Risikolog for udbredelse af teleicinsk sårvurdering per marts 2015 Risiko beskrivelse Konsekvens Modforanstaltning Ejer/ansvarlig for modforanstaltning NY På baggrund af anbefalinger fra forskningsprojektet Konsekvensanalyse ved indførelse af teleicinske konsultationer ved behandlingen af diabetespatienter fodsår i Region Syddanmark randomiseret prospektivt studie, er inklusionskriterier for patienter diabetiske fodsår ændret. Resultaterne fra forskningsprojektet er endnu ikke tilgængelige, inklusionskriterier skal atter drøftes, når forskningsresultaterne er offentliggjorte. Behandlingen af anbefalingerne på baggrund af de endnu ikke offentliggjorte resultater var i proces i perioden december 2014-marts 2015. Der har været en usikkerhedsperiode i forhold til definition og indhold i de nye inklusionskriterier for patienter diabetiske fodsår og her er der inkluderet færre sår ligesom de nye inklusionskriterier vil føre fald i antallet af patienter diabetiske fodsår. Forslag til korrigerende handling, man beder regionerne vurdere konsekvenserne af ændringerne i de lokalt fastsatte inklusionskriterier. projektgrupperne Grundet opfattelsen af at ekstra registreringer i det kliniske arbejde kan opfattes som ekstraordinære krav kan dataudtrækket blive mangelfuldt Der er positiv opbakning til at arbejde fælles diagnoselister i sårjournalen, men dels kan der være ikke primære brugere af sårjournalen på sygehusene, som skal lære nye diagnoselister, endvidere tager omstilling til ny registreringspraksis tid Der kan mangle data på relevante parametre. Evalueringen kan blive mindre valid, i det resultaterne kan blive biased. Der kan gå flere måneder, inden der er en fælles brug af aftalt diagnoseliste og selvom nøgleafdelinger registrerer korrekt, kan der være andre sygehusafdelinger, som har sårpatienter Prioritere at kvalitetsparametre giver mening for klinisk personale, samt tjekke om ekstraordinære data kan genereres via nye statistikudtræk på basis af eksisterende data Der er etableret understøttelse i den fælles sårjournal, således at manglende opfølgning på åbne eller manglende diagnoser udløser reminder til lægegruppen Reminder i nyhedsbreve fra Dansk Teleicin, hvor MedCom og Dansk Teleicin samarbejder projektgrupperne MedCom, samt regionerne. Endvidere har Dansk Selskab for Sårheling tilbudt at formidle den anbefalede diagnoseliste 1
Business case risiko for at business casens resultater bliver usikre og mindre valide da de er baseret på afgrænset antal stikprøver Antallet af forventede tværsektorielle diabetiske fodsår og venøse bensår er stadig efter baselining i år 2013 baseret på en kombination af beregninger på begrænset datamateriale og validering via workshop og er derfor bedste bud på estimerede antal forventede tværsektorielle sår. Der er således risiko for det forventede antal sår kan være for højt eller for lavt. indlagt, hvor personalet ikke anvender den fælles sårjournal og ikke kender anbefalet diagnoseliste og derfor kan risikere at registrere forkert. De økonomiske gevinster kan ikke nødvendigvis generaliseres til hele populationen. Parterne skal foretage revurdering af den forventede gevinst. Regioner og kommuner kan blive foruroliget over at blive monitoreret på tal som der fortsat hersker usikkerhed omkring. Der vil opstå et gab mellem forventede antal tværsektorielle og det reelle antal tværsektorielle sår. Et samarbejde Dansk Selskab for Sårheling som informerer via lemsblad, endvidere er formanden lem af klinikergruppen Dataene forhandles og de endelige tal kommer i 2015. Stikprøver suppleres statistikker fra den fælles sårjournal Vedvarende dialog kommuner og regioner, hvor erfaringer og eksisterende praksis beskrives og tilstræbes kortlagt. 3. runde af stikprøvemåling i 10 kommuner gennemføres som planlagt og indgår i baselinedata primo 2015. Dataudtræk/statistikker fra den fælles sårjournal Pleje.net indgår i baseline primo 2015. Parterne bag projektet og styregruppen projektledergruppen for at sikre anvendelige data udvalgte kommuner og ekstern baseline konsulenter (EPIKON og KvaliCare). Overveje datatræk fra nogle kommuner som registrer deres sårbehandling systematisk i EOJ-system, således at det kan identificeres at kommunen varetager et antal af de forventede tværsektorielle sår lokalt. Afklare om baseline data 2
