Studiekoden! Et kompetencekatelog med øvelser. KBH: Gyldendal. Siderne 42-43. Kræmer, Trine Pipi (2014) Del 1 Problemet. Første del af teknologirapporten. Undervisningsnote Madsen, Preben et al. (2002) Problemtræ i Teknologi HTX-Grundbogen (2. udg.). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 23(midt)- 25. Murray, Katherine (2011) Indsæt en kildehenvisning i Office 2010. Hurtigt og nemt. Valby: Libris. Siderne 132-133. Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stay (2011) Det videnskabelige sprog I Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på de videregående uddannelser (3. udgave) KBH: Samfundslitteratur. Siderne 336-338 + 343-344. Reinecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stay (2011) Skriv metakommunikerende I Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på de videregående uddannelser (3. udgave) KBH: Samfundslitteratur. Siderne 338-342. 3 uger 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Kompetencemål og kernstof i teknologi 1. analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning o Der arbejdes særligt med analyse og dokumentation af en samfundsmæssig problemstilling. Eleverne skal efter forløbet have forståelse af den overordnede sammenhæng i en problemanalyse gennem opsamlingen i problemtræ. o Efter forløbet kan eleverne anvende problemtræet, som en grafisk fremstilling for dele af problemanalysen. Kernestoffet er i denne forbindelse diagrammer (problemtræ) som et element til dokumentation og præsentation. o Eleverne skal forstå forskellen med problemobservation og problemformuleringer og deres betydning som henholdsvis indledning og konklusion på en problemdel. 2. formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form o Der er i denne omgang særlig vægt på den skriftlige formidling. Der arbejdes med den røde tråd, ved hjælp af at anvende problemformuleringen til strukturering af den efterfølgende rapport. Side 12 af 19
Kompetencemål og kernstof i skrivekompetencer 1. Progression i anvendelse og formulering af problemformulering o Eleverne skal forstå forskellen med problemobservation og problemformuleringer. Det opnås ved omformulering af eget arbejde. o Eleverne skal kunne anvende en problemformulering til strukturering af den efterfølgende rapport. Der arbejdes med metatekster, som indledende i et afsnit forholder sig til formålet med afsnittet i forhold til problemobservationen (kun i analysedelen) og konkluderende forholder metatekster sig til hvad, der på baggrund af dette afsnit kan konkluderes i forhold problemobservationen (kun i analysedelen). Forløbet evalueres gennem følgende elevarbejdere: Præsentation af andre gruppers problemtræer og sammenhæng til rapporten Individuelle gennemskrivning af enkelte afsnit. 2. Progression i sproglig korrekthed o Eleverne arbejder med entydig forståelse af begreber gennem begrebskort samt præcist sprogbrug gennem omskrivning af afsnit. 3. Progression i korrekt anvendelse og gengivelse af kilder o Vurdering af kilders troværdighed, evt. omskrivning af afsnit med mere valide kilder, samt korrekt angivelse af kilder i tekst og samlet litteraturliste. Væsentligste ar- Kortere læreroplæg, gruppearbejde, Individuel arbejde med omskrivning af rapporten, og elevpræsentationebejdsformer Retur til forside Side 13 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 8 Indhold Miljøvurdering af produkter (del 1-3) (E2014 uge 33-39,), første del gennemføres i samarbejde med Dansk A Forløbet indfører eleverne i miljøvurdering. Forløbet er del i tre DEL 1: forskellige typer af miljøproblemer og rationaler i miljødebatten. Denne del udføres i samarbejde med dansk ses på argumentationer i miljødebatten. DEL 2: hvordan produkter kan sammenlignes (en funktionelle enhed). DEL 3: Hvordan indtænkes miljøhensyn i produktudvikling (Ecodesign). Litteratur Anthony, Dennis (2007) Klimadebatten og dommedag Kronik i Politiken. 