Børn- og skoleudvalgets studierejse til Ontario september 2015
|
|
- Malene Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Randers Kommune Børn- og skoleudvalgets studierejse til Ontario september 2015 Afrapportering Skoleafdelingen 2015
2 Indhold Indledning... 2 Mål og formål... 2 Skoler i Ontario baggrund... 3 Programindhold... 3 Undervisningsministeriet v. Mary Jean Gallagher... 4 Forskningsaspektet v. professor Michael Fullan... 5 OPC v. Laura Somerville og Bob Jackson... 6 Skolebesøg: John A. Leslie Elementary og Ionview Public School... 7 Opsamlinger... 8 Afslutning... 9 Bilag 1: Regnskab
3 Indledning Børn- og skoleudvalget besøgte i perioden september 2015 Toronto, Ontario i Canada. Nedenstående er et resume af indholdet, indtrykkene og den daglige fælles opsamling omkring en række områder, dels fra de fælles oplæg, dels fra de indlagte skolebesøg. I centrum for afrapporteringen er et stærkt fokus på elevernes læring og hvordan denne understøttes gennem det fælles skolevæsens styring. Mål og formål Skolerne i Ontario har siden 2003 været igennem en forandringsproces, der i høj grad svarer til den danske nationale skolereform, der trådte i kraft i august Med henblik på at styrke folkeskolen i Randers og hente inspiration til det videre arbejde med at udvikle skolerne, ønskede udvalget derfor at målet for studierejsen skulle være netop Ontario. Den nationale folkeskolereform i Danmark opererer med tre overordnede mål, som ligeledes kan genfindes i målene for Ontarios skolevæsen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan ( Raising the Bar ). Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater ( Narrowing the Gap ). Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes gennem blandt andet respekt for professionel viden og praksis ( Building Public Confidence ). Målene i den danske skolereform er således helt identiske med de mål, man satte sig i den canadiske provins Ontario i Her har man arbejdet med en forandringsproces, som strækker sig fra det ministerielle plan, til skoledistrikterne, ud på den enkelte skole til dennes ledelse og personale, og ud i klasseværelset til den enkelte elev. Studierejsens program indeholdt mødet med en række aktørområder, herunder møder i undervisningsministeriet, i Ontarios Principal Council (OPC) samt besøg på institutioner. Den politiske læring af studieturen var derfor centreret omkring indsigt i - og svar på - flg. nedslag: Hvilken rolle har det politiske niveau spillet i den canadiske reformproces? Hvordan kan Randers Kommunes politiske niveau understøtte forvaltning, ledelse, lærere med flere i at opnå målene i skolereformen? Hvilke prioriteringer på skoleområdet synes at fremme elevernes læring og trivsel? 1 Der findes ikke et samlet nationalt undervisningsministerium i Canada. Denne opgave varetages af de enkelte delstater, her altså Ontario. 2
4 Skoler i Ontario baggrund Ontario består af omkring skoler i 72 skoledistrikter. Skolevæsenet er opbygget omkring Public Schools eller Elementary Schools, efterfulgt af Secondary Schools. Desuden er der, af historiske årsager, også katolske og franske skoler, der ligeledes drives offentligt. Der er en meget lav privatskolefrekvens i Ontario, ligesom ganske få elever udskilles til specialskoletilbud, da alle elever forudsættes som udgangspunkt at kunne rummes i det almene skoletilbud. Public Schools/Elementary Schools modtager eleverne, når de er 4-5 år gamle, hvor de i de første år deltager i målrettede læringsaktiviteter i førskoletilbud. Eleverne afslutter deres skolegang i Secondary School efter 12. skoleår (svarende til en dansk ungdomsuddannelse) og fortsætter herfra enten i job, i lære, på universitetet eller på college. Elevernes skoledag strækker sig dagligt fra kl til I Ontario er stort set al økonomi omkring den enkelte skole centraliseret. Den enkelte skoleleder disponerer over et mindre beløb til eksempelvis læremidler, mens fx vedligehold af bygningsmassen, normering, løn med videre er et centralt anliggende. Lederens primære - og altovervejende - opgave er at fungere som leder af skolens læringsmiljø. Lederen er på denne måde dagligt tæt på den fagligt-pædagogiske udvikling samt opfølgning på den praksis, der finder sted. Skoleledere ansættes i skolevæsenet