Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Relaterede dokumenter
Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag

FoU-projekt om gymnasiefremmede 2.0

Anvendelsesorientering

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser

Anvendelsesorientering - hvad snakker vi om?

Anvendelsesorientering - hvad snakker vi om?

FoU-projekt om gymnasiefremmede 4. runde

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Spørgsmål ved afslutning af projekterne om anvendelsesorientering

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Faglige overgange temaer og udfordringer

Negativ social arv i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Nye undervisningsformer i molekylært-orienterede biologiske bacheloruddannelser ved KU SCIENCE. Projektforslag Karen Skriver

Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med innovativ didaktik.

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Skabelon for læreplan

Eksperimentelt arbejde i fysik på industrivirksomhed

Naturfaglig kompetence - fra didaktisk begreb til operationelt undervisningsmål. Af Steffen Elmose, UC Nordjylland

Introduktion til IBSE-didaktikken

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Slutrapport for Udviklingsprojekter om anvendelsesorientering i de naturvidenskabelige fag, runde 2,

Institut for Naturfagenes Didaktik. Anvendelsesorientering - mulige forståelser og praksisser. Jens Dolin

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Kompetencemål for Fysik/kemi

Hvad er Inquiry Based Science Education (IBSE) på dansk: UndersøgelsesBaseret NaturfagsUndervisning (UBNU) og virker det?

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Hvordan kan man måle og dokumentere de initiativer, som afprøves i de enkelte projekter?

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Naturfagenes egenart

Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?

Nye Naturfagslæreres Netværk. runde /2013 Evalueringrapport projekt

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Baggrundsmateriale. Evaluering af Galatheaklassen 1 og Galatheaklassen 2. Bjørn Friis Johannsen og Christine Holm

Læreplan Identitet og medborgerskab

Kompetencemål for Geografi

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

EVALUERING / FEEDBACK

Psykologi B valgfag, juni 2010

Biologi i fagligt samspil. Fagdidaktisk kursus: Biologi i fagligt samspil

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Kompetencemål for Biologi

Vejledning om undervisningsplan i faget praktik

Et par håndbøger for naturfagslærere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Bedømmelseskriterier Naturfag

Favrskov læring for alle

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Undervisningsbeskrivelse for fysik B 2. B 2011/2012

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Læremidler og naturfag - replik til Trine Hyllested Læremidler og fagenes didaktik 5. november 2009

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Øvelse 1: Refleksionsøvelse individuel og parvis

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation Hotel Fredericia

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Klare MÅL. Dansk D/C

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Udviklingsprojekt BroKom. Christine J. Morgan 13. Maj 2013

Københavns åbne Gymnasium

Pædagogisk diplomuddannelse

Seksualitets- og sundhedsundervisning på erhvervsuddannelser (EUD/EUX)

Københavns åbne Gymnasium

Kompetencemål for Geografi

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

- i Københavns Kommune

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Kategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Naturfagslærerens håndbog

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

EØ: 1. Virksomheden Virksomhedstyper Virksomhedens interessenter Placering i omverdenen Virksomhedens ejerforhold Virksomhedens idé og mål

Transkript:

Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag 24. Maj 2012, Rødkilde Gymnasium Christine Holm, Institut for Naturfagenes Didaktik Lene Friis, Dansk Naturvidenskabsformidling Dias 1

Formål med dagen - Udarbejde en foreløbig problemformulering hvad er det projektet skal gøre os klogere på? - Udvekslet og diskuteret ideer til aktiviteter i projektet - hvordan bliver vi klogere? - Overveje hvordan og hvornår vi kan samle data og dokumentation Dias 2

Anvendelsesorientering hvad var det nu? Jf Jens Dolins oplæg ved startseminar a 6. februar Anvendelse i erhvervsmæssige sammenhænge (fx private virksomheder, offentlige institutioner) Anvendelse i kommende studier Anvendelse i egne eller andre skolefag Anvendelse i samfundsborger sammenhænge (fx energiforsyning, forurening) Anvendelse i elevernes dagligdag (fx ernæring, sygdom, ) Vi er med i et udviklingsprojekt dvs. vi skal sammen sætte et didaktisk indhold på begrebet: Indkredse muligt indhold og mulige undervisningsformer. Dias 3

