v. Annemette Laursen

Transkript

1 Indtryk fra studietur til Ontario, Canada den november 2013 v. Annemette Laursen Turens formål var først og fremmest at få et indblik i Canadas/Ontarios skolesystem og ved selvsyn se, hvad det er, de gør så godt, og hvorfor den nye danske skolereform i så høj grad er inspireret af skolesystemet i Ontario-provinsen. I Ontarioprovinsen er målsætningen for skolevæsenet overordnet set følgende: Raise the Bar and narrow the Gap, Hæv overliggeren og indsnævr kløften. Frit forstår jeg det således, at man i Ontario ønsker at stille større forventninger (krav) til alle elever, også dem man tidligere har haft alle mulige udenomsundskyldninger (sociale og trivselsmæssige årsager) i forhold til deres mulighed for at lære. Fagligt har man et mål om at hæve niveauet for alle. Den sidste del af sætningen handler om at løfte den svageste del og sikre at flere klarer sig godt igennem skolen og videre i uddannelsessystemet. Selve turen Vores første hele dag i Ontario/Toronto var en søndag, hvilket gav mulighed for også at opleve omgivelserne omkring Toronto for en dag. Vi besøgte imponerende Niagara Falls og den omkringliggende fantastiske natur i de smukkeste efterårskulører. Virkelig imponernede. Vi sluttede dagen af med et besøg på en lille vingård "Featherstone", hvor vi fik et indblik i Canadisk vinproduktion, bl.a. icewine-produktionen. Spændende og med velsmagende prøver på den liflige bryg. Mandag til onsdag tilbragte vi selv på skolebænken fra ca hver dag. Vi fik flere oplæg på OPC - Ontario Principal Council, som er skoleledernes organisation. En yderst progressiv organisation, som støtter og videreuddanner skolelederne i Ontario og udgiver mange gode og

2 lærerrige bøger om en mange-facetteret udvikling af skolen. Her fik vi spændende oplæg om skolesystemet og skoleledernes vigtige position og funktion i udviklingen og forbedringen af skolesystemet til gavn for elevernes læring. De demonstrerede, hvordan og med hvilke midler de har været i stand til at rykke alle elevernes præstationer, og især når det gælder den svageste del af elevgruppen. Herudover var vi på Universitetet, på læreruddannelsen, som er placeret der. Her fik vi viden om dels læreruddannelsens indhold og dels om uddannelsesstedets brug af lærere og ledere ind i undervisningen på læreruddannelsen. Der er, ser det ud til, en meget bedre sammenhæng mellem læreruddannelsen og skolen - det virkelige liv, end det er tilfældet i Danmark, hvor der er meget lidt udveksling mellem læreruddannelsen og skolen, udover de lærerstuderendes korte praktikker på skolen. Og endelig var vi en halv dag i Undervisningsministeriet, hvor vi fik viden om fagene i skolen, om opbygningen af deres curriculum, hvad eleverne skal lære og i hvilket omfang. Deres tiltag og succes handler i høj grad om: En prioriteret, bevidst og synlig pædagogisk ledelse, Videndeling mellem skoler, på skolerne og mellem lærere, At indholdet på teammøder og pædagogiske møder er elevernes læring - hele tiden med fokus på, om alle gør det mest optimale for, at den enkelte elev kan lære mest muligt Tæt samarbejde i lærerteams og brug af "Best practise". Brug af "learningleaderes" - dygtige ledere og lærere, som viser vejen Brug af undervisning (materialer, indhold, læringstilgange), der er forskningsmæssigt belæg (evidens) for, virker Høje forventninger til, at alle kan lære mere, og høje forventninger til forældrenes medvirken Synlige mål (i 4 niveauer) for elevernes læring - eleverne kender målene for deres egen læring og det næste skridt En løbende, systematisk evaluering (assessment) og opfølgning på de opstillede læringsmål.