og udpeges herefter med tjeneste indtil videre på de respektive skoler, og det er almindeligt, at en leder efter maksimalt 5-6 år på samme skole, flyttes til en anden arbejdsplads. Lærere certificeres jævnligt, og en lærerstilling besættes ved, at lederen forlods får udpeget de ansøgere, han/hun kan vælge mellem til stillingen. Lærere i Public/Elementary Schools underviser i stort set alle fag i en klasse og skifter således klasse hvert år, men bliver typisk på samme klassetrin i en årrække. Programindhold I Ontario mødtes udvalget med nogle af de centrale aktører, som står bag Ontarios reformproces. Oplæggene tog afsæt i først det brede perspektiv i form af et oplæg om den overordnede strategi på ministerielt niveau, derefter fokuseredes på forskningsniveau, på skoleledelsesniveau og mundede ud i reformen set i praksis, i form af besøg på skoler, hvor der var lejlighed til at møde såvel elever og lærere som fx læringskonsulenter, repræsentanter for familieområdet og skolebestyrelse. Møderne i ministeriet og hos Ontarios Principal Council blev fulgt op af skolebesøg. På skolebesøgene havde udvalget lejlighed til at møde ledelse, personale og skolebestyrelse med henblik på en drøftelse af, hvordan reformen i praksis har udmøntet sig og hvilken betydning, reformen har og har haft. Desuden gav det mulighed for et møde med såvel personale som elever i undervis- 3
5 ningen og dermed et indblik i, hvordan de politiske mål (de tre overordnede mål samt det centralt fastsatte curriculum) konkret er blevet omsat til konkret praksis. Skolebesøgene gav således tydelige billeder på koblingen mellem de politiske mål og den konkrete omsætning til praksis på den enkelte skole. Undervisningsministeriet v. Mary Jean Gallagher Mary Jean Gallagher har i mange år haft en ledende rolle i Ontarios undervisningsministerium, bl.a. i rollen som viceundervisningsminister. Mary Jean Gallagher har erfaringer som lærer, skoleleder og skolechef, inden hun i 2008 blev ansat som leder af "Literacy and Numeracy Secretariat" i Ontarios undervisningsministerium. Sekretariatets mest centrale opgave er at understøtte skolernes arbejde med at løfte alle elevers læring - et af de vigtigste elementer i reformprocessen i Ontario (og i Danmark). Mary Jean Gallagher har fungeret som rådgiver omkring skoleudvikling for såvel ministerier, forvaltninger, skoleledere og lærere over det meste af verden. Gallagher talte blandt andet om betydningen af, at det politiske niveau udpeger få, tydelige mål og at disse tydeligt afspejles i hele organisationen (se model): Det drejer sig således i hele organisationen om gennemsigtighed, vedholdenhed og vedvarende udfordringer. Gallagher talte ligeledes om, hvordan implementeringen af reformerne nøje hænger sammen med ledelsesbegrebet, Leadership Framework. Blandt andet pegede hun på vigtigheden af, at ledere 4
6 af læring det vil sige skoleledere og medarbejdere - er veluddannede, handler på baggrund af viden og data, arbejder i og med professionelle læringsfællesskaber og har fokus på de kort- og langsigtede mål. Samlet set betegnes dette i Ontario som Improvement through leadership, altså forbedring gennem ledelse, og hvor ledelse skal forstås som det at lede læreprocesser i hele organisationen, fra ministerielt niveau gennem skoleleder og personale til det enkelte barn. Hun fremhævede også betydningen og nødvendigheden af anvendelse af data, bl.a. til at identificere de skoler, endnu ikke er succesfulde. Her var det centralt, at skoler, der er udfordrede, skal støttes til at blive bedre, bl.a. gennem centralt iværksatte initiativer. Anvendelsen af data ses desuden som grundlag for den strategiske skoleudvikling. På alle niveauer skal der være høje standarder og høje forventninger, der handler om, hvordan børnene lærer mere. Det grundlag, hvorpå skolereformen i Ontario hviler, baseres i høj grad på viden fra forskning. Her er Michael Fullan en helt central person. Forskningsaspektet v. professor Michael Fullan Udvalget mødte, efter oplægget fra Mary Jean Gallagher i undervisningsministeriet, professor Michael Fullan, der er en internationalt anerkendt forsker inden for uddannelsesreformområdet. Ligesom Gallagher har han arbejdet i hele verden og han er en af de centrale personer, som