FRI s årsmøde 2016 Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering Ved direktør Gyrithe Saltorp 1
1. Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? 2. Rammevilkår pt. under forandring 3. Hvordan arbejder vi med forandringerne? 4. Styrket indsat for renovering 5. Bygningsstyrelsens ønsker ift. rådgiverbranchen 2
Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? Transport- og Bygningsministeriet ( Infrastrukturministerium med søsterstyrelserne Banedanmark og Vejdirektoratet) Ca. 200 medarbejdere i Valby og 40 i Skanderborg (fra ult. 2016) Ejendomsportefølje bestående af statens ejendomme til uddannelse og forskning (universiteter mv.), politi, domstole og centraladministration I alt ca. 4,3 mio. m² (knap 1 mio. m² statsejendomme på kontorområdet, ca. 2 mio. m² statsejendomme på universitetsområdet og ca. 1,3 mio. m² private lejemål 3
Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? Det samlede statslige bygningsareal, ekskl. selvejende institutioner 25% 30% Bygningsstyrelsen 2,9 mio. kvm. Ørige statslige institutioner 4,3 mio. kvm. (Naturstyrelsen, Kulturstyrelsen, Kriminalforsorgen, Banedanmark m.fl.) Forsvarets Ejendoms-styrelse 2,4 mio. kvm 45% Kildehenvisning: Energistyrelsen, Niras, ikke-konsoliderede, ikke-udgivne tal, januar 2016. 4
Vores opgave Mission: Vi skaber de rigtige rammer for arbejde og læring Vi arbejder med køb, leje, planlægning, udvikling, nybyggeri, renovering, vedligehold og energioptimering Det gør vi indenfor de politisk fastsatte økonomiske rammer Planlagte og igangværende projekter for 16 mia. kr. (nybyg og renovering) 5
Rammevilkår under ændring AB-revision Fire aktuelle forandringer Udbudslov Geografisk flytning af statslige arbejdspladser Bygningsstyrelsen får øgede midler til renovering 6
AB-revision Med AB-revisionen har vi som bygherre fokus på aftaler der understøtter: Mere kvalitet i byggeriet Større produktivitet i sektoren Bedre planlægning og styring af byggesager Effektiv og hurtig konfliktløsning Aftaler der er internationalt genkendelige 7
Udbudslov implementeres Lavpraktisk opdatering af koncepter og vejledninger i dialog med branche, søsterorganisationer og myndigheder Mere væsentligt: En chance for hele branchen for at gentænke gamle vaner og mønstre Videre rammer for dialog under udbud muliggør bedre forventningsafstemning og dialog mellem projekterende og udførende Bygherre har bedre mulighed for at trække på den viden der ligger hos entreprenør og leverandører 8
Geografisk flytning af statslige arbejdspladser Der flyttes ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet Der skal analyseres på følgevirkningerne for de statslige bygninger i hovedstadsområdet Er der mulighed for at optimere på arealanvendelsen i København? Centralt spørgsmål: Hvordan energirenoverer og vedligeholder vi mest effektivt på den resterende portefølje? 9
Øgede midler til vedligehold de kommende år Regeringen ønsker at styrke renoveringen af universiteterne i de kommende år: Med omkring 750 mio. kr. samlet i en indfasningsperiode 2016-2019 Med knap 600 mio. årligt fra 2020 og frem Regeringen ønsker at sikre bedre løbende finansiering af fornyelse af: Laboratorier der bliver teknologisk forældede Utidssvarende og aldrende bygninger 10
Hvordan vedligeholder vi billigst og bedst? Vi kigger på den måde, vi arbejder med vedligehold på Vi ser på om vores værktøjer, vores syn, vores planlægning, vores måde at prioritere på, vores udbud og indkøbstankegang mv. kan gøres bedre Vi retter vores opmærksomhed mod at få så meget som muligt for pengene mod effekten af vores indsats 11
Dilemma mellem planlægning og udførelse? Stor opgave foran os og vi vil gerne have det bedste beslutningsgrundlag at prioritere ud fra Tendens til at bruge stor andel af ressourcerne på de indledende faser Færre penge til udførelse og mursten 12
Tænke anderledes? Eksempel 1: BYGST har i en længere årrække udbudt syn af vores bygninger. Det er klassiske bygningssyn med fokus på klimaskærm og på visuelle besigtigelser. I dag har vi brug for mere: BYGST har brug for viden om, hvordan vores tekniske installationer performer og om vedligeholdelsesbehovet fx for vores installationer i terræn uden at vi skal lave tvinspektioner og andre dyre undersøgelser. BYGST har brug for viden om, hvor der kan være sundhedsskadelige stoffer, uden at være nødt til at foretage fx dyre destruktive undersøgelser 13
Tænke anderledes? Eksempel 2: Vi har 40 mio.kr. til at renovere en gruppe ejendomme. Vi planlægger sammen med rådgiver ned i mindste detalje, hvilke arbejder vi vil have udført for vores 40 mio.kr. og udbyder disse arbejder. Kunne vi i stedet formulere nogle funktionelle behov - nogle krav til output - som bygningen skal kunne opfylde? Kunne vi bede et par totalentreprenører om at give os et tilbud på, hvordan de kunne se vores funktionelle behov opfyldt indenfor en ramme på 40 mio.kr.? 14
Tænke anderledes? Eksempel 3: Vi har udbudt vedligehold og energioptimering af 5 installationsområder (CTS, varmtvandsinstallationer, varmesystem, ventilation, el) på 12 ejendomme på Sjælland og fået pris på disse arbejder Kunne vi samtidig have bedt om pris på en garanti for, at entreprenøren holder energiforbruget nede på et aftalt niveau i en driftsperiode efter udførelse? Kunne vi også have bedt om en pris på en servicekontrakt med entreprenøren i en driftsperiode efter udførelse? 15
Hvad ønsker Bygningsstyrelsen ift. rådgiver Fokus på effekt Bedre processer og styring Ved totalrådgivning, større sammenhæng mellem arkitekt- og ingeniørkompetencer (og bedre koordination på tværs af rådgives egen org.) Generelt større BIM-kompetencer Høj og konstant kvalitet i projektmateriale (faglig stolthed) Totaløkonomiske vurderinger og beregninger Energiramme/energibesparelser realiseres i afleveret renovering eller nybyggeri 16
Tak for ordet Debat 17