HØRINGSMATERIALE Ny ressourcetildeling på det takstfinansierede skoleområde Side 0

Relaterede dokumenter
Indhold. Afrapportering ny ressourcetildeling på det takstfinansierede skoleområde

Projektbeskrivelse. Ny ressourcetildeling på det takstfinansierede område. Projektleder: Bo Meldgaard Senest revideret:

Høringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune

Evaluering af administrationsgrundlaget til 2015

Sven Nørgaard Center for Børn og Læring Børn og Unge Forvaltningen. Bo Meldgaard - Center for Børn og Læring.

Projektbeskrivelse. Ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. Projektleder: Bo Meldgaard Senest revideret: Version: 3

Forslag til ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne i Holstebro Kommune

Forslag til nye ressourcetildelingsmodel på skoleområdet på baggrund af vedtaget kommisorium.

Bilag 1 - Høringsmateriale

Ressourcetildelingsmodel

Forslag til ny ressourcetildelingsmodel på dagtilbudsområdet på baggrund af vedtaget kommisorium.

Tildelingsmodel klasse- og elevtildeling

2. Kolonne 2: Ressourcetildeling. Den viser den foreløbige beregning af skoletildelingerne i 2019 med nuværende model.

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Tillægsdagsorden. Dato: :00:00. Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1/11

Budget Mængdereguleringer Samlet for alle udvalg

FORSLAG TIL ORGANISERING AF DEN NYE ÅMOSESKOLE PÅ BAGGRUND AF FUSIONEN MED AUTISTKLASSERNE PÅ SKOLEN PÅ SØNDERAGER

Dagsorden. Uddannelsesudvalget. Slagelse Rådhus, Mødelokale 227, 2. sal

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august Stevns Dagskole. Supplerende notat på baggrund af BUL s beslutning

Opvækst- og Uddannelsesudvalget

Spilleregler for den budgetmæssige tildeling på skoler, SFO og klubber

Svar til Peter Sporleder (V) og Almaz Mengesha (LA) på spørgsmål om udgifter til folkeskoleområdet

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole

Forslag til ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet

Beskrivelse af ændringer i ressourcetildelingsmodellen (gældende fra 1. august 2014)

Kolding Kommune Uddannelsesudvalget Sidenr. 1

Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )

Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel

Notat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet

I den nye struktur på dagtilbudsområdet vil der tildeles budgetter til områderne Øst Syd Vest

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Takst-tabel 2013/ /15. Undervisning. Skolefritidsordninger. Bemærkninger til budget Folkeskolereformen

Godkendelse af finansiering af merforbrug på specialområdet - 1. behandling

Ressourcestyringsmodel Muligheder for tilpasninger

Beskrivelse af principper og beregningsgrundlag i den reviderede tildelingsmodel for dagtilbud og SFH

5. FOLKESKOLER. Kapitel 5: Politikområde Folkeskoler. Halsnæs Kommune Budget

Notat vedr. forslag til nye ressourcetildelingsmodeller på 0-6-årsområdet

Notat om mulige ressourcetildelingsmodeller. arbejdsproces

Bilag til Børne- og Skoleudvalget driftsbudget for 2018

EVALUERING AF NUVÆRENDE TILDELINGSMODEL

Mængdekorrektioner Budget

Forslag til justeret ressourcetildeling som følge af folkeskolereform

Evaluering af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget

Forslag til udlægning af specialundervisningsmidlerne

Indhold 1. Indledning... 2

Notat om tildelingsmodellen til folkeskolerne

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

Fredericia Kommune. Lønsumsstyring i Daginstitutioner Decentral økonomistyring

Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune

Variationer i nøgletal på SFO-område internt i

Institutionsprofil for Ågården Børnepension

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Notat. Ny folkeskolereform Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Høringsmateriale: Omstilling af specialtilbud i Odder Kommune

Vangeboskolens økonomiske situation

Ny Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget Beslutningsprotokol. Beslutningsprotokol

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Mål og Midler Klubber

BLIV KLOGERE PÅ DIN SKOLES ØKONOMI TALLENE I PJECEN REFERERER TIL BUDGET 2017

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

Bilag 6. Budgettildeling til FU-områderne. Børn og Unge Dato

Tabel 1 Samlede nettodriftsudgifter på skoleområdet i Helsingør Kommune (kr.) Regnskab 2016 Budget Folkeskoler

Forslag til ny tildelingsmodel på skoleområdet fra 2017/18 Høringsmateriale

Høringsmateriale til Thisted

Nr. Regkonto Demografisk udgiftspres til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.

Bilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune 2019

Referat Økonomiudvalget onsdag den 21. december 2011

Udfærdiget af: Brian Hansen, Per Adelhart Christensen, Bo Skovgaard, Jørn Sørensen, Jan Kjeldmann Vedrørende: Demografireguleringer i budget

Nøgletal på skoleområdet

På områder med overførselsadgang forventes det, at der samlet bliver overført et underskud på kr.

Center for Undervisning

Administrationsgrundlag for dagpleje-, daginstitutions-, SFO-, og klubområdet i Roskilde Kommune. Gældende fra 1. januar 2012

Mængdereguleringer Budget

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Folkeskoler - Tildeling i forhold til ressourcetildelingsmodellen BU : Anbefales

Indhold 1. Indledning... 2

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

4. BS Forslag til ny budgettildelingsmodel for specialklasser m.v. i Horsens Kommune

Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde KKR Hovedstaden

Ny model på to-sprogsområdet SKU

Høringssvar budget 2017 Skoler

Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning

Dette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015.

Formandens beretning for skoleåret ved Thomas Gilberg

Resursetildeling til lønbudget for kommunale og selvejende dagtilbud (0-5 år) i Svendborg Kommune

Folkeskolens økonomi i Dragør Kommune

Ressourcetildeling til SFO Serviceområde 12 - Folkeskolen gældende fra 1. august 2019

Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter driftsudgifter og driftsindtægter, som Kommunalbestyrelsen bevilger til Folkeskolen.

Beskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018

- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)

Godkendelse - 1. behandling af principper for skoleledelse og tildelingsmodel for DUS-ledelse

Transkript:

HØRINGSMATERIALE Ny ressourcetildeling på det takstfinansierede skoleområde Side 0

Indhold 1. Baggrund... 2 2. Præsentation af målsætning og principper:... 4 3. Administrative tildelingsprincipper... 5 3.1 Administrative tildelingsprincipper for centerklassernes puljer... 5 3.2 Administrative principper for periodisering og regulering af decentralt budget... 7 4. Beskrivelse af model 1:... 9 5. Beskrivelse af model 2:... 10 6. Sammenligning af modeller:... 11 7. Modellernes økonomiske konsekvenser... 12 8. Opsummering af forslag til ny ressourcetildeling... 13 8.1 Løsningsmodeller... 13 8.2 Modellens administrative tildelingsprincipper... 13 9. Høringsprocessen... 14 Side 1

1. Baggrund Høring vedrørende ny ressourcetildeling på det tåkstfinånsierede skoleområ de På Børne- og Familieudvalgsmødet den 4. juni blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle analysere og beskrive forskellige ressourcetildelingsmodeller for det takstfinansierede skoleområde. I dette høringsmateriale præsenteres arbejdsgruppens foreløbige resultater, og arbejdsgruppens vurdering af forskellige løsningsmodeller. Det takstfinansierede skoleområde omfatter i Herning Kommune Åmoseskolen og skolerne med centerklasserækker (Lundgårdskolen, Herningsholmskolen og Skolen på Sønderager), Åmoseskolens SFO og Sønderagerskolens SFO. Det takstfinansierede område hørte tidligere under Ringkjøbing Amt. Ved kommunesammenlægningen blev området overdraget til Herning Kommune. Der er i dag flere forskellige ressourcetildelingsmodeller på det takstfinansierede område, hvor de fleste stammer tilbage fra amtets tid. Modellerne er dog løbende blevet ajourført i forhold til ændringerne i timetal og målgrupper mv. Tildelingsmodellerne er som følge af de mange tilpasninger gennem tiden blevet forholdsvis komplekse, så der nu er et ønske både fra centralt som decentralt hold om at forenkle modellerne. Fra skoleåret 2014-15 trådte skolereformen i kraft, hvilket indebar en skoleuge på 30 timer for indskolingen (0.-3. klasse), 33 timer for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og 35 timer for overbygningen (7.-9. klasse). Skoledagen bliver længere som følge af de nye fag som understøttende undervisning, lektiecafe, og tiden i SFO/fritidshjem bliver tilsvarende kortere. Skolereformen har ligeledes haft indvirkning på det takstfinansierede skoleområde, da centerklasserækkerne, Åmoseskolen og de SFO er der er tilknyttet, ligeledes får et ændret timetal som følge af reformen. Implementeringen af den nye folkeskolereform har ligeledes medført et behov for en ny ressourcetildelingsmodel på det takstfinansierede skoleområde, da de ændrede vilkår betyder, at fordelingen af de økonomiske ressourcer skal tilpasses hertil. Det er en målsætning for de nye ressourcetildelingsmodeller på skoleområdet at skabe forenkling og sikre en gennemskuelig ressourcetildeling, hvilket også skal fremme muligheden for en forbedret økonomisk styring på de enkelte skoler. Samme principper gør sig ligeledes gældende for den nye ressourcetildeling på det takstfinansierede skoleområde. Her er det ligeledes en målsætning, at der skal udarbejdes en model med større gennemskuelighed og med muligheden for at lægge flere ressourcer ud til de decentrale enheder. Formålet med en øget decentralisering af ressourcerne er at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed på de enkelte skoler og SFO er. Denne økonomiske bæredygtighed skal gøre det muligt for den enkelte skole at arbejde med mere langsigtede fagligt/pædagogiske udviklingsstrategier. Ligesom den økonomiske decentralisering skal medvirke til at sikre en lokalforankret styring med afsæt i den enkelte skoles begrænsninger og muligheder. I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til nye ressourcetildelingsmodeller, har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra forvaltningen, skoleledergruppen, de faglige Side 2

organisationer og forældregruppen. Arbejdsgruppens opgave har været at komme med forslag til en ny tildelingsmodel for det takstfinansierede skoleområde. Dette høringsmateriale præsenterer to forslag til en ressourcetildelingsmodel på det takstfinansierede skoleområde. Der vil ligeledes blive præsenteret forslag til ændring af forskellige administrative tildelingsprincipper. De administrative tildelingsprincipper er dog uafhængige af ressourcetildelingsmodellerne. Når den endelige ressourcemodel er vedtaget, skal alle modellens tildelingskriterier og principper skrives ind i et administrationsgrundlag for de takstfinansierede skoler og SFO er. Administrationsgrundlaget skal være de decentrale enheders vejledning for, hvordan deres økonomiske ramme fastlægges og reguleres. Side 3

2. Præsentation af målsætning og principper: Børne- og Familieudvalget vedtog den 17. september 2014 på baggrund af arbejdsgruppens indledende arbejde, at den nye ressourcetildelingsmodel på det takstfinansierede skoleområde skulle hvile på følgende målsætninger: - Enkelhed - Gennemsigtighed - Administrativ håndterbar Målsætningerne understøttes af følgende overordnede principper: - At modellen giver den enkelte skole og SFO råderet over størstedelen af budgettet, hvor dette er foreneligt med enkel administration og gennemskuelighed - At muligheden for at tildele ressourcer for et helt budgetår uden efterreguleringer afdækkes i forhold til takstberegningen - At modellen omfatter både skoler og SFO er på det takstfinansierede område - At modellen medtænker skolereformens krav om en længere skoledag på henholdsvis 30, 33 og 35 timer - At modelen er så gennemskuelig og administrativ håndterbar, at skoleledelsen blot skal taste elevtal i de respektive klasser/årgange ind, hvorefter skolens eller skolefritidsordningens (SFO er) samlede budget fremkommer Model 1 og 2 er udarbejdet under følgende forudsætninger: - Modellen skal understøtte den politiske vision om at skabe helhedstilbud på det takstfinansierede område - Der skal ske en ensretning af ressourcetildelingen for skolerne med centerklasserækker og specialskolen. Modellen skal dog fortsat tage hensyn til, de forskelle der er enhederne imellem herunder at skolerne har forskellige målgrupper - SFO erne omfattet af det takstfinansierede område skal medtænkes efter samme principper - Hvis det er muligt i forhold til takstberegningen, skal modellen følge budgetåret, således de decentrale skoleledelser har klarhed over deres budgetramme ved årets start - Den enkelte skoles/ SFO s årlige budget fastlægges på en fast årlig skæringsdato, ud fra det elevtal der er indmeldt pr. denne dato. Fastlæggelsen af skæringsdatoen skal ske ud fra et princip omkring, at datoen skal sikre mindst mulig budgetreguleringer efterfølgende - Der skal ske en revurdering af de puljer, som forvaltes centralt - Der skal udarbejdes et ressourcetildelingsbeløb pr. elev, der tager afsæt i skolens budgetramme - Ressourcetildelingsbeløbet pr. elev, skal differentieres skolerne imellem. Differentieringen skal understøtte, at skolerne modtager ressourcer, som svarer til tyngden af de enkelte elevgrupper - Bygningsrelaterede udgifter og andre faste omkostninger bevilliges som en fast tildeling med afsæt i den enkelte skoles udgiftsniveau. Side 4

3. Administrative tildelingsprincipper Dette afsnit indeholder en gennemgang af de administrative tildelingsprincipper på det takstfinansierede skoleområde. Der vil i slutning af hvert underafsnit blive fremstillet forslag til ændringer af de administrative tildelingsprincipper. De administrative tildelingsprincipper dækker i denne sammenhæng over skoler med centerklassers puljer samt periodisering og regulering af decentrale budgetter. 3.1 Administrative tildelingsprincipper for centerklassernes puljer Åmoseskolen er på det takstfinansierede område kategoriseret som én specialskole, der varetager egen administration og drift mv. De tre skoler med centerklasserækker er samlet set kategoriseret som én specialskole. Denne organisatoriske forskel bevirker, at skolerne med centerklasserækker har flere puljer centralt. Puljerne er afsat til at afholde omkostninger, som betales centralt for skolerne, ligesom nogle af puljerne er oprettet som en kollektiv økonomisk sikring, hvor skolerne kan søge ressourcer fra. Disse puljer er oprettet som følge af, at centerklasserne historisk har haft en samlet central administration. Åmoseskolen har ingen puljer, som forvaltes centralt, da denne skole altid har været betragtet som en selvstændig enhed. Centerklassernes puljer er i forhold til principperne for det takstfinansierede område at betragte som decentrale midler, da de centrale budgetter for centerklasserne indgår i takstberegningen for skolerne med centerklasserækker. Et af de overordnede principper, som skal indarbejdes i ressourcetildelingsmodellen, er princippet om, at modellen skal give den enkelte skole og SFO råderet over det meste af budgettet. Princippet om størst mulig decentral økonomisk råderet, skal dog være forenelig med enkel administration og gennemskuelighed. Modellen skal ligeledes søge at ensrette modellerne for skolerne med centerklasserækker og Åmoseskolen, dog med skyldig hensyn til de forskelle der er imellem de decentrale enheder. Centerklassernes puljer kan generelt opdeles i to kategorier, der dækker over forskellige undertyper af omkostninger: 1. Puljer afsat til at afholde centrale udgifter for centerklasserne 1 a. Puljer til centrale udgifter ved administration af centerskolerne Udgifterne dækker over overhead (overhead er centrale lønudgifter og generelt kontorhold), psykologbetjening, konsulentbetjening og IT udgifter mv. b. Puljer til skoler med centerklasserækkers bygningsudgifter Udgifterne dækker over centerklassernes udgifter til husleje, rengøring og forbrugsafgifter. 2. Puljer afsat til centerklasserne i særlige situationer (centerklasserne kan søge om midler fra puljerne) a. Pulje til Ekstra ressourcer (ER) Her kan skolerne med centerklasserækker søge ekstra ressourcer til elever med særlige behov, der ikke kan dækkes inden for den normale tildeling. 1 På det takstfinansierede område skal alle omkostninger henledes til tilbuddene, da de ellers ikke kan indgå i takstberegningen. Centerklasserne har historisk haft en central administration, hvorfor en del udgifter er konteret centralt på funktionen, hvor udgifterne allokeres til tilbuddene ved takstberegningen. Side 5

b. Pulje til efteruddannelse Her kan skolerne med centerklasserækker søge om ekstra tildeling, der skal dække udgifter, i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i diplomuddannelsen i specialpædagogik. Der har været forskellige drøftelser i arbejdsgruppen af, hvordan centerklasserækkernes puljer kan indarbejdes i en ny ressourcetildelingsmodel. Udgangspunktet ud fra de besluttede principper er, at den enkelte skole skal have råderet over det meste af budgettet samtidig med, at modellen skal søge, at ensrette ressourcetildelingsmodellen for skolerne med centerklasserækker og Åmoseskolen. Ud fra princippet omkring større økonomisk råderet for de decentrale enheder og ensretning af modellerne, ville begge punkter være opfyldte såfremt alle centrale puljer lukkes, og udlægges til centerklasserne. Der er dog forskellige problemstillinger forbundet med denne løsningsmodel, hvorfor arbejdsgruppen ikke vurderer at denne løsning kan anvendes. Alle puljer i ovenstående kategorier vil efterfølgende blive gennemgået, med arbejdsgruppens vurdering for hver enkel pulje. Til sidst vil der være en samlet opsummering af, hvordan centerklasserækkernes puljer kan håndteres i en ny ressourcemodel (se afsnittet nedenfor i kursiv). 1 a.: Puljer til centrale udgifter ved administration af centerklasserne Det er en forudsætning med princippet om øget decentralisering af ressourcerne, at dette er foreneligt med enkel administration og gennemsigtighed. Decentralisering af puljerne afsat til centrale administrationsudgifter vil medføre en øget administrationsbyrde. Der konteres i dag forskellige typer af udgifter over året på puljer til central administration, hvor en decentralisering af puljerne vil medføre, at udgifterne skal udkonteres til hver skole med centerklasser, hvilket vil mindske gennemskueligheden for den enkelte skole og medføre en ekstra administrationsbyrde. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at puljer afsat til centrale administrationsudgifter for skoler med centerklasserækker fortsætter som centrale puljer. 1 b.: Puljer til centerskolernes bygningsudgifter Der er centralt afsat et budget, som skal dække de bygningsudgifter, der er relateret til den enkelte skole med centerklasser. Udgiften kommer fra almenområdet, hvor skolens samlede bygningsudgifter fordeles imellem distriktsskolen og centerdelen efter en m 2 fordeling. Den del af udgiften der vedr. centerklasserne, konteres efterfølgende på den centrale pulje. Af hensyn til takstberegningen skal bygningsudgifter til centerdelen kunne henledes til centerklasserækken, da udgiften ellers ikke indgår i takstberegningen. Ved at afholde udgiften centralt kan udgiften medgå i takstberegningen. Afregningen for bygningsudgifter sker årligt med faste udgifter efter m 2 fordelingen. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at puljen til bygningsudgifter bør lukkes centralt, og budgettet udlægges til de enkelte skoler, som herefter selv afholder udgifterne til bygningsmassen. Denne løsning er ligeledes med til at ensrette skolerne med centerklasserækker og i forhold til Åmoseskolens model, da denne skole allerede selv har deres eget bygningsbudget. 2 a.: Pulje til Ekstra ressourcer (ER) Skolerne med centerklasserækker er forholdsvis små enheder set i forhold til Åmoseskolen. Skoler med centerklasserækker vil derfor have svært ved at bære det økonomiske ansvar, der er forbundet med at stå alene. Skolerne med centerklasserækkers økonomiske størrelse er også en af de historiske årsager til, at der er afsat en pulje til Ekstra ressourcer (ER). Afskaffelse af puljen vil derfor ikke være forenelig med forudsætningen om, at en ny model skal tage afsæt i de enkelte skoleres individuelle forudsætninger. Det kunne f.eks. være problematisk for en skole med en centerklasserække, såfremt der visiteres en elev til skolen, der viser sig at have Side 6

særlige behov, som påfører skolen væsentlige udgifter. Puljen som har til formål at sikre centerskolerne ekstra ressourcer (ER), tilstræbes derfor videreført i en ny model. Arbejdsgruppen vurderer, at tildeling fra puljen bør ske efter konkret vurdering af en skolekonsulent fra PPR i samarbejde med en ledelsesrepræsentant fra CBL. Vurderingen kan ske både ved indledende visitering samt løbende. Puljen er dog kun tiltænkt til ekstraordinære og midlertidige foranstaltninger. Derfor er det arbejdsgruppens vurdering, at der fremadrettet bør disponeres 1,0 mio. til ER, og der fastsættes kriterier i det kommende administrationsgrundlag for, hvordan der tildeles ressourcer fra puljen. 2b.: Pulje til efteruddannelse Der er centralt afsat et budget, som skolerne med centerklasserækker kan søge ressourcer fra, når de skal have en medarbejder på efteruddannelse. Der er stadig behov for efter- og videreuddannelse af personalegrupperne, men efteruddannelsen er nu i højere grad målrettet de lokale behov på skolerne. Arbejdsgruppen vurderer derfor, at puljen bør tillægges ressourcemodellen i tildelingen pr. elev. Skolerne kan herefter selv råde over midlerne og investere i den efteruddannelse, som skønnes relevant i forhold til elevgruppens behov. Arbejdsgruppen vurderer at de to centrale puljer, som bør indgå i den nye ressourcetildelingsmodel skal anvendes til dækning af udgifterne til den centrale administration og ressourcer afsat til ER. Den endelige opgørelse af de centrale puljer er dog ikke afsluttet endnu, da der stadig mangler enkelte reguleringer af skolereformens effekter. De bærende principper for de nuværende puljer vil dog være, at der centralt skal være afsat et budget, der svarer til de faktiske udgifter, der er forbundet med den centrale administration. Nuværende budget til bygningsudgifter udlægges til skolerne, som en fast tildeling der ikke reguleres. Regulering kan dog ske såfremt der sker en væsentlig ændring i bygningsfordelingen på den enkelte skole 2. Skolerne med centerklasserækker skal herefter selv afholde udgifterne til bygningernes drift. Der skal ligeledes afsættes 1,0 mio. kr. til puljen for ER. 3.2 Administrative principper for periodisering og regulering af decentralt budget Skolerne med centerklasserækker og Åmoseskolen får ifølge den nuværende ressourcemodel tildelt budgettet for et skoleår af gangen. Budgettet fastlægges pr. 5. september ved skoleårets start. Denne model udfordrer de takstfinansierede skoler, fordi den endelige økonomiske ramme først er kendt medio september. Arbejdsgruppen har derfor drøftet muligheden for at overgå til tildeling efter budgetår frem for skoleår. De takstfinansierede skoler sælger en andel af kommunens pladser til andre kommuner. Disse kommuner betaler en takst pr. elev, som er fastsat efter takstprincipperne i Rammeaftalen for Region Midt. Herning Kommune betaler ligeledes selv samme takst for benyttelse af tilbuddets pladser. Taksten for hvert tilbud fastsættes på basis af det kommende årsbudget for den enkelte enhed, der divideres med et forventet antal elever 3. Det overordnede princip er, at der skal være sammenhæng imellem indtægt og udgift, således at indtægten for salg af pladser til 2 Her tænkes på selve fordelingen af m 2 imellem distriktsskolen og centerdelen på den enkelte skole. 3 Der er sammenhæng imellem budgettet og antal elever, da budgettet fastsættes ud fra det forventede elevantal Side 7

egen og andre kommuner svarer til den afholdte udgift i det enkelte tilbud opgjort for hvert kalenderår. Såfremt der er større afvigelser imellem indtægt og udgift (+/- 5 %), så reguleres dette i taksten og dermed indtægten to år efter. En ressourcetildelingsmodel uden regulering i forhold til det faktiske elevtal, kan være problematisk set i forhold til, at der er tale om et takstfinansieret område. På det takstfinansierede område skal der være sammenhæng imellem de ressourcer der tildeles til skolen, og det elevtal der er indmeldt i budgetåret. I forhold til takstberegningen er tildelingen baseret på en udgift pr. elev. Manglende sammenhæng imellem ressourcetildeling og elevtal inden for det enkelte budgetår, kan derfor medføre betydelige likviditetsforskydninger, da over-/underskud på mere end +/- 5% skal indgå i takstberegningen to år efter regnskabsafslutningen. Dette er ikke umiddelbart foreneligt med de principper, der ligger bag hele takstområdet. Problemstillingen kan ligeledes også give udfordringer i forhold til sanktionslovgivningen. De løsninger der umiddelbart kan ses i forhold til ovenstående problemstillinger er: 1. De takstfinansierede skoler fortsætter med samme reguleringsmodel som i dag altså fortsætter med at modtage ressourcer, som følger skoleåret 2. De takstfinansierede skoler overgår til budgetår med en reguleringsmodel, som regulerer de decentrale budgetter i forhold til det faktiske elevtal i løbet af året For løsningsmodel 2 gør det sig gældende, at arbejdsgruppen går ind for, at elevtallet der anvendes til fastlæggelse af budgettet i kommende budgetår fastlægges pr. 5/9 med mulighed for korrektion af elevtallet frem til 1/11. Tilpasningsperioden skal imødekomme flytningen af elever i skoleårets start. Dog er det nødvendigt at fastlægge et startbudget før 1/11 både af hensyn til takstberegningen og ligeledes af hensyn til kommunen, som skal vedtage budget til de kommende år i oktober måned. Side 8

4. Beskrivelse af model 1: Modellen er kendetegnet ved følgende tildelingskriterier: Modellen er primært baseret på en tildeling pr. elev. Tildelingen skal dække alle udgifter for de takstfinansierede skoler. Der gives en fast tildeling til drift af bygninger Tildelingen er baseret på nuværende bygningsbudget. For skolerne med centerklasserækker er tildelingen ny (se afsnit omkring puljer). Tildelingen tager afsæt i den ramme, som er afsat centralt i dag. Det centrale bygningsbudget fordeles imellem de enkelte skoler efter nuværende udgiftsniveau. Den faste tildeling reguleres kun for den enkelte skole, såfremt fordelingen af bygningsareal imellem distriktsskole og centerklasse ændres. Der afsættes puljer centralt til skolerne med centerklasserækker. Der afsættes en pulje til at afholde udgifter til skolernes centrale administration. Der afsættes ligeledes en pulje til ER. Hver skole modtager et differentieret beløb pr. elev. Den differentierede tildeling skyldes dels forskellige timetal og forskellige elevgrupper. Differencen imellem Lundgårdskolen og Herningsholmskolen skyldes dog, at Lundgårdskolen historisk har fået flere faste tildelinger pga. skolens størrelse. Åmoseskolen har to forskellige kategorier af elever, hvorfor det er nødvendigt at lave to forskellige tildelingsbeløb pr. elev. Åmoseskolens SFO har flere moduler, hvorfor der også her er en differentieret tildeling, der afhænger af, hvilke moduler eleverne er tilmeldt. Der indarbejdes en forudsætning om, at Lundgårdskolens tildeling pr. elev skal reguleres, såfremt der sker en væsentlig stigning eller fald i skolens elevtal. Skema til sammenligning af nuværende og ny tildeling: Nuværende tildeling Antal elever Tildeling model 1 Tildeling pr. elev Skoler Herningsholmskolen 13.831.000 67 13.831.011 206.433 Lundgårdskolen 5.720.000 19 5.720.007 301.053 Sønderagerskolen 29.509.000 114 29.509.014 258.851 Åmoseskolen: Åmoseskolen kategori 1 18.809.000 53 18.809.011 354.887 Åmoseskolen kategori 2 14.094.000 44 14.093.992 320.318 Skolefritidsordninger Sønderagerskolens SFO 792.000 76 791.996 10.421 Åmoseskolens SFO: Morgenpasning (200 dg. Á 1,25 t) 384.000 12 384.000 32.000 Eftermiddagspasning (200 dg. Á 0,5 t) 1.104.000 62 1.103.972 17.806 Ferie-/fridagspasning (41 dg. Á 8,8 t) 2.865.000 62 2.865.020 46.210 I alt 87.108.000 87.108.023 Side 9

5. Beskrivelse af model 2: Modellen er kendetegnet ved følgende tildelingskriterier: Modellen indeholder en tildeling pr. elev. Tildelingen skal dække alle udgifter for de takstfinansierede skoler. Der gives en fast grundtildeling til Lundgårdskolen pga. skolens størrelse. Beløbet tager afsæt i de forhøjede grundtildelinger, der historisk set er givet til skolen for at varetage nogle grundlæggende funktioner (f.eks. fysioterapeut, ergoterapeut mv.). Der gives en fast tildeling til drift af bygninger Tildelingen er baseret på nuværende bygningsbudget. For skolerne med centerklasserækker er tildelingen ny (se afsnit omkring puljer). Tildelingen tager afsæt i den ramme, som er afsat centralt i dag. Det centrale bygningsbudget fordeles imellem de enkelte skoler efter nuværende udgiftsniveau. Den faste tildeling reguleres kun for den enkelte skole, såfremt fordelingen af bygningsareal imellem distriktsskole og centerklasse ændres. Der afsættes puljer centralt til skolerne med centerklasserækker. Der afsættes en pulje til at afholde udgifter til skolernes centrale administration. Der afsættes ligeledes en pulje til ER. Hver skole modtager et differentieret beløb pr. elev. Den differentierede tildeling skyldes dels forskellige timetal og forskellige elevgrupper. Differencen imellem Lundgårdskolen og Herningsholmskolen skyldes dog, at Lundgårdskolen historisk har fået flere faste tildelinger pga. skolens størrelse. Åmoseskolen har to forskellige kategorier af elever, hvorfor det er nødvendigt at lave to forskellige tildelingsbeløb pr. elev. Åmoseskolens SFO har flere moduler, hvorfor der også her er en differentieret tildeling, der afhænger af, hvilke moduler eleverne er tilmeldt. Der indarbejdes en forudsætning om, at Lundgårdskolens tildeling pr. elev skal reguleres, såfremt der sker en væsentligt stigning eller fald i skolens elevtal. Skema til sammenligning af nuværende og ny tildeling: Nuværende tildeling Antal elever Tildeling model 2 Grundtildeling til små skoler Tildeling pr. elev Skoler Herningsholmskolen 13.831.000 67 13.831.011 0 206.433 Lundgårdskolen 5.720.000 19 5.720.227 1.798.000 206.433 Sønderagerskolen 29.509.000 114 29.509.014 0 258.851 Åmoseskolen: Åmoseskolen kategori 1 18.809.000 53 18.809.011 0 354.887 Åmoseskolen kategori 2 14.094.000 44 14.093.992 0 320.318 Skolefritidsordninger Sønderagerskolens SFO 792.000 76 791.996 0 10.421 Åmoseskolens SFO: Morgenpasning (200 dg. Á 1,25 t) 384.000 12 384.000 0 32.000 Eftermiddagspasning (200 dg. Á 0,5 t) 1.104.000 62 1.103.972 0 17.806 Ferie-/fridagspasning (41 dg. Á 8,8 t) 2.865.000 62 2.865.020 0 46.210 I alt 87.108.000 87.108.243 Side 10

6. Sammenligning af modeller: Skoler Nuværende tildeling Antal elever Tildeling model 1 Tildeling pr. elev Tildeling model 2 Grundtildeling til små skoler Tildeling pr. elev Herningsholmskolen 13.831.000 67 13.831.011 206.433 13.831.011 0 206.433 Lundgårdskolen 5.720.000 19 5.720.007 301.053 5.720.227 1.798.000 206.433 Sønderagerskolen 29.509.000 114 29.509.014 258.851 29.509.014 0 258.851 Åmoseskolen: Åmoseskolen kategori 1 18.809.000 53 18.809.011 354.887 18.809.011 0 354.887 Åmoseskolen kategori 2 14.094.000 44 14.093.992 320.318 14.093.992 0 320.318 Skolefritidsordninger Sønderagerskolens SFO 792.000 76 791.996 10.421 791.996 0 10.421 Åmoseskolens SFO: Morgenpasning (200 dg. Á 1,25 t) 384.000 12 384.000 32.000 384.000 0 32.000 Eftermiddagspasning (200 dg. Á 0,5 t) 1.104.000 62 1.103.972 17.806 1.103.972 0 17.806 Ferie-/fridagspasning (41 dg. Á 8,8 t) 2.865.000 62 2.865.020 46.210 2.865.020 0 46.210 I alt 87.108.000 87.108.023 87.108.243 Forudsætninger for tabellen: - Nuværende tildeling er budget for skoleåret 2014/15 beregnet på baggrund af antal elever pr. 5. september 2014 - Alle tildelingsbeløb er i 2015 priser, der er reguleret i forhold til -0,3 % reguleringen af budgettet fra 2015 jf. budgetforlig 2015 - De beløb der indgår i modellen er nuværende tildeling til skolerne ex. bygningsudgifter og centrale puljer - Tildelingen pr. elev for skoler med centerklasserækker skal tillægges midler fra centrale puljer, der udlægges til de decentrale enheder. Den samlede opgørelse på puljerne er dog ikke fastlagt endnu, da der skal ske en nærmere gennemgang af puljerne (se afsnit omkring puljer) - Grundtildeling til den mindste centerklasserække tager afsæt i, at Lundgårdskolen i dag får forskellige grundtildelinger, der ikke varierer med antallet af elever. Som eksempel kan nævnes funktionslærer, fysioterapeut, ergoterapeut og sygehjælper. Side 11

7. Modellernes økonomiske konsekvenser Forslaget til ny ressourcetildelingsmodel på det takstfinansierede skoleområdet er lavet med udgangspunkt i det nuværende budget for skoleåret 2014/15 i 2015 priser 4. Nuværende budget er beregnet på baggrund af elevtal fra 1. september 2014, hvilket også er de elevtal, som er anvendt i beregning af tildelingen pr. elev. Begge modeller tager udgangspunkt i, at skolerne skal have tildelt de samme ressourcer som tidligere. Den primære opgave har derfor været, at skabe en enkel model, hvor det er muligt for den enkelte skole at gennemskue, hvad der tildeles pr. elev. De nuværende ressourcemodeller tager afsæt i mange forskellige tildelingskriterier, som er blevet tilføjet igennem årene. De takstfinansierede skoler kan ikke på samme måde sammenlignes med de almindelige folkeskoler. De takstfinansierede skolers elevgrupper er forskellige, hvilket også er medvirkende til, at der i dag er en højere tildeling til f.eks. Åmoseskolens elever. Tildelingen pr. elev i den nye model vil dog blive forhøjet for skolerne med centerklasserækker. Det skyldes, at den påtænkte omlægning af de centrale puljer medfører, at ressourcerne i højere grad kan anvendes tættere på opgaveløsningen. De tre skoler med centerklasserækker vil med denne omlægning af puljerne få mulighed for at anvende flere ressourcer til de formål, som bedst opfylder den enkelte elevs behov. Skolerne vil ligeledes få mulighed for at planlægge anvendelsen af ressourcerne ved årets start, frem for at afvente en bevilling fra de centrale puljer, som ofte først gives ved årets slutning. Omlægning af centerklasserækkernes puljer vil derfor sikre, at den enkelte skole får et bedre overblik over deres økonomiske ramme ved årets start. Omlægning af disse puljer vil ikke have nogen konsekvens for skoleområdets øvrige ramme. 4 Reguleret med 0,3 % vedr. effektivisering af servicedriftsudgifterne som besluttet i budgetforlig 2015 Side 12

8. Opsummering af forslag til ny ressourcetildeling I høringsmaterialet er der givet forskellige oplæg til mulige løsningsmodeller og kriterier for en ny ressourcetildeling på det takstfinansierede skoleområde. I dette afsnit vil der blive en kort opsummering. Opsummeringen har til formål at sikre, at de høringsberettigede parter tager stilling til de foreslåede modeller såvel som de administrative principper. 8.1 Løsningsmodeller Dette afsnit oplister de modeller, der er angivet som nye tildelingsmodeller i høringsmaterialet: 1. MODEL 1 1.1. Hver skole modtager en tildeling baseret på et beløb pr. elev beløb pr. elev er differentieret skolerne imellem 5, ligesom der er forskellige tildelinger pr. barn der passes i SFO. 1.2. Hver skole modtager en fast tildeling til bygninger. 2. MODEL 2 2.1. Lundgårdskolen modtager en fast grundtildeling, som følge af skolens størrelse. 2.2. Hver skole modtager en tildeling baseret på et beløb pr. elev beløb pr. elev er differentieret skolerne imellem 5, ligesom der er forskellige tildelinger pr. barn der passes i SFO. 2.3. Hver skole modtager en fast tildeling til bygninger. 8.2 Modellens administrative tildelingsprincipper Dette afsnit oplister de administrative tildelingsprincipper. Kriterierne er dog uafhængige af hvilken af de ovenstående modeller, som vedtages. 1. CENTERSKOLERNES CENTRALE PULJER 1.1. Der skal ske en gennemgang af centerskolernes puljer ny model for ressourcetildeling bibeholder kun puljer for ER og central administration. Resten af centerklassernes puljemidler skal i et vist omfang tillægges beløbet pr. elev i model 1 og 2. 2. TILDELING PR. BUDGETÅR ELLER SKOLEÅR 2.1. Der skal træffes beslutning omkring, hvorvidt de takstfinansierede skoler fremadrettet skal fortsætte med at følge tildeling efter skoleår, eller om de skal overgå til budgetår. 2.1.1. Hvis det besluttes, at de takstfinansierede skoler skal følge budgetåret, skal der ligeledes træffes beslutning om den enkelte skoles budget skal reguleres i løbet af året, som følge af ændringer i elevtallet. 3. SKÆRINGSDATO FOR HVORNÅR BUDGET TIL SKOLERNE FASTLÆGGES 3.1. Der ønskes en ny model hvor elevtallet og dermed og ressourcetildelingen til de decentrale enheder for kommende skoleår kan reguleres frem til 1. november ved skoleårets start. 5 For Åmoseskolen gives der ligeledes differentieret tildeling, som bygger på de to elevkategorier. Side 13

9. Høringsprocessen Høringsperioden løber fra torsdag d. 30. oktober 2014 til torsdag d. 13. november 2014 kl. 10.00. Høringssvar fremsendes pr. mail til cblmh@herning.dk Side 14