Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune. Studietur 2012 Rapport

Børn og Unge-udvalget, Aarhus Kommune Studietur 2012 Rapport

Rapport Børn og Unge-udvalget studietur til Toronto, Ontario, Canada maj/juni 2012 2

Indledning Denne rapport er en opsamling på Aarhus Kommunes Børn og Unge-udvalgs studietur til Ontario, Canada, tirsdag d. 29/5 til søndag d. 3/6, 2012. Formål Formålet med studieturen var at hente inspiration til det fortsatte arbejde med børn og unge fra 0 18 år i Aarhus Kommune. I særlig grad var det udvalgets ønske at få kendskab til den skolereform, der siden 2003 er gennemført i den canadiske provins Ontario. Herunder ønskede udvalget at få viden om, hvordan man arbejder med elever, der ikke har engelsk/fransk som modersmål, samt hvordan man har arbejdet med at implementere den nyeste viden inden for uddannelsesforskning på skolerne gennem samarbejde med uddannelsesforskere. Turen blev tilrettelagt af Pædagogik og Integration med inspiration fra Skolerådets studietur til Ontario i 2011. Deltagere Deltagere på studieturen var: Børn og Unge-rådmand Kristian Würtz(S), formand for Børn og Unge-udvalget Thomas Medom (SF), næstformand Peder Udengaard (S), Niels Brammer (S), Lone Norlander Smidt (SF), Rabih Azad Ahmad (R), Anne Mette Villadsen (C), Henrik Vestergaard (V), Gert Bjerregaard (V), direktør i Børn og Unge Nils Petersen, sekretariatetschef Hans Van Binsbergen, Børn og Unge-chef Ole Kiil, Børn og Unge-chef Lotte Henriksen, pædagogisk chef Pauli Johansen, chef for byrådsbetjening og sekretær for Børn og Unge-udvalget Frederik Gammelgaard, konsulent Thomas Christian Trønning og konsulent Marianne Holst Nielsen, Pædagogik og Integration. Program Udvalgsturen blev tilrettelagt i samarbejde med Undervisningsministeriet i Ontario med afsæt i udvalgets ønsker. Programmet indeholdt oplæg og besøg i Undervisningsministeriet, møde med to lokale School Boards i hhv. Toronto og Niagara distrikterne, skolebesøg og besøg på læreruddannelsen på York University Faculty of Education i Toronto. Rapporten er opbygget med afsæt i de enkelte dages program, og powerpointpræsentationer fra de forskellige oplæg er vedlagt som bilag. Rapporten og det videre arbejde Rapporten er udarbejdet i Pædagogik og Integration for Børn og Unge-udvalget som afsæt for de videre drøftelser her. Erfaringerne fra turen ligger i tråd med det arbejde, der allerede er i gang i Aarhus Kommune. Rådmandens initiativ Kvalitetsløftet, der samler et bredt partnerskab om styrkelse og udvikling af fremtidens folkeskole, er for eksempel en parallel til ét af de tiltag, skolereformen i Ontario bygger på. Kvalitetsløftets parter har i fællesskab givet et løfte om at holde fokus på kvalitet frem for konflikter i arbejdet med de 0 18-årige. Kvalitetsløftet har desuden trukket spor ind i den nationale dagsorden, med bl.a. Børn og Unge-rådmandens deltagelse i dialoggruppen om Ny Nordisk Skole. 3

