Sandsynlighedsregning

Relaterede dokumenter
Modul 2: Sandsynlighedsmodeller og diskrete stokastiske variable

Sandsynlighedsregning og statistik

Sandsynligheder. Mængder Hændelser Sandsynligheder Regler for sandsynligheder

Hvad skal vi lave i dag?

Lad os som eksempel se på samtidigt kast med en terning og en mønt:

Statistik. Introduktion Deskriptiv statistik Sandsynslighedregning

Modul 3: Sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsregning 1. forelæsning Bo Friis Nielsen

Dagens program. Afsnit Eksperimenter med usikkerhed Sandsynlighedsmodel - Udfaldsrum - Hændelser - Sandsynligheder Eksempler

Sandsynlighedsregning 1. forelæsning Bo Friis Nielsen

Nanostatistik: sandsynligheder Kursushjemmeside: kurser/nanostatistik/

Sandsynlighedsregning 1. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 1. forelæsning Bo Friis Nielsen

Aarhus Universitet 5. februar Meddelelse 2

Sandsynlighedsregning

Meddelelse 2. Forelæsningerne i uge 6 ( ) Gennemgangen af BPT fortsættes. Vi afslutter Kapitel 4 og når sikkert et godt stykke ind i Kapitel 5.


Statistik. Hjemmeside: kkb. Statistik - lektion 1 p.1/22

Statistik Lektion 2. Betinget sandsynlighed Bayes regel Diskrete stokastiske variable Middelværdi og varians for diskret SV Binomialfordelingen

{ } { } {( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( )}

TØ-opgaver til uge 45

Uafhængighed af hændelser

Nanostatistik: Stokastisk variabel

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

4 Oversigt over kapitel 4

Landmålingens fejlteori - Sandsynlighedsregning - Lektion 1

Sandsynlighedsregning

Elementær sandsynlighedsregning

Elementær sandsynlighedsregning

Nanostatistik: Stokastisk variabel

Statistik Lektion 2. Uafhængighed Stokastiske Variable Sandsynlighedsfordeling Middelværdi og Varians for Stok. Var.

Anvendt Statistik Lektion 2. Sandsynlighedsregning Sandsynlighedsfordelinger Normalfordelingen Stikprøvefordelinger

Personlig stemmeafgivning

En Introduktion til Sandsynlighedsregning

Dagens program. Afsnit Diskrete stokastiske variable Sandsynlighedsfunktioner Simultane fordelinger Betingede sandsynligheder

Definition. Definitioner

En Introduktion til Sandsynlighedsregning

TØ-opgaver til uge 46

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Statistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Sandsynlighedsregning

Kombinatorik. Eksempel 2: En mand har 7 par bukser og 10 skjorter. Skal han både vælge en skjorte og et par bukser, så har han 10. 7=70 mulige valg.

Susanne Ditlevsen Institut for Matematiske Fag susanne

Sandsynlighedsregning & Statistik

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Billedbehandling og mønstergenkendelse: Lidt elementær statistik (version 1)

Eksempel 1.1: kvalitetskontrol

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Bernoulli og binomial fordelingerne Kontinuerte stokastiske variable Normalfordelingen

INSTITUT FOR MATEMATISKE FAG c

SANDSYNLIGHEDSREGNING Hvad er sandsynlighed for noget? Umiddelbart kan vi inddele sandsynlighed i tre former.

Kursusindhold: X i : tilfældig værdi af ite eksperiment. Antag X i kun antager værdierne 1, 2,..., M.

Sandsynlighedregning

Statistik Formelsamling. HA Almen, 1. semester

Normalfordelingen og Stikprøvefordelinger

Sandsynlighedsregning

Produkt og marked - betinget sandsynlighed

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Løsning til eksamen 16/

Sandsynlighedsregning 2. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning 10. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning: endeligt udfaldsrum (repetition)

Simulering af stokastiske fænomener med Excel

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Stikprøver og stikprøve fordelinger. Stikprøver Estimatorer og estimater Stikprøve fordelinger Egenskaber ved estimatorer Frihedsgrader

Sandsynlighedsregning

Sandsynlighedsregning Stokastisk variabel

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Statistik og sandsynlighedsregning

Vejledning til forløbet: Hvad er chancen?