Anvendelsesorientering hvad var det nu? Autenticitet En personlig autenticitet vil sige, at undervisningen er meningsfuld for eleverne, fx ved at give mening i forhold til deres hverdag eller personlige udvikling. En samfundsmæssig autenticitet bestemmes i forhold til undervisningens i relevans for samfundsmæssige problemstillinger, fx samfundsmæssig vigtighed eller aktualitet. Faglig autenticitet indikerer, at undervisningen rent fagligt foregår så realistisk som muligt, det vil sige som man arbejder med de faglige problemstillinger i forsknings- eller erhvervssammenhænge. Dias 4

Naturfaglige kompetencer Empirikompetence at kunne observere, beskrive og klassificere at kunne eksperimentere og udføre feltarbejde (anvende måleudstyr, kende fejlkilder og usikkerhed, ) at kunne behandle data Modelleringskompetence at kunne udvælge og behandle variable at kunne bestemme kausalitet, verificere, falsificere, at kende til og kunne anvende forskellige modeller og modeltyper Repræsentationskompetence at kunne bruge de forskellige repræsentationer for naturens fænomener og kende deres styrker og svagheder at kunne skifte mellem de forskellige repræsentationsformer Perspektiveringskompetence at kunne perspektivere naturvidenskabelig viden og naturvidenskaben selv Dias 5

Kompetencespringet Hvad skal eleverne vide og hvad skal de gøre for at opnå dette? Hvad skal eleverne kunne gøre og hvad skal de vide for at kunne dette? Dias 6

Kan man opstille nogle krav, som skal opfyldes for at undervisning kan kaldes anvendelsesorienteret? Faget skal bruges i en anden sammenhæng end fagets normale (læreplanens egen logik) Undervisningen i skal munde ud i et produkt med en anden modtager end læreren Problemstillingerne skal være komplekse med mange løsningsmuligheder li Undervisningen skal tilrettelægges som selvstyrende og gruppeorienteret Dias 7

Projekterne og følgeprojektet Følge og analyseprojekt af det hele, men med fokus på den fælles kerne e Projekter med forskellige parter Projekter med forskellige parter Dias 8

Projektpræsentation Projektlederne har ordet 10 minutter til hver om: Hvilke(t) problem(er) skal jeres projekt være med til at løse? En formulering eller præcisering af jeres problemformulering. l Hvad er de tre største udfordringer i projektet lige nu? Det kan være omkring projektorganisering, kommunikation internt i projektgruppen og/eller med samarbejdspartnerne, udviklingen af undervisningsforløb eller andet. Dias 9

Følge- og analyseprojektets formål Følge - Faglig g koordinering så projekterne kan lære af hinanden - Sikre en tværgående rød tråd - Kunne bede projekterne melde tilbage om bestemte aspekter af netværksprojekterne - Etablere kontakten mellem projekter, men ikke den indre koordinering eller organisering Facilitere - Faglig sparring for projekterne - seminarer med skolekoordinatorerne, - Adgang til skriftlig kommentering og telefonisk kontakt - Projekthjemmeside Analysere - Sammenfatte erfaringer og resultater fra de seks netværksprojekter så andre kan lære af dem. - Sammen med netværksprojekterne formidle resultater og erfaringer. Dias 10

Projekthjemmeside: www.ind.ku.dk/anvendelse dk/ d Dias 11

Tværgående temaer Kunne jf diskussion på mødet 24. maj fx være: Lærer- og elevroller IBSME Inquiry Based Science and Mathematics Education Grundforløb vs studieretninger Personlig, samfundsmæssig og faglig autenticitet Motivation Tænkt ifht virkelig case Dias 12

Dokumentationsformer Før: Formulering af mål Dokumentation af overvejelser Før-test Under: UV-planer, forløbsbeskrivelser Log-bog Kollegainterview Kollegasupervision Videooptagelser Elevprodukter og evalueringer Efter: efter-test Slutrefleksion Kollegainterview Elevprodukter og -evalueringer Dias 13

Afslutning Tak for i dag, og god vind med projekterne Dias 14