Baggrund Det canadiske skolesystem Canada har ikke et føderalt undervisningsministerium, som vi kender det i Danmark. Det er således de enkelte provinser, som har lovgivningsmyndigheden på uddannelsesområdet. Hver provins har, hvad der svarer til et undervisningsministerium. Ministerierne ledes af en folkevalgt minister, der er udpeget af den provinsielle regeringsleder. Lokalt varetages styringen i de enkelte skoledistrikter af School Boards. Medlemmer hertil vælges ved offentlige afstemninger men er ikke partipolitikere. Det ansvar, som uddelegeres til den lokale myndighed, består i drift og administration af op til 20-25 skoler. Dette indebærer blandt andet ansvar for personalesager, indskrivning af elever samt implementeringen af curriculum. Skolereformen i Ontario Skolereformen i Ontario blev i sat i værk, da en ny regering trådte til i 2003. I den forbindelse blev den førende uddannelsesforsker Ben Levin fra Toronto knyttet til undervisningsministeriet som nærmeste rådgiver. Reformen i Ontario har haft tre overordnede mål: At forøge præstationsniveauet for alle elever At reducere forskelle i elevernes præstationer At skabe øget tillid til det offentlige uddannelsessystem Reformen bygger på stærke partnerskaber i hele uddannelsessektoren og understøtter alle niveauer fra ministerium til det yderste led. Reformen har desuden fokus på at indsamle data og synliggøre disse. Dette har øget presset i forhold til at skabe lokale resultater uden, at dette bliver anvendt til at fordømme eller evaluere skolernes præstationer negativt. Ønsket med at lægge alt åbent frem skal ses som en styrkelse af muligheden for at dele viden. Udvalget blev på flere skoler introduceret til skolernes udviklingsplaner, som ledelserne anså for at være et vigtigt ledelsesværktøj. Reformens fokus på at styrke elevernes faglige præstationer i bl.a. læsning har fx resulteret i, at Ontario placerede sig på en andenplads i læsning i PISA 2009. Det er desuden lykkedes at mindske forskellen i præstationsniveau blandt elever med henholdsvis svag og stærk socioøkonomisk baggrund. Andelen af elever, der går i high school er øget fra 68 % til 81 %, og andelen af lavt præsterende elever er faldet fra 19 % til 7 %. 4

Program, onsdag d. 30. maj Besøg i Ontario Ministry of Education, Toronto. Ministeriet havde sammensat et dagsprogram med skiftende oplægsholdere, der introducerede til skolesystemet i Ontario og et gav et indblik i den gennemførte skolereform. Desuden var der oplæg om arbejdet med elever med engelsk som andetsprog og oplæg om arbejdet med de 0 6-årige. Se følgende link: http://www.edu.gov.on.ca/eng/ Welcome to the Ontario Ministry of Education and introduction to program; brief overview of education in Ontario v/ted Whittaker, Program Analyst, National and International Liaison, Ontario Ministry of Education. Canada er et land med store afstande og høj grad af diversitet. Der er ikke et nationalt undervisningssystem men et undervisningsministerium i hver delstat. Centralt er der fastsat curriculum, hvoraf det fremgår, hvad der skal undervises i. Hvordan lærerne underviser er op til dem selv, inden for de rammer, der er givet lokalt. Styring og drift af skolerne er i høj grad delegeret til lokale School Boards, et nordamerikansk ord for skoledistrikter. Loven er omfattende og beskriver i detaljer opgaver på de forskellige niveauer i skolesystemet. I forbindelse med skolereformen i Ontario blev ministeriets tre mål: Fagligt løft af alle elever, at reducere afstanden mellem svageste og stærkeste elev og at højne tilliden til det offentlige skolesystem. Der er offentlige skoler med protestantisk og katolsk isæt, men ikke jødiske, hiduistiske eller muslimske prægede skoler. Der er kun få privatskoler og disse er små. 96 % af alle børn i Ontario går i offentlige skoler. Fagligt fokus for skolereformen har været på literacy og regnefærdigheder. Der måles med faglige test i engelsk/fransk og matematik i grade 3, 6 og 9. Bilag 1: Brief overview of education in Ontario, slides fra oplæg v/ Ted Whittaker Se følgende link: http://www.children.gov.on.ca 5