1 Sandsynlighed Sandsynlighedsbegrebet Definitioner Diskret fordeling Betinget sandsynlighed og uafhængighed...

Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Forslag til løsning af Opgaver til sandsynlighedsregning (side 434)

Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen

Sandsynlighedsregning

DM72 Diskret matematik med anvendelser

Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder

Hvis α vælges meget lavt, bliver β meget stor. Typisk vælges α = 0.01 eller 0.05

Sandsynlighedsregning 3. forelæsning Bo Friis Nielsen

Opgaver i sandsynlighedsregning

Spil & Sandsynlighed. Preben Blæsild

Sandsynlighedregning

Trin 1: Formuler hypotese Spørgsmål der ønskes testet vha. data H 0 : Nul hypotese Formuleres som en ligheds hændelse

Sandsynligheder. Udfaldsrum Ω = {ω 1,..., ω N } hvor alle udfald er lige sandsynlige, dvs. P (ω i )=1/N for alle i =1,..., N.

MM501 forelæsningsslides

Kvantitative Metoder 1 - Efterår Dagens program

Statistik noter - Efterår 2009 Keller - Statistics for management and economics

Sandsynlighedsregning 2. forelæsning Bo Friis Nielsen

Side 9 sætningen: Kolmogorov s konsistensætning Tue Tjur, Institut for Matematisk Statistik

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Middelværdi og varians. Eksempler fra sidst. Sandsynlighedstæthed og sandsynlighedsmål

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

Kvantitative Metoder 1 - Forår Dagens program

MASO Uge 5. Topologi i euklidiske rum. Jesper Michael Møller. Uge 5. Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Forelæsning 5: Kapitel 7: Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

Noter til E6. Del 1: Sandsynlighedsregning. Jørgen Larsen

Øvelse 2. SPSS og sandsynlighedsregning

Transkript:

Sandsynlighedsregning Udfaldsrum og hændelser Udfald e:resultatetafetforsøg. Udfaldsrum S: Mængden af de mulige udfald af forsøget. Hændelse A: En delmængde af udfaldsrummet.

Tilfældigt fænomen S e (eks.) A (eks.) Møntkast {P,K} K {K} Terningkast {1,2,3,4,5,6} 6 {6}, {lige udfald} Call-center opkald {0,1,2,3, } 3 {3,4,5} Højde af person i cm R 179.5 175,185

Lad udfaldet af forsøget være e S. Vi siger at hændelsen A er hændt hvis e A. S kaldes den sikre hændelse. (den tomme mængde) kaldes den umulige hændelse. Komplementærhændelsen til en hændelse A er A S A Bemærk: Enten sker A, eller også sker A. A skrives ofte som A c Lad H være mængden af alle hændelser A S. Lad A og B være givne hændelser. Foreningsmængden A B og fællesmængden A B er også hændelser. Hændelserne A og B kaldes disjunkte hvis A B

Sandsynlighedsfelt Givet: et udfaldsrum S og en mængde af hændelser H i S. Et sandsynlighedsmål: er en funktion P :H 0,1 som opfylder 1. P S 1. 2. Additionsreglen: Hvis A og B er disjunkte hændelser gælder P A B P A P B. P A kaldes for sandsynligheden for hændelsen A. (S,H,P) kaldes et sandsynlighedsfelt, dvs.enmatematiskmodel for sandsynligheder. Hvis S ikke er endelig antager vi også tællelig additivitet: P i 1 A i i 1 P A i

såfremt A 1, A 2, er indbyrdes disjunkte hændelser.

Det uniforme sandsynlighedsmål Antag at S er en endelig mængde, og lad S være antal elementer i S. Det uniforme sandsynlighedsmål defineres ved: P A A S for alle A S. Svarer til tilfældig udvælgelse, altså at alle udfald e S har samme sandsynlighed. Eksempel: tilfældig udtrækning fra en population S. Lad A vælgere for partiet D.Såer P A antal vælgere for partiet D samlet antal vælgere

Gallupundersøgelse: Vælg en tilfældig stikprøve af størrelse n, og spørg om personen stemmer på D. Se på den relative frekvens for A, antal som vil stemme på D P n A n De store tals lov siger P n A P A for n. Vises senere. Dvs. P A er grænseværdien for P n A ved uendeligt mange forsøg. Gælder uanset hvor stor populationen er (e.g. USA versus DK).

