Økonomiske styringsmodeller i nulvækst: Er DRG systemet slidt op? Hvad gør vi med modellen for almen praktiserende læger?

Relaterede dokumenter
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Kan kvalitet forbedres ved hjælp af Pay-for-performance (P4)?

Værdibaseret Styring. Jakob Kjellberg

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Er aktivitetsbestemt afregning afskaffet eller hvad?

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse

DANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN

Hvordan styrer vi sundhedsvæsenet i fremtiden. Professor Jakob Kjellberg

PERSPEKTIVERING: HVAD HAR VI LÆRT AF STYRINGSFORSØG, OG HVAD ER DEN NÆSTE UDFORDRING?

Den danske model og dens skønhedsfejl

Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG

Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?

Ny model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Hovedspørgsmål. Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen?

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Statusnotat Værdibaseret sundhed

Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Program for DSSØ 22. september 2014

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

Det nære og sammenhængende - Muligheder og udfordringer. Jakob Kjellberg

2

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering

Regionernes takststyringsmodeller

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Budgetseminar den 26. april 2016

Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Økonomi

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Region Hovedstaden Center for Økonomi. Nærhedsfinansiering. Oplæg til forretningsudvalgets temadrøftelse den 9. oktober 2018.

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Det gode KOL-patientforløb

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Nye incitamenter og en forbedret økonomisk styring i sundhedsvæsenet

Fleksibel kapacitetstilpasning

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet. Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler

SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?

Aggregerede mål for klinisk kvalitet: proces og mortalitet

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Er DRG på vej ud? eller rygterne om min død er stærkt overdrevne (Mark Twain)

Patientinventering Kvalitet og Forandring

DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?

Herning oktober Styring / Takststyring i Psykiatrien i Region Syddanmark

Udfordringer i den nuværende aktivitetsstyring. DRG konference i Herning oktober 2013 v. Jan Højgaard Funder, Region Syddanmark

Forsøg med finansieringsmodel i Region Syddanmark i DRG konference 5. oktober 2017

Holbæk Sygehus. et ambitiøst og veldrevet akutsygehus Pixi_Holbæk Sygehus_(hal).indd 1

Selvom økonomien strammer til i sundhedsvæsenet behøver det så at gå ud over kvaliteten?

DRG konferencen Kommunal medfinansiering

På vej mod.. en ny styring

Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Produktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Sundheds- og frivillighedsområdet

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Takststyring af sygehuse kan marginalomkostningstakster bruges og hvad er alternativet?

Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Multisygdom. Multisygdom. TNS Dato Projekt: 63150

Hvordan flytter man penge på den bedste måde?

Aktivitetspuljen 2017

Ret til behandling i udlandet inden for EU

Budget Budgetområde 621 Sundhed

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Rasmus Dørken, Simon Feilberg, Torben Buse (KREVI) Mads Leth Felsager Jakobsen, Thomas Pallesen (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet)

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Strategi for fremtidens ambulante behandling

Styring skal fokusere på mål og resultater (1)

10 år med DRG konferencen 2013 Økonomi og kvalitet. regionmidtjylland, Herning. Jes Søgaard Professor, sundhedsøkonom

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

Regionernes budgetter i 2010

Projekt Kronikerkoordinator.

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering

Beskrivelse af opgave, Budget

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Transkript:

Økonomiske styringsmodeller i nulvækst: Er DRG systemet slidt op? Hvad gør vi med modellen for almen praktiserende læger? COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Syddansk Universitet Mickael Bech, Centerleder, Professor

Aktivitetsbestemt afregning Aktivitetsbestemt afregning under den nuværende form er under pres 2

DRG-systemet Langt mere viden om produktionen i sygehusvæsenet end tidligere Større kendskab til omkostninger og omkostningsstrukturer Mere fokus på aktivitet og produktivitet (har måske også medført højere produktivitet) Nødvendig forudsætning for en række politiker frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, afregning mellem regioner, privathospitaler, benchmarking mv. 3

Kvalitet og DRG systemet 4

For meget fokus på aktivitet frem for den rette aktivitet 130 125 120 Aktivitet 115 110 Unikke patienter Udgifter 105 100 Produktivitet 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Venligst lånt af Rasmus Lønborg

Hvad er problemet? Sygehussystemet (måske hele sundhedssystemet) er god til at håndtere akut opstået sygdom og brug af konkrete behandlinger Ikke indrettet til at håndtere kronisk sygdom og specielt ikke kronisk multimorbiditet Ansvaret for én konkret behandling er klart defineret ansvaret for patienten er uklart Nuværende økonomistyringssystem understøtter fragmentering snarere end helhed 6

NOGLE LØSNINGSMULIGHEDER 7

Løsningsmulighed (I) Mere af det samme indirekte konkurrence Basis budget + andel af lukket aktivitetsfordelt pulje Puljen fordeles til regioner/sygehuse afhængig af aktivitet, som andel af den samlede meraktivitet (over baseline) Afregningsprisen for meraktivitet falder, når aktiviteten stiger Relativ konkurrence med fokus på produktivitet (snarere end effektivitet) 8

Løsningsmulighed (IIa) Fokuseret reparation af DRG-systemet kvalitetsjustering Best-practice tariffs i UK Kvalitetsjustering af DRG takster Incitament til forbedring af kvalitetsindikatorer (procesindikatorer) underbygget af evidens 9

Løsningsmulighed (IIb) Fokuseret reparation af DRG-systemet bundled payment Forløbstakster internaliseringen af skadeligt produktivitetsincitament i DRG-systemet Afgrænsning af forløb? Multimorbiditet? Forløb på tværs af sygehuse? Forløb på tværs af regioner? Forløb på tværs af sektorer? Gaming af systemet mod flere forløb? 10

Løsningsmulighed (IIIa) Belønning af kvalitet Pay-By-Performance (P4P), Value-Based- Purchasing (VBP) (delvis) Afregning efter kvalitetsindikatorer (snarere end aktivitet) Blandede resultater af udenlandske forsøg Dele af kvalitetsaflønningen har karakter af FFS (da det er honorering af procedurer proceskvalitet) Forsøg i Region Sjælland ( Værdi for Borgeren ) Forsøg i Region Syddanmark for belønning af kontaktpersonsordningen 11

Løsningsmulighed (IIIb) Ikke-betalingspolitiker ved kvalitetssvigt eller utilsigtede hændelser Hospital Acquired Conditions (HAC) US og UK Never events wrong site surgery etc. Ingen eller reduceret betaling ved genindlæggelse eller over-gennemsnitlig genindlæggelsesrate i UK, US, Tyskland, Frankrig, etc. 12

Løsningmulighed (IV) Intelligent capitation (næsten faste) Rammebudgetter afhængig af antal pt. samt krav om opfyldelse af patientrettigheder (eks. ventetidsgarantier og adgang til behandling) og kvalitetsindikatorer Kan give incitamenter til helhedsorientering Sanktionering af manglende resultatopfyldelse? Afgrænsningsproblemer? Patientrettigheder til frit valg? Konkurrence mellem sygehusene? Om hvad? 13

Ikke én løsning Forskellige områder kræver forskellige løsninger Akut behandling vs. planlagt aktivitet Flere behandlingsmuligheder (bl.a. privathospitaler), frit valg og ventetidsgarantier Forskellige typer af grænseflader til primær sektor, kommuner mv. Mv. Skaber nye problemer med overlap og afgrænsning af områder 14

Hvad gør vi med modellen for almen praktiserende læger? PRAKTISERENDE LÆGER 15

Nogle muligheder Loft for afregning (eventuelt per patient implicit som i 100) Forløbstakster P4P forsøg i UK Differentierede takster for ydelser leveret af hjælpepersonale Mere per capita mindre FFS Bornholmerforsøget giver ikke tilstrækkelig viden Behov med behovsjustering af per capita 16

Overvej en ny model (I) Fundholding lignende model praktiserende læger overtager et højere grad af helhedsansvar for patienten, men i selvvalgt grad Mulighed for at hæve per capita (og måske sænke FFS) betalingen mod at praktiserende læger overtager (det økonomiske) ansvar for Eksempelvis Visse områder som tages ud af FFS ydelseskataloget for den pågældende praksis Kontrolbesøg for visse definerede kroniske sygdomme Visse former for ambulante besøg på sygehuse Visse former for indlæggelser på sygehuse Etc. 17

Overvej en ny model (II) Lægen vælger mellem 3 niveauer dækkende alle patienter i praksissen 3 ordninger adskiller sig ved omfang af forpligtigelser større forpligtigelser giver større betaling Større forpligtigelse giver større risikopræmie for at påtage sig en (økonomisk) risiko Selvselektion: Praksisser som evner at gøre mere forpligter sig til mere Praksissens valg skal være offentligt tilgængeligt Ulemper: Administration, uens behandling af patienter, praksisser bærer finansiel risiko uden komplet kontrol 18

Økonomiske incitamenter gør det ikke alene Ingen afregningsordninger er perfekte! Økonomiske incitamenter kan opnå alle mål samtidigt Men økonomiske incitamenter kan stå i vejen for hensigtsmæssige ændringer Økonomiske incitamenter står aldrig alene interaktion med andre typer af incitamenter Incitamenter skabes (eksplicit eller implicit) af regler, beslutninger og handlinger 19

Nye organisatoriske strukturer Svært at designe incitamenter som skal løse koordinationsproblemer men incitamenterne kan skabe og stå i vejen for at løse koordinationsproblemer Ændret organisering (og ejerskabsstruktur) kan være vejen frem internationalisering af de rette incitamenter til helhedstænkning. Kunne være i form af integrated care løsninger. 20

Overmod betaler sig ikke Det er ikke nemt! For every clever person who goes to the trouble of creating an incentive scheme, there is an army of people, clever and otherwise, who will inevitably spend even more trying to beat it. Cheating may or may not be human nature, but it is certainly a prominent feature in just about every human endeavor. (p. 28) Steven D. Levitt, Stephen J. Dubner. Freakonomics: A Rogue Economist Explores the Hidden Side of Everything. 21

Tak for opmærksomheden www.cohere.dk