Early learning initiatives in Ontario s publicly funded schools v/jim Grieve, Assistant Deputy Minister, Early Learning Division Det er forholdsvis nyt, at der er etableret et velfærdstilbud i Ontario med heldagstilbud for 4 5-årige. Diversitet hyldes i Ontario og ses som en ressource. Der er ca. 4 millioner indbyggere i Toronto, der siges at være den mest multikulturelle by i verden. Der er registreret 108 forskellige sprog. Diversitet og inklusion er store temaer, og der er meget viden om disse. Ontario er afhængig af immigration, og resten af Canada forventes se ud på samme måde i løbet af få år. I dette skolesystem er der skolestart ved 6 år. Forskning på førskoleområdet er entydig på dette område og har anbefalet Ontarios ministierium at bringe børn tidligere ind i systemet. Tidlig indsats gør børnene klar til skole og mere klar til livet. Erfaringen er, at jo mere støtte til børn og familier, jo mere gavner det. Der er en tæt sammenhæng mellem støtte til familier og børns succes. Ontario lærer af resten af verden og i særdeleshed af Skandinavien. Ministeriet har de 0 12-årige i fokus, men i særlig grad tidlig start får opmærksomhed. Tilbud om børnehavepladser på fuldtid er startet i 2010, og implementeringen sker over 5 år. Det første år tog 50 % imod, nu er det 2. år og i 2014 er målet, at alle børn er med. Det er ministeriets oplevelse, at forældre generelt har stor tillid til indsatsen. Ved konferencen Imagine our future udtalte økonom Gene Heckmann, at investering i indsats med børn og uddannelse er 1:7. Senere har han udtalt, at det nærmere er 1:17. Der er brug for et økonomisk argument, hvis der skal besluttes noget politisk. Selvom Ontario er mindre berørt af den økonomiske krise end andre steder i verden, så er økonomi fortsat et væsentligt argument. Andre canadiske forskere der inddrages i argumentationen for early learning er, Dr. Fraser Mustard og læge Stuart Stenker. Indsatsen for de 0 6-årige har bl.a. fokus på viden om hjernens udvikling. Der tales blandt visse forskere om den kritiske periode, om at udvikle hjernen på de rigtige tidspunkter og dermed gøre børn klar til livet. Tilbud skal ses som supplement til forældrenes indsats derhjemme, der er villighed til at gøre childcare til education. Dette er en proces, der tager tid og rejser debat, men forandringsprocessen er gået godt. Der er et godt samarbejde mellem pædagoger og lærere i educatorteam i det første år i skolen, men aflønning er dog et tema, fordi der er forskellige overenskomster. Der tales om play-based learing fx arbejdes der med dagens bogstav, men der er ikke et curriculum. Spørgsmålet er ikke længere, om børn bliver klar til grade 1 men om grade 1 er klar til børnene, når de starter i skole? Børn med særlige behov er et område, der ikke lykkes godt på nuværende tidspunkt. Grunden til dette er primært, at det er meget dyrt. Lige nu har børn med særlige behov ikke tilfredsstillende udbytte af tilbuddet, fordi der ikke er fundet det rigtige program. I arbejdet har der været en optagethed af et forskningsresultat, der siger, at 20 % af hjernen er determineret, mens 80 % er mulig at påvirke af forældre, skole, dagtilbud og andre. Alle børn har denne mulighed det er et stort potentiale. 6

Systemet er optaget af at støtte familier gennem familielæge, hospital, dagtilbud. Der arbejdes med at hjælpe forældre med at forstå, hvad vil det sige at være forældre og støtte børnene på en god måde. Det betyder mere, end man regner med, at forældrene samarbejder positivt. Der er stort ønske om at udvikle dette område sammen med forældre, og finde frem til et godt system, der styrker børns tidlige udvikling. Spørgsmålet om, hvordan diversitet som udfordringer bliver tacklet blev besvaret med følgende: Vi segregerer ikke børn, vi er multikulturelle vi er gode til at sige velkommen til nye. Vi tager imod dem, der kommer, lader børene komme i skole, lader forældre få job, lader børn og unge få uddannelse i deres eget sprog. Alle lærere er fx uddannet i engelsk som andetsprog. Skoleledere skal understøtte udvikling sammen med lærere. Se bilag 2: Early learning initiatives in Ontario s publicly funded schools, slides fra oplæg v/jim Grieve Se følgende link: http://www.children.gov.on.ca/htdocs/english/topics/earlychildhood/oecdelccio_2004-2005.aspx Support for English language learners in Ontario s publicly funded schools v/gillian Hall, Education Officer, Curriculum and Learning Resources Policy Unit, Curriculum and Assessment Policy Branch Se følgende link: http://www.edu.gov.on.ca/eng/document/esleldprograms/guide.pdf Oplæg ved Gillian Hall, der gav en kort introduktion til English Language Learners programs (ELL). Baggrunden for den strategiske satsning på ELL er, at der er 12 mio. indbyggere i Ontario fra 200 lande. Der er i skolerne i Toronto elever med 130 forskellige sprog. Provinsen er præget af mange forskellige nationaliteter, og 60 % af befolkningen har således et andet sprog end engelsk som førstesprog. Mange børn møder ikke engelsk sprog før skolen. Det indebærer, at børnene er på meget forskellige niveauer ved skolestart. Grundlaget for ELL-arbejdet er derfor på diversitet og inklusion. Formålet med sprogprogrammet er at hjælpe de elever, der ikke i tilstrækkelig grad behersker engelsk i skrift/tale. ELL er bygget op omkring to forskellige grupper: Canadiskfødte børn og newcomers, dvs. børn født i andre lande end Canada. Ca. 20 % af børnene er omfattet af ELL, men der er stor forskel fra skole til skole. Der findes skoler med 85-90 % elever i ELL-programmet. Den politiske beslutning om ELL er fra 2007. Indtil da var det alene op til den enkelte skole at gøre det nødvendige, men man indså politisk, at der var behov for en koordineret og struktureret indsats. 7

