SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE EN NY LEDELSESDAGSORDEN ELLER INTENSIVERING AF GAMLE DILEMMAER? W O R K S H O P, C S A Å R S M Ø D E 2 0 1 4 N O E M I L K A M P M A N N, P H D - S T U D E R E N D E, R U C
VELKOMMEN 2 & 2: hvad tænker I når I ser workshoppens overskrift: Skolereform og lærer-pædagogsamarbejde en ny ledelsesdagsorden eller intensivering af gamle dilemmaer? Hvad har gjort jer nysgerrig på denne workshop?
MIN BAGGRUND Et stigende krav om tværprofessionelt samarbejde, og en udfordring omkring at få samarbejdet til at fungere. Folkeskolen som case, og lærerpædagogsamarbejde som genstand. Casestudie i Albertslund kommune, som har arbejdet med en ny skolestrategi. Undervejs i processen kom den nye skolereform.
SAMARBEJDE SOM BEGREB Ny forestilling om hvordan vi organiserer offentlig opgaveløsning. Samarbejde er et positivt ord, som vi har høje forventninger til. Omstilling af den offentlige sektor fra silotænkning, monofaglige professionskulture og fastgroede strukturer, til øget omstillingsparathed, fleksibilitet og selvstyringskapacitet. Optaget af samspillet mellem ledelsestænkning og organiseringen af samarbejde. Fokus på samarbejde som noget, der er løsrevet fra grundlæggende strukturer.
SAMARBEJDSDEBATTEN Samarbejde som en tom betegner, der skaber kamp om at blive meningsudfyldt. Fokus på det politiske niveau. Forvaltning DLF BUPL Tid?
SKOLEREFORMEN Der skal gives mulighed for at arbejde med en lang række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Det drejer sig bl.a. om samarbejde mellem lærere og pædagoger (Reformen s.2). Samarbejde er en genstand der er åben i form og indhold, men lukket i formål.
LÆRINGSDAGSORDNEN KL: Udvikling gennem bedre uddannelser, 2013
LÆRINGSBEGREBETS DOBBELT KONSTRUKTION Læring udvides til at være et outcome af mange praksisser. Dekobles fra undervisning. Læring indsnævres til at betegne målbare færdigheder. Kobles til evidens og objektive test. Skaber en spænding mellem synlig/usynlig læring.
FORSKELLIGE KOBLINGSSTRATEGIER BUPL synes at koble sig til udvidelseslogikken, men mindre til indsnævringslogikken. DLF synes at koble sig til indsnævringslogikken, men være skeptiske overfor udvidelseslogikken. Derudover forskellig traditioner ift.: Forberedelse Samarbejde Kontekst
FAGPOLITISKE OG FORVALTNINGSPOLITISKE SYN PÅ SAMARBEJDE
TO ORGANISERINGSLOGIKKER
LEDELSESTÆNKNING Folkeskolen skal i højere grad styres efter få, klare mål og mindre efter regler og procedurekrav. Disse regelforenklinger skal bidrage til, at skolerne og kommunerne i højere grad kan prioritere deres tid til elevernes læring (Reformen, s.25).
DEN NYE REFORM Ny arbejdstidsaftale Lærerpædago gsamarb ejde skoleledelse Nyt læringsfokus Inklusion Den åbne skole En ny skolestruktur flere timer og understøttend e undervisning
SAMARBEJDE & LEDELSE Samarbejde skaber nye (?) krav til ledere: Motivation som ledelsesgenstand Organiseringen bliver flydende både internt og eksternt Krav om læringsledelse, og viden om hvad der virker Krav om at sætte dagsorden/prioriterer i opgaverne Forestilling om den stærke leder, der sætter retning i verden hvor kravene er mange Betyder det: DJØF iserng? Forskellige strategier? (udgangspunkt i forskellighed, vælge perspektiv, oscillering, udvikle et fælles tredje).
SPØRGSMÅL 1. Hvad tænker I om, at samarbejdsdebatten skaber en spænding mellem det faglige og det politiskniveau, samt mellem de to faglige organisationer? Er der noget nyt i disse spændinger? Hvad betyder de for samarbejdet på skolerne? 2. Hvad tænker I om samarbejdets nye krav til skoleledelse? Hvad er nyt? Hvad er de væsentligste ledelsesudfordringer som samarbejdet skaber for lederne?