politikerne i Ontario rådførte sig med, da reformen indførtes i Fullans oplæg og den efterfølgende drøftelse havde fokus på, hvilke tiltag, der ifølge forskningen har indflydelse, når man ønsker at lykkes med reformer. Her skal fremhæves, at hvis man ønsker reformer i betydningen forbedringer, skal dette ifølge Fullan være et fælles projekt i hele organisationen. Han beskrev, hvordan man i Ontario i 2003 var bevidste om, at der med reformen, de få men tydelige mål, blev gennemført forandringer på mange områder samtidig, men at det væsentlige var, at alle tiltag skulle have indflydelse på og virke i forhold til elevernes læring. Forandringer, og dermed kapacitetsopbygning, skal være tæt knyttet til alle niveauer - fra det politiske niveau til skolerne. Michael Fullan pegede dermed i sit oplæg på nødvendigheden af, at forandringer skal være funderet i data, og at disse forandringer skal være tilknyttet viden fra praksis. Det handler bl.a. om at omsætte værdier til principper. Politik handler, ifølge Fullan, ofte om utålmodighed efter hurtigt registrerbare resultater, hvor fokus i virkeligheden bør rettes mod, at den 10-åriges læringsmål skal understøtte de kompetencer, man ønsker fremtidens samfundsborger skal være i besiddelse af. Fullan er forfatter til en lang række bøger, der giver nærmere viden om hans forskning, men har også på sin hjemmeside korte videoer, som giver indblik i de centrale temaer: 5
7 Såvel Mary Jean Gallagher som Michael Fullan har flere gange besøgt Danmark. OPC v. Laura Somerville og Bob Jackson Ud over mødet med disse to besøgte udvalget også Ontario Principals Council (OPC), der uddanner og rådgiver skoleledere. Formålet her var at komme tættere på, hvad reformen betyder i praksis. Igen blev det fremhævet, at det er vigtigt at vide, at man bliver bedre og at vide, hvad der virker. Det kræver forbedring af læring og undervisning, effektivisering af skoler, ledelseskapacitet samt viden om og anvendelse af forskning og evaluering. Her blev brug af data for at fremme elevernes læring, der er et af de bærende elementer i reformen, gjort til genstand for dialog. Der arbejdes med data på alle niveauer, fra det ministerielle og til elevniveau, og omdrejningspunktet er, hvordan der løbende kan arbejdes med forbedringer af præstationer. Data anvendes ligeledes til at identificere, hvor der er brug for særlige indsatser, hvilket kan være på såvel skole-, som klasse-, og elevniveau (se nedenstående model). 6
8 I drøftelserne med Ontarios Principal Council blev der ligeledes sat fokus på, hvordan arbejde i professionelle læringsfællesskaber (i Ontario benævnes dette Professional Learning Communities/PLC) medvirker til at fremme elevernes læring. Professional Learning Communities handler om at tale om og dele viden om læring. Arbejdet i og med PLC i Ontario har flyttet fokus fra organisatorisk planlægning til drøftelser om elevernes læringsudbytte ud fra de data, og den viden, man har om eleven. Skolebesøg: John A. Leslie Elementary og Ionview Public School De to skoler - John A. Leslie Elementary School og Ionview Public School - har elever fra Junior Kindergarten (4 år) til Grade 8 (14 år). Begge skoler er beliggende i områder med mange familier, der lever under fattigdomsgrænsen, og med en høj andel af familier med anden etnisk baggrund, forstået som at enten forældrene eller børnene er født i et andet land end Canada. Engelsk er således ikke det sprog, der tales i hjemmet. Begge skoler var præget af, at indre rammer og forudsætninger, herunder bygninger, it-udstyr og inventar, ikke var af nyere dato. Klasse- og faglokaler var indrettet, så indholdet af undervisningen var tydeligt, fx i form af plancher ( charts ) med læringsmål, succeskriterier, oversigter over undervisningens organisering og elevprodukter. Udbyttet af besøgene handlede om hvordan pædagogiske indhold, forstået som eleverne og deres læringsudbytte, tydeligt er i fokus, såvel visuelt i klasserummet som i de konkrete læringsaktiviteter, der foregår. Eksempler på charts fra skolerne 7
