Nye turmatricer for Hovedstadsområdet

Relaterede dokumenter
Iterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd

LTM Vejvalgsmodel. - Otto Anker Nielsen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

Ring 3 Letbane eller BRT?

Effektberegninger af Ring 5 trafikmodel og prognoser

Vejdirektoratet Trafikberegninger Nordhavnstunnel Trafikale konsekvensberegninger

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen

OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen

Christian Overgård 21. januar rev A coh

Landstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport. Marie K. Larsen Ph.d.-studerende DTU Transport

Bedre beslutningsgrundlag med rejsekortdata. Carsten Jensen

Vejvalgsmodellen i Landstrafikmodellen Version 1. -Otto Anker Nielsen -Søren Hasling Pedersen

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Trafikmodeller, kapacitet og cykling

Movia Rejsekort Analyse System. Opbygning af et driftssystem

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.1. -Otto Anker Nielsen

Følsomhedsanalyse af samfundsøkonomiske tidsværdier for kollektive trafikprojekter

Notat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC

Notat. Priselasticiteter på Storebælt

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Trafikprognose for den statslige jernbane

Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for letbaner

Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Hele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012

Trængsel er spild af tid

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

LTM 1.1. LTM Kollektiv Outputs

Nationalt trafikmodelsystem

Vurdering af letbaneprojekter i Hovedstadsområdet 23. august 2005

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4

Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

Forudsætninger for trafikberegninger og anvendelse af LTM-resultater

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3

Indre Ringvej i København. Foranalyse

Udbygning af den kollektive trafik i København

Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004

Forskningsidéer til analyser af Rejsekortdata

Trafikdage på AUC 95 Side 1 Ørestadsselskabets trafikmodel

Indsamling af data for rutevalg i kollektiv transport

Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Trafikken over Øresund

Kombineret frekvens- og køreplansbaseret rutevalgsmodel for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Hvad er trængsel. Michael Knørr Skov Afd.chef, Plan og trafik 21. JANUAR 2013 HVAD ER TRÆNGSEL

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Bedre planlægning af kollektiv trafik med Rejsekort. 28. august 2018

ESTIMATION AF TURMATRICER UD FRA SNITTÆLLINGER - TO METODER

Forbedring af GIS data til trafikmodeller

Stationsoplands- og trafikmodelberegninger af Bent Jacobsen, civ. ing., RAMBØLL og Flemming Larsen, civ. ing., lich. tech, Anders Nyvig

Trængselsafgifter i Hovedstaden Trafikmodelberegninger

Nye metrolinjer på Frederiksberg Trafikmodelberegninger

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

Transportvaner i Region Syddanmark Analyse af data fra den nationale transportvaneundersøgelse

RIBE OMFARTSVEJ, TRAFIKBEREGNINGER LINJE A2 (2025) INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Trafikbelastninger 3

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Transportministeriet - Trængselskommissionen Trafikmodelberegninger for fællesscenarier 2025

INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2

Landstrafikmodellens struktur

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Transportministeriet - Trængselskommissionen Basistrafikfremskrivninger 2018, 2025 og 2040

Matching af observeret kollektivt rutevalgsdata til et GIS-netværk

Variation i rejsetid

Ved hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).

Udvikling i risiko i trafikken

Køreplansbaseret rutevalgsmodel og matricer for kollektiv trafik i Landstrafikmodellen v1.0. -Otto Anker Nielsen -Mette Haugsted Johansen

Æ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Bilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet

Stationsnærhed på Jysk

NY VEJFORBINDELSE TIL STEVNS INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Opsplitning af zoner 4. 3 Forudsætninger 2010 og Kontrol og kalibrering 7

Trængselsopgørelse Københavns Kommune 2013

Kørselsafgifter er ikke nødvendigvis grønne

Transkript:

Nye turmatricer for Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen, oan@ctt.dtu.dk Christian Overgård Hansen, coh@ctt.dtu.dk (CTT)

Disposition Justering af zonestruktur Fremgangsmåde Datagrundlag Justering af bilmatricer ud fra tællinger Justering af kollektiv trafikmatricer ud fra tællinger Validering af matricer 2

Justering af Zonestruktur Formål At forbedre nøjagtighed i udlægning på net og dermed også bedre at kunne sammenligne med tællinger At forbedre modellen generelt At etablere et mere præcist GIS-lag så zonedata automatisk kan udtrækkes ved at matche med adresseregister, og TU data automatisk kan matches til zoner Specielt problem i indre by 200 nye zoner 835 zoner, heraf 17 portzoner 618 tidligere (i OTM 4.0) ArcGIS benyttet til forenkling af arbejdsproces og kvalitetssikring 3