Resultaterne af ELL er indtil videre meget tilfredsstillende målet om at indhente flere års manglende engelsk på kort tid lykkes i vidt omfang. Gillian Hall pegede på en række faktorer, der skaber succes.disse bygger involvering af familien, herunder at skolen kender eleven og familien, og at familien kender og er fortrolig med systemet og mulighederne for at udvikle børnenes udannelsesmæssige og personlige kompetencer. Indsatsen starter allerede i børnehaveårene. En del af involveringen af familierne består i anbefaling om og hjælp til fokus på det engelske sprog. ELL tager udgangspunkt i at forberede børnene til undervisning på engelsk, uanset om de endnu ikke behersker det engelske sprog. ELL bygger på og forudsætter et meget stort og vedvarende fokus fra alle involverede parter; både fra skolens side, men også fra forældrenes side. Børnene testes løbende, og der er formelle test i 3, 6, 9 og 10. Klasse. Disse test og er med til at dokumentere de positive erfaringer, ELL har medført. Resultaterne bliver ikke brugt af hverken politikere eller presse til at sammenligne skoler med, men anvendes som grundlag for planer for den enkelte elev og for den enkelte skole. Se bilag 3: Support for English language learners in Ontario s publicly funded school, slides fra oplæg v/ Gillian Hall Community use of schools in Ontario s publicly funded education system v/staff from Community Partnerships Unit, Learning Environment Branch Se følgende link: http://cge.ontarioschooltrustees.org/en/read/overview-of-ontarios-publicly-funded-education-system Skolerne råder i modsætning til det vi kender fra Danmark over sine lokaler hele døgnet. Derfor er der oprettet et program, der sikrer udlejning af skolernes lokaler efter skoletid. Dette skal støtte aktiviteter i lokalområdet. I Danmark overgår lokalerne til Sport og Fritid, når skoledagen slutter. Derfor var oplægget af mindre relevans for udvalget. 8

What does the Ministry do to foster improvement in Ontario s publicly funded schools: Ontario s education strategy v/mary Jean Gallagher, Assistant Deputy Minister, Student Achievement Division Ontario s uddannelsesstrategi fra et centralt perspektiv. Implemtering af regeringens reform hvordan er dette sket? For ministeriet har det handlet om, hvordan man bedst indfører og understøtter forandringer på skolerne. Med Ben Levin tæt knyttet til reformen, har det været en spændende opgave at løse. Ministeriet har forsøgt at tage afsæt i den virkelighed der er på skolerne. Derfor er der centralt fra indhentet data for at finde muligheder for udvikling. Ministeriet grundlæggende tænkning er positiv - at skoler har potentiale og udvikling af barnets potentialer og evner betyder alt. Diversitet er det store tema i Toronto, ja i hele Ontario. Dette ses som en ressource og tilgangen er, at ingen af os kan overleve uden at interagere med verden omkring os. Alle skal dele, det giver mest til alle. Der er fokus på everybody are able til share. Sproglig mangfoldighed er ressource ikke et problem. Der er fokus på curriculum, standards, assessment. Offentliggørelse af testresultater handler ikke om at hænge nogen ud. For ministeriet og dette er der enighed med de lokale skoler om, handler det om pres og støtte på samme tid. Det motiverer grundlæggende, at der åbenhed om resultater. Der er to golden tickets ved fagligt løft for alle: For det første skal børn lære at læse for at få glæde og oplevelser og lære at skrive, for at kunne give udtryk for følelser og tanker. De skal lære matematik for at kunne analysere og løse problemer. For det andet: Unge skal klare overgang til ungdomsuddannelse, for uden uddannelse er fremtiden usikker. Bilag 4: What does the Ministry do to foster improvement in Ontario s publicly funded schools: Ontario s education strategy, slides fra oplæg v/mary Jean Gallagher. Bilag 5: Education in Ontario 9