9 Begge skoler har udtalt fokus på, hvilken rolle skolen spiller i lokalsamfundet og hvordan de kan samarbejde med forældrene. Mødet med de respektive skoleledere, skolebestyrelse og mødet med lærere og elever samt besøg i klasseværelser gav en lang række eksempler på, hvorledes de politiske mål er implementeret og realiseret, og gjorde stort indtryk på deltagerne. På Ionview har eleverne fortalt, hvilke ord, de synes er kendetegnende for deres skole. De mødes af denne væg ved skolens indgang Skolebesøgene gav anledning til en række iagttagelser. Mange noterede sig eksempelvis den positive effekt af den tydelige rammesætning. Også undervisningens organisering generelt samt den åbenlyse respekt såvel i lærer/elev-forholdet som eleverne indbyrdes blev bemærket, ligesom skolelederens rolle som tydelig leder af læringsmiljøet på skolen. Desuden var der opmærksomhed på, hvordan støttestrukturer (eksempelvis faglige vejledere eller fremskudte rådgivere) indgik som en naturlig del af skolens hverdag. Mødet med skolebestyrelsesformanden gjorde ligeledes indtryk. Her blev det igen klart, at de overordnede reformmål var realiseret og omsat til praksis. Opsamlinger Afsluttende programpunkt alle dage var drøftelser og videndeling om, hvad den enkelte deltager hver især særligt var blevet optaget af i løbet af ugen og den pågældende dag, og hvorledes denne nyerhvervede nye viden kan omsættes og bringes i spil i Randers Kommune. Dette gav blandt andet anledning til en debat omkring, hvordan de overordnede reformmål kan operationaliseres i Randers Kommune, hvordan der kan sættes fælles retning, og hvordan dette kan kommunikeres, så der både tales om mål såvel i nutid som i fremtid. Et eksempel på et af de centrale temaer, der drøftedes på den daglige opsamling, var arbejdet i Professional Learning Communities/PLC samt brugen af data som fundament og afsæt for udvikling. Dette er særligt interessant, da disse temaer samtidig er omdrejningspunkt for et fælles, 3- årigt kompetenceudviklingsforløb ( Professionelle Læringsfællesskaber, PLF) på skoleområdet i Randers Kommune. Ud over efter- og videreuddannelse for ledelser, lærere og pædagoger på skolerne, indeholder kompetenceudviklingsforløbet, som er finansieret med midler fra A.P. Møllerfonden, en studierejse til netop Ontario for ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra hver enkelt skole i Randers Kommune. 8
10 Netop koblingen mellem udvalgets besøg i Ontario og kompetenceudviklingsforløbet PLF, og den opnåede fælles viden ud fra henholdsvis et politisk perspektiv og et fagprofessionelt perspektiv, kan medvirke til at danne grundlag det positive samarbejde om elevernes læring i Randers Kommune. Afslutning Ovenstående giver et indblik i en række af de erfaringer og oplevelser samt den viden, udvalget indhentede i løbet af studieturens tætte program. Der er naturligvis forskelle på skolevæsenet i Ontario og den måde, der drives skole på i Randers Kommune. Med skolereformen som pejlemærke er det dog samtidig blevet tydeligt, hvilke resultater, der kan opnås ved at insistere på en fælles retning og få, langsigtede og præcise mål. Betydningen af tydelige mål for elevernes læring, anvendelse af data på alle niveauer samt en langsigtet fælles kurs for styringen af Randers Kommunes skolevæsen, gav således anledning til overvejelser, hvorledes de kunne gøres til genstand for efterfølgende politiske beslutninger. Disse overvejelser tages op på kommende temaseminarer og udvalgsmøder, i forvaltningens samspil med skolelederne, skolens medarbejdere og øvrige aktører, bl.a. på seminarer i efteråret 2015 samt foråret Randers, den 2. november 2015 Lone Thomsen/Torben Bugge 9
11 Bilag 1: Regnskab Studietur til Canada september 2015 Kr. Flybilletter, hotel og transport i Canada ,00 Transport i Danmark 5.750,00 Fortæring m.v ,95 Gaver 2.169,00 Rejsearrangør ,00 I alt ,95 Deltagere - 11 personer - pris pr. deltager ,72 Deltagere: Christian Boldsen Mark Snoor Pring Mikael Skougaard Mouritsen Christina Kjærsgaard Thomsen Fatma Cetinkaya Anders Buhl-Christensen Dorte Brøns Ann Hermansen Torben Bugge Hans Minor Vedel Lone Thomsen 10
Overblik over skolesystemet i Ontario og deres arbejde med faglig udvikling i sammenligning med folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Overblik over skolesystemet i Ontario og deres arbejde med faglig udvikling i sammenligning med
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereUDKAST Faglig Ledelse
UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereEsbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario
Esbjerg Kommunes partnerskab med Ontario s Principals Council, Toronto, Ontario I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen i Esbjerg Kommune er der opsat følgende politiske mål for folkeskolerne
Læs mereSTUDIETUR. Ontario,Canada. 29.september 6.oktober2012. Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune
STUDIETUR Ontario,Canada 29.september 6.oktober2012 1 Undervisningschef Tonni L. Jørgensen Fagsekretariat Undervisning Faaborg-Midtfyn Kommune Indledning og baggrund for studiebesøget I efteråret 2012
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereOrientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereFolkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereLedelse fra midten - om ledelse af den målbevidste skole i Herning Kommune (vers. 3)
Ledelse fra midten - om ledelse af den målbevidste skole i Herning Kommune (vers. 3) Af Bo Meldgaard, centerleder, skoleområdet, Center for Børn og Læring Det har været en stor fornøjelse at opleve skolevæsnet
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereSkoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereArbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram
Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte
Læs mereHar folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereProjektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1
Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereÅrsberetning for Skolebestyrelsen
Årsberetning for Skolebestyrelsen 2014 Skolebestyrelsen på Blovstrød Skole udsender hvert år en årsberetning, der kort beskriver de væsentligste sager og temaer fra året der gik. Skolebestyrelsen ved Blovstrød
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Børne- og Ungepolitikken Fokus på indhold Organisering af skoledagen Sikre at alle børn og unge har mulighed for at deltage i et meningsfuldt fællesskab, så tæt på deres nærmiljø som muligt. Sikre at inkluderende
Læs mereAftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.
Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereSkoleleder på Låsby Skole
JOB- OG KRAVPROFIL Skoleleder på Låsby Skole Børn og Unge, Skanderborg Kommune 1. Introduktion 1.1 Baggrund Låsby Skoles nuværende skoleleder har søgt nye udfordringer, og derfor er stillingen som skoleleder
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE PÆDAGOGISK LEDER AF UDSKOLINGEN PÅ TRANBJERGSKOLEN Er du
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereProgram for læringsledelse
1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og
Læs mereA.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015
Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereEksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013
Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mere1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram
Læs mereMålopfølgning på skolerne efter den ny skolereform
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereAdministrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid
Administrationsgrundlag for skolernes planlægning af lærernes og børnehaveklasseledernes tjenestetid Med det formål at understøtte den kommunale indsats for at implementere folkeskolereformen, gælder følgende
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser. for skolefritidsordninger,
Mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, April 2015 Mål -og indholdsbeskrivelse for: Institutionens navn: Begrundelse for mål- og indholdsbeskrivelse i skolefritidsordningen. 1 Offentliggørelse
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereUdviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16
Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereOplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring
Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereTilbud på konsulentbistand ved implementering af ledelsesprojektet: Offentlig Leadership Pipeline i Skoleforvaltningen UDKAST.
Til Kopi til Fra Sagsnr. Forvaltningsledelsen Indtast Kopi til Sekretariat, HR og Udvikling Indtast sagsnr. Sekretariat, HR og Udvikling Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby Init.: LBS/KD
Læs mere