Justering af Zonestruktur Zoner langs Metro Cityring Zoner langs potentiel ny infrastruktur Zoner med stor befolkning og/eller antal arbejdspladser Zoner i nærhed af stationer Zoner som omfatter flere stationer af betydning Zoner med betydende parallelle bus og tog linier Zoner med blandet bebyggelse 4

Zonestruktur Eksempel indre by Eksempel Frederiksberg 5

Fremgangsmåde ved opstilling af basismatricer 1. Opskrivning af TU til total befolkning 2. TU baserede matrix (90x90 zoner) 3. TU baserede matricer (90x90 zones) pr. hovedtransportmiddel 4. TU baserede matricer (90x90 zones) pr. hovedtransportmiddel og turformål 5. Estimation af bilpassagerer 6. Sammenstykning af TU og postkort data 7. Disaggregering af matricer (818x818 zones) 8. Ombrydning til GA-matricer 9. Opdeling i tidsbånd over hverdagsdøgn 10. Portzonetrafik 11. Justering af kollektive trafikmatricer ud fra tællinger 12. Justering af bilmatricer ud fra tællinger 13. Symmetrisering af tidsbånd og genombrydning til GA 6

TU-data I alt: 33,079 interview 106,441 interne ture i Hovedstadsområdet (2% stikprøve) Stikprøve 2005: 3,6 ture pr. respondent Stikprøve 1997-2003: 2,8 ture pr. respondent 40.0% 35.0% 30.0% 25.0% 20.0% 15.0% 10.0% 5.0% 0.0% 2005 1997-2003 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 7

Postkort analyse Formål: At forbedre beskrivelse af trafikanters rejsemønster i den indre by Fakta: 14 poster Bil, bus, tog (S-tog, Re-tog og metro), cykler og fodgængere 61.078 postkort uddelt 20.555 returneret og kodet (34%) 19.236 kontrolleret 18.376 interne ture i Hovedstadsområdet 8

Vejtrafiktællinger 2.193 tællinger Vejdirektoratet, amter og kommuner Kvalitetssikring Lokalitet stedfæstet og kodet til modelnet Forskel mellem tidsperioder og metode Manuel, automatisk, TrafMil, strømkort Lastbilandel skønnet ud fra forskellige kilder og metoder Supplement med 2003-tællinger for at opnå større dækning GIS til stor hjælp i kvalitetssikringen 9

Kollektiv trafik net og tællinger Net importeret fra rejseplanen.dk og koblet til digitalt kort og datamodel I ArcGIS 270 kollektive trafiklinier (1.170 linievarianter) med 17.744 daglige omløb 5,023 stoppesteder Buspassagerer fra automatiske tællebusser 5% stikprøve Togpassagerer fra Østtælling i 2004 Metropassagerer 100% stikprøve fra automatiske tællinger Passagerer på lokalbaner Skøn ud fra kontakter og årsberetninger 10

Efterbehandling af buspassagertællinger Afstemning pr. omløb Antallet af påstigere og afstigere forskelligt pr. vognløb Samlet balance for vognløbet Samt sikring af at det akkumulerede antal påstigere var større end afstigere langs hele vognløbet Frasortering af dubletter forårsaget af temporære ruteomlægninger Estimation af skiftemønster Efter behandling og kvalitetskontrol havde alle 5.023 stoppesteder talte passagertal svarende til tidsbånd i modellen 11

Eksempel indre by Tællinger pr. stoppestedsgruppe 12

Eksempel Nørreport Detaljerede oplysninger Stationer Metro versus andre tog S-tog versus Re-tog på større stationer Bus stoppested Syv tidsbånd 13

Justering af bilmatricer Multiple Path Matrix Estimation Method (MPME) Flere ruter mellem OD-par Alle tællinger benyttes som vægtet gennemsnit langs hver rute Alle beregnede ruter medtages i forhold til deres sandsynlighed for at blive valgt Løsning Summen af de vægtede kvadratafvigelser mellem tællinger og beregnet trafik minimeres Udgangsmatricen justeres så lidt som muligt i henhold til summen af kvadratafvigelse Tilfælde hvor alle ruter mellem zonepar er uden tællinger løses ved hjælp af Furness Antallet af ture til og fra portzoner fastholdes (tilpasset MPME) 14