Regneregler for sandsynligheder P A 1 P A fås fra 1 P S P A A P A P A P 0 fås fra P S P S P S P Hvis A B gælder der P A P B (monotonicitet), kan ses ud fra P B P A B A P A P B A P A

Additionsregler For A 1,, A k indbyrdes disjunkte hændelser gælder: P A 1 A k P A 1 P A k For A og B vilkårlige hændelser gælder: P A B P A P B P A B For A 1, A 2 og A 3 vilkårlige hændelser gælder: P A 1 A 2 A 3 P A 1 P A 2 P A 3 P A 1 A 2 P A 1 A 3 P A 2 A 3 P A 1 A 2 A 3 Kan generaliseres til flere end tre hændelser.

Subjektive sandsynligheder Subjektiv sandsynlighed P A : dit mål for sandsynligheden for A. Væddemål svarende til subjektiv sandsynlighed: Du er villig til at satse 100 P A kr. i et spil som betaler 100 kr. tilbage hvis A sker. Hvis P A ikke er korrekt, taber enten du eller spiludbyderen penge.

Betingede sandsynligheder Idé: at tage delvis information om en hændelse i betragtning. Betinget sandsynlighed af A givet B defineres ved: P A B P A B, P B hvis P B 0. Hvis P B 0 definerer vi P A B 0. Bemærk multiplikationsreglen: P A B P A B P B. Holder også for P B 0, da også P A B 0 (ved monotonicitet). Bemærk at P B B 1.

Hvis P B 0erP B også et sandsynlighedsmål på S. 1. P S B 1, da P S B P S B P B P B P B 1 2. P A 1 A 2 B P A 1 B P A 2 B hvis A 1 A 2, da P A 1 A 2 B P A 1 A 2 B P B P A 1 B A 2 B P B P A 1 B P A 2 B P B P A 1 B P A 2 B

Eksempel: Kast med terning, S 1, 2, 3,4,5,6 A 1, 2, 3, P A 1/2; B 2, 4, P B 1/3; A B 2 P A B P A B P B 1/6 1/3 1/2 dvs. P A B uændret i forhold til P A. C 2, 4, 6, P C 1/2; A C 2 P A C P A C 1/6 P C 1/2 1/3 dvs. P A C ændret i forhold til P A. Den betingede sandsynlighed afhænger af hvad der betinges med.

Bemærk den generelle multiplikationsregel: P A 1 A 2 A 3 P A 1 P A 2 A 1 P A 3 A 1 A 2. Bevis: P A 1 A 2 A 3 P A 1 A 2 P A 3 A 1 A 2 P A 1 P A 2 A 1 P A 3 A 1 A 2. Kan generaliseres til flere end tre hændelser (hændelsestræ).

Bayes formel Opdel hele udfaldsrummet S i disjunkte hændelser B 1,B 2,,B k. Specielt er S B 1 B 2 B k Lad A være en hændelse. Loven om total sandsynlighed: k P A P A B i P B i. i 1 Bayes formel: P B j A P A B j P B j P A i 1 P A B j P B j k P A B i P B i.

Eksempel: Test for defekt i computer chip. Test kan være positiv eller negativ (dvs. testen er ikke perfekt). Chip kan være defekt eller ikke defekt. Lad A test er positiv, A test er negativ. Lad B chip er defekt, B chip er ikke defekt. Ud fra tidligere undersøgelse kendes prevalensen af defekten, P B antal defekte samlet antal 0.2 dvs. 20% defekte. P B 1 P B 0.8

Testens kvalitet er bestemt ved: Sensitivitet: P A B 0.95 dvs. P A B 1 P A B 1 0. 95 0.05. Specificitet: P A B 0.9, dvs. P A B 1 P A B 1 0. 9 0.1. Nu bruges Bayes formel P A B P B P B A P A B P B P A B P B 0. 95 0. 2 0. 95 0. 2 0. 1 0.8 0.7037 P B A 1 P B A 0. 2963

Halvdårlig test. Kan forbedres ved at forøge både sensitiviteten P A B 0.95 og specificiteten P A B 0. 9. Tilsvarende fås P A B P B P B A P A B P B P A B P B 0. 9 0. 8 0. 05 0. 2 0. 9 0.8 0.9863 P B A 1 P B A 0. 0137 Rimelig godt. Kan forbedres lidt ved at forøge specificiteten P A B.