3 Torsdag og fredag var vi på besøg på hhv. en Primary School, George Webster Elemtary School med elever fra 4 år til 12 år (6. grade), og på en Secondary School, Richview Collegiate Institute med klasser fra årgang. Her så vi nogle af de ovenfor listede tiltag udført i praksis. Det var tydeligt, at der var høje forventninger til alle. Alle elever virkede fokuserede og optagede af undervisningen. Der var en god stemning og en summen af arbejde. Der er et væld af nationaliteter på skolerne i Ontario - der er skoler med op til 70 forskellige sprog, som skal håndteres! Eleverne har en skoledag fra ca , og det gælder også lærerne. Der er stor fokus på de to hovedfag: Literacy (engelsk/fransk og faglig læsning) og på Numeracy (matematik). De har i grundskolen 100 minutters literacy om dagen (læsning, skrivning, grammatik, mundtlighed). Eleverne starter i skole, som 4-årige. Her har de to en halv times leg og læring i skolen. Alle elever lærer at læse som 4-5 årige i pre-school Vi så også, hvor meget de gør ud af at åbne skolen op. Hvordan de tænker kreativt i forhold til at åbne skole op ud mod lokalsamfundet - "Open Community". På George Webster har de fx indrettet et "Parent-room", altså et "Forældreværelse/kontor" på skolen, hvor forældrene kan mødes. Her arbejder de, der kan, for skolen blandt andet med fundraising og med forskellige praktiske opgaver. Fx at vise gæster rundt, som besøger skolen og med stolthed fortælle om deres skole! Der er en del arbejdsløshed i området, og det at forældrene kan mødes på skolen giver dels sammenhold og dels mulighed for at gå til hånde på skolen med forskellige praktiske opgaver, som så siden kan føre til muligheden for at søge et reelt job på baggrund af anbefalinger fra skolen.

4 Generelt arbejder skolerne i Ontario meget med problemstillingen: Hvordan kan skolen komme til forældrene? Der er en meget stor andel elever med anden etnisk baggrund fra alle tænkelige nationaliteter. Mange fra dårlige kår og forældre, der hverken kan eller vil involvere sig i skolen. Her forsøger skolerne at tænke kreativt, fordi de ser forældrene som en uundværlig og stor ressource for den enkelte elev, men også for hele skolen. Mange skoler har fx ansat en Community-worker, hvis mission er at skabe tættere forbindelse mellem område, forældre og skole. Indtryk fra skolebesøg på Georges Webster Elementary School torsdag den 7. nov Trods en meget traditionel bygningsmasse, små tætte lokaler, dårligt møblement og it, der slet ikke er på samme niveau som vores, opleves skolen som et sted, der positivt understøtter den faglige progression hos den enkelte elev. Samtidig emmede det af god stemning både blandt elever og personale, hvor der var en fælles stolthed over stedet og jobbet samt en fælles erkendelse af, at det er skolens ansvar at forbedre resultaterne, da skolen ligger i et socialt belastet område. Stor faglig, etnisk og social spredning, hvor forældrene blev inddraget og taget vel imod. Communitywork har man bl.a. en ressourceperson til at arbejde med og sætte fokus på. Der er et meget tæt samarbejde med forældrene. Der ses som en nødvendig ressource og samarbejdspartner. Forældrene havde bl.a. et Parentroom. Refleksionspunkter Fokus på få mål, som både kan være af faglig, social og emotionel art. Det vedholdende fokus på målopfyldelse for den enkelte elev via feedback og så: hvad er næste trin? Hele tiden research, review og formativ evaluering af eleverne og undervisningen ved at stille spørgsmål til, om nuværende indsats virker. Der køres fx med units på 6 uger hvor der arbejdes med bestemte mål for den enkelte elevs læring, hvorefter man samler op på om den undervisning, der har foregået, har rykket den enkelte elevs læring, hvis ikke, ændres på lærernes måde at gribe det an på. Overalt i klasseværelser hænger opslag, der viser mål for de enkelte læringsaktiviteter både fag-faglige, og sociale.