18. januar 2007 Brixen, Janni (2013) Vi har nået en grænse. Der er bare ikke nogen rar måde at sige det på (interview med Inge Røpke). Natur og Miljø. Nr. 1 marts 2013. Siderne 28-32 Danmarks Radio (2013) Viden om: Huseksperternes blog om forsigtighedsprincippet. http://www.dr.dk/dr2/videnom/blogs/huseksperternes+blog/klummer+og+blogs/1002091131.htm (set august 2013) Gregersen, Rune Valentin (2010) Holdninger til klimaet: miljøpolitik (ibog). Århus: Systime. Lomborg, Bjørn (2010) Verdens tilstand ifølge Bjørn Lomborg oplæg på danskernes akademi 1.december 2010 via Internettet http://www.dr.dk/dr2/danskernes+akademi/samfund_jura/lomborg_om_verdens_tilstand2.htm (set juli 2013) Madsen, Preben et al.(2002) Miljøvurdering af produkter Teknologi HTX-Grundbog, 2.udg. Odense: Erhvervsskolernes forlag, side 89 103. McAloone, Tim & Bey, Niki Miljøforbedringer gennem produktudvikling - en guide. Udgivet af miljøstyrelsen i samarbejde med DI, DTU & IPU. Supplerende litteratur Bendix, Henrik (2009) Ozonlaget er ved at komme sig. Videnskab.dk Online http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ozonlaget-er-ved-komme-sig (set august 2013) the bhopal medical appeal (2013)The Bhopal disaster, 28 years in and the poisoning continues the worst industrial disaster the world has ever seen. Online http://www.bhopal.org/ (set august 20139) Bredsdorff, Magnus (2011) Bekymrede forskere finder ekstremt høje mængder DDT i gulvtæpper Ingeniøren Online http://ing.dk/artikel/bekymrede-forskere-finder-ekstremt-hojemaengder-ddt-i-gulvtaepper-117810 (Set august 2013) Danmarks Radio (2006) Basel - til kamp mod affaldseksport. Online http://www.dr.dk/nyheder/temaer/oevrige_temaer/2006/skrot+i+ghana/artikler/20060320110303.htm. (set august 2013) Farman, Joe (2002)Chapter 7. Halocarbons, the ozone layer and the precautionary principle In Late lessons from early warnings: the precautionary principle 1896 2000 EEA. Online http://www.eea.europa.eu/publications/environmental_issue_report_2001_22/issue-22- part-07.pdf (set august 2013) Forbrugerkemi (2012a)Fakta om fisk Informationscenter for miljø og sundhed. Online http://www.forbrugerkemi.dk/test-og-rad/mad/fisk/fakta-om-fisk (Set august 2013) Forbrugerkemi (2012b) Ftalater Online http://www.forbrugerkemi.dk/kemi-info/stofgrupper/ftalater-1 (se august 2013) Fødevarestyrelsen (2013)DDT i fødevarer Online http://www.foedevarestyrelsen.dk/leksikon/sider/ddt-i-f%c3%b8devarer-.aspx (Set august 2013) Side 14 af 19
Holm, Erik (2013) Atomreaktorer ender som skrot på marken. Ingeniøren 9.august 2013. siderne 1 & 4-5. Leonard, Annie (2007) The Story of Stuff. Film via internettet http://www.storyofstuff.org/movies-all/story-of-stuff/ (set august 2013) Jensen, Allan Astrup (1996) Minamata - 40 år efter Ingeniøren O n l i n e http://ing.dk/artikel/15407-minamata-40-aar-efter (set august 2013) Lyngsø-Petersen, Erik (2011) Bhopal 26 år efter: Katastrofen er der stadig Ingeniøren. Online http://ing.dk/artikel/bhopal-26-ar-efter-katastrofen-er-der-stadig-115845 (set august 2013) Miljøstyrelsen (2011) Faktaark: Persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer)Online http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/kemikalier/regulering_og_regler/faktaark_kemikaliereglerne/pop-stoffer.htm (set august 2013) Mortensen, Henrik Nordstrøm (2013) 10.000 ton forurenet jernbaneaffald dumpet lige over grundvand. Ingeniøren 12 august 2013 Online http://ing.dk/artikel/10000-ton-forurenetjernbaneaffald-dumpet-lige-over-grundvand-160829 (set august 2013) Naturstyrelsen (2012) Biodiversitet - livets byggesten. Miljøminiteriet. Natyrstyrelsen http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/biodiversitet/ (set august 2013) Ringgaard, Anne (2013) Professor: Politikerne værdsætter ikke vores biodiversitet Videnskab. Online http://videnskab.dk/kultur-samfund/professor-politikerne-vaerdsaetter-ikke-voresbiodiversitet (set august 2013) Silberner, Joanne (2006) WHO Backs Use