EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende spørgsmål skal besvares: Spørgsmål 1 Du er psykolog og skal planlægge et efteruddannelseskursus for psykologer, som skal fungere som pædagogiske konsulenter. Du har fået i opdrag, at præsentere en analyse af de teorier og problemstillinger, som undervisningen skal omhandle for at give psykologerne teoretiske redskaber og faglige kvalifikationer til at virke i det pædagogisk psykologiske felt. Opgaven Besvarelsen skal beskrive og forklare en model for konsulentens praksis, herunder hvordan pædagogisk-psykologisk viden kan bruges i denne praksis. Herudover skal besvarelsen indeholde overvejelser over (a) konsulentens rolleorientering (b) processer der ifølge en eller flere teorier indgår i et pædagogisk psykologisk konsultationsforløb samt (c) hvad psykodynamisk teori kan bidrage med til at forstå arbejdet som pædagogisk konsulent. Det forventes ikke, at du beskriver, hvordan du faktisk vil gennemføre undervisningen. Det kan være en hjælp (men er ikke noget krav) for din besvarelse, at du begrænser indholdet i konsulentarbejdet, som deltagere Psykologisk Institut Aarhus Universitet Nobelparken Jens Chr. Skous Vej 4 8000 Århus C Tlf: 8942 4900 Fax: 8942 4901
skal uddannes til f.eks. folkeskolekonsulent, daginstitutionskonsulent, konsulent for kulturelle minoriteter i skole og daginstitution osv. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i relevant pensumlitteratur for faget.. 2
Spørgsmål 2 I en stor integreret institution ved navn Mælkebøtten har personalet den senere tid ført en livlig og til tider lovligt ophedet diskussion om pædagogik. Nogle af forældrene, hvoraf flere i forældrebestyrelsen læser til cand.psych. og cand.pæd. har blandet sig og diskussionen har bredt sig. Alle er enige om, at der i et dagtilbud til børn skal være både leg og læring, men der hører enigheden op. En nyansat pædagog siger: Det startede som en livlig debat med to fronter: Læringsfløjen - de læringsivrige pædagoger på lederens side kontra legefløjen - de kritiske pædagoger. Dengang det endnu var sjovt kaldte vi dem learningfreaks og de legesyge. Men så blev det til en guerilla-krig med e-mails, pamfletter, opslåede bøger og hvisken i krogene. I dag kan ingen længere gennemskue, hvad problemet egentlig er og endnu mindre, hvad løsningen er. Baggrunden for konflikten er, at byrådet med hjemmel i dagtilbudsloven har forlangt at børnehavens bestyrelse og leder beskriver sine mål og visioner. Herudover har en gruppe aktive forældre, som sammenfalder med legefløjen, markeret en kraftig kritik af dagligdagen i institutionen. I dagtilbudsloven 8 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=32025) står det: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 3
2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Lederen har efter et 1-årigt efteruddannelses-lederkursus i privatregi indført ny pædagogisk tænkning. Lederen har nedbrudt de gamle strukturer med stuer og erstattet dem med en dobbeltstrenget strategi, hvor pædagogerne i teams nøje følger børnenes spontane leg og inddrager dem i læringsaktiviteter så vidt muligt. Pædagogerne skal hægte sig på legen og anvende legens logik til at skabe læringsrum udtaler lederen. Herudover er der mindst 1 gang dagligt skemalagt en eller flere læringsaktiviteter i fællesrummet. Dvs. pædagogerne arbejder med læring ved at skabe skemalagte rammer og ved at intervenere strategisk, hvor det er påkrævet. Lederen har introduceret sine ideer på flere personalemøder og argumenteret for, at læring skabes på et konstruktionistisk grundlag. Lederen henviser til internationale erfaringer fra bl.a. den engelsktalende verden, hvor man nogle steder har indført egentlig læseundervisning allerede fra de er 3-4 år. Flere forældre mener, at usuperviseret leg og dermed udvikling er vigtigere end formel læring. Uden leg udvikler børnene ikke deres sociale kompetencer som en mor siger og en anden supplerer: Det er ikke et 4
voksenunivers med coaching og supervision jeg ønsker for mit barn. Lederen afviser med henvisning til læringsteori, at der er et skarpt skel mellem formel og uformel læring og vil ikke se spørgsmålet om læring og leg som et enten eller. De kritiske forældre mener, at børnene får for lidt tid til at lege og i øvrigt, at der er alt for få ressourcer på børneområdet til at spilde tid på at lave det om til en skole som en far siger og supplerer: Kommunen og forvaltningen skærer i alt hvad, der kan skæres i: Mad, kvalitetstid, ansatte, udflugter og så videre. Og når børnehaven så skal slås med nogle af de mere krævende børn de socialt belastede kalder politikerne det vidst så falder ethvert nyt tiltag på jorden. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at vi skal kvæles i teorier om læring. Hvad godt er der i, at personalet er væk på kursus halvdelen af tiden, når det er til alles bedste at være sammen med børnene, at vise omsorg og lege uden at der skal puttes noget forlorent ind over. Børn har leget i millioner af år uden voksne blandede sig. Personalet er delt i sagen. En del er utrygge ved de ændringer, der har fundet sted, og er ikke utilbøjelige til at give forældrene ret i at børnene svigtes, at hvad de kalder "skemabørn" ikke er et ideal og at det er alt for uigennemskueligt, hvad det er for problemer, læreplaner skal løse. Flere pædagoger har luftet, at de seriøst overvejer at søge væk eller gå på efterløn. Andre har været entusiastiske og nysgerrige overfor at arbejde målrettet i forhold til læreplaner og de grupper, som børnene danner. Nogle er det hele på én gang og forældregruppen er mindst lige så splittet. Opgaven Du er den tilknyttede psykologiske konsulent fra den lokale PPR og har før været tilkaldt til Mælkebøtten i forbindelse med vanskelige børnesager. Nu er du imidlertid blevet inviteret til at deltage om 6 dage - i et aftenmøde med titlen "Læreplaner, leg og læring: Vision kontra Synskontrol", hvor forældre og personale deltager. Lederen vil have dig til at formulere nogle ideer til kvalitetskontrol med effekten af læreplaner. Du skal holde et 5
foredrag samt i løbet af 1 måned skal du skrive en rapport over problemstillingen. Besvarelsen skal: 1) Diskutere, hvordan du som konsulent kan analysere situationen ved hjælp af pædagogisk psykologiske teorier? 2) Diskutere, hvad du som konsulent vil lægge vægt på i forhold til en intervention overfor den konkrete problemstilling. Interventionen skal være begrundet i pædagogisk psykologisk teori. Besvarelsen skal indeholde overvejelse om (a) spørgsmålet om kvalitet, (b) aktionslæring og (c), hvordan man kan begrebssætte og organisere et relevant samarbejde mellem forskellige parter, der har med børnelivet at gøre? Besvarelsen skal tage udgangspunkt i relevant pensumlitteratur for faget. NB! Opgaven besvares under årskortnr. og navn 6