Program torsdag d. 31. maj Besøg i District School Board of Niagara Welcome to the District School Board of Niagara and an overview of the Welcome Centre by Sue Greer, Superintendent of School Support Services. Se følgende link: http://www.dsbn.edu.on.ca/ Udvalget blev introduceret til det lokale School Boards arbejde med de tilhørende skoler. Samarbejdet mellem ministerium, School Boards og lokale skoler blev beskrevet som tillidsfuld og tæt. Skolereformens tre overordnede mål var tydelige i det lokale School Boards arbejde og blev fremhævet flere gange i oplægget. Der var tydelig støtte fra ministeriet, der følger det lokale arbejde tæt. Data fra skoler leveres fra School Boards og videre til undervisningsministeriet. Der arbejdes med at understøtte, der hvor der er brug for støtten, og der sikres videndeling om det, der går godt. Medlemmer af det lokale School Board er ikke partipolitikere, men vælges upartisk blandt forældre. På det lokale School Board er der desuden et Welcome Center, for new comeres, altså tilflyttere fra andre lande. Der sættes massivt ind fra det øjeblik en familie kommer til Ontario for at få børn og voksne i gang med en normal hverdag med skole og job. 10

Connaught Public School Besøg på Connaugt Public School, 1149 Gladstone Ave, K1Y 3H7. Vært principal Shelly Fehrman. Se følgende link: http://www.connaughtps.ocdsb.ca Udvalget fik en kort introduktion til skolen, herunder til skoledistriktet. Derefter var det muligt, at overvære undervisning. Der var fokus på bl.a. læreruddannelse og organisering af undervisningen i klasserne. Den enkelte lærer underviser én klasse på ét klassertrin for ét år ad gangen. Klasser dannes på årgangen for ét år ad gangen. Læreren underviser i alle fag undtagen de praktisk musiske. Lokalet har i høj grad lærernes personlige præg. Lærerne er uddannede på universitetsniveau i to fag. Uddannelsen varer 5 år + 1 praksisår, hvor læreren arbejder under en mentor. Alle lærere er uddannede i engelsk som andetsprog. Grapeview Public School Besøg på Grapeview Public School, 106 First Street Louth, St. Catharines, L2R 6P9. Vært Therese Grenier Se følgende link: http://grapeview.dsbn.org/ Ledelsen præsenterede skolen og en medarbejder fortalte om arbejdet med intensiv sprogstøtte fra skolestart. Ledelsen introducerede desuden til skolens arbejde med school improvementplans, som minder om danske skolers arbejde med lokale udviklingsplaner. Dette arbejde samler alle skolens data og sætter fokus 11

på udviklingspunkter, som skoleledelsen vil styre efter fremadrettet. Skolelederen påpegede vigtigheden af, at hun som skoleleder fik den fornødne efteruddannelse til at kunne analysere og tolke data, så det kunne blive et reelt grundlag for hendes ledelse. St. Catharines Collegiate Secondary School St. Catharines Collegiate Secondary School (34 Catharine Street, St. Catharines. Vært principal Tracy Sacco). Skolen har opdelt undervisningen i forskellige linjer. Fx mødte vi elever som havde valgt en linje med fokus på madlavning og servicefag. Skolen havde desuden en linje med teater og drama, en linje med fokus på tekniske færdigheder. Udvalget blev desuden introduceret til et arbejde med sårbare elevers selvværd, gennem et helt konkret forløb med piger. Skolen arbejder generelt med at sikre fagligt svage elever en god brobygning til videre uddannelsesforløb. Der blev introduceret til et specialundervisningsprogram, som skolen med succes gennemfører. 12