Rutevalgsmodel Modellens fri hastighed evalueret i forhold til GPSmålinger I rutevalget benyttes stokastisk kapacitetsafhængig udlægning (Stochastic User Equilibrium, SUE) Nyttefunktion: U = β l k l + β c β l c + β road β free (t free + β con t con ) + ε 15

Justering af kollektive trafikmatricer En MPME-metode ville være for langsom Og tællinger foreligger på stoppestedsniveau - ikke strækninger 1. Rutevalgsmodellen beregner belastninger Mabit & Nielsen (ETC, 2006) 2. Skift er fjernet fra tællinger på grund af usikkerhed 3. Den relative afvigelse mellem tælling og model beregnet på stoppestedsniveau 4. Den relative afvigelse er allokeret til zoneophæng 5. Der beregnes en korrektion pr. ophæng på døgnniveau 6. Korrektionerne aggregeres over ophæng til tilhørende zone 16

Tids dimension Ture med kollektiv trafik er ofte tidsmæssigt længere end bilture Ture går på tværs af tidsbånd og kan derfor ikke uden videre sammenlignes med tællinger En ny metode var derfor udviklet til håndtering af ture udover som strækker sig udover det betragtede tidsbånd O t A F G A N G Ankomst til endestation 17

Beregningstrin ved justering af kollektive trafikmatricer Kvalitetskontrol af rutevalgsmodel og zoneophæng Trin 1-2 Fjerne tællinger på ikke-ophængte stoppesteder langs linien Manuel vurdering af foreslåede korrektionsfaktorer Trin 3: som de to første trin med justering af matricer Trin 4: som trin 3 med justering for de enkelte tidsbånd Trin 5: som trin 4 18

Antal iterationer ved justering af kol. trafikmatricer 13 iterationer i alt Korrektion af tællinger Tilpasning af zoneophæng Justering af matricer 9 trin i kalibrering af rutevalgsmodel Validering af rutebundter Sammenligning med tællinger Justering af nyttefunktion 19

Eksempel på korrektionsfaktorer (1) København 20

Eksempel på korrektionsfaktorer (2) København og omegn 21

Observationer vedr. justering af kollektive trafikmatricer Større afvigelse indenfor de 90 zoner end mellem de 90 zoner Bebyggede områder versus ikke bebyggede områder Nærhed til stationer og større buslinier Nyudbyggede områder (TU-data beskriver flere år) Nye stationer Landområder Sommerhusområder Rekreative områder mv. 22

Afsluttende bearbejdning Der opdeles på 6 turformål som i udgangsmatricerne Matricer balanceres OD-matricer ombrydes til GA-matricer ved anvendelse af udgangsmatricer baseret på interview data Passager i bil beregnes med udgangspunkt i de justerede bilmatricer og belægningsgrader i udgangsmatricerne 23

Resulterende matricer 818 interne zoner + 17 port zoner = 835 in total Gennemsnitlig hverdag udenfor sommermåneder 5 hovedtransportmidler mod tidligere 4 Gang, cykel, chauffør i bil, passagerer i bil og kollektiv trafik 6 turformål mod tidligere 4 Bolig-arbejde (BA), Bolig-uddannelse (BU), Bolig-indkøb (BI), Bolig-fritid (BF), ikke bopælsbaserede fritids- og indkøbsture (OT) og Erhverv (EE) 7 tidsbånd mod tidligere 3 05-07, 07-08, 08-09, 09-15, 15-18, 18-21 og 21-05 I alt 5 x 6 x 7 = 210 turmatricer mod tidligere 48 24

Ture pr. hverdagsdøgn i 2004 (OTM 5.0) BA BU BI BF UU EE Ture Gang 51.285 89.059 310.678 349.350 162.704 11.852 974.927 Cykel 252.207 184.082 178.620 288.696 151.981 25.360 1.080.946 Bil, chauffør Bil, passager Kollektiv trafik 549.634 39.827 395.508 623.134 378.187 192.358 2.178.648 132.697 77.366 201.808 447.111 172.905 52.081 1.083.968 276.965 117.921 126.202 212.997 123.222 31.898 889.205 I alt 1.262.788 508.255 1.212.816 1.921.288 988.999 313.549 6.207.694 25