of DDT Against Malaria Online http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyid=6083944 (set August 2013) Skriver, Jan (2013) Naturen forsvinder tema i Natur og miljø Danmarks naturfredningsforening nr.2 juni 2013.siderne 12-26 (PDF på lectio) Omfang Særlige fokuspunkter 6 uger 5 x 45min. lektioner per uge Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Kompetencemål og Kernestof Det overordnede kompetencemål er: redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling I del 1 arbejder vi endvidere med kompetencemålet: redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund Herud over skal vi arbejde med skriftlighedsaspekter i samarbejde med dansk. Det kompetencemål vi arbejde i forhold til ny skriftlighed er: at være kritiske og konstruktive læsere Kunne forstå sammenhængen mellem forbrug, ressourcestrømme og miljøkonsekvenser. Det gør vi primært gennem filmen the story of stuff (teknologi B) Kendskab til forskellige typer af miljøproblemer og deres lokale, regionale og globale konsekvenser Dette sker gennem elvarbejde om udvalgte miljøproblemer (Teknologi B ) At kunne forstå de bagvedliggende rationaler for miljødebatten. Det gør vi gennem analyse af forskellige debatindlæg. Vi vil analysere debatten i forhold til forståelse af miljøproblemer, årsag, konsekvenser samt løsninger. I elevoplæggene arbejder vi med begreberne videnskabeligt bevis i forhold til videnskabelig mistanke (Teknologi B) Argumentation i miljødebatten gennem Toulmins argumentationsmodel (Ny Skriftlighed og Dansk A) I skal kunne anvende fagligt relevante studieteknikker og arbejdsformer. Her ser vi primært på hurtigskrivning og mindmap som en måde til at danne overblik over et felt. Side 15 af 19
Forløbet eksperimenterer med individuelt arbejde i forhold til gruppearbejde. (Studieområdet metode-pinden) Endelig skal I kunne udføre en miljøvurdering, vurdering af materialers og produkters påvirkning af miljøet. Det sker primært i del3, hvor vi arbejder med videreudvikling af prototyper i forhold til Eco-design principper. Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Evalueres gennem diverse elevafleveringer PP om debattør og argumentation (2 et) PowerPoint om miljøproblem (4 et) hurtigskrivning og mindmap (0 et) definition af funktionel enhed i forhold til eget indsamlet datamateriale (0et) Miljøvurdering af produkt (6 et) Individuelle mål for forbedring af gruppearbejde. (0et) SO relevant. Læreroplæg, klassediskussion, elevpræsentationer og gruppearbejde Side 16 af 19
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 9 Indhold Tidligere eksamensprojekt: Ungdom og bolig (E2014 uge 43til uge 8 i 2015, undtagen ugerne 44, 47-48, 51 og uge 3-4 og7). I skal nu skrive en hel teknologirapport og i forhold til tidligere kobler vi i første omgang produktdelen med inklusiv en miljøforbedret prototype. Værkstedsarbejdet skal være færdigt før jul, mens afprøvning og teknologivurdering er planlagt til efter jul. Litteratur Adizes lederroller test http://ivaerksaetter-persontest.startvaekst.dk/ Kierkegaard, Karl Aage (2005) 4. Teknologietik Teknologifilosofi. Aarhus: Systime. Siderne 54-64. Læreroplæg om diverse materialer Spars', Mikkel Guldhammer (2013) Teknologietik behovet for afstandsetik Teknologi og filosofi- Teknologien og det moderne menneske. Aarhus: Systime. Siderne. 28-29. UVM eksamensoplæg i teknologi om Vand Aflevering En samlet teknologirapport med beskrivelse af produktdelen. (24 et) Omfang Særlige fokuspunkter 9 uger 5 x 45min. Lektioner per uge Total undervisningstid: 330 timer fordelt på 2 år. Mål for forløbet (de mål der er i fokus) Vi arbejder med følgende kompetencemål fra bekendtgørelsen: 5. analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning I løbet af projektet skal I dokumentere i rapporten, hvordan I kommer fra problemet til problemanalysen og videre til et produktprincip og en egentlig produktudformning i form af en prototype. Progression ligger i den store selvstændighed i forhold til tidligere projekter. 6. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet Dette gør vi ved udarbejdelse af produkter eller procesforløb. Kvaliteten skal vurdere gennem naturvidenskabelige forsøg. 7. anvende og redegøre for relevant naturvidenskabelig viden i en teknologisk sammenhæng og i forbindelse med produktudvikling og fremstillingsproces Dette gør I ved at beskrive relevant teknologisk og naturvidenskabelig viden for at kunne lave kvalitetsvurderingen. Korrekte arbejdstegninger anvender også teknologisk viden. 8. formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Det sker gennem afrapporteringen. 9. arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet 10. Eleverne sammensættes I grupper efter Adizes lederroller og den laver mål for individuel udvikling i forhold til arbejde i grupper. Side 17 af 19
Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Kernestof Materialer og bearbejdningsprocesser Udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge. Dokumentation og præsentation teknisk tegning arbejdstegninger, diagrammer, flowdiagrammer, samlingstegninger og stykliste opbygning af en teknisk rapport Teknologi- og miljøvurdering Teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering Projektarbejdsform Kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger Samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere Vejledning og projektarbejde, værkstedsarbejde, eksperimenter og en smule klasseundervisning Side 18 af 19
Titel 10 Indhold SO-forløbet model forløb matematik, fysik og teknologi. Uge 3 F2015. Inklusiv tre dages introduktion til metalværkstedet. (Kun teknologirelevante dele er beskrevet) Begrebet model introduceres og illustreres gennem induktive fysikforsøg og efterfølgende matematisk modellering. Teknologi indgår som en perspektivering, hvor den anvendelsesorienterede tilgang lægger mere vægt på løsning, end egentlig afdækning af teori og mange forskellige modeller kommer i spil til at løse det ene problem. Der tages i teknologi udgangspunkt i cases om teknologi der fejler. Litteratur Colour footage of the Tacoma Narrow bridge (2001) Via Internettet https://www.youtube.com/watch?v=qbojxpcfafk (adgang januar 2015) Danielsen, Uffe, Stenstrop, Georg & Petersen, Flemming (2011) Hvordan bliver vind til elektricitet? Film. Et samarbejde mellem Energimuseet og Mark Film. Støttet af Undervisningsministeriets Tips- & Lottomidler. Via Internettet på https://www.youtube.com/watch?v=z3jy7yltpui (Adgang januar 2015) Larsen, Anders Ølgaard; Rangvid, Mads; Christensen, Thomas Svane og Benoni, Torben (2012) Videnskabens fællestræk. I Vidensmønstre tværfaglig refleksion i AT. Aarhus: Systime; s. 33-38. Styrelsen for forskning og innovation (2012) Strategisk forskning: Fremtidens Vindmøller. Via Internettet på https://www.youtube.com/watch?v=98cjfoiaedm (Adgang januar 2015) Vestergård, Gunver Lystbæk (2010): Hvad er videnskab? fra http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-videnskab (adgang januar 2015) Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer To lektioner perspektivering samt tre dages værkstedsundervisning I forhold til teknologi arbejdes med følgende mål: 1. redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund Der tager udgangspunkt i ingeniørens arbejde, hvor virkeligheden ikke er beskrevet 100% teoretisk, hvorfor forsøg og modellering er væsentlig del af udvikling af ny teknologi. Eksemplerne er egenværdisvingninger i broer og materialeudvikling til vindmøllervinger. I gennem udvalgte eksempler på teknologier, der fejler, arbejder eleverne med de benyttede modeller og årsagerne til at teknologien fejler. 2. anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet Der arbejde med materialekendskab og samlingstyper i metalværksted. Klasseundervisning, gruppearbejde i forhold til eksemplariske cases og værkstedsarbejde Side 19 af 19