Fredag, d. 1. juni Besøg i Ontario Public School Boards Association. (OPSBA, 439 University Avenue, Toronto M5G 1Y8, 416 340-2540. Vært Gail Anderson, Executive Director. Desuden mode med school trustees and OPSBA officials. Se følgende link: http://www.opsba.org/ Det lokale School Board orienterede om arbejdet med den diversitet i elevgrupper, som skoler i Toronto oplever. Samarbejdet mellem skoler og Welcome Center, hvor familier bliver taget i mod som nyankomne til landet fremhæves. Det er væsentligt, for at skoler lykkes med integration af nye elever. Desuden er der fokus på sprog. Flersprogethed ses som en ressource, der fremhæves potitivt. Kulturel mangfoldighed er en del af virkeligheden og opleves som en stærk værdi i en multikulturel by som Toronto. Besøg på York University, Faculty of Education Drøftelse af arbejdet med welcoming newcomers to the schools. Værter Jack Nigro og Laura Crane Education Officer, Toronto Regional Office, Field Services Branch, Ontario Ministry of Education. 13

Se følgende link: http://www.edu.gov.on.ca/eng/parents/resourcedoceng.pdf Læreruddannelsen består af universitetsgrad i to fag på 4 år. Dernæst et år, hvor de uddannes i pædagogik og et år, hvor de arbejder i praksis som føl hos en uddannet lærer. De lærere, der ønsker at arbejde som skoleledere, skal have særskilt uddannelse til dette. Uddannelsen er bygget op med 4 års Læreruddannelsen sikrer tæt sammenhæng mellem forskning og praksis, ved at gennemføre forskningsprojekter på skoler, som de studerende er i kontakt med i uddannelsesforløbet. 14

Det videre arbejde Som det fremgår af indledningen, var formålet med studieturen at hente inspiration til det fortsatte arbejde med børn og unge i Aarhus Kommune. I særlig grad var det udvalgets ønske at få kendskab til Ontarios skolereform, samt viden om, dels hvordan man arbejder med elever, der ikke har engelsk/fransk som modersmål, dels hvordan man i forbindelse med reformen har arbejdet med at få implementering af den nyeste viden inden for uddannelsesforskning på skolerne gennem samarbejde med uddannelsesforskere. Herunder er opstillet en række spørgsmål, der i sig selv ikke er fyldestgørende eller prioriterede. 1. Hvilke tanker gør udvalget sig ift. Ontarios arbejde med close the gap og i hvilken grad kan det inspirere det videre arbejde i Aarhus? - hvilke konkrete tiltag vil udvalget fremhæve fra studieturen? - hvilken betydning kan arbejde med mål have for dette? 2. Hvad tænker udvalget om den respekt og tillid, der er opbygget til de offentlige skoler i Ontario, og hvordan kan vi bringe disse erfaringer i spil i Aarhus? - hvilke eksempler kan udvalget fremhæve? - hvilke konkrete tiltag kan sættes i værk her? 3. Hvordan oplever udvalget partnerskaber kan have betydning for - som udgangspunkt for fagligt løft i folkeskolen - som platform for at skabe respekt og tillid til folkeskolen 4. Hvordan oplevede udvalget arbejdet med diversitet i skolesystemet i Ontario? - Hvordan kan dette inspirere arbejdet med medborgerskab i Aarhus? - Hvad betyder det, at flersprogethed fx ses som en ressource 5. Hvilke overvejelser har udvalget haft om arbejdet med English Language Learners og new comers i Ontario? - modersmålsundervisning - velkomstcentres modtagelse af tilflyttere fra andre lande 6. Andet - forældresamarbejde - trivsel - 0-18-års perspektivet - I forlængelse af udvalgsbehandlingen vil udvalgets tilføjelser blive skrevet ind i rapporten. 15