Validering af basismatricer i OTM 5.0 Basismatricer i OTM 4.0 beskriver 1992 beregning af matricer med OTM 4.0 for 2004 med kendte forudsætninger til brug for sammenligning med nye basismatricer. Turantal Fordeling over transportmidler Turlængder Fordeling over turformål Døgnfordeling Ændret rejsemønstre 26

Beregnede ture pr. hverdagsdøgn i 2004 (OTM 4.0) Hovedtransportmiddel BA BU OT EE Ture Gang 198.879 33.897 918.515 46.865 1.198.156 Cykel 505.509 295.481 360.698 50.283 1.211.971 Personbil 985.050 68.967 1.386.624 828.552 3.269.193 Kollektiv trafik 451.483 45.655 432.166 15.410 945.714 I alt 2.140.921 445.000 3.098.003 941.110 6.625.034 27

Personture pr. transportmiddel Hovedtransportmiddel OTM 4.0 OTM 5.0 Forskel Gang 1.198.156 974.927 Cykel 1.211.971 1.080.946 Personbil 3.269.193 3.262.616 Kollektiv trafik 945.714 889.205 I alt 6.625.034 6.207.694-223.229 (-19%) -131.025 (-11%) -6.577 (-0%) -56.509 (-6%) -417.340 (-6%) 28

Turlængde fordeling Ture med kollektiv trafik Gns. turlængde 25% fra OTM 4.0 til 5.0 Personbilture Gns. turlængde 20% fra OTM 4.0 til 5.0 60 Pct. andel af ture 60 Pct. andel af ture 50 OTM 4.0 50 OTM 4.0 OTM 5.0 OTM 5.0 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 5 km 5 10 km 10 20 km 20 50 km Over 50 km 0 0 5 km 5 10 km 10 20 km 20 50 km Over 50 km 29

Personture pr. turformål Hovedtransportmiddel OTM 4.0 OTM 5.0 Forskel BA 2.140.921 1.262.788 BU 445.000 508.255 OT 3.098.003 4.123.102 EE 941.110 313.549 I alt 6.625.034 6.207.694-878.133 (-41%) 63.255 (14%) 1.025.099 (33%) -627.561 (-67%) -417.340 (-6%) 30

Relativ fordeling af ture over turformål Gangture Personture i bil 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% Andel af ture OTM 4.0 OTM 5.0 Forskel BA BU OT EE 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% Andel af ture OTM 4.0 OTM 5.0 Forskel BA BU OT EE Cykelture Kollektive trafikture 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% Andel af ture OTM 4.0 OTM 5.0 Forskel BA BU OT EE 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% Andel af ture OTM 4.0 OTM 5.0 Forskel BA BU OT EE 31

Døgnfordeling af ture Ture med kollektiv trafik Personbilture 100% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 58% 64% 21% 18% 21% 18% OTM 4.0 OTM 5.0 Rest Kl. 15-17 Kl. 07-09 80% 60% 40% 20% 0% 68% 68% 17% 19% 15% 13% OTM 4.0 OTM 5.0 Rest Kl. 15-17 Kl. 07-09 32

Geografisk omfordeling af ture Område Personbilture Kollektiv trafikture Kbh. kommune -12% -20% Frb. Kommune -28% -20% Københavns amt 12% 4% Frederiksborg amt -2% 46% Roskilde amt -5% 20% 33

Kollektiv trafikture (rødt = færre ture i OTM 5.0, grønt = flere ture med OTM 5.0) Procentuel afvigelse -100 - -75-75 - -50-50 - -30 30-50 50-75 75-100 > 100 Procentuel afvigelse -100 - -75-75 - -50-50 - -30 30-50 50-75 75-100 > 100 34

Bilture (rødt = færre ture i OTM 5.0, grønt = flere ture med OTM 5.0) Procentuel afvigelse -100 - -75-75 - -50-50 - -30 30-50 50-75 75-100 > 100 Procentuel afvigelse -100 - -75-75 - -50-50 - -30 30-50 50-75 75-100 > 100 35

Konklusioner Datagrundlaget er forbedret og opdateret, dvs. mindre usikkerhed i prognoser Mere akkurat og opdateret model Bedre fordeling over turformål er vigtig af hensyn til modellering F.eks. forskellige tidsværdier over turformål Bedre fordeling over transportmidler F.eks. Overflytninger passagerer i bil, cykel og gang Bedre fordeling over tidsbånd vigtig i forbindelse med modellering af trængsel 36