5 I det enkelte klasseværelser arbejdes på mange forskellige måder. Alle vidste, hvad de skulle og hvorfor. En visualisering af, hvad det vil sige at kunne et stof på niveau 1, 2, 3 eller 4. Lærerens ansvar at tage udgangspunkt i dette. Data bruges for at understøtte den enkelte elevs progression alle forventes at komme ud af komfortzonen. Høj konsensus om, at det er skolen, der har ansvaret for elevens læring. Der stilles tilpas høje forventninger til alle også til de elever, der lige er flyttet til landet og knapt kan sproget Lærermøder med fokus på læring. Møderne har elevernes læring som fokus, og hvad den enkelte lærer har brug for, for at forbedre undervisningen for eleverne. Tillid til, at den enkelte elev kan forbedre deres resultater. Best Practise deles mellem lærerne Leders og viseskoleleders funktion nr. 1 er den pædagogiske ledelse. Hvad kan vi bruge erfaringerne fra Ontario til, på Svanninge skole-firkløveret i landsbyen? Jeg synes i høj grad, at de erfaringer de har gjort i Canada med at hæve forventninger og stille større krav til alle elevernes faglige præstation, kan vi bruge og tage ved lære af. Vi er nok generelt lidt blødsødne, og stiller i (mis)forståelse for elevers vanskelige situation for få og små krav til mange elevers læring og faglige formåen. Uden at vi skal have kinesiske tilstande, er der noget, vi kan gøre her.

6 Den løbende evaluering skal vi have stillet skarpt på. Vi skal i undervisningen organisere os således, at det giver mulighed for at få en større indsigt i den enkelte elevs læring og faglige niveau. Der skal være bedre mulighed for at samtale mere med den enkelte i den daglige undervisning om læring, og der skal være bedre mulighed for at give den enkelte elev feedback på læringsmål. Vi skal blive i stand til at stille tydelige og synlige mål, så vi og eleverne selv ved, hvornår de er i mål, og hvad næste step er. Alt sammen for at sikre, at eleverne oplever mestring, og ved om de bliver dygtigere. Vi skal væk fra synsninger og frem til at basere undervisningen på det, vi ved, virker. Vi skal videndele, lære af hinanden og planlægge undervisning sammen i teams, fordi flere øjne og ører giver en bedre praksis og et forum for snak, om det vi gør og for begrundelser i forhold til valg af praksis. Vi skal undervise sammen og give sparring og feedback på hinandens undervisning. Teammøder og pædagogiske møder skal i højere grad bruges til at sætte fokus på elevernes læring og mindre på planlægning og praktiske gøremål. Ledelse skal være pædagogisk og ikke administrativ ledelse. Ledelse, der sparrer og laver konstruktive benspænd alt sammen til gavn for elevernes læring. Vi tage ved lære af Ontarios erfaringer med at åbne skolen op. Forældre og lokalområde betragtes som stærke ressourcer, som gavner skolen og elevens læring. Vi skal tænke kreativt i forhold til, hvordan vi kan tænke forældrene ind i skolen og hvordan skolen kan komme til forældrene og på samme måde, når det gælder samarbejdet med lokalområdet og dets mange interessenter. Måske vi også skal have et Parentroom (et forældreværelse) og en community-worker (lokalområdetovholder)? Eller helt andre tiltag, som binder skole og lokalområde meget mere sammen, her skal fantasien sættes i sving. Endelig kunne vi måske lære at sætte mere pris på de gode fysiske forhold og rammer, vi har. Det er altid sundt at komme ud og sammenligne sig med andres vilkår. Og sammenligner vi os med Ontarios skoler, er de danske skoler og institutioner langt foran, både når det gælder kvadratmeter på klasseværelser, lærerværelser og arbejdsrum, skolemøbler, udendørsarealer og computerudstyr. Men eleverne i Ontario lærer en masse på trods af de fysiske rammer, og det er ikke en undskyldning for, at dette eller hint ikke kan lade sig gøre, noget vi godt kan forfalde til her i Danmark.