Nogle kommune, som har optimeret både lokal organisering og uddannelse i behandlingen af sår, varetager allerede behandlingen af sår på et niveau og i et omfang, så de ikke har det forventede behov for tværsektoriel samarbejde og sparring omkring sår. Specielt for venøse bensår kan dette være tilfældet. Men der vil være stor variation på landsplan. Nogle kommuner bliver sat til at jagte urealistisk antal tværsektorielle sår. Antallet af forventede tværsektorielle diabetiske og venøse kan ikke opfyldes. fra 10 kommuner kan bidrage til afklaring. Vedvarende dialog kommuner og regioner, hvor erfaringer og eksisterende praksis beskrives og tilstræbes kortlagt. Overveje datatræk fra nogle kommuner som registrer deres sårbehandling systematisk i EOJ-system, således at det kan identificeres at kommunen varetager et antal af de forventede tværsektorielle sår lokalt. udvalgte kommuner og ekstern baseline konsulenter (EPIKON og KvaliCare). På grund af teknisk kompleksitet omkring udvikling af single sign-on baseret fødereret brugeradgang, da nationale, regionale og kommunale løsninger udvikles uafhængigt af hinanden og ud fra forskellige tidsplaner er der risiko for at regioner og kommuner ikke bliver tilkoblet den fælles sårjournal på teknisk niveau. Der er der heller ikke udviklet mulighed for at skifte mellem EPJ/EOJ og Pleje.net ved hjælp af en knap-løsning. Kompetenceniveauer kan fortolkes forskelligt, da der er stor forskel i organiseringen af sårbehandling blandt kommunerne. Det anbefales, at det er uddannede sårsygeplejersker, som varetager teleicinsk sårvurdering, og som koordinerer sårindsatsen i den enkelte kommune. En kommune kan enten have valgt De kliniske frontarbejdere skal fortsat arbejde i parallelle systemer og får ikke arbejdsgangsunder støttelse ved login. Der er risiko for, at nogle kommuner ikke kan tilbyde den nødvendige styring og koordinering internt i den kommunale sårindsats og i samarbejde brug af tværsektoriel National løsning etableres og formidles til itleverandører, regioner og kommuner. EPJ- og EOJ-leverandører tilbydes deltagelse. Anbefalet arbejdsplan for teknisk opkobling af regioner og kommuner, hvor en del af arbejdet gennemføres efter projektets afslutning i peroden august-december 2015. Klinikergruppen har udarbejdet anbefalinger for kompetencer ved varetagelse af sårbehandling og brugerprofiler i den fælles sårjournal. Det regionale sårkursus understøtter, at relevant personale kan varetage teleicinsk sårvurdering Dansk Teleicin og NSI. Orientering til regioner og kommuner via teknisk rådgivningsgruppe, styregruppen og projektledergruppen. projektgrupper, fulgt op af indsats i hver region og kommune. 3
eller af ressourcemæssige årsager have fravalgt at oprette stillinger uddannede sårsygeplejersker. teleicinsk sårvurdering via den fælles sårjournal. Opfordre hver enkel kommune til at foretage review på egen organisering af sårbehandling. Projektet giver redskaber til de kompetente sårsygeplejersker. Projektet uddanner ikke sårsygeplejersker Udskiftning blandt læger som har sårbehandling som fokusområde. Afgang af læger som har fokus på sårbehandling Der er risiko, for at nogle kommuner nedprioriter uddannelse af sårsygeplejersker og i stedet opfatter de regionale kurser som tilstrækkelig uddannelse. Men de regionale kurser understøtter det teleicinske samarbejde og erstatter ikke uddannelsen af sårsygeplejersker. Der bliver færre lægefaglige ressourcer. Stille støtteværktøj til intern kommunal indsats til rådighed i kraft af adgang til e-learningskurser i sårbehandling. E- learningskurserne kan tilpasses lokal kontekst. Information indgår i anbefalinger fra Klinikergruppen. Sørge for information til kommunerne, gerne i samarbejde KL Det kan løses via teleicin, da lægerne kun ser de mest kritiske sår og der sparre tid på de mindre kritiske. projektgrupper og evt. KL. Regionerne Udvikling af den fælles sårjournal er afhængig af leverandørens prioriteringer og tidsplaner Lokale forsinkelser hos region og/eller kommuner Forsinkelser og usikkerhed på leverancer Indflydelse på det samlede Opfordre regionerne og de kliniske repræsentanter til at overveje den langsigtede organisering af sårbehandling Tæt bevågenhed og fælles udviklingsmøder, aftaler om tidsplaner. Evt. skalering til styregrupper eller parter bag projektet. Tæt koordinering og åbenhed omkring mangler MedCom og leverandøren i et samarbejde styregruppen MedCom og den enkelte 4
projektresultat og udfordringer. MedCom tilbyder lokal